En Kolonialudstilling,
der udelukkende omfatter Færøerne, Island, Grønland og Dansk Vestindien vil ifl. “Dubr.” til Sommer blive afholdt i Tivoli. Ideen er udgaaet fra “Dansk Kunstflidsforening.”
Berlingske, 25. november 1904.
En Kreds af Damer og Herrer har fattet den udmærkede Ide til Sommer at arrangere en stor Udstilling her i Kjøbenhavn fra Monarkiets Bilande og Kolonier, Island, Grønland, Færøerne og de vestindiske Øer.
Der er dannet en Komité og nedsat et Forretningsudvalg.
Præsident er Grosserer Moses Melchior.
I Forretningsudvalget sidder Etatsraad Henningsen (Formand), Justitsraad Müller, Kaptajn Ramsing, Direktøren for den grønlandske Handel C. Ryberg, Grosserer Thorv. E. Tulinius, Direktør Emil Glückstadt og Admiralinde Emma Gad. Læs hele artiklen
I Kommitéen træffer man endvidere Ministeren for Island, Hs. Exell. Hannes Hafstein, Etatsraad H. N. Andersen, Kammerherre Sehested, Grevinde Polly Ahlefeldt-Laurvig, Professor Finnar Jonsson, Docent Valtyr Gudmundsson, Etatsraadinde Louise Hansen, Professorinde Anna Bissen, Fru Julie Hegel, Professor Westermann, Kaptajn Daniel Bruun, Dr. phil. Th. Mortensen o. m. a. for vore Kolonier interesserede Damer og Herrer.
Det er ejendommeligt, at denne Ide med at afholde en stor Koloniudstilling ikke er fremkommet før. Det er dog sikkert et af de bedste Midler til at vække og skabe Interesse for Atlanterhavsøerne her i Monarkiets Hovedland.
Karakteristisk er det, at Ideen er udgaaet fra “Dansk Kunstflidsforening”, som er en af de faa Foreninger herhjemme, der paa en praktisk Maade har taget Arbejdet for at knytte Kolonierne nærmere til Hovedlandet op, ved hver Sommer at samle unge Piger fra Island, Færøerne, og som vistnok paatænkt, ogsaa fra Vestindien, til Kursus af forskellig Art i Kjøbenhavn.
At den Udstilling, som til Sommer vil komme istand, vil blive baade omfattende og smuk, derfor borger de mange kyndige Hænder, som nu arbejder med paa at skabe den. Den skal, som saa mange andre tidligere Udstillinger, ligge paa Pladsen bag Tivoli ud mod Tietgensgade. Man sikrer sig derved Nærheden af det Centralpunkt, hvortil alle Provinsboere og Fremmede søge om Sommeren.
Island vil, som det største Land, naturligvis blive det mest dominerende. Herboende Islændere interessere sig stærkt for Udstillingen, og i Reykjavik er der allerede dannet en Komiré, som indsamler Materiale. Man vil bl. a. faa en hel islandsk Gaard at se, hvor en islandsk Bondefamilie lever sit daglige Liv med sine smaa islandske Heste, sine Faareflokke og Køer. Der vil blive en stor Udstilling af islandske Agerbrugs- og Fiskeriredskaber, Baade o. s. v.; endvidere af Husgeraad, Klæder, vævede Sager, gamle Smykker o. l., og gennem Billeder og Panoramaer vil man faa et Indtryk af Islands storslaaede Natur.
Fra Færøerne møder ogsaa en Familie med Hus og Baad, Redskaber og Husdyr. I den Færøiske Sektion, vil man bl. a. faa en hel Fugleklippe at se med alle de Søfugle (dog kun udstoppede), der fanges paa den farlige Fuglefangst, Redskaber og Billeder af Grindehvalfangst o. s. v.
Fra de smaa vestindiske Øer kommer der selvfølgelig en Negerfamilie, der skal bo i sin Rørhytte, omgiven af Sukkerplantager og Palmeplantninger, og som diamentral Modsætning til vore tropiske Øers sorthudede og kuldskære Beboere, vil man finde Eskimoerne fra den vældige Polarø højt mod Nord.
Der har været lidt tvivl, om man kunde faa Eskimoer herned. Men nu, da vor grønlandske Handel interesserer sig stærkt for Udstillingen vil det sikkert lykkes. Mere end noget andet vil en Eskimofamilie med sine Hunde og Kajakker, Sommertelte og Vinterbolig bidrage til at vække Interessen for Grønland og dets fjerne Beboeres Vel.
Selvfølgelig have alle de mange Planer endnu ikke fast Form i Detaillerne, og Udstillingens Arrangement vil kræve et stort Arbejde. At de fornødne Pengemidler imidlertid let kunne skaffes tilveje eventuelt ved Hjælp ogsaa fra Statens Side, tør man gaa ud fra. Overhovedet vil Udstillingen sikkert blive mødt med den største Sympati og Støtte fra alle Sider.
