Visitter var omkring 1900 en uundværlig del af det gode selskabsliv, men Emma Gad ser både med forståelse og et glimt i øjet på de mange formaliteter. Hun skelner mellem stiv etikette og ægte gode manerer, der udspringer af takt, hensyn og finfølelse. Gennem en praktisk vejledning forklarer hun, hvornår og hvordan man aflægger besøg ved forlovelser, bryllupper, fødsler, dødsfald og andre mærkedage, samt hvilke regler der gælder for visitkort og gensidige besøg. Samtidig minder hun læseren om, at formerne aldrig må overskygge livets vigtigste værdier – menneskelig omtanke, venskab og respekt for andre.
Folk tillægger de selskabelige Former saare forskellig Betydning. Nogle betragter dem som en uendelig vigtig Ting, og andre sætter en Stolthed i at ringeagte dem, men hvordan man end ser derpaa, vil det i mange Tilfælde vise sig uklogt at handle i Uoverensstemmelse med de Regler, der er gældende i velopdragne Menneskers indbyrdes Forhold.
Etikette og gode Manerer betyder nemlig nogenlunde det samme. Etikette er kun et samlet Udtryk for de Skikke, som nu én Gang med Rette eller Urette er gældende i Selskabslivet. „Gode Manerer” er noget mere individuelt, og er som oftest et Udslag ikke alene af den i Øjeblikket rigtige Handlemaade, men ogsaa af Finfølelse og Takt, saa at virkelig velopdragne Mennesker, der kommer i fremmede Forhold, uvilkaarligt bærer sig rigtigt ad, og hvis de fejler i Formspørgsmal, saa gør de det paa slig Vis, at det ikke støder.
Det mest omstridte Etikettespørgsmaal, i det mindste det, der trænger sig mest i Forgrunden, er vel Visitterne. Tænk den Tid, der spildes ved dem, og hvor utaaleligt det er at afbryde sit Arbejde og gaa ind og iføre sig sin nyeste Hat, fordi man skal i Visit. Man forstaar saa inderlig vel den Ringeagt, hvormed slige tidsspildende Formaliteter bedømmes af dem, der staar midt i Livskampen for sig selv og sine.
Selvfølgelig bør man gøre saa lidt som muligt ud af det, men i visse Tilfælde er Formaliteten alligevel nødvendig, ikke alene overfor Tilrejse, men ved Giftemaal o. l., hvor en Visits Aflæggelse eller Undladelse kan angive, om man ønsker et Omgangsforhold eller ikke. Og dernæst — hvis man omskriver Ordet “Visit” med det hjemlige Udtryk „Besøg”, vil man straks føle, at det ikke altid kan betragtes som Tidsspilde at se til Frænder og Venner. Fører Forholdene ikke med sig, at man paa anden Maade træffer sammen, maa man i Ny og Næ besøge hinanden, hvis ikke Venskabet efterhaanden skal dø ud, og hvor Sygdom eller Dødsfald træder til, kommer det jo ganske af sig selv. Hvorom nu alting er — Visitter hører med til Samfundslivet, og derfor angives her de almindeligste Regler desangaaende, uden at det selvfølgelig er muligt at give Vejledning for de utallige særlige Tilfælde, hvor det er passende og høfligt at aflægge et Besøg.
Naar man ønsker at indlede et Omgangsforhold med et Hus, aflægger man en Visit, og en Genvisit maa da finde Sted, før den første Indbydelse udstedes.
Naar en ugift Herre ønsker at blive indbudt i en Familie, kan han udtrykke det ved at aflægge Visit hos Fruen, helst paa hendes Modtagelsesdag. Denne Visit gengældes af Husets Herre, før den første Indbydelse udstedes. Er man bleven indbudt i et Hus uden i Forvejen at have gjort Visit, maa en saadan aflægges, forinden man giver Møde til Selskabet. Siger man Nej til Indbydelsen og ikke aflægger nogen Visit, er det et stærkt pointeret Udtryk for, at man ikke ønsker at komme i vedkommende Familie.
I Familieomgang overlades det i Reglen til Damerne at besørge de nødvendige Visitter. En Undtagelse herfra er dog den indledende Visit ved begyndende Omgang samt Forlovelses- og Bryllupsvisitter o. l., hvor Fruen maa se at faa sin Mand med — som oftest sker det højst modstræbende.
Hvis man lægger Vægt paa Formerne, aflægges en Visit en fjorten Dags Tid efter et Selskab. Mellem gode Venner overholdes dette dog heldigvis sjældent; man nøjes med at aflægge dem et Besøg i Ny og Næ, helst paa Modtagelsesdage.
Ved Sæsonens Begyndelse og Slutning aflægges i formfulde Kredse Visit, især af unge Herrer, der ikke selv fører Hus.
Ved længere Tids Bortrejse aflægger man Besøg hos sine nærmere Venner og Slægtninge ligesom ved Tilbagekomsten.
Nytaarsdag betragtes det som en særlig Høflighed at gøre et kort Besøg hos Folk, man enten officielt eller privat skylder Hensyn.
Alle Familiebegivenheder medfører Visitter.
Ved Forlovelse aflægger det unge Pars Familie gensidige Besøg hurtigst muligt og Brudgommens Forældre gør Begyndelsen. Det nyforlovede Par gør Visit i begge Parters Kreds, efter at Kort er udsendte og returnerede. Disse Visittter gengældes i den af de to Familier, man er knyttet til eventuelt begge Steder. I særlig formfulde Kredse begynder det at vinde Indpas, at Nyforlovede ved Visitterne ledsages af den unge Piges Moder. Først efter at det unge Par har aflagt Visit, kan man skride til en Indbydelse.
Ved Bryllup gøres Visit i det unge Hjem, som oftest paa en fastsat Dag. Disse Lykønskningsvisitter returneres temmelig hurtigt af Brudeparret.
4 á 6 Uger efter et Barns Fødsel aflægges der Besøg hos den unge Moder af de gifte Damer i hendes Kreds, til hvem Meddelelse om Begivenheden er udgaaet. Disse Visitter returneres i Løbet af en Maaneds Tid.
Ved Konfirmation aflægges Lykønskningsbesøg i Ugen derefter. Disse Besøg returneres hurtigst muligt af Konfirmanden og Moderen. Er det en ung Pige, der er konfirmeret, gør hun med sin Moder Visit i hele deres Omgangskreds, hvad der gælder for en Art Præsentation i det voksne Selskabsliv.
Ved Sølv- og Guldbryllupper, Jubilæer o. l. aflægges Besøg enten paa selve Dagen eller hurtigst derefter. Da disse Besøg er særdeles talrige, returneres de tidt ved trykte Taksigelseskort.
Ved Dødsfald aflægges Besøg omtrent en Uges Tid efter Begravelsen, men i meget nære Forhold indfinder man sig straks. Hvor hurtig disse Besøg returneres maa bero paa de særlige Omstændigheder. Ved Kondolencebesøg bæres hel sort Dragt.
Den formelle Visittid regnes sædvanligvis fra Kl. 2—5, før Middagsmaaltidet, men hos Slægt og nære Venner kan man selvfølgelig aflægge Besøg paa alle Tider af Dagen. En formel Visit bør ikke vare ud over et Kvarterstid. Damer beholder Overtøjet paa, men Herrer. affører sig Overfrakken i Entréen og kommer ind med Hat og Handsker, medmindre det gælder Forretningsbesøg, hvor Overfrakken beholdes paa.
De Besøgende, særlig Damer og ældre Herrer, ledsages til Entrédøren. I store Huse, hvor en Tjener opholder sig i Entréen, følges de kun til Dagligstuens Dør.
Er ingen hjemme, eller modtages der ikke, giver man, kun altfor ofte med stor Tilfredsstillelse, sit Kort til den, der lukker op. Herrer afgiver to Kort, det ene til Husets Herre, det andet til Fruen. Damer aflægger kun et Kort til Fruen.
En gift Dame kan aflevere sin Mands Kort ved Døren sammen med sit eget, selv om han ikke er med. Mange bruger derfor fælles Visitkort saasom: Hr. og Fru N. N., Grosserer N. N. og Hustru, ligeledes Fru N. N. med Datter o. s. v. Ved Nytaarstid omsendes Visitkort ved et Bud eller pr. Post.
Naar det gælder en Lykønskning sættes forneden paa Kortet p. f. (pour jéliciter). Ved Bortrejse p. p. c. (pour prendre congé). Ved Taksigelser p. r. (pour remercier). Giver man nogen sit Kort til Introduktion, sættes p. p. (pottr présenter), hvis man ikke hellere skriver et Par anbefalende Ord.
Den praktiske Skik er bleven ret almindelig at lade sin Adresse trykke forneden paa Kortet.
Folk, der deltager i det store Selskabsliv, har som Regel franske Visitkort liggende til Brug hos Udlændinge eller paa Rejser.
Ved Hoffet gøres ikke Visitter i almindelig Forstand. Er man, afset fra mulige Audienser, i Aarets Løb bleven tilsagt til Festligheder ved Hove, afgiver man ved Nytaarstid Visitkort paa vedkommende Palæ, Damer til Hofdamerne, Herrer til baade Hofdamerne og de Kavalerer, man er kommen i Berøring med. Denne Høflighed bliver nogle Dage efter returneret ved Kort, bragte af en Tjener. Paa Nytaarsdag, ved Fødselsdage og større Familiebegivenheder, kan man endvidere skrive sit Navn i en i Forværelset fremlagt Protokol.
Naar en Dame ønsker Audiens hos en af de kongelige Damer, henvender hun sig skriftlig eller mundtlig derom til en af Hofdamerne, gennem hvem Svar da vil modtages. Hvis Audiensen tilstaas, møder vedkommende til fastsat Tid, modtages af den jourhavende Hofdame og føres af hende til Døren til Audiensgemakket. Den kongelige Dame vil selv angive, naar Audiensen er afsluttet, og den Besøgende tager da i Forgemakket Afsked med Hofdamen.
Herrer, der ønsker Audiens, henvender sig selvfølgelig til Kavalererne.
Disse smaa Vink er uhyre kedelige, det ved jeg nok, men maaske ganske nyttige for de unge, der ikke, saadan som vi ældre, en Aarrække igennem er blevne plagede med Samfundslivets smaa Formaliteter og Hensyn, saa de er gaaet over saa at sige i Blodet paa os disse evindelige Hensyn til Omgivelserne, som daglig tærer paa Hukommelsen, Arbejdskraften og Foretagsomheden, men som synes uundgaaelige, siden de blomstrer i alle Lande og alle Sfærer. Værsaagod I Unge, tag I nu fat paa dem, men lad dem ikke spille saa stor en Rolle for Jer, at I for dem forsømmer Livets højeste og ædleste Værdier.
Emma Gad.