Dagens Emma Gad Citat:

Lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Petitstof 1913

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 0.0/5 (0 stemmer)

VELGØRENHEDSFORESTILLING – RUDOLPH TEGNER: “FRØEN” – KOMITEEN TIL HJEM FOR GAMLE TJENESTEPIGER


Socialdemokraten, 8. februar 1913.

Fru Emma Gad havde i Gaar Eftermiddags foranstaltet en Forestilling i velgørende Øjemed, paa Dagmarteatret. Den havde samlet særdeles godt Hus.

Forestillingen begyndte med Otto Benzons Proverbe ‘Tilfældigheder’, hvis Facon unægtelig allerede er lidt antikveret. Det lille Stykke blev muntert spillet af Frk. Ingeborg Larsen – i Stedet for den syge Fru Bobil Ibsen – og Hr. Poul Reumert.

Saa fulgte en ny Enakter af Fru Emma Gad. Den hed ‘De Unge Drømme’ og kaldes ‘Præludium til en Ægteskabskomedie’. Det var en Samtale mellem en ung Mand og en ung Kvinde, som Folkesladderen har forlovet med hinanden, skønt de slet ikke er det. Men da de er forelskede i hinanden, ender de alligeveæ med at blive det.
Det var en meget fiks lille Situation, som blev nydeligt og indtagende spillet af den unge norske Skuespillerinde Frk. Gerda Egede Nissen – for hvis Skyld Forfatterinden havde gjort den unge Dame norsk – og Hr. Poul Reumert.

Resten af Forestillingen var pantomisk og musikalsk. Fru Elna Jørgen-Jensen dansede Slørdansen af ‘Nattergalen’, en Ballettrup af Børn opførte en lille Pantomime ‘Harlekin som Dansemester’, og tilsidst kom et Barne-orkester ind og spillede Boieldieus Ouverture til ‘Kalifen i Bagdad’. Det var en meget net og uskyldig Underholdning.



Berlingske, 18. oktober 1913.

En første Gennemgang.
Efteraarsudstillingen, der idag har aabnet sine Porte, gør et ualmindelig sympatisk Indtryk ved den første flygtige Gennemgang.
– – –
– – –
Omkring “Frøen”.
Efteraarsudstillingen har iaar haft en noget ekstraordinær Hjælp til Arbejdernes Opstilling. I Formiddags lidt over 10 stillede en af Byfogdends Assistenter med Protokol og to Vidner, fulgt af et Par Mand, som bar et Billedhuggerarbejde af Rudolph Tegner, kaldet “Frøen” og forestillende en Kvinde, der sidder paa Hug. De modtoges af hele Udstillingekomiteen, som dannede Spalier og blottede Hovederne, da Optoget kom forbi, og fulgte efter det gennem Salene, indtil man havde naaet det Sted, hvor Arbejdet skulde have sin Plads. Her blev det anbragt, Dækket blev taget af det — der blev dog ikke holdt nogen Tale — og nu staar det der altsaa, mellem to uskyldige smaa Arbejder af Niels Nielsen og Utzon-Frank.

Dette billede af Rudolph Tegners Museum stilles til rådighed af TripAdvisor.

Dette enestaaende Optrin danner Afslutningen paa en strid, der har raset mellem Udstillingens Billedhuggersektion og Malersektion, og som ved velvillige Avisers Hjælp er gjort til en Affære af omfattende Betydning. Billedhuggerne havde antaget dette Arbejde, og Malerne, som fandt, at det vilde skade Udstillingen, bad Tegner om at tage det tilbage. Ved dette Skridt gik Malersektionen ud over sin Myndighed — de to Sektioner arbejder uafhængige af hinanden — og Billedhuggerne holdt stædigt paa deres Ret: Skulpturen skulde antages og opstilles. Og som de vilde, saa skete det. Det omstridte Arbejde staar paa sin Plads, og en ejendommelig Epoke har faaet sin foreløbige Afslutning.
Om Udstillingen staar sig ved denne Forhistorie, skal vi ikke afgøre. Men i hvert Fald har Hr. Rudolph Tegner faaet en glimrende Reklame for sit Værk, en Reklame, som denne stilfærdige og indadvendte Kunstner sikkert ingenlunde har ønsket sig. Fernisseringens Publikum, som i Formiddag har indviet Udstillingen, forlod Kongens Nytorv, der laa badet i Sol, gik fra den bedaarende Eftersommerdag ind i de mugne Udstillingslokaler, ilede gennem Salene uden at se tilhøjre eller venstre og stilede lige mod den næstinderste Sal, hvor det omstridte Kunstværk staar.