Spero.
Politiken, 26. november 1904.
Et Blad med Agtelse for sig selv – og et saadant er “Politiken” – maa en Gang imellem interviewe Fru Emma Gad. Det kan et Blad slet ikke lade være, det skylder det sig selv og sine Læsere.
Altsaa trækker vi Uret op af Lommen og siger til os selv:
– 3½. Det vil sige Formiddagste i Kunstflidsforeningen.
Naturligvis træffer vi Admiralinden i Lokalerne i Hyskenstræde, og hun er i straalende Humør. Intet Under. Fru Gad er i Færd med at lave Udstilling, og det har altid været hendes det bedste.
– Jeg maa sige, begynder Fru Gad, at Tivoli har stillet sig overordentligt imødekommende. Vi faar det store Udstillingsterræn ud mod Ny Vestergade, Risikoen deler vi …
– Ogsaa! Det vil sige indtil et Beløb af 8ooo Kr. Kommer der mere ind, faar Kunstflidsforeningen det Hele. Vi har jo aldrig tidligere her hjemme haft nogen fuldstændig Udstilling fra alle vore Kolonier og Bilande, det faar vi altsaa nu til Sommer. Og det bliver ganske stilet. Vi opfører et helt Koralrev for at fremtrylle Billedet af vestindisk Natur, vi bygger et kolosalt færøsk Fuglefjæld med 500 udstoppede Fugle rundt omkring og fremstiller en Gade i Thorshavn med dens ejendommelige Huse, vi tumler med Tanken om at lægge et lille grønlandsk Isbjerg herned (Efterligning naturligvis), og for at Island ikke skal være Stedbarn, vil vi lade et efterlavet Geyser daglig slynge en tyk Vandstraale højt op i Vejret. Og hvad siger De saa, om vi lader et kunstigt Nordlys straale over disse Landskaber?
– Ogsaa over Koralrevet?
Fru Gad siger strengt:
– De maa ikke spøge med alvorlige Ting. Det, jeg her har sagt Dem, er ramme Alvor, og takket være en Kres af kundskabsrige og handledygtige Mænd vil det blive fuldbragt. Vi vil dernæst til Udstillingen knytte Forevisning af Lysbilleder og en Række oplysende Foredrag, til hvilke vi haaber at kunne hverve Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen. Vi vil fremstille Optrin af Beboernes Liv og give Prøver paa deres ejendommelige Levesæt; vi faar fra Vestindien en Negerfamilie, der i en original Hytte vil flette Straamaatter og drive deres øvrige daglige Syssel, vi vil fylde op med Færinger og Islændere og lade Grønlænderne tumle sig i deres Kajakker paa en lille Sø, som vi haaber at faa gravet paa Terrænet. Vi indretter Udsalg og Tombola med færøske, islandske, grønlandske og vestindiske Ting, og vi lader unge Piger i deres Nationaldragter sværme rundt paa Terrænet, besørge Salget og forsyne Gæsterne med Varer fra Restauranten.
– Og hvor vil De faa disse unge Piger?
– Det ved jeg ikke endnu, men nogle er der vel altid i Byen.
– Der er i alt Fald ude paa Fødselsstiftelsen, sagde vi, baade et Par Grønlænderinder og et Par unge Negerpiger, der uddanner sig til Jordemødre.
– Ja, sagde Fru Gad, det kan jo være, det kan lade sig ordne med dem. De vil maaske være glade ved at komme lidt ud og more sig. Og om Eftermiddagen har de vel ikke saa travlt.
Admiralinden tav lidt og føjede saa til med et Smil:
– Omendskønt, Børnene, de kommer jo paa alle Tider af Dagen.
– Og Natten med!
– Ja, det er jo kedeligt, sagde Fru Gad og fortsatte derpaa:
– Vi vil ogsaa have mærkelige Dyr fra de forskellige Lande. Fra Island og Færøerne haaber vi at modtage en del Faar, hvad Grønland angaar, siger Direktør Ryberg, at han godt kan skaffe os en Flok Hunde, men han vil ikke raade os til det, for de æder alt, hvad de kan faa fat paa, og tuder hele Dagen. Saa jeg véd ikke, om vi vil. Fra Vestindien faar vi en Del sorte Grise og Høns, og nogle Skildpadder maa vi jo ogsaa se at faa fat paa. Men de er saa dyre at faa slagtede. Jeg kan huske en, vi fik herover til den østasiatiske Udstilling; vi maatte give en Slagter 40 Kr. for at tage Livet af den.
– De fleste Skildpadder, indskød vi, er forresten døde, naar de kommer hertil.
