EN ADVARSEL
LYSTSPIL I 1 AKT AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DET KGL. THEATER
15. NOVEMBER 1890.
FORLAGET AF I.H. SCHUBOTHES BOGHANDEL. GRÆBES BOGTRYKKERI 1890


Fritz Rosen er ikke saa lidt optaget af en ung Baronesse og vil endogsaa nu paa hans og hans Hustrus Bryllupsdag forlade Hjemmet for at spille 4-hændigt med den kokette Baronesse. Hans Hustru beder ham blive hjemme, men hun faar blot læst og paaskrevet for sin Bornerthed, der kan tage ham hans Besøg hos Baronessen ilde op. Saa giver hun sin Mand sin “Advarsel”.

Men betaler saa Fruen virkelig sig Ægtemand med samme Mønt, som han giver ud, er Manden strax parat: “Nej, det er dog for galt, at Du ægger Herrerne til ligefrem Kjærlighedserklærringer – -!” Fritz Rosen priser det lette Koketteri som noget, der just hører sig til, som det, der giver Duft over det daglige Liv.
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser
Han er forfængelig, overfladisk og let fascineret af “den erotiske sommerfugleflugt.” Han betragter ægteskabet som en selvfølge og søger spænding udenfor. Han er hyklerisk i sin opfattelse af moral – han tillader sig selv frihed, men bliver rasende, da han tror, Annie gør det samme. Han er let at manipulere og ender med at blive skræmt og underdanig af Annies advarsel.
Hun er først tilsyneladende sårbar over for sin mands upassende gave, men hun viser sig hurtigt at være diplomatisk, bevidst om sin tiltrækning og strategisk anlagt. Hun er ikke en passiv hustru, men bruger social bevidsthed og psykologisk manipulation (fælden med Kruse) til at genvinde magten i sit ægteskab. Hun er en moderne kvinde, der kræver gensidig respekt.
Poetisk, let at smigre og følelsesladet. Han er modtagelig over for Annies koketteri og er hendes villige værktøj i fælden. Repræsenterer den type mand, der villigt deltager i den “stjålne, hemmelige lykke.”
Stivsindet og selvoptaget pensioneret autoritet, der er optaget af sin egen betydning og blind for kvinders perspektiver. I virkeligheden smålig og forfængelig.
Hun er pragmatisk, skarpsindig og erfaren. Hun er ikke en traditionel moralsk vogter, men snarere en mentor, der forstår mænds natur som “børn.” Hun giver Annie konkrete, strategiske råd om at bruge diplomati i stedet for vrede for at styre sin mand.