Emma Gad set med den humoristiske pen.
Ofte bidende – aldrig ondskabsfuld.
Den stalker som især musikere og skuespillere kan opleve i dag, var ikke noget problem i Emma Gads dage. Der var ingen solister eller kapelmestre der skulle gennem en fanskare når de mødte på spille- og dansesteder og de havde ikke megen mulighed for at reklamere ret meget for sig selv. Ingen plader, ingen radio og dermed ingen hitlister.
Skuespillerne på teatrene var på vej til berømmelse der virkelig fik en øget eksponering, da filmmediet så at sige blev introduceret af Emma Gads søn Urban Gad, som både skrev filmmanuskripter og instruerede film med Asta Nielsen; der senere blev hans kone. Det blev en berømmelse af format for dem begge; Asta Nielsens kometagtig. Hendes beretning kan læses med hendes egne ord i “Den tiende Muse”.
Uanset hvad man bliver kendt for; om det er udøvende kunstnere indenfor alle grene, politikere og bykonger eller diverse kloge hoveder – så ved man berømmelsen er der, når bladene laver karikaturtegninger og skriver satiriske artikler.
Her er begyndelsen på Emma Gad satire, og anden morskab.
Den der hænger andre ud, risikerer selv at blive hængt til tørre.
Diverse
Ragnvald Blix 1904
Dansk Forfatter-Tidende 1919