Klods-Hans, 1906.
Som Nr. 1 blev Thorvald Ellegaard enstemmig opstillet, og som Nr. 2 gik J.P. Müller igennem, dog med en lille Mislyd; men saa kom Turen til den tredje, og det blev her Kampen udkæmpedes.
Bech Olsen turde man ikke tage, han var for meget “forhenværende”, Professor Finsen var død, Georg Brandes kunde ikke opnaa tilstrækkelig Majoritet, der blev sagt, han levede for meget indadtil, – og nu begyndte den store Vandring rundt paa Markedet.
Holger Drachmann, mente man, levede for meget paa Øjeblikkets Stemning, og Brygger Jacobsen solgte for lidt i Øjeblikket, da Tuborg manglede tomme Flasker, og “Stjernen” er ved at vælte “Carlsbergvognen”.
Hejde havde ikke for nyligt vakt tilstrækkelig Opsigt, hverken som Børsmand eller som Privat(bank)mand.
I.C. Christensen tilhørte for meget Offentligheden, og fhv. Politiinspektør Stephensen havde havde ikke mere at gøre med de offentlige.
Men saa var der et lyst Hoved, der spurgte, om man maatte foreslaa Damer, for saa vilde han foreslaa Dagmar Hansen, og da der nu var gaaet Hul paa Bylden, saa kan det nok være, der kom: Jenny Blicher-Clausen og Prinsesse Marie blev stillet op imod Fru Emma Gad og Herman Bang, men saa var der nogle, der mente, at Herman var ikke noget Pigebarn, og saa blev de kasserede allesammen.
Efter at Bureauchef Kretz havde delt samme Skæbne, dukkede en ny Aand frem, det var Bybud Bentzen. Han vippede længe op og ned, men endelig faldt han, – han blev sendt hjem for at vokse og for at udvikle sig som Taler.
Endelig, da Lageret var ved at udtømmes, var der en, der sagde de forløsende Ord; Sludder og Vrøvl har vi nok af, derfor gaa til Jens Kjeldsen, – og det var en Figur, hvorom alle kunde samle sig, han var saa rart upolitisk.
Thorvald Ellegaard, I.P. Müller og Jens Kjeldsen, – det er altsaa de tre populæreste Mænd i Danmark i Øjeblikket.