– Er de det, sagde Fru Gad. Ja, det letter jo Sagen en Del. Jeg havde tænkt mig, at mange gerne vilde prøve, hvordan ægte Skildpadde i Grunden smager, og at vi skulde servere det i Restauranten. Men forresten syntes jeg ikke selv, der er megen Stads ved det; jeg har faaet det et Par Gange, og det smagte nærmest som udpint Oksekød.
– Frue, udbrød vi smerteligt – hvor kan De sige det!
– Ja, det synes jeg virkelig, sagde Fru Gad. Men alt det ordner sig jo nok. Foreløbig vilde jeg bare ønske, at jeg vidste, om vi skulde tage de grønlandske Hunde eller lade være. Nogle Prøver paa grønlandsk Dyreliv maa vi dog have med.
– Maaske, sagde vi, at et Par Grønlandshvaler eller Kaskelotter …
– Ja, Tak, sagde Fru Gad, det var en Idé! Men tror De, at der bliver Plads? …
I “Dansk Kunstflidsforening”s Lokaler modtog i Gaar Eftermiddag Forfatterinden, Admiralinde Emma Gad, der er Koloni-Udstillingens Sekretær, Pressens Repræsentanter. Til Stede var tillige Kaptejn H. U. Ramsing, der er Medlem af Udstillingens Forretningsudvalg.
Admiralinde Gad og Kaptejn Ramsing betoner særlig den virkelig nationale Betydning, Udstillingen vil have. Det er hævet over al Tvivl, at en saadan Udstilling i høj Grad vil bidrage til at knytte vore Kolonier nærmere til Moderlandet. I Udlandet er saadanne Koloni-Udstillinger almindelige, særlig i London holdes ofte t. Ex. i Earls’ Court store Udstillinger, der omfatter Produkter m. m. fra Englands Kolonier.
Med Hensyn til de Ting, man agter at fremstille paa Udstillingen, kan nævnes en naturtro Miniatur-Gengivelse af Gejser paa Island. Ingeniører, som Komiteen har talt med, mener, at de kan præstere dette sikkert ikke lette Arbejde. Færøerne vil bl. a. blive repræsenterede ved en Gengivelse af et Fuglefjæld med ca. 500 udstoppede Fugle; ligeledes vil man fremtrylle en hel Gade fra Thorshavn. I den vestindiske Afdeling vil man ogsaa finde en tro Kopi af en hel Gade paa St. Thomas; man vil endvidere i denne Afdeling se en Del Negerfamilier ved deres Arbejde, Straafletning m. m. Fuldstændige Negerhytter skal ogsaa opstilles. Den grønlandske Afdeling, der bliver meget righoldig, arrangeres, som tidligere omtalt, af Direktør Ryber, den kgl. grønlandske Handel. Man har grundet Haab om at kunne præsentere en Eskimo-Familie i denne Gren af Udstillingen.
Unge Piger fra de fire Kolonier vil være til Stede paa Udstillingen og assistere ved Udsalg, Tombolaer etc. Det er Meningen, at de besøgende skal kunne smage forskellige spiselige og drikkelige Produkter fra Kolonierne. Fra Vestindien kommer særlig mange gode Sager, bl. a. den af alle Vestindiefarere kendte “Linje-Madeira”, syltede Frugter og ægte Skildpadde.
Koloniernes Dyreliv vil ogsaa faa sin Repræsentation paa Udstillingsterrænet. Fra Island sendes der Faar og Høns, fra Færøerne Faar, fra Grønland Hunde og fra Vestindien sorte Grise samt Ænder og Høns (med sorte Kamme). Et prægtigt Koralrev fra Vestindien vil kunne ses paa Udstillngen, indskyder Fru Gad pludselig i Samtalens Løb.
— Hvad skal jeg egentlig mere fortælle i Øjeblikket? tilføjer Admiralinden kort efter. Jo, det er sandt! Vi har tænkt paa et kunstigt Nordlys ved Hjælp af elektriske Lysstraaler, der kastes mod Himlen. Lad mig heller ikke glemme at fortælle Dem, at Dr. phil. Mortensen har lovel os at tage sig af Udstillingens ethnogratiske Del, at vi hver Aften i Udstillingen vil forevise Lysbilleder af Steder og Egne i Kolonierne, og at særlig kvalificerede Foredragsholdere fra Tid tit anden i de tre Maaneder, Udstillingen vil vare, vil underholde Publikum om vore Kolonier. Det er endvidere vor Tanke at afholde nogle specielle færøiske, islandske, grønlandske og vestindiske Aftenfester. Vi har sat os i Bevægelse for at skaffe alle Slags Produkter m. m. fra de fire Lande. Der skal jo god Tid til at samle Sagerne og faa dem sendte hertil.
At større Anmeldelser om Udstillingsgenstande herhjemme fra har vi foreløbig kun én af Betydning, nemlig fra Konsul Vidalin, der, som bekendt, i sin Bolig her i Byen har en enestaaende Samling af gamle Møbler og Kunstgenstande fra Island. Men vi har jo først i disse Dage udsendt Indbydelse til at deltage i Udstillingen. Vi nærer godt Haab om, at alle, der kan, vil støtte os.
Alb.
Dagens Nyheder, 26. november 1904.
I nogle Aar har Dansk Kunstflidsforening hver Sommer indbudt en Del unge Piger fra Nordslesvig og fra vore Bilande til et Kursus i forskelligt Haandarbejde i København, betalt deres Rejse eller skaffet dem den frit, besørget dem indkvarteret i gode Hjem, lært dem Hovedstaden og Liver her at kende, kort sagt, taget sig af dem, saaledes at de kunde vende tilbage berigede med en Mængde Indtryk, som de atter kunde sprede ud oved deres Egn paa de fjerne Steder, hvor de havde hjemme.
Fru Admiralinde Emma Gad, som har havt Ideen til at oprette dette Kursus, har havt stor Glæde af det, idet de unge Piger, der kom hertil for at modtage Undervisningen, virkelig viste sig at være intelligente og lærvillige – eller “rigtig søde unge Piger”, som Fruen udtrykte det i Gaar, da hun forelagde Pressen Planerne til den Koloni-Udstilling, Kunstflidsforeningen afholder i Tivoli til Sommer. Læs hele artiklen
– Vi har udelukkende havt Fornøjelse af de unge Piger, sagde hun, og de har paa deres Sider havt Nytte af Opholdet her i mere end een Henseende. Den Vævning og de andre Fag, de har lært her, har de givet Undervisning i, naar de er komne hjem, og Sagen har havt national Betydning ved at de har lært os og hverandre at kende. Vi har havt Negerinder, der kun kunde Engelsk, og Islænderinder, som ikke talte andet end Islandsk, staaende Side om Side, og der er kommet udmærket Forstaaelse imellem dem i Løbet af en lille Tid, saadan som der altid kommer, naar det blot er lutter Ungdom, der er sammen.
Men nu skulde vi gerne have nogle Penge til at opretholde dette Kursus for, og saa har vi tænkt paa at opretholde dette Kursus for, og saa har vi tænkt paa en Udstilling, som paa samme Tid kunde interessere Folk for vore Bilande, virke underholdende og belærende og give os et Overskud til Undervisningens Fortsættelse. Det er nu bestemt, at Udstillingen skal finde Sted i Tivoli, dels paa den store Plads, hvor Alpepanoramaet laa sidste Sommer, og dels i en lukket Udstillingsbygning. Meningen er, at den skal give en Række levende Billeder af Livet og Forholdene paa vore Kolonier; den skal være ethnografisk, kulturel, botanisk, og en halv Snes Videnskabsmænd har allerede tilsagt os deres Støtte. Og først og fremmest har Hds. kgl. Højhed Kronprinsessen lovet os at overtage Protektoratet af Udstillingen.
– Men hvorledes vil De løse alle disse Opgaver praktisk, Fru Admiralinde?
– Vi vil inddele Udstillingen i en Afdeling for hvert Land: en for Island, en for Færøerne, en for Grønland og en for Vestindien. For Islands Vedkommende vil der blive indrettet en hel Gaard, udstyret korrekt – Møblerne faar vi i Forbigaaende sagt fra Konsulinde Vidallin, født Bryde – og en Kopi af Gejser indrettes med Damp. Theatermaler Carl Lund skal opføre Bygningerne og male Landskaberne paa Grundlag af de videnskabelige Oplysninger, kyndige Mænd giver ham. Dr. phil. Mortensen vil f. Eks. hjælpe os med mange Ting. Fra Færøerne faar man en hel Gade fra Thorshavn at se og et Fuglefjeld, hvis Indretning Justitsraad R. Müller tager sig af. Der skal sidde fem Hundrede udstoppede Fugle paa Fjeldet, saa bedre Illustration af Virkeligheden kan vist ikke tænkes. Grønland blive gengivet med et klippeparti, Telte, Konebaade, Kajakker, og hvad der nu ellers kan skaffes til Veje. Vi haaber ogsaa, at vi kan faa et Par unge Grønlænderinder herned, som kan sidde og arbejde i Teltat. Og Vestindien bliver fremstillet med virkelige Majsmarker, Palmer, en Hytte, beboet af en Negerfamilie osv. – Enkeltheder ved vi jo endnu ikke rigtig Besked om.
– Det bliver altsaa Sommerens store Begivenhed i Tivoli?
– Det haaber vi – og vi har tænkt noget paa ogsaa at knytte en Række Fester til Udstillingen, en for hver af Bilandene. Hvad mener De om en vestindisk Fest, en islandsk osv.? Færøernes originale Folkedanse skal naturligvis ogsaa trædes af Færinger et eller andet sted paa Udstillingspladsen, og Islænderne er jo stærke i Sang, og mon der ikke ogsaa kan laves kunstigt Nordlys med Elektricitet? Denne Udstilling aabner Hundreder af Muligheder, og De kan være sikker paa, at vi ikke skal lade dem ubenyttede. Men Forlystelserne vil stadig blive holdte i Baggrunden – Udstillingen skal være belærende og folkelig. For at faa den saa omfattende som muligt, udsender vi i disse Dage en Anmodning til en Mængde Mennesker, som vi ved har nogen Forbindelse med Kolonierne, om at laane os Genstande, der kan have Interesse: Husgeraad, Nationaldragter, Smykker o. l. Ved De i Grunden, hvem jeg mener, naar jeg hele Tiden siger vi?
– Ja, Komiteen tænker jeg – der er selvfølgelig en Komite.
– Med Grosserer Moses Melchior som Præsident, ja. I Forretningsudvalget sidder … …
– – –
De ser, Arbejdet er fordelt paa mange Hænder. Men det bliver ogsaa stort.
– Og de unge Piger fra Kolonierne, som alle Pengene, der kommer ind, skal gaa til – skal de slet ingen Gavn gøre?
– Det skal de rigtignok, sluttede Admiralinden, de er her de fire Sommermaaneder, og Udstillingen kommer til at vare to eller tre. Der er altsaa intet til Hinder for, at de kan være tilstede om Eftermiddagen, naturligvis ikke som Udstillingsgenstande, men paa samme Maade som vi andre, som Forevisere og Vejledere for Publikum.
Haagen.
Adresseavisen, 26. november 1904.
Vi traf Fru Emma Gad i Kunstflidsforeningens smukke og stilfulde Stuer. Bænket foran en umaadelig Mængde af det dejligste Bagværk og med en Kop hed duftende The, serveret i kongelig københavnsk Porcelæn, foran os, udviklede Fruen sin nyeste Idé.
– Vi agter, i Lighed med, hvad der aarligt finder Sted i East Court i London, at foranstalte en saakaldet Koloniudstilling.
Derfor har vi lejet Udstillingspladsen bag Tivoli for hele næste Sæson, og agter der at fremstille Scener af Livet paa vore Kolonier. Der bliver fire Afdelinger i fri Luft og lige saa mange i Udstillingssalen. Island, Grønland, Færøerne og Vestindien faar hver sit Domæne.
For Islands Afdeling, bliver en Gengivelse af Geyser Attraktionen, medens et færøst Fuglebjærg, en Sukkerplantage og et Parti af Grænland skal frembringe det ydre indtryk af de tre øvrige Kolonier.
Endvidere udstilles selvfølgelig Dragter, Husgeraad og Erhvervsmidler af enhver Art. Det hele arrangeres og forestaas af en Komite under Protektion af Kronprinsessen, og hvis Præsident er Hr. Grosserer Moses Melchior. I Komiteen vi De træffe flere Videnskabsmænd, og Mænd, som har opholdt sig i de forskellige Kolonier. Deres Navne og Autoritet borger for, at Udstillingen bliver nøjagtig og fuldt ud korrekt. –
– Ja, Entreen bliver næppe større end 35 Øre, og vi haaber derfor, at Tilslutningen bliver saa stor, at vi kan slutte med et stort Overskud. Dette skal da anvendes til Fordel for Dansk Kunstflidsforenings Friskoler for national Haandgerning med særlig henblik paa et aarligt 4 Maaneders Sommer-Frikursus for unge Piger fra vore Kolonier. –
– Er der andre Planer oppe med Hensyn til Udstillingen? –
– Vi er jo endnu kun paa Forberedelsernes Stadium; men vi paatænker en større Fest for hver enkelt Koloni, ligesom vi hver Aften i Lysbilleder agter at fremstille Scener af Livet rundt om paa Kolonierne.
Men iøvrigt skal vi nok holde Pressen à jour med eventuelle nye Idéer, ligesom vi venter stor Tilslutning fra Privatfolk, som ligger inde med Samlinger fra Kolonierne. Blot de velvilligt vil laane os deres Sager i Lighed med, hvad Direktør C. Ryberg, kgl. grønlandske Handel, har gjort, idet han nemlig har stillet hele sin enestaaende Samling til Disposition for Udstillingen. –
Efter af have erholdt alle disse Oplysninger, tog vi Afsked med Fru Gad, vel nok Københavns mest energiske Dame. Der er næppe Tvivl om, at Idéen med en Koloniudstilling fuldtud vil reufere.
Henry.
Social-Demokraten, 16. december 1904.
Næste Sommer skal der afholdes en saakaldt Koloniudstilling i Tivoli, omfattende saavel Vestindien og Grønland som Færøerne og Island.
Udstillingskomiteen er sammensat af de fineste Navne, men Livet og Sjælen i det hele er Fru Emma Gad, der ogsaa har bevæget fire Islændere – nemlig den islandske Minister, de to islandske Universitetslærere, Doktorerne Gudmundsen og Jonsson samt de herværende isl. Grosserer – til at indtræde i Komiteen. Udstillingens Hovedformaal skal være at vække Interesse for de nævnte Statsdele, dens Biformaal at dække et Underskud i Kunstflidsforeningen. – Kronprinsessen er Udstillingens Protektrice; men alligevel er det mærkelige hændet, at den herværende islandske Studenterforening offentlig har udtalt “sin Beklagelse over Islands Deltagelse i en Udstilling under denne Form og over den Mangel paa patriotisk Takt, som er udvist af de Islændere, der har lovet deres Medvirkning”, ligesom Foreningen har benyttet Lejligheden til at protestere mod Benævnelsen Koloni eller Biland, som her i Danmark jævnlig bruges om Island.
Hvorfor fremkommer denne Protest?
Er det ikke en Ære for det lille islandske Folk, at de findes værdig til at fremvises for Nordens Athenere, det københavnske Tivolipublikum? Er ikke Udstillingen netop et glædeligt Vidnesbyrd om den vaagnende Interesse for den trefarvede Treenighed: Negre, Eskimoer og Islændere? Tilmed har Udstillingskomiteen vist Islændere og Færinger den sjældne Hensynsfuldhed at lade Udstillingen føre Navnet: “Dansk Koloniudstilling samt Udstilling for Island og Færøerne”. Hvorfor protesterer saa de utaknemlige islandske Studenter? Læs hele artiklen
Vi Islændere ræsonerer som saa:
Selv om vi kun er et lille Folk og en “uadskillelig Del af den danske Stat”, saa er vi dog kulturelt set et selvstændigt Folk. Vi har i omtrent 800 Aar haft en selvstændig Literatur, og vort Sprog er det ældste Kultursprog i Norden, endog et af de ældste i Evropa. Heraf drager vi den Slutning, at Nordens Folk ikke er tre, men fire, idet vi gaar ud fra, at ikke den fuldstændige politiske Uafhængighed, men den sproglige og kulturelle er afgørende i saa Henseende. Kulturelt og sprogligt skylder Norge og Danmark langt mere end vi; politisk har Norge gennem Tiderne været i høj Grad afhængig baade af Danmark og Sverig. Alligevel er der ingen, som benægter Nordmændenes selvstændige Nationalitet, medens Island endnu trods sin forholdsvis selvstændige Stilling i Staten og trods hele sin vældige Indsats i Nordens Kulturliv, i danske Aviser og Bøger til Stadighed fører den flotte Titel: dansk Biland!
Ærlig talt: Vi Islændere synes ikke, at dette geraader de Danske til synderlig Ære. Den danske Stat er, som bekendt, ikke blandt de største, saa at de næppe kan tænkes at være uoverkommeligt for de højtkultiverede Danske af vide nogenlunde Besked om en saa vigtig Del af Staten som Island. Landet har dog spillet en vis Rolle i Nordens Historie, og ingen tør vel benægte, at det islandske Folk endnu har nogen Betydning.
Det er denne Opfattelse af Islands Stilling i Norden, der ligger til Grund for de islandske Studenters Protest mod bemeldte Udstilling. Vi tillader os at spørge: Hvilken Bemyndigelse har den Første den Bedste til at arrangere en islandsk Udstilling? Er den nogen andre end os selv, der har Ret til at bestemme, om vi overhovedet skal afholde en Udstilling eller ikke? Hvad mon de Danske vilde sige, hvis en eller anden tysk Dame hittede paa at lave en dansk Udstilling i Berlin, lad os sige med det Formaal at dække et Underskud i en privat Forening? Maaske vil Komiteen her indvende, at ogsaa højtstaaende Islændere har lovet deres Medvirken ved Udstillingen; men om dem gælder akkurat det samme som om Komiteen i dens Helhed: Ingen af dem har den fjærneste Bemyndigelse til at optræde paa Islands Vegne i en saadan Sag.
Endvidere: Hvorfor skal Island udstille sammen med Eskimoer og Negre? Mon det er Meningen derved at indgyde Københavnerne og de talrige udenlandske Turister, der om Sommeren færdes i Tivoli, Respekt for Islands Nutidskultur? Det forlyder endog, at der skal fremvises en islandsk Familie sammen med en vestindisk og en grønlandsk. Mon Fru Gad allerede har sikret sig de Islændere som skal udstilles? Det turde være tvivlsomt, om de ikke betakker sig for Æren!
Og hvilken Garanti har vi saa for, at denne Udstilling blot tilnærmelsesvis vil repræsentere Islands Kultur i Nutiden? Absolut ingen! Der er før bleven afholdt islandske Udstillinger her i København, arrangeret af Danske; de har alle, med en enkelt Undtagelse, været et Vrængbillede, en Karikatur af Nutidens Island, idet de næsten alle har gaaet ud paa at fremvise Island som et Kuriosum, en Antikvitet. Sligt vil vi ikke længere finde os i, og derfor har vi protesteret. Hvis vi en Gang skulde føle Trang til at udstille vore Seværdigheder, saa vil vi gøre det selv; thi vi er de eneste, som har Ret til det, og de eneste, som kan gøre det paa en fyldestgørende Maade.
Islandsk Student.
Den islandske Studenterforening og den islandske Forening havde i Onsdags Aftes sammenkaldt til et Møde i Myginds Lokaler, hvor henved et Par Hundrede Islændere var komne til Stede, og hvor man behandlede Spørgsmaalet om Udstillingen i Tivoli.
Pastor Hafstein Pjetursson dirigerede, og med 96 mod 3 Stemmer vedtoges det at protestere mod den paatænkte Udstilling for Islands Vedkommende.
Jyllands-Posten, 20. december 1904.
Kampen om de vestindiske Øer bragte Opmærksomheden hen paa de danske Bilande og Kolonier i Almindelighed, og man fandt for dem et Fællesnavn: de danske Atlanterhavsøer. Alle ligge de i eller ved Atlanterhavet, og alle er de Øer. Selv Grønland er en Ø, som den nyere Polarforskning har godtgjort det. Da først Opmærksomheden var vakt for disse Øer, var man ikke længe om at opdage, at der mellem dem og selve Kongeriet Danmark i Grunden bestod et meget løst Forhold udover det, Forfatningslovene fastsatte, og det laa da nær at undersøge, om der ikke baade burde og kunde gjøres mere end hidtil for at gjøre dette Forhold mere inderligt, for at drage Fordel af, at disse Øer nu en Gang hørte til den danske Krone, og for at tilvejebringe en begrundet Følelse blandt Øernes Beboere af, at ogsaa de kunde have Fordel af denne Samhørighed. Det er almindelig bekjendt, hvorledes det private Initiativ strax, da de vestindiske Øers Salg var forkastet, satte sig i Bevægelse for deres Ophjælpning, og man vil tillige af Pressen have erfaret, hvorledes der paa en Privatmands Foranledning blev udsendt nogle Expeditioner til den nordligste af Øerne, til Grønland, for at fremskaffe Vished for, hvad der kunde gjøres for at udnytte de Rigdomme, dette Land utvivlsomt maatte gjemme i sit Skjød. Læs hele artiklen
For yderligere at udvikle Initiativet overfor baade disse Øer og Island samt Færøerne dannedes dernæst et Selskab kaldet “De danske Atlanterhavsøer”, delt i Sektioner, en for hver af de fire Øer, eller Øgrupper, og dette Selskab, som til Sekretær har valgt Kammmerherre Knud Sehested og baade derved og ved Ordningen af sit Sekreteriat tilkjendegav et vist Slægtsskab med Landhusholdningsselskabet, holdt i Gaar Aftes sin første Generalforsamling.
Man erfarede her, at Bestyrelsen med Hensyn til alle Øerne har henvendt sig til vedkommende Autoriteter for at opnaa en Nedsættelse af Posttaxterne, hvorved det kunde haabes at fremme Kommunikationen til og fra Danmark. Videre meddeltes det, at den vestindiske Sektion særlig har sat sig for at samarbejde med det vestindiske Plantageselskab, hvis Kulturforsøg sikkert vil have stort Udbytte af et saadant Samarbejde, da Sektionens Formand er en paa Plantekulturens Omraade saa erfaren Mand som Professor Westermann. For Færøernes Vedkommende staar Amtmand Bærentzen i Spidsen for Arbejdet, og det er kun naturligt, at dette i første Række tager Sigte paa Fiskeriets Ophjælpning; men ogsaa Landets Stenindustri og andre Forhold har man Opmærksomheden henledt paa. Om den grønlandske Sektion og dens Arbejde, som ledes af Dr. phil. Steenstrup, bebudedes der interessante Meddelelser i et snart udkommende Nummer af det Medlemsblad, Foreningen udgiver under Navnet “Atlanten”, gjennem Medlemskontingenter.
