Dagens Emma Gad Citat:

Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Velgørenhedskongressen 1910

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 0.0/5 (0 stemmer)

FORLØB AF KONGRES OG FESTMIDDAGE


Nationaltidende, 3. august 1910.

Programmet for denne Kongres, der afholdes her i Byen, i Rigsdagsbygningen, d. 9. til d. 13. ds. er følgende:

Tirsdag den 9. August:
Kl. 11 Formiddag: Kongressens Aabning.
Kl. 2½ Eftm.: 1. Kongres-Emne: Sygeplejen paa Landet. Ordfører: Kabinetssekretær A. Krieger og Lic. theol. A. Th. Jørgensen, København.
Kl. 8½ Aften: Kongressens Deltagere modtages af Kommunalbestyrelsen paa Stadens Raadhus.

Onsdag den 10. August:
Kl. 10 Formiddag: 2. Kongres-Emne: Understøttelse af Udlændinge; praktisk Undersøgelse som Grundlag for internationale Aftaler. Ordfører: Generaldiektør Chr. van Overbergh, Bryssel.
Kl. 2½ Eftm: Fortsættelse af Forhandlingerne.
Kl. 7 Aften: Middag i Paladshotellet (Raadhuspladsen).

Torsdag den 11. August:
Besøg i Anstalter og Institutioner indenfor Forsørgelsesvæsenet og den private Velgørenhed (se det færdige Program for Besøgene).
Om Aftenen: Sammenkomst i Tivoli.

Fredag den 12. August:
Kl. 10 Formiddag: 3. Kongres-Emna: Kvindens Betydning i Velgørenhedsarbejdet. Ordfører: Statrat, Dr. E. Muensterberg, Berlin.
Kl. 2½ Eftm.: 4. Kongres-Emne: Forsørgelse af Enker og deres Børn. Ordfører: Direktør i Seinepræfekturet H. Derauin, Paris.
Om Aftenen: Sammenkomst i Rigsdagsbygningens Have.

Lørdag den 13. August:
Kl. 9½ Formiddag: Foredrag af kgl. ungarsk Ministerialraad og Chef for Departementet for Børnebenyttelse, Dr. Zoltán von Bosnyák eller eventuelt i hans Forfald af Dr. Alexander Szana, Chef for Statsbørnehjemmet i Budapest: Det forladte Barns Retsstilling og internationale Beskyttelse.
Kl. 11½ Formiddag: Almindelige Forhandlinger; Kongressens Afslutning.
Ca. Kl. 2 Eftm.: Udflugt til Helsingør med Modtagelse paa Kronborg.



Aarhus Amtstidende, 9. august 1910.

I Rigsdagen herskede der i Gaar den syndigste Travlhed med at faa alt i Orden til Kongressen i Dag. Over et Par Hundrede Kongressister indfandt sig og fik det dyrebare Emblem udleveret, og alle de europæiske Sprog summede en om Ørene. Ogsaa Hr. Emile Loubet saas paa en kort Visit i Landstingssalen. 50 af Deltagerne var i Aftes sammen med Hr. Loubet til Taffel paa Fredensborg. De øvrige maa nøjes med den kommunale Soupåer paa Raadhuset i Aften. Københavns Kommune, der i mange Retninger er overmaade sparsommelig, er en i Sandhed overdaadig Vært ved de stilfulde Modtagelsesfester i den smukke Raadhushal. Vi spaar, at Hr. Borgbjerg i Aften vil svinge sig i Dansen paa Stenfliserne. “Social-Demokraten”s Redaktør er en lidenskabelig Danser, der absolut ikke kan staa for “Jens Vejmand” som sagte Vals.



Fyens Stiftstidende, 10. august 1910.

København, Tirsdag.
Allerede lidt over Kl. 10 i Formiddags begyndte Automobilerne at suse ind i Rigsdagens Gaard, og et Kvarter før den fastsatte Tid – Kl. 11 – var Landstingsalen det rene Babel.

Fra den store Forsamling, der talte 4-500 Mænd og Kvinder, lød alle mulige europæiske Sprog; om det saa var i Referentlogen, saa var her Dansk lige ved at være i Mindretal.

Blandt de tilstedeværende Danske bemærkedes Ministrene Kl. Berntsen, Jensen-Sønderup, Bülow og Ahlefeldt Laurvigen, Statsraadssekretær Koefoed, Departementschef Vedel, Døvstummeforstander Bech, Fredericia, Gehejmeetatsraaderne Bramsen og Goos, Klosterlæge C. Christiansen, Vemmetofte, Borgmester Drechsel, Aarhus, Højesteretssagfører Dietrihson, Professor Kn. Faber, Fru Emma Gad, Fængselsdirektør Goos, Horsens, Gaardejer Hejlesen, Biskop Johs. v. Euch, Professor Axel Hertel, Læge, Fru Hoff, Postmester Holbøll, Overretssagfører Hvass, Landstingmand Harald Jensen, Oberst N. P. Jensen, Professor Kaarsberg, Auditør Knox, Aarhus, Borgmester P. Knudsen, Borgerrepræsentationens Form., Lamm, Overpræsident Oldenburg, Fattiginspektør Lehmeier, Randers, Folketingsmand Marott, Fabrikant Chr. Møller, Aarhus, Kriminalretsassessor Axel Petersen, Læge Trautner, Bogense, Oberst Rist, Læge Tiemroth, Nykøbing, F., Folketingsmand Rørdam, Borgmester Scharling, Fredericia, Nationalbankdirektør Strøm, Borgmester Swane, Randers, Grosserer Vett og Professor Wilkens. Iøvrigt saas foruden mange Diplomater, Fattiginspektører og Læger fra hele Landet samt spidserne af Frelsens Hær.

Pludselig forstummede den babyloniske Sprogforvirring, thi nu var Klokken 11, og ind traadte, ledsaget af Hovedkomiteen, Kongen, Dronningen, Kronprinsen, Prins Gustaf, Prinsesse Dagmar, Prins Roland Bonaparte.

Efter at de kgl. Herskaber og Følget havde taget Plads i Konge- og Diplomatlogen, begyndte Talerne.

Først besteg Kabinetsekretær Krieger Landstingets Formandsstol og holdt paa Fransk en Tale, der varede en halv Time. Den begyndte med Mindeord om afdøde Casimir Perier, hvorefter fulgte en Velkomst til Laubet, som alle var stolke over at se som Kongressens Præsident. Dernæst fulgte en Tak til Kongehuset og Autoriteterne, ledsaget af de kendte Kongresklap. Sluttelig gav Taleren en forholdsvis kort og klar Gennemgang af, hvad Danmark havde gjort paa den private og offentlige Velgørenheds Omraade.

Da de stærke Klap, der lød ved Talens Slutning, havde lagt sig, besteg fhv. Præsident Loubet, hilst med voldsomt Bifald, Formandspladsen.

Først takkede han de Kongelige for Nærværelsen, særlig var han lykkelig ved at se Prins Roland Bonarparte. Han priste under Bravoraab Danmark, der var Foregangsland paa dette Omraade, og gav dernæst en Oversigt over, hvad der var udrettet i Frankrig.

Talen blev holdt højt og navnlig i Begyndelsen meget tydeligt; senere blev den lille, hvide Præsident ivrig, og da strømmede Ordene fra ham med gallisk Hurtighed.

Hermed var Talerne dog ikke færdige.

Først bragte Medlem af Italiens Statsraad Camillo Peano en Hilsen fra Rom, og sit Hjemland, hvorefter M. Dreyfus, Paris, og Fattigbormester, Dr. Muensterberg, Berlin, i ikke faa Ord gjorde det samme for deres Landes Vedkommende, hvortil de knyttede forskellige sociale Betragtninger.

M. Lobet bad nu Hs. Majestæt aabne Kongressen, hvad Kongen gjorde, idet han takkede for de Ord, der var henvendt til ham og hans, og ønskede alt godt for det kommende Arbejde.

Klokken var nu næsten blevet et Kvarter over 12, og saa hurtigt som muligt – meget hurtigt var det ikke – tømtes den lumre Sal.

Kongefamilien fulgtes af Komiteen til Bredgade porten, hvor navnlig Prins Bonapartes hjertelig Afsked med Loubet vakte Opmærksomhed.

Henad 2½-Tiden samledes mange af Kongresteltagerne, mest Danske, atter i Landstingssalen, hvor det første almindelige Forhandlingsmøde aabnedes Kl. 2½ under Ledelse af Præsident Loubet.

Paa forslag af Loubet valgtes til Kongressens Ærespræsident Indenrigsminister Jensen-Sønderup.

Til Præsident for de forskellige Dages Møder valgtes Landshøvding Widén, Stockholm, Gehejmeetatsraad Goos, Dr. Nolens, Haag, Peano, Rom, Statsraad Witte, St. Petersborg, Stadtrat, Dr. Muensterberg, Berlin.

Endvidere valgtes en Række Vicepræcidenter, deriblandt af Danske Overretsassessor Brun, Professor Knud Faber, Etatsraad, Stadslæge Hoff, Direktør for Statens Statistiske Bureau Koefoed, Oberst Rist, Borgmester i Helsingør Lyngby. Til Medlem af Kongressens Bureau valgtes bl. a. Admiralinde Emma Gad.

Efter de forskellige Valg havde fundet Sted, overgav Loubet Ledelsen af Mødet til Landshøvding Widén.

Dagsordenen for Mødet var, som tidligere omtalt,
“Sygeplejen paa Landet”,
hvorom Kabinetssekretær Krieger indledede.

Der forelaa Rappoprter fra 12 Lande angaaende denne Sag. Taleren gennemgik den i korte Træk.

I Tyskland gaar Bestræbelserne som Regl ud paa at faa en faguddannet Sygeplejerske. Omkostningerne bæres i stort Omfang af Forsikringsanstalter, navnlig gælder dette Rhinprovinserne. Den frivillige Sygepleje, der skal uddanne frivillige Sygeplejersker gennem Foreningen “Frauenhilfe”, der har 1600 Underafdelinger.

I England søger Fattigkommissionen at faa indført en særlig Kommission for Sygepleje. Enestaaende for dette Land er den saakaldte “Education act”, som har indført en systematisk Undersøgelse af Skolebørnenes Sundhedstilstand.

Frankrig har lovfæstet, at enhver syg Franskmand skal have en af det offentlige betalt Pleje, og efter dansk Mønster har man forsøgt at anvende rejsende Sygeplejersker; men de har mødt forskellige Hindringer.

I Italien har de allerfleste Landkommuner indført Sygepleje. Derved undgaar aarlig 246,000 Mennesker Døden.

I Norge arbejder man stærkt paa det samme, men uden Tilskud fra Staten, hvorimod Spørgsmaalet ikke har vakt Interesse i Nordamerika.

Den russiske Stat gør meget for Lægevæsenet, hvortil der anvendes mere end 77 Mill. Rubler.
Bønderne vil dog nødig søge Lægerne, hellere Kvaksalverne. Men baade Stat, Menighederne og “Røde Kors” gør meget for at faa et uddannet Sygepersonale.

I Sverrig er Sygeplejen offentlig organiseret og saaledes god overalt, hvilket ogsaa gælder Schweiz, hvor det er en Grundregel, at alle fattige Syge kan faa den nødvendige Pleje paa offentlig Bekostning.

Lic. teol. A. Jørgensen holdt nu er Foredrag om Sygeplejen, som kunde inddeles i tre Systemer; Foretningssystemet, som særlig er udbredt i de nordlige Lange med deres forskellige Foreninger, Hospitalssystemet, hvorefter Hospitalerne udsender Sygeplejersker, mest anvendt i Canada, samt Kolonisystemet, som mest bruges i England. Sluttelig bebudede han at ville stille en Resolution, gaaende ud paa, en Opfordring til, at danne Foreninger i de enkelte Landsbyer og Sogne, for derved at skaffe de fornødne Midler til Ansættelse af Sygeplejersker. Kommunerne bør støtte disse under Forudsætning af, at de fattigste Syge ogsaa tilses. Ogsaa Staterne bør hjælpe til ved at sikre Plejeskerne en forsvarlig Uddannelse og støtte dem i deres Alderdom.
Pastor Dalhoff omtalte Diakonissesagen.
Pastor Arnold, Barmen, talte stærkt for et frivilligt, ikke tilfældigt, men fast organiseret Sygeplejevæsen og støttedes heri af Monsignore Vertmann fra Fraiburg. Miss Saddy, New-York, hævdede ogsaa kraftigt de frivillige Sygeplejeskers Fortrin fremfor de virkelig uddannede.

Efter at en Del Talere havde haft Ordet, sluttede Mødet ved 5-Tiden med, at Jørgensens Resolution vedtoges.



Nationaltidende, 11. august 1910.

Det er dog en ganske uhyre Masse velgørende Institutioner, vi har her i København. Det faar man et levende Indtryk af naar man i disse Dage kaster et Blik paa Væggen i Gangen foran Landstingssalen. Den er helt bedækket med Opfordringer til Kongressisterne om at aflægge Besøg her og der. Nogle af disse Institutioner ligger vel nok paa det falantropiske Overdrev, saaledes f. Ex. Kvindeligt Læseselskab, der indbyder de feminine Kongresdeltagere til en Kop The. Men skulde alle Indbydelser fra Institutioner, der direkte har noget med Velgørenhed at gøre, efterkommes, kunde Deltagerne ikke bestille stort andet end at fare rundt i Automobil fra Sted til Sted.
– – –
Den store Bombe, Forslaget om Forsøg paa at sammenkalde en international diplomatisk Kongres, var jo ogsaa sprungen om Formiddagen, og der var ingen Fare for, at denne udmærkede Idé skulde falde med en Minoritet af et Par Stemmer eller to. Der kunde maaske nok blive Diskussion om et eller andet Punkt, men i Hovedsagen vilde der ingen Divergens være, man kunde rolig nyde et Par Timer under Dyrehavens Bøgekroner, ved Sundet, paa Musæerne eller søge den Attraktion, som huede én bedst.
– – –

Det var altsaa Debut, hvad kun faa af Kongressens Deltagere syntes at ane. De troede, at dette var et af de traditionelle Steder, hvor man bespiste Fremmede i store Masser. Hermed turde ogsaa være sagt, at der ikke mærkedes Debutantfadæser, og alt gik glat og jævnt, som om det var den Tusinde og et og andet Kongresdiner, der serveredes i Hotellets Festsale.

Der synes at kunne spise et ubegrænset Antal Gæster i det nye Hotel. De sex syv Hundrede, som Værter, Fremmede og indbudte danske Gæster vel nok tilsammen udgjorde, fyldte ikke videre i de vældige Rum. Men i Virkeligheden var det ogsaa to Selskaber, et, der spiste i den inderste Sal, og et, der maatte tage Plads neden for Terassen. Hvad der blev sagt det ene Sted, havde de ingen Anelse om det andet: hvert Parti holdt sine Taler og lod sig henrive til Applaus og Ord, der vel var forskellige, men i Hovedsagen gik ud paa det samme.

Det førstnævnte Sted træffer vi utvivlsomt Extrakten af Selskabet. Her sad midt for Hovedbordet Kabinetssekretær Krieger med Loubet paa højre og den berlinske Borgmester Muensterberg paa venstre Side. Her sidder ogsaa Senator Dreyfus, Grev de Beaucaire, Dr. Egan og de mest fremtrædende udenlandske Repræsentanter, allerede kendt fra de to forløbne Dages Forhandlinger. Blandt andre Madame Kratunesca fra Bukarest, der straalede i et fantastisk halvt orientalsk Kostume.

Og imellem de Fremmede i den inderste Festsal en Bataillon af kendte Københavnere. Indenrigsminister Jensen-Sønderup, græsk Generalkonsul Holm, Kammerherre Krag og Kammerherreinde Krag, Fru Sigurd Berg, Borgerrepræsentationens Formand, Veksellerer Lamm, Fru Emma Gad, Admiral Gad, Borgmester Dybdal, Professor Simonsen, Oberst R. P. Jensen, Kammerherre Bull, Etatsraad Krag, Professor Fløystrup, Professor Leopold Meyer, Kammerherre, Hofs´chef Bardensieth, Fabriksejer Hasselbalch, Professor Tscherning, Geheimetatsraad Goos, Geheimetatsraad Ludv. Bramsen, Fru Dr. Thorvald Madsaen, Generaldirektør Umbt, Professor Ehlers og Frue, Overretssagfører Salomonsen, Biskop v. Euch, Overretssagfører Hvass, Toldinspektør Ivar Berendsen, Kontorchef Trap og endnu mange flere.
– – –

Man hørte Kabinetsekretær Krieger med faa Minutters Mellemrum tale for Kongen og Dronningen og derefter for alle de fremmede Statsoverhoveder, hvis Undersaater var til Stede. Saa for Landet.
Men da Schweizeren Dunand netop var begyndt paa en Festtale, der var tænkt som den egentlige officielle Tale for Danmark, blev Andestegen baaret ind, og Serveringen i Forbindelse med den fortsatte Konverseren ved Bordene bevirkede, at man ikke en Gang kunde høre hans Stemme, man saa kun, at hans Mund bevægede sig. Lige saa galt gik det Departementchef Vedel. Ivar Berendsen, der talte paa Italiensk for de italienske Delegerede, vakte et Øjeblik Opmærksomhed delv ved at raabe meget højt, og dels fordi den uvante Lyd af italiensk interesserede. Han kunde have havt en Succes, men Talen hørte til de meget langstrakte, og saa lige paa en Gang fandt Folk paa at drukne Fortsættelsen i Klap og Jubel.
– – –

Først da Kaffen var kommen paa Bordene, begyndte man til Gavns at interessere sig for Ordlyden, og rundt omkring hørte man paa forskellige Tungemaal:
Hør, sig mig en Gang, hvad var egentlig det, de sagde, og hvem talte de for?

hr />


Holbæk Amts Venstreblad, 12. august 1910.

Paa Velgørenhedskongressen har der i Middags fundet et mærkeligt Optrin Sted. Medens en Franskmand stod og talte om Kvinders Deltagelse i Velgørenhedsarbejdet, rejste en Russerinde sig op og forlangte Ordet. Dirigenten gjorde hende opmærksom paa, at hun maatte vente, til Franskmanden var færdig; men Damen blev nu aldeles rasende, løb op til Talerstolen, trak en Dolk frem og fægtede med den i Luften.
Franskmanden forsøgte at tage Dolken fra hende; men han blev saaret i Haanden, og et Par Rigsdagsbude maatte tilkaldes for at overmande den rasende Russerinde.

En tilstedeværende Læge tog hende nu under Behandling, men da hun stadig opførte sig som en sindssyg, blev hun transporteret til Kommunehospitalet og indlagt paa 6. Afdeling.

Selvfølgelig gjorde dette Optrin et pinligt Indtryk paa Kongresdeltagerne, og Mødet blev udsat et Par Timer.

Den paagældende Dame lider – efter hvad Forfatterinden Fru Ingeborg Marie Sick fortalte vor Meddeler – – af den fikse Idé, at hun har været Offer for en Retskrænkelse.