Karen Arpe 2011

Karen Arpe
Kvindernes Bygning 1936-2011


01
Titel: Kvindernes Bygning
Forfatter: Karen Arpe, Edith Kjærsggard, Eva Munck og Lone Sewerin.
Tryk: Atlas-Plæhn Grafisk a/s
År: 2011
ISBN 87- ?
48 sider, Illustreret.


Igen en bog med en kvik gennemgang af “Kvindernes Bygning”s historie.
Nu skal man ikke lade sig nare af at der står 1936-2011 på forsiden, for der bliver leveret en kort gennemgang fra Kvindernes Udstilling i 1895, hvis overskud blev fundamentet der blev bygget mere eller mindre konstruktivt videre på, til der kunne enes om at afslutte ørkenvandringen.

Der er en god beretning om det lange arbejde i retning af at kunne blive enig om noget – som helst – kan man næsten forestille sig. Det blev ofte ved snakken og da Emma Gad arbejdede for resultater er det ikke særlig svært at forstå, at hun forlod bestyrelsen 1903 på grund af den store uenighed der hindrede konstruktivt arbejde fremadrettet.

“Tiden gik med protester og diskussioner – også om eventuelt køb af forskellige grunde, der var til salg. I begyndelsen af 1907 var det en grund på hjørnet af Rådhuspladsen og Lavendelstræde, der havde interesse, og Emma Gad blev inviteret med til både bestyrelses- og repræsentantskabsmøde, hvor det skulle drøftes. Formanden Wilhelmine Rerup udtalte, at tidspunktet for at begynde et byggeri nu var inde, blandt andet fordi Kvindelig Læseforening var husvild, og det var “den største Forening og den største Lejer, som Kvindernes Bygning kunde vente sig”. Formanden for Kvindelig Læseforening, Sophie Alberti var absolut interesseret i et samarbejde. Man ville imidlertid gerne selv have et hus, men havde ingen kapital, så der kunne måske blive tale om et “sameje”. Bestyrelsen gik derefter i forhandling med Kvindelig Læseforening, hvad der førte til utallige møder, uden at man nåede til noget resultat.”
Men det skulle jo også vise sig at de havde mange år endnu til at være uenige, for der stod først en bygning i 1936.
KvindeligeArkitekter
Bogen kommer med beretningen af den fysiske Kvindernes Bygning, som den stadig drives i dag, med mange administrative lister:
Bygningens liv
Foreningerne i Kvindernes Bygning
Kvindernes Bygnings repræsentantskab2010-11
Kvindernes Bygnings bestyrelse 2010-11
Formænd for Kvindernes Bygning
Kvindernes Bygnings Fond

Direkte resultater er ikke til at få øje på. Kvindernes Bygnings Fond uddeler med mellemrun økonomiske midler, det er måske lettere end selv at gøre noget for at hjælpe de kvinder og børn, det ikke er svært at finde i dag, som kunne bruge en hjælp til selvhjælp, som man vel kunne betegne Emma Gads egne projekter med Kunstflidsforeningen og “Hegnet”, som hun netop fik sat i gang, mens Kvindernes Bygning, om ikke kun var snak, så dog uden resultater overhovedet.

Kvindernes Bygning virker i dag som et kontorhotel, jazzhus og anden lokaleudlejning.
T.H.