Et Aftenbesøg 1886

PERSONERNE:

VIBE, Naturforsker.
SOPHUS KLEIN, Grosserer.
NELLY, hans Hustru.


ENAKTER (3) Sophus og Vibe komme tilbage
SOPHUS (i Døren)
Jeg maa jo have lagt Frakken her inde!
VIBE Maa jeg ikke —
SOPHUS (ser sin Hustru)
det var hende!
NELLY (omtrent samtidig)
Sophus!
VIBE Se saa!
(Giver sig med Iver til at undersøge sin Glaskrukke)
NELLY (i en kold Tone)
Du har allerede forladt Festen var den behagelig?
SOPHUS (i samme Tone)
Den lod i alt Fald ikke til at falde i Din Smag.
NELLY Nej.
SOPHUS Men havde det ikke været mere hensynsfuldt at underrette mig derom?
NELLY Du har lært mig idag, at man kan nøjes uden Hensyn.
SOPHUS Da smigrer jeg mig med netop idag at have taget Hensyn — til Dit Bedste.
NELLY Saa —! Ja, saa skal Du ikke for Fremtiden besvære Dig med saa megen Omsorg.
SOPHUS Den vil Du dog neppe kunne unddrage Dig.
NELLY Aa — det skal Du dog ikke sige.
SOPHUS Tør jeg spørge — ved hvilke Midler?
NELLY Lad mig lige saa godt sige Dig det først som sidst — jeg agter foreløbig aldeles ikke at komme hjem.
SOPHUS Hvad behager.
NELLY Jeg er for stolt til at ville finde mig i den Maade, Du behandler mig paa — derfor rejser jeg min Vej. Spørg Vibe — han giver mig Ret.
SOPHUS Han!
NELLY Ved denne Lejlighed som altid viser han sig at være mig en trofast Ven.
SOPHUS Hør Vibe — lad hende saa se mit Brev.
Vibe giver modvilligt hans Brev til Nelly.
NELLY (læser)
Hvad — han giver ogsaa Dig Ret — nej, det er for galt. Vibe — maa jeg saa bede om mit Brev!
VIBE Vibe giver hende Brevet
NELLY Se der!
Vibe gaar gnaven frem og tilbage.
SOPHUS Nej, har man kendt Mage — der staar han og snakker mig efter Munden — giver mig Ret i alt —
NELLY Og mig med! Han kaldte Dig uridderlig — uopdragen — despotisk —
SOPHUS Og Dig forkælet, hensynsløs, uartig!
NELLY Hvilken Troløshed! Og saa siger man endda, at det er af sine Venner, man skal høre Sandheden.
SOPHUS Han lover mig, at han vil tage ud til os og vaage over Dig.
NELLY Hvad siger Du — ligesom han har været enig med mig om at jeg burde rejse — skrevet om Værelser —
SOPHUS Ah — i Marstrand?
NELLY Ja.
SOPHUS Det er dog uhørt. Paa samme Tid, han sætter den Skandale i Scene, staar han roligt og ser paa, at jeg vrider mine Hænder i Fortvivlelse over, at Du ikke er til at finde, mens han véd Du, staar i Værelset ved Siden af.
NELLY (ler)
Og det var ham, der troede, han kunde forsone os.
SOPHUS Jo pyt! Jeg mærkede naturligvis godt hele Tiden, at der var Nogen skjult i det Værelse, og da jeg drillede ham med det, véd Du, hvad han saa sagde. At det var en Madam Rasmussen!
NELLY (med et Blik paa Vibe)
En Madam Rasmussen!
SOPHUS (ler)
Firskaaren og med røde Øjne.
NELLY (fornærmet)
Røde Øjne! Han har endogsaa gjort Nar af min Sorg! Nej hør, kære Sophus, lad os saa gaa!
SOPHUS Heller end gerne! Skal vi tage hen til Festen og danse lidt med?
NELLY Skal der danses?
SOPHUS Ja, det skal der rigtignok.
(Tager sin Frakke paa)
NELLY Lad os saa komme afsted. Mine Hansker — har jeg ikke lagt dem her?
SOPHUS (rækker hende dem)
Jo, jeg har lige havt Lejlighed til at beundre dem.
NELLY Farvel, Vibe, og Tak for i Aften!
VIBE Aa, jeg beder!
SOPHUS Det er godt at vide, at man har en Ven, hos hvem man til alle Tider kan finde Medhold!
NELLY Og Deltagelse!
SOPHUS Og Offerberedvillighed!
NELLY Og Oprigtighed!
SOPHUS Og Ordholdenhed! Hos hvem man altid vil faa et Ja at høre, hvad man saa end beder om.
NELLY Ja, først idag har jeg rigtig indset, hvilken sjelden Ægtemand der gaar tabt i Dem, Vibe! Tænk en Ægtemand, der ikke kan sige Nej! Hør, Sophus, vi maa se at faa ham gift.
VIBE Mange Tak, De skal ikke ulejlige Dem.
NELLY Jo, vi vil virkelig arbejde paa det! Pas paa, Vibe!
Nelly gaar ud i Baggrunden Arm i Arm med Sophus.
VIBE (ser efter dem)
Gifte mig! Nej Gu’ om jeg gør! Ja ja, forligte fik jeg dem da!
Vibe sætter sig ved Skrivebordet og undersøger atter Glaskrukken.
VIBE Ja, naar man nu betragter disse Sugeskaale, saa kan det ikke fragaas, at —
Tæppet falder.