Tekster

28. februar 1911
Finansministerens forslag om en ny teaterskat rammer som et chok det danske teaterliv. Skatten præsenteres som en luksusafgift, men truer i virkeligheden levebrødet for en stor gruppe mennesker, der arbejder med scenekunst. Artiklen retter blikket mod politikerne – især de folkevalgte uden kendskab til teaterverdenen – […]

9. april 1911
Artiklen tager udgangspunkt i en ironisk og kritisk skildring af forældrerollen i en tid, hvor magtforholdet mellem generationer er vendt på hovedet. Hvor forældre tidligere bestemte over børnene, står de nu ofte magtesløse over for deres børns valg – især i kærlighed og ægteskab. Med humor […]

18. april 1911
Et stemningsmættet rejseminde fra påsken i Grækenland, hvor natur, tro og folkefest smelter sammen. Forfatteren skildrer forårets blomstring, især anemonerne, og den særlige højtidelige atmosfære i Athen under påsken. Kirkerne fyldes af mennesker, symbolske processioner bevæger sig gennem natten, og ved midnat bryder jubelen løs, da […]

8. juli 1911
Et polemisk og humoristisk indlæg om kvinders tøjmode og det paradoks, at kvinder kæmper for politiske rettigheder, mens de samtidig accepterer tøj, de ikke selv kan tage på. Med udgangspunkt i en hverdagsoplevelse kritiserer forfatteren en modeindustri, der prioriterer udseende frem for funktionalitet, og kvinder, der […]

25. juli 1911
Teksten er et skarpt og ironisk opgør med det, forfatteren kalder nationen med de bløde hjerter: et samfund, hvor ansvaret altid placeres hos andre. Med udgangspunkt i drukneulykker, bilulykker og fritidsrisici kritiseres tendensen til at udpege syndebukke i stedet for at acceptere personligt ansvar. Når tragedier […]

1912
Indledningen hylder kvindernes afgørende betydning for en bys liv, stemning og udtryk. Med Paris, Berlin og London som kontraster tegnes et billede af, hvordan kvinders rolle, frihed og synlighed former det offentlige rum. Især københavnerinden fremhæves som livsglad, nysgerrig og allestedsnærværende – både i byens gader og i […]

Foraar 1913
En livlig og ironisk skildring af selskabslivets ritualer i forårets højsæson. Den bevæger sig fra påskens stilhed over konfirmationernes gavepres og brylluppernes sociale slagsmål til sæsonens sidste fester og forlovelser. Med humor kritiseres overflod, pligtgaver og tomme traditioner, men også med varme for byens fællesskab og livsglæde. […]

Sommer 1913
En bred og ofte ironisk kulturkritik af danskernes sommerliv og sociale vaner. Den beskriver den næsten tvangsmæssige drift mod landet, byernes sommerlige tomhed og de mange former for landliggeri – fra badehoteller og pensionater til herskabets landsteder og arbejdernes kolonihaver. Med skarpe observationer skildres selskabslivets fortsættelse i […]

Efteraar 1913
En stemningsfuld og kritisk gennemgang af bylivets genoptagelse efter sommeren. Med både vemod og forventning beskrives overgangen fra landlig frihed til efterårets tætte program af hjemmeliv, selskabelighed og sociale ritualer. Artiklen kredser om hjemmets voksende betydning, kvindens rolle som skaber af hygge og kultur, og savnet af […]

November 1913
Et portræt af tre danske dronninger og viser, hvordan dronningerollen har forandret sig med tiden. Dronning Louise fremstår som familiens og hjemmets samlende midtpunkt, en elskværdig værtinde og moralsk autoritet i en tid, hvor kvinders virke var knyttet til det private. Hendes svigerdatter, enkedronning Louise, repræsenterer en […]

Vinter 1913
Teksten er en både varm og satirisk skildring af vinterens stemninger og sociale ritualer. Den bevæger sig fra decembermørkets hygge, blomster og julelys til julegavernes økonomiske vanvid og de modsætninger, højtiden skaber mellem dem, der giver, og dem, der modtager. Samtidig beskrives vintersportens lunefulde vilkår i det […]

1913
En juleaften i barndommens stue bliver rammen om et skævt, morsomt og lidt grusomt minde. Fortælleren ser tilbage på sit “største skælmsstykke”: et velmenende, men katastrofalt vink til en nærsynet adjunkt, der ender med at fri – til den forkerte søster. Set gennem en 13–14-årig piges følelser af […]

Foraar 1914
En spids og morsom lille scene udstiller selskabslivets fine hierarkier, snobberi og sociale angst. Etatsraadinden ser sit livs chance, da et fornemt lensgrevepar siger ja til en middag – men lykken trues, da hendes mand allerede har inviteret de alt for jævne Mortensens. Med dialog som i […]

17. februar 1915
Det Røde Kors voksede frem af en ny tid, hvor kvinder trådte aktivt ind i krigens virkelighed som sygeplejersker og hjælpere. Fra beskedne begyndelser med hjemlig pleje og velgørenhed udviklede arbejdet sig til en organiseret, international indsats for sårede og krigsfanger. Grundlagt i 1864 blev organisationen et […]

Sommer 1914
Hvordan adskiller engelsk omgangsliv sig egentlig fra det danske? Teksten giver et skarpt og nuanceret blik på briternes selskabsformer omkring 1914, hvor korrekthed, tradition og sociale regler ofte vejer tungere end spontan munterhed. I stedet for lange middage dominerer te-selskaber, “at homes” og elegante gardenparties, mens familielivet […]

31. maj 1914
Pinse markerer for bymennesket den store overgang fra vinter til sommer – fra stuer og lamper til skov, strand og lyse aftener. Med den følger længsler, planer og ikke mindst de evige diskussioner om sommerlivet: landsted, strandhotel eller blive hjemme? Teksten skildrer med humor og skarp […]

Efteraar 1914
Med krigen som mørk baggrund får efteråret i 1914 en helt ny tone. Hvor man før glædede sig til sæsonens selskaber, teatre og middage, lægger alvor og skyldfølelse nu en dæmper på lysten til fornøjelser. Teksten reflekterer over, hvordan krigen både lammer humøret og forvirrer hverdagen – […]

Efteraar 1914
For mange udlændinge er det danske vintermørke en chokoplevelse, men for os er det en velkendt del af livet. Alligevel mærker også vi tyngden, når dagene bliver korte, og lyset forsvinder. Netop derfor får julen sin særlige betydning: som en lysfest midt i mørket, fuld af stearinlys, […]

En ny dans har indtaget København 1914 og deler vandene. Verden og Vi bad en række mennesker om deres kommentar til den nye moderne dans tango. VI DANSER TANGO Fru Emma Gad holder sig til Dansen i Almindelighed og sejler uden om de farlige Skær: Ethvert Barn, enhver ung Pige, […]

25. juli 1915
Sommeridyl langs kysten med små ponyvogne, blomster i manen og hvidklædte kuske lyder uskyldigt – men bag det romantiske syn gemmer sig kaos, stædighed og blå mærker. Teksten fortæller med humor og selvironi om drømmen om den perfekte lille pony, der kan fragte børn og gæster […]

3. oktober 1915
Hvor sygdom engang var noget, man helst skjulte – eller ignorerede – er den i 1915 blevet et samtaleemne, næsten et statussymbol. Teksten sammenligner bedstemødrenes ranke vilje og diskrete forhold til helbredet med samtidens intense fokus på symptomer, kure, specialister og undersøgelser. Hvor man før opfordrede […]

1916
Emma Gad deltager i debatten om et muligt salg af de danske vestindiske øer. Med personlig erfaring og klare holdninger argumenterer hun for, at Danmark hverken har den nødvendige nærhed, vilje eller evne til at sikre øernes befolkning en bedre fremtid. Teksten er et tidstypisk, men markant indlæg i en historisk skillevej.

Kommentarer til den nye teatertid 1917, hvor teatrene skulle lukke klokken 22.

1918
Herdis Bergstrøms debutstykke tegner et varmt og stemningsfuldt billede af det gamle København – ikke elendighedens by, men den stille, flittige hverdag under røde tage og grå himmel. Med udgangspunkt i en enkes kamp for sine børn skildrer stykket, hvordan beskedne kår kan rumme både styrke, sammenhold og […]

6. november 1919
Teksten bruger en skarp, næsten filmisk hverdagsscene til at skildre spændingen mellem hustru og elskerinde. I haven står to kvindeliv over for hinanden: den arbejdende hustru i solen og den pyntede rival, der passerer med lethed og selvsikkerhed. Men under overfladen vender teksten perspektivet. Hvor elskerinden […]

19. oktober 1919
Teksten tager afsæt i en velgørende indsamling til et børnehjem i Indien, men udvikler sig til et skarpt debatindlæg om næstekærlighedens grænser. Med både anerkendelse og polemik stilles spørgsmålet: Hvor bør hjælpen begynde? Forfatteren peger på fattige og underernærede børn i Danmark – fra Sønderjylland til […]