Den omtalte Telegrafforbindelse med Island har som bekjendt staaet paa Dagsordenen i mange Aar og vi endnu kræve adskillige Forderedelser, inden den kommer i Orden. Først i Efteraaret 1906 vil den kunne aabnes. Telegrafsejskabets Ingeniør er netop i disse Dage hjemvendt fra Island, hvor han har undersøgt Betingelserne for Landing af Telegrafkabel og truffet de fornødne Overenskomster om Afsataaelse af Grund til Station m. m. Sandsynligvis vil Ordningen da blive den, at et Kabel føres fra Shetlandsøerne til Thorshavn paa Færøerne og et andet Kabel føres fra Shetlandsøerne til Østlandet paa Island, rimeligvis til Seydisfjord. Herfra anlægges saa en Landlinie til Akureyri paa Nordlandet og derfra til Reykjavik, hvorhos de andre Dele af Landet sættes i telefonisk Forbindelse med de tre Telegrafstationer. Store Nordiske skal selv betale Kablet og yde et meget stort Tilskud til Landslinierne, men faar til Gjengjæld visse Subventioner. Ganske uafhængig af Foreningen “De danske Atlanterhavsøer” forberedes dernæst i Kjøbenhavn til Sommer en Udstilling af Produkter m. m. fra disse Øer. Udstillingen staar under Kronprinsessens Protektion, og dens ledende Aand er Fru Emma Gad, hvis “Kunstflidsforening” skal høste Udbytte af den.
Denne Udstilling har i de senere Dage givet Anledning til en hel Del Postyr. Sagen er den, at Islænderne jo meget gjærne lægger en ikke ubetydelig Selvstændighedstrang for Dagen. De har nu paa Forfatningsomraadet faaet denne Selvstændighed anerkjendt i vidt Omfang; men der er Mange af dem, som vil have mere endnu. De mere yderliggaaende stiller overhovedet Fordring om, at det islandske Folk betragtes som en selvstændig Nation og navnlig ikke paa nogen Maade slaaes i Hartkorn med saadanne Ejlande som Grønland og de vestindiske Øer. For ikke at udfordre denne Fraktion, kaldes Udstillingen, der skal holdes til Sommer, “Dansk Koloniudstilling samt Udstilling for Island og Færøerne”. Dette Navn er billiget af Islænderne i Udstillingskomiteen, deriblandt den islandske Minister H. Haffstein, og man skulde da tro, at der Intet var derimod at indvende.
Alligevel er der Misfornøjelse. En del af de i Kjøbenhavn boende Islændere, og da navnlig de islandske Studenter, er harmfnysende over at høre Island nævnet i samme Aandedrag som Færøerne og de danske Kolonier, og henviser man overfor dem til, at deres egen Minister har godkjendt Udstillingens Navn, afviser de Henvisningen med et Spørgsmaal om, hvor han overhovedet har faaet Bemyndigelse fra til at arrangere islandsk Udstilling i Kjøbenhavn. En af Protestanterne erklærer, at hvis vi [Islænderne] en Gang skulde føle Trang til at udstille vore Seværdigheder, saa vil vi gjøre det selv; thi vi er de eneste som har Ret til det, og de eneste, som kan gjøre det paa en fyldestgjørende Maade. Først har da de islandske Studenter i Kjøbenhavn holdt Møde og enstemmigt besluttet at protestere, og dernæst er der holdt et almindeligt Islændermøde, som med alle stemmer mod 3 sluttede sig til Protesten. Den er videre blevet sendt til Island til Offentliggørelse, ligesom man har forlangt af de islandske Komitemedlemmer, at de skal træde tilbage. Om der er synderligt Hold i Protestbevægelsen, er dog vist tvivlsomt. Det almindelige Islændermøde var kun besøgt af en Sjettedel af de herboende Islændere, som til Gjengæld raabte saaledes op i tre-fire Timer, at Professor Jonsson, der var kommet til stede for at berolige Stemningen, fandt det raadeligst slet ikke at forlange Ordet. Imidlertid er der paa Island dannet en Lokal komite, som allerede har udstedt Opfordring til Deltagelse i Udstillingen. Da denne i vidt Omfang skal være en Salgsudstilling, tør det haabes, at de islandske Producenter ikke vil lade sig skræmme af de unge Islænderes trang til at lave Spektakel og Separatisme. En omfattende, velordnet Udstilling i Kjøbenhavn for vore Atlanterhavsøer vil være baade interessant og nytttig for alle Parter og kan, som den nu tænkes arrangeret, ikke krænke noget berettiget Selstændighedskrav.
B
Randers Amtsavis, 24. oktober 1904.
Berlingske, 25. november 1904.
Politiken, 26. november 1904.
Dannebrog, 26. november 1904.
Dagens Nyheder, 26. november 1904.
Social-Demokraten, 16. december 1904.
Jyllands-Posten, 20. december 1904.