Tekster

Fra madlavning til mani: Huslighedens Teori vs. Praksis. I modsætning til tidligere generationers tavse pligtfølelse er der opstået en bølge af teoretisk entusiasme omkring husgerning. Litteraturen bugner med kogebøger og husmoderlige råd, men i praksis er huslighed en ringeagtet dyd blandt unge kvinder, der foretrækker uddannelse som kontordamer og pianister.Denne […]

Er dansk drama dømt til at dø? En tysk journalist har kaldt den københavnske teaterkritik for den mest ubehagelige, især over for danske stykker. Kronikøren hævder, at kritikerne, der burde støtte dansk teater i kampen mod varieté og biograf, i stedet skræmmer publikum væk.Særligt de unge, uetablerede forfattere mødes med […]

Titlen ‘Frue’ for alle: Et opgør med gammeldags etikette. En finsk dr.phil., Maikki Friberg, har rejst en debat om kvinders titulatur med kravet om, at alle voksne kvinder skal kaldes Frue, uanset ægteskabelig status. Forslaget møder tilslutning fra mange, der ønsker en mere praktisk og ensartet tiltale, især i forretningskorrespondance.Hovedargumentet […]

Skilsmisse-etikette: Det nye landkort over sociale faldgruber. Emma Gad oplever en pinlig situation ved en koncert, hvor hun utilsigtet agerer “stødpude” mellem to fraskilte venner og deres nye ægtefæller, som bærer nag. Dette ubehagelige møde leder til en refleksion over, at det moderne samfund mangler klare regler for omgang mellem […]

Navneforvirring i forandring: Hvad skal kvinden hedde? Politikens debat om titlerne “Frue” og “Frøken” bekræfter, at spørgsmålet har stor samfundsmæssig betydning. Forfatteren bemærker, at underklassen allerede har gennemført reformen og erobret “Frue”-titlen, hvilket eliminerer en klasseskel. Hun foreslår ironisk, at de dannede klasser kunne genindføre den smukkere titel “Jomfru” for […]

Uudnyttet potentiale: Landets kvinder skal dyrke luksusafgrøder. Trods Danmarks imponerende landbrug (smør, flæsk og andelsmejerier), spildes der jord ude på landet i form af ukrudt og forsømte haver. Inspireret af flittige kvindehænder i Frankrig og Italien foreslår kronikøren, at landets kvinder i højere grad skal engagere sig i intensiv dyrkning […]

Hvorfor raser vi kun, når mænd rammes? Da tobakshandlere hævede priserne på cigarer, og restauratører lagde fem øre oveni drikkevarerne, rasede pressen med interviews og sensation. Forfatteren bemærker med en ironisk/vemodig tone, at dette klageskrift kun rejser sig, når prisstigninger rammer mændenes direkte fornøjelser.Imens fortsætter den uophørlige og tavse prisstigning […]

Et tilbageblik på Anna Bloch og Kunsten i Ægteskabet. Kronikøren mindes premieren på sit lille stykke i 1885, hvor teaterchef Fallesen godkendte en “hel ungdommelig rollebesætning” – en gruppe, der inkluderede den dengang ukendte Anna Lindemann (senere Anna Bloch), Karl Mantzius og Poul Nielsen.Anna Bloch, der beskrives som let, graciøs […]

Nutidens unge kvinder, uanset social klasse, vælger i stigende grad karriereveje som læge, kontordame eller kunstner frem for huslige sysler. De unge damer bliver ligefrem rasende, hvis de kaldes “søde og huslige”. Dette syn på huslighed som “det sidste på Jorden, hun vil være,” er en tendens, der ifølge forfatteren […]

Kronikøren udtrykker bekymring over, at den skønne eventyrverden fra barndommens H.C. Andersen – som “Den grimme Ælling” – er blevet erstattet af en ny, masseproduceret børnelitteratur. Denne litteratur, primært i ugeblade, når ud til hundredtusinder af hjem. I stedet for æstetisk dannelse får børn nu serveret serier med et lavt […]

Livet er for dyrt: Realisme savnes i husholdningsbudgetterne. Med stigende leveomkostninger forsøger statsøkonomer at udarbejde fornuftige budgetter for familier, men disse statistiske beregninger tager sjældent højde for det virkelige livs uforudsete udgifter. Kronikøren kritiserer, at budgetterne er uigennemførlige, da de overser den store “Diverse”-konto, der indeholder alt fra Repræsentationsudgifter til […]

Et hovedargument for at give kvinder politisk indflydelse har været forventningen om, at deres “finere og blidere element” ville højne den politiske tone og gøre forsamlinger mere værdige. Kronikøren stiller dog spørgsmålstegn ved denne antagelse, da der er tegn på, at kvinder ikke er bedre end mænd til at undgå […]

Kronikøren stiller spørgsmålstegn ved titlen på en ny norsk roman: Nordens Kvinde. Forfatteren undrer sig over, hvorfor man betragter kvinder som én samlet enhed, når man aldrig ville drømme om at kalde en bog for Nordens Mand – en titel, der dækker over utallige, forskellige personligheder. Kvinder, der udgør halvdelen […]

Husmoderen som offer for inflation Efter prisstigninger på skatter, kaffe, smør og gas, rammes familierne nu af forhøjet husleje. Kronikøren ironiserer over, at nationaløkonomer forklarer, at priser stiger uanset om høsten er god eller dårlig, hvilket efterlader forbrugeren som den store taber.Denne konstante inflation går især ud over husmoderen med […]

Hvorfor synker skuden trods høje indtægter? En nylig kronik af Hr. Panduro hævdede, at teatrets spilleindtægter er steget, men kronikøren undrer sig over, at teaterdirektører alligevel maler et mørkt billede. Dette skyldes, at de store, daglige indtægter opsluges af stadig voksende udgifter – fra digterens inspiration til smørrebrød til frokostscenen. […]

Fremtidens kvinde: Kontor, systembørn og den forsvundne huslighed. Kronikøren diskuterer Ellen Hørup Nielsens forudsigelse om, at fremtidens kvinde (om 50-100 år) vil opnå større uafhængighed og en ny moral. Nielsen forudsiger, at kvinder vil forsørge sig selv før ægteskab, beholde deres arbejde efter vielsen, og at hjemmearbejdet vil være udryddet […]