Husmoderens Blad, 9. marts 1902.
Den sønderjydske Platte.
Den smukke Platte, af hvilken nedenfor bringes en Afbildning, er tegnet af Professor Arnold Krog og udgaaet fra den danske Porcellænsfabrik, og dens Pris er ansat til 15 Kr.
– – –
… og for at skaffe disse [midler] er det, at Foreningen har besluttet at bortlodde 500 Eksemplarer af „den sønderjydske Platte”. Og for saa hurtigt som muligt at faa Lodsedlerne solgt de koster 1 Kr. 10 Øre Stykket og tager Gevinst paa hvert femtende Nummer henvendte Centralforeningens Bestyrelse sig til Fru Emma Gad, og anmodede hende om at samle en Damekomité, der vilde paatage sig blandt Venner og Bekendte og helst i saa vide Kredse som muligt at sælge disse Lodsedler. Fru Gad nægtede heller ikke- i dette Tilfælde sin virksomme Deltagelse
.
– – –
Husmoderens Blad, 23. marts 1902.![]()
I de senere Aar er „Fru Louise Hansen” bleven en kendt Skikkelse, hun selv og hendes Navn er velkendt i de Krese, hvor der arbejdes i filantropisk Øjemed og med de forskelligste Formaal for Øje.
– – –
Senere arbejdede hun sammen med Præsidenten, ti det opdagedes snart, at hun var en Arbejdskraft af Rang, og hun blev en af de bærende Kræfter saavel under selve Udstillingen som ogsaa i Arbejdet for Kvindernes Bygning i Aarene derefter.
Fru Generalinde Harbou, der paa den Tid havde undfanget Planen til „De Gamles Spisehuse”, anmodede hende om at træde ind i Bestyrelsen, hjælpe til at faa Ideen realiseret og snarest at faa denne udmærkede filantropiske Forening i Virksomhed. Ogsaa her arbejdede hun af al sin Kraft, saa længe indtil det var godt i Gang, saa mente hun, at nu kunde hun være nødvendigere andet Steds.
Og der var god Brug for hende. Fru Louise Hansen og Fru Emma Gad er „Hegnet’s’t, den kvindelige Handels- og Kontoristforenings, Stiftere, og de fungerer endnu begge, den ene som Formand, den anden som Næstformand; dernæst oprettedes „Dansk Kunstflidsforening”, der først bar Navnet „Damernes
Formiddagsklub”. Det er ikke her Stedet til at gaa nærmere ind paa begge disse Foreningers store og gode Formaal, vi har tidligere omtalt dem begge og vil atter komme tilbage til dem.
Men saa meget skal dog siges, at i begge disse Foreninger arbejder Fru Louise Hansen trofast Side om Side med Fru Emma Gad, og det er et i Sandhed dygtigt Arbejde, de her har nedlagt; de har vist, at det gode Selskabs Damer kan tage sig andre og nyttigere Ting for end at gaa paa Visitter og i Butiker. De har ved deres Eksempel faaet mange andre af Bourgeoisiets Damer med sig til det gode og nyttige Samfundsarbejde.
– – –

Nationaltidende, 10. august 1902.
Maleren Urban Gad,
som under sit Studieophold i Paris blev angreben af Gigtfeber, er nu kommen hjem for at rekreere sig. Den unge Kunstner tilbringer sin Ferie hos sine Forældre, Admiral Gad og Fru Emma Gad, der bor i Humlebæk.
Husmoderens Blad, 19. oktober 1902.![]()
kalder Frøken Elisabeth Gad sine 6 Maaneders Kursus i alt, hvad en ung Pige bør lære, hvad enten hun selv skal fortjene sit Brød eller hun bliver i sit Hjem og først forlader det, naar hun skal giftes.
Der undervises i Oplæsning og Brevskrivning, almindelig praktisk Regning, Husholdningsberegninger, Regnskabsførelse, m. BØrnehavegerning, Sundhedslære og Børnepleje, Klipning af Børnetøj, Reparationsarbejder, m. m. , samt Kogning, Bagning, fin Vask, o. s. v.
Et Kursus varer altsaa i 6 Maaneder fra 1, November til 1. Maj, og det efterfølges af 3 Maaneders praktisk Uddannelse i Børne og Sygepleje.

Frøken Gad gaar ud fra, at ets Barns Opdragelse, pædagogisk set, ikke begynder med at læse, at skrive og regne, men Barnekamret maa betragtes som en Forskole, hvor Barnet ikke alene læres til at bruge dets Evner, til Iagttagelse af alt, hvad der omgiver det (Form, Farve, o, s. v.) og at tale nogenlunde ordentligt, men hvor det fremfor alt bør vænnes til Orden, Renlighed, Taalmodighed, Regelmæssighed i Arbejde og Leg.
Men selv om et Barnekammer har de raskeste smaa Beboere, hænder det dog at Sygdom indtræffer, og det er
derfor nødvendigt at kende lidt til Sygepleje i al Almindelighed og særlig at have lært at lægge Mærke til de forskellige Sygdomssymptomer, saa Lægen i Tide kan hentes; man ved, hvilke skæbnesvangre Følger Uvidenhed paa dette Omraade kan have. Til det „praktiske Kursus” er derfor føjet en Udvidelse, idet déF er skaffet Adgang til forskellige Institutioner, hvor Barnets Pleje og Behandling praktisk kan læres og hvor de unge Piger kan lære de første Regler for Sygepleje, uden at de dog paa nogen Maade kan betragtes som uddannede Sygeplejersker.
Frøken Gad har derfor det Haab, ved sine praktiske Kursus at kunne skaffe Mødre en bedre Hjælp til deres Børn, end de tidligere har haft, og maaske hjælpe en eller anden ung vordende Moder til lettere at forstaa sit Barn baade dets aandelige og dets legemlige Krav og til at lede dets Opdragelse med forstaaende Kærlighed og agtpaagivende Omhu.
Frøken Gad, der i Forbigaaende nævnt er Svigerinde til Forfatterinden Fru Emma Gad, har selv i en Aarrække forestaaet en større Pigeskole i Rosenvængets Allé, i hvilken hun forøvrigt, efter Skolens Overdragelse til Frøken Jespersen, endnu giver Timer i Sprog. Hun har i hele sin Personlighed noget ejendommeligt, der sikkert vil vinde hende mange unge Hjerter og gør hende fuldt ud egnet til at lede et saadant Kursus. Naar dertil kommer den Omstændighed, at hun ikke ønsker at optage flere end 8 Elever, saa vil man forstaa, at der kan tages nøje Hensyn til hver Enkelts Individualitet, og vi kan med fuld Tillid raade Mødre, hvis økonomiske Forhold tillader det, at lade deres unge Døtre deltage i de praktiske Kursus.
S—hn