Dagens Emma Gad Citat:

Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Petitstof 1913

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 0.0/5 (0 stemmer)

VELGØRENHEDSFORESTILLING – KOMITEEN TIL HJEM FOR GAMLE TJENESTEPIGER


Socialdemokraten, 8. februar 1913.

Fru Emma Gad havde i Gaar Eftermiddags foranstaltet en Forestilling i velgørende Øjemed, paa Dagmarteatret. Den havde samlet særdeles godt Hus.

Forestillingen begyndte med Otto Benzons Proverbe ‘Tilfældigheder’, hvis Facon unægtelig allerede er lidt antikveret. Det lille Stykke blev muntert spillet af Frk. Ingeborg Larsen – i Stedet for den syge Fru Bobil Ibsen – og Hr. Poul Reumert.

Saa fulgte en ny Enakter af Fru Emma Gad. Den hed ‘De Unge Drømme’ og kaldes ‘Præludium til en Ægteskabskomedie’. Det var en Samtale mellem en ung Mand og en ung Kvinde, som Folkesladderen har forlovet med hinanden, skønt de slet ikke er det. Men da de er forelskede i hinanden, ender de alligeveæ med at blive det.
Det var en meget fiks lille Situation, som blev nydeligt og indtagende spillet af den unge norske Skuespillerinde Frk. Gerda Egede Nissen – for hvis Skyld Forfatterinden havde gjort den unge Dame norsk – og Hr. Poul Reumert.

Resten af Forestillingen var pantomisk og musikalsk. Fru Elna Jørgen-Jensen dansede Slørdansen af ‘Nattergalen’, en Ballettrup af Børn opførte en lille Pantomime ‘Harlekin som Dansemester’, og tilsidst kom et Barne-orkester ind og spillede Boieldieus Ouverture til ‘Kalifen i Bagdad’. Det var en meget net og uskyldig Underholdning.


haeders-kronen

Jyllands-Posten, 30. december 1913.

Det er et Særkjende for vor Tid, at Almenheden føler det som en Pligt at tagle sig af Børnene og de Gamle, Begyndelsen og Slutningen af Menneskelivet, der særlig trænger til Beskyttelse Og Omsorg.
navne2
Blandt de Gamle, der ved denne smukke Bestræbelse maaske mere end de fleste Andre fortjener at komme i Betragtning, er de alderstegne Tjenestepiger, hvis Livsgjerning er bleven anvendt i Andres Tjeneste. Ofte med den største Hengivenhed og Pligtfølelse, og som derefter, naar deres Arbejdskraft er udtømt, staar uden den Betryggelse og det Hjem, som de tiltrænger i deres Livsaften. At rejse et saadant Hjem for gamle Tjenestepiger er en Opgave, som Alle maa kunne sandes om, fordi saa godt som Enhver fra sin Barndom og Ungdom har kjære Minder om en kjærlig og hengiven Tjenestepige. Den, der ikke har det, er fattig paa gode Erindringer.
Vi Undertegnede har derfor fattet en Plan, hvorved Hjemmet forhaabentlig kan rejses, hvis blot Alle vil være med. Vi beder enhver Familie i hele Landet, der holder Tjenestepige, om, saafremt man er tilfreds med hendes Arbejde, paa den kommende Nytaarsaften blot én Gang for alle som en Hædersgave, at overrække hende en Krone, kaldet Hæders-Kronen, til hendes gamle Medsøstres Hjem og bede hende en af de tre første Dage i det nye Aar, at aflevere den til dette Blads Redaktionskontor, hvorfra den vil komme “Komitéen til Hjem for gamle Tjenestepiger” i Hænde. Fra de Huse, hvor der er flere Tjenestepiger, tør man maaske haabe, at Beløbