Emma GadBannerføreren for anstændig adfærd |
|
Der er tre Ting, jeg er glad ved at jeg har oplevet eller kommer til at opleve i en nær Fremtid. Det er elektrisk Lys, Enden paa de barbariske Tyrkers Herredømme indenfor Evropas Grænser og – ikke mindst – Fuldbyrdelsen af Kvindernes Stemmeret.
De moderne Stormagasiner, indenfor hvis Rammer alt er at faa til Købs, hvad en Husstand har Brug for, har i mange Maader forandret Hjemmenes økonomiske Indretning. .
Man har i de sidste Dage i Bladene set berette, at en Kres af kunstbegejstrede Studenter har i Sinde at faa en Privatforestilling bragt paa Benene for at gøre vort Publikum bekendt med en interessant nyt tysk Skuespil.
Under denne Overskrift har der fornylig i Politiken staaet et Par Artikler, i hvilke man med Undren læste om de uhyre høje Procenter, som et at vore Filmkompagnier kan udbetale til sine Aktionærer, efter at det har vist sig, at Selskabet for det kommende Aar har underskrevet Kontrakter til et […]
Den Diskussion om Filmen og dens kunstneriske Berettigelse, som Politiken saa betimeligt har givet Plads for, har jo bragt meget modstridende Anskuelser for Dagens Lys og faaet ikke saa lidt Galde til at flyde. Dette er jo kun godt.
Folk elsker Opera og hvad dertil hører – Festen, Glansen, det brede Vingefang. I det mindste gør de det for Øjeblikket. Der var en Tid i Halvfjerdserne-Firserne, i Realismens og Ibsen-Dramernes Blomstringsdage, hvor det var Skik og Mode at lade haant om Operaen.
Man kan snart fylde en Hylde med Syltebøger, Anvisninger paa smaa Frokostretter, paa fin Borddækning og Sammensætning af Middags-Spisesedler – saa mange Brochurer og Bøger, at den ene udsletter Indtrykket af den anden, for ikke at tale om, at saavel Uge- som Dagblade har Spisesedler og Madopskrifter som fast Rubrik. […]
Man har i forskellige Blade set fremsat, at den forfærdelige Jernbaneulykke ved Bramminge har henledet ikke alene den indenlandske, men ogsaa den udenlandske Opmærksomhed paa vort Jernbanevæsen, og opskræmmet Sindene saa stærkt, at det skulde virke skadeligt paa Turistbesøget.
Mens Professor Martinius Nielsen var Direktør for Dagmarteatret, erindrer jeg, at han en Gang sagde: “Det nytter ikke at bestride det Faktum, at det teaterbesøgende Publikum er i Aftagende.” Det var altsaa en Erfaring, han som Direktør havde gjort – formodentlig meget nødig.
En Dag, jeg gik hen ad Gaden, spadserede en Dame foran mig i livlig Passiar med en Herre. Jeg gik bag ved hende og glædede mig over hendes rytmiske og smidige Bevægelser, over hendes Dragt, der i sin Enkelthed var saa usigelig elegant, hendes yndefulde Haandbevægelse, idet hun løftede Kjolen, […]
Naar man færdes en Del blandt vore Dramatikere i deres Centrum, Forbundsbureauet, og man lejlighedsvis spørger, om de skriver paa noget for Scenen, faar man oftest nu det Svar: “Nej, til hvad Nytte! Alt bliver jo slaaet ned, ingen Ting behager. Saa er det bedre at skrive Films. For Resten […]
At røre ved det evigt ulmende Spørgsmall om Tjenestepigerne, hvad enten i Skrift eller Tale, er som at omgaa Skydebomuld. Det mindste uforsigtige Ord kan afstedkomme en Eksplosion af Misfornøjelse fra de to Lejre – henholdsvis Husmødrenes og Tjenestepigernes – undertiden fra dem begge.
Copyright © 2003-2023, EmmaGad.dk