Omkring Frøen har i Formiddagstimerne et skiftende Selskab samlet sig og afsagt Dom. Blandt de første, som gæstede Udstillingen, var Fru Højesteretssagfører Liebe, Fru Admiralinde Emma Gad. Malerne Kr. Zahrtmann og Professor Viggo Johansen, den gamle Professor Saabyye. Forfatteren Redaktør Sten Drewson, Billedhuggeren Georg Ulmer, flere Malere: Professor Godfred Christensen, Sigurd Wandel, Gustav Vermohren, Johs. Glob, Debutanterne Frk. Kamma Thore og Hr. Axel Salto, Forf. A. C. Andersen, Frk. Gudrun Tscherning.

Men er der da ikke andet paa denne Udstilling end Hr. Tegners Frø? Ak Jo, der er nøjagtig 309 andre Arbejder, Malerier, dekorative Arbejder og Skulpturer, alle Køjer fulde. Men paa intet af dem har Byfogden lagt sin lykkelige Haand, og de har altsaa ingen Interesse, udover det, at det naturligvis er Kunst. Men hvem bfyder sig om Kunst, naar der er Sensation i Luften?
Meis.


haeders-kronen

Jyllands-Posten, 30. december 1913.

Det er et Særkjende for vor Tid, at Almenheden føler det som en Pligt at tagle sig af Børnene og de Gamle, Begyndelsen og Slutningen af Menneskelivet, der særlig trænger til Beskyttelse Og Omsorg.
navne2
Blandt de Gamle, der ved denne smukke Bestræbelse maaske mere end de fleste Andre fortjener at komme i Betragtning, er de alderstegne Tjenestepiger, hvis Livsgjerning er bleven anvendt i Andres Tjeneste. Ofte med den største Hengivenhed og Pligtfølelse, og som derefter, naar deres Arbejdskraft er udtømt, staar uden den Betryggelse og det Hjem, som de tiltrænger i deres Livsaften. At rejse et saadant Hjem for gamle Tjenestepiger er en Opgave, som Alle maa kunne sandes om, fordi saa godt som Enhver fra sin Barndom og Ungdom har kjære Minder om en kjærlig og hengiven Tjenestepige. Den, der ikke har det, er fattig paa gode Erindringer.
Vi Undertegnede har derfor fattet en Plan, hvorved Hjemmet forhaabentlig kan rejses, hvis blot Alle vil være med. Vi beder enhver Familie i hele Landet, der holder Tjenestepige, om, saafremt man er tilfreds med hendes Arbejde, paa den kommende Nytaarsaften blot én Gang for alle som en Hædersgave, at overrække hende en Krone, kaldet Hæders-Kronen, til hendes gamle Medsøstres Hjem og bede hende en af de tre første Dage i det nye Aar, at aflevere den til dette Blads Redaktionskontor, hvorfra den vil komme “Komitéen til Hjem for gamle Tjenestepiger” i Hænde. Fra de Huse, hvor der er flere Tjenestepiger, tør man maaske haabe, at Beløbet bliver svarende til antallet. Overbringeren af Beløbet bedes nævne Herskabets Navn.

Hvis denne Tanke finder den Tilslutning, som den fortjener, vil Byggeplanen værre naaet et stort Skridt fremad, og have naaet det paa den smukkeste Maade, det kunde ske, nemlig en Samvirken mellem Tjenestepigerne og Hjemmene.