Thisted Amts Avis, 18. april 1911.
Kvindelig Værnepligt.
Under Overskriften ‘Unge Piger i Huset og kvindelig Værnepligt’ skriver Forfatterinden Frk. Thit Jensen i ‘Kvinden og Samfundet’ bl. a.:
Huslighed – kvindelige Sysler i det hele taget er i stærkt Forfald, og fra alle Sider klages der over det og med Rette. Husfruen sukker over Pigerne, og Herren sukker over de mange kvinder, der svømmer ind i hans Farvande og vanskeliggjør ham Kampen for ham og hans. Og Fru Emma Gad skriver Artikler om kvinders manglende Sans for Hus og Hjem. Fru Gad er baade en klog og en god Dame, men ‘ung Pige i Huset’ tror jeg bestemt aldrig hun har været. For havde hun det, saa vidste hun Svar paa, hvorfor Interessen for Huslighed kølnes mere og mere blandt vore Dages kvindelige Ungdom.
Jeg har været ung Pige i Huset, mine Søstre har været det, mange unge Kvinder jeg kjender og mange, jeg har talt flygtigt med, har været det, og Alle er spredt ud over andre Felter nu. Ikke En ved jeg, der er bleven ved Husvæsenet. Skjønt det laa for mange af dem.
Læs mere
– Det, der skulde og kunde være Kvindernes naturlige Lyst og Længsel. skal den bitre Pligt nu til at tvinge dem til. Hvad enten de nogenlunde faar Brug for det eller ej! Saa skal Samfundet til i dyre Domme at bygge Skolepaladser, hvor kvindelige Værnepligtige med Uvillie lader sig indrullere – og hvad der aldrig lærer de tusinde smaa praktiske Kneb hvorved der spares i en Husholdning.
Der lægges mere og mere over paa Skolerne og tages fra Hjemmene. Skolerne har allerede for meget og Hjemmene for lidt, i en uhyggelig Grad skuber de sidste Ansvarerne af sig – uden at sanse, at det er Overgangsledet til det berygtede socialdemokratiske Program: Intet Hjem, hver sørger for sig. Staten for Børnene.
Det bliver ikke i store Kaserner man skal lære den kvindelige Ungdom at hygge i de smaa Hjem og omgaaes økonomisk med de smaa Midler, der skal de ældre Husmødre lære de yngre – det er d e r e s Værnepligt.
Nationaltidende, 9. maj 1911.
Fru Emma Gad dekoreres.
Den franske Gesandt Grev de Beaucaire og Grevinde aflagde i Gaar Fru Emma Gad et Besøg, under hvilket Greven overrakte Fruen Ordensdekorationen som officier de l’indtruction publique.
Politiken, 15. august 1911.
Nu ved vi det med Sikkerhed: Naar vi nu fortæller, at der igen er en stor Udstilling under Opsejling (denne Gang: malede Børneportrætter), at Formaalet er velgørende, at den skal finde Sted i Ole Haslunds berygtede Hus paa Østergade, og at Kongen har overtaget Protektoratet – saa udbryder alle vore Læsere med én Tunge: Fru Emma Gad! Men Nej! Det er netop det mærkværdige, det revolutionerende! Den paatænkte Udstilling, som vi i de næsrfølgende Linier skal ofre en varm Forhaandsros, bliver til uden Fru Gad. Saaledes oplever vi Eventyret midt paa Østergade, oven i Købet under 30 Grader Celsius. Puh!
Men, oplyser vi videre (iodet vi tørrer vor Pande) Komitéen for Udstillingen af malede Børneportræter (det er lige saa godt at hamre dette Navn fast med det samme!) har sikret sig Frk. Klüver, der betegner Højdepunktet af praktisk Udstillings Indsigt, og i Komitéen sidder Fru Charlotte Hauch – Fru Gads kæreste Udstillings-Elev og højre Haand – samt den filantropiske Grevinde.
– – –
I saa indtrængende Ord henvender alt saa Komitéen sig nu til alle Ejere af malede Børneportræter. Og idet vi siger Komitéen, mindes vi, at vi ikke nær har nævnt alle dens udsøgte Medlemmer. Mellem den, der ikke var til Stede igaar, men som sikkert kan antages i Fremtiden at ville rivalisere med de Tilstedeværende med Iver og interesse, er Jægermesterinde Grøn, den tyske Gesandtfrue, Fru v. Waldthausen, Etatraadinde Heyman, Frabrikejer Hasselbalch, Dr. Bing, Prof. Tscherning og Prof. Otto Haslund, der sammen med Maleren Find garanterer Udstillingens kunstneriske Lødighed.
En saadan Garanti er sikkert ogsaa nødvendig, første Gang, der – i lange Tider herhjemme – forberedes en fashionabel Udstilling uden Fru Emma Gads Medvirken!
Observator.
Skive Folkeblad, 18. september 1911.
Fru Karin Michaelis foreslaar i ‘København’, at alle Ægtemænd skal tegne obligatoriske Assurancer til Hjælp for deres eventuelle fraskilte Kone. Hun skal saa have en aarlig Livrente, svarende til Mandens aarlige Indtægter. Hun haaber, at Sagen skal blive realiseret, og at danske Kvinder gennem Aarhundreder vil valfarte til hendes Grav med Roser og skænke hende venlige Tanker, naar hun ligger under en Hængebirk med smaa Fugle i Toppen.
Vestjyllands Social Demokrat, 19. september 1911.
Skilsmisse.
Fru Karin Michaelis skriver i ‘København’ i en Artikel, hvori hun foreslaar en ‘Skilsmisse Assurance’:
En Kvinde kan være Idealet nær som Hustru, Moder og Husmoder, hendes Dygtighed, Ordenssans, Hyggeevne og Sparsommelighed kan – indenfor Hjemmet – være en Formue værd. Naar Hjemmet opløses, er hun en overflødig.
Hun kan tage sig en Gerning i fremmede Menneskers Hjem – i Fald hun kan faa den og hvis hun er ung og stærk nok, og hvis hun ikke har Børn. Har hun Børn, er hendes Plads ikke først og fremmest, men uafvigeligt kun hos dem.
At Faderen ernærer sine Børn, naar han har ønsket Skilsmisse, er en ret selvfølgelig Sag, men at Hustruen skal leve af ham, ja, snylte paa ham i Kraft af en gammeldags Lovparagraf, bliver noget ganske andet.
Der er noget i, hvad en ældre og livserfaren Veninde en Gang sagde til mig: – En Moder bør opdrage sine Døtre til at blive gode Hustruer, men hun bør ikke tillade dem at gifte sig før hun ogsaa har opdraget dem til at blive skilt!
Det lyder paradoksalt, men tænker man efter, er det jo slaaende sagt og nyttigt. I de fleste Tilfælde gaar en ung Pige ind i Ægteskabet med en meget sød men upraktisk Tro paa, at det er for evigt, og hun lever sig saa fast i denne naive Tro, at hun, naar Skæbnen en skønne Dag er over hende i Form af Skilsmisse, er saa uforberedt som den unge Pige er paa Samliv, der gifter sig med Storketroen i Behold.
At opdrages til Skilsmisse betyder ikke, at Skilsmisse er noget selvfølgeligt, det betyder kun det samme som, at man lærer Børn at svømme paa lavt Vand, for at de ikke skal drukne, naar de kommer ud, hvor der er dybt.
Vestjyllands Social Demokrat, 23. september 1911.
Skilsmisse-Forsikring.
I Anledning af Fru Karin Michaelis Forslag om Skilsmisseforsikring udtaler Forfatterinden Fru Emma Gad til ‘Vort Land’:
Forholdet mellem Ægtefæller fortjener Overvejelse. Her er virkelig noget at reformere.
De kender jo de unge Piger, der er saa forelskede, naar de skal giftes – jo, det er de da næsten alle. De betragter det som uværdigt, som en frygtelig Mangel paa Tillid til den højtelskede overhovedet at drøfte Pengespørgsmaalet før Ægteskabet, endsige lade det ordne.
Dette er en stor Fejl. Ægteskabet kan jo ikke leves paa Følelser alene, det har vi Exempler nok paa. Kan de unge Piger ikke indse, hvilken Dumhed det er at gaa ind til et Forhold, der ikke er økonomisk ordnet, bør sandelig deres Forældre og Værger kunne det.
Vi burde her til Lands have en obligatorisk Ægtepagt. Saadan som i Frankrig, hvor man, det kender De jo nok, altid i Romanerne faar Notaren samtidig med Ægteskabet. Dernede har de ogsaa Medgiften. Noget, der slet ikke er at foragte.
En Dame af mit Bekendtskab, der er gift med en rig Mand og iøvrigt lykkelig, sagde netop for nyligt til mig: ‘Jeg kan ikke frigøre mig for den underlige Følelse, at jeg blev sendt ind i mit Ægteskab uden at have bidraget en Øre til alt det, der opholder vort Hjem’.
Og De kender sikkert fra flere Hold den Hustru, der glad overgiver sine ikke faa Penge til Manden: han sætter dem i sin Forretning, de skilles, og Konen staar uden en Øre. Pengene er slugte af Mandens Forretning.
At ordne det økonomiske Grundlag mellem Mand og Hustru, bliver en af Fremtidens paatrængende og vanskellige Opgaver. Foreløbig mener jeg altsaa, at vi i største Udstrækning bør benytte de juridiske Midler, vi for Tiden har, til at sikre Hustruen mod at staa hjælpeløs i Tilfælde af Skilsmisse.
Politiken, 16. oktober 1911.
Royal Biograf præsenterede igaar sin ny Kunstfilm, Gøglerblod, som idag sættes paa Programmet og hvori Hr. Bjørn Bjørnson spiller Hovedrollen, for en særlig indbyd. Kres, i hvilken saas Etatsraad Hegel med Frue, Fru Grosser Fritsche, Oberstløjtnant Knudsen med Frue, Oberstløjtnant Elster med Frue, Admiral Gad og Fru Emma Gad, Forfatterne Thomas P. Krag, Gnudtzmann med Frue og Mausmann, Overretssagfører Hald med Døtre, Rentier P. Philipsen fra Boston, Direktøren for Kristiania Tivoli B. H. Jacobsen, Kunstmaler Achton Friis med Frue, Skuespiller Lindstrøm med Frue, fhv. Operasanger Christophersen, Frk. Gerda Christophersen, Skuespillerne Emmanuel Larsen og Teriére, fhv. Skuespiller Züberlein og Hr. og Fru Faustinus.
Gøglerblod, hvis Forfatter ikke har navngivet sig, er et Drama, i hvilket Gøglerne Warrens og Mirandas Livsvej krydses af Godsejeren George Brown. Han forelsker sig i den smukke Miranda, der optræder i en omvandrende Cirkus, og hun svigter sin Kæreste, den mandige og kraftige Warren, og bliver Godsejers Hustru og Moder til en lille Pige. Men hun keder sig, og da hun en Dag genser Warren, vaagner de gamle Følelser. Hun forlader Mand og Barn og følger sin fordums Elskede. Men Ulykken rammer dem. Han falder ned og kvæster sig, og da Sygelejet er overstaaet, er de i den yderste Nød. De bjerger Livet som omvandrende Musikanter, men Ydmygelsen gør Warren brutal. En Dag prygler han Miranda, kommer i Slagsmaal med Tilskuerne og arresteres, hvorefter hun flygter hjem til sin Mand og faar hans Tilgivelse. Men atter dukker Warren op; han vil have hende tilbage, og da hun slynger ham sin Haan i Ansigtet, dræber han hende.
Dramaet virker ved enkelte Midler og — naar Slutningen undtages, uden store Effekter. Interesse faar den gennem Bjørn Bjørnsons og Frk. Gerda Christophersens Kunst. Utvivlsomt vil Publikum gribe Lejligheden til at sé den udmærkede norske Skuespiller i en rent mimisk Opgave, og det vil ikke gøre Tilløbet mindre, at en Del af de gennemgaaende fortræffelige Billeder er optagne paa Etatsraad Hegels bekendte Ejendom „Skovgaard“ ved Ordrup.
Hj.
Bornholms Social Demokrat, 16. oktober 1911.
Karin Michaelis, Danmarks mest forskruede Forfatterinde, blev forleden skilt fra sin Mand efter mange Aars Ægteskab. Hun opholder sig nu i London, hvor hun har oprettet en Forsikring for Skilsmissetilfælde. Den aarlige ydelse til Kvinderne skal staa i Forhold til Mandens Indtægt. I Tilfælde af, at Kvinden indgaar nyt Ægteskab, ophører Præmiebetalingen. Fru Michaelis er klar over, at hendes Ide vil støde paa stærk Modstand, sige hun selv.
Politiken, 16. november 1911.
Royal Biograf viste igaar den tidligere omtalte italienske Kunstfilm Dantes Helvede for et indbudt Publikum, i hvilket vi bl. a. bemærkede Forfatterne Prof. Ernst v. der Recke, Otto Benzon, Helge Rode og Gnudtzmann, Fru Emma Gad og Admiral Gad, Etatsraad Hegel og Frue, Direktør Ferd. Jensen og Frue, Frk. Lili Beck, Oberstløjtnant Th. Elster og Frue, Pastor Koch og Frue, Overretssagfører Hald og Kunstmaler Luplau Janssen.
Disse levende Billeder, der har vakt megen Opmærksomhed og megen Interesse rundt om i andre europæiske Storbyer, vil formentlig ogsaa interessere her, navnlig naar nogle altfor vidtløftige Tekstledsagelser bliver clippede bort af Filmen. De er et Forsøg paa ved et behændigt Scenearrangement, en Massevirkning af nøgne Statister, en udsøgt Anvendelse af stemningsfuld Naturbaggrund og et betydeligt teknisk Apparat at frembringe noget af det samme mægtige Indtryk, som man modtager ved Læsningen af Dantes „Guddommelige Komedie“ og noget af det samme Trylleri, som Gustav Dorés Illustrationer dertil udøver. Og selv om Forsøget hist og her slaar fejl, er der dog i en Del af disse levende Billeder saa meget smukt, og det hele Arrangement er saa ejendommeligt, at de ubetinget fortjener at blive set med den Taalmodighed, som en Film, der varer halvanden Time, ganske sikkert kræver af Tilskuerne. Blandt de effektfuldeste af Billederne er det, paa hvilket Dante og Virgil gaar ind gennem Porten til Helvede, Charon, der færger Sjælene over Floden, Ildregnen over Fraadserne og Kættere i de flammende Grave.
Dante selv fremstilles af den italienske Skuespiller Arturo Pirovano. Hvem der har Æren for Iscenesættelsen, oplyser Programmet ikke. Den maa have kostet et uhyre Arbejde og have slugt en Kapital. Men den er i hvert Fald anvendt paa et Eksperiment af kunstnerisk Værd.
Fredericia Dagblad, 27. november 1911.
I ‘Berliner Lokal-Anzeiger’ læser vi, at Karin Michaelis er en svensk Forfatterinde.
Det er heldigt for Danmark.
Aarhus Stiftstidende, 14. december 1911.
Fru Emma Gad dvæler i ‘Politiken’ ved det Argument, man ofte hører anvendt til Fordel for Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv, at dettes Tone vilde blive højnet ved, at det finere og blidere kvindelige Element vilde gøre Formerne værdigere og ædlere. Fru Gad tror ikke, at denne Paastand holder Stik, og hun henviser til Kvindelig Læseforenings Generalforsamlinger i København, hvis ‘højrøstede Meningsudvekslinger synes at være gaaede ind i den almindelige Bevidsthed som en med Rette paaregnet Folkeforlystelse’. Selv om Spektakelmøder kan være morsomme, vil Fru Gad opkaste det Spørgsmaal, om de er Damerne værdige. I en snæver Kreds holdes der paa god Tone. Men i en Forsamling gaar det saa glimrende at være uopdragen, den ene dækker den anden. Alligevel er dette næppe Vejen til at bibringe Mændene den Overbevisning, at Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv vilde lette Arbejdet og løfte det op paa et højere Trin
Berlingske, 15. december 1911.
Som kortelig omtalt iaftes aabnedes denne Udstilling igaar Eftermiddags under megen Højtidelighed.
I over en Time gennemgik de kongelige Herskaber derefter de forskellige Afdelinger og interesserede sig øjensynlig meget for de mange smukke Sager. Efter at have nydt The og den nationale svenske Spidskage – saaledes kaldet, fordi den bages paa Spid over aaben Ild – forlod de Kongelige Udstillingen med mange Komplimenter til Komitéen for det store og vellykkede Arbejde, den har udført ved Arrangeringen af de mange forskellige Ting.
Iblandt de Indbudne var mange Svenske, saaledes Herredshøvdingerne Wachtmeister, Grev de la Gardie og Tornérhjelm, Baron Ramél og Frue, Friherre Coyet o. fl.; af Gesandterne bemærkedes Dr. Egan med Frue, Lady og Miss Greene, den østerrigske, den norske og den tyske Minister; endvidere Admiral Gad og Fru Emma Gad, Etatsraad Blom med Frue og Datter, Baronesse Wedell-Wedellsborg, Stiftamtmandinde Ahnfeldt med Døtre, Borgerrepræsentant, Frøken Rerup, Dr. Louis Fraenkel med Frue, Baron v. Plessen, Ceremonimester Engelbrecht, Kammerherre Münter med Frue og Datter, Grevinde Polly Ahlefeldt o. m. fl.
Med sine udmærkede vævede Arbejder, dejlige Vadstena- og Gustav Adolfkniplinger, sine smukke, udskaarne og graverede Smaating, aparte lakerede Bakker, morsomme Keramik o. m. m. virker Udstillingen saa lærerig og aparte, at den sikkert kan regne paa godt Besøg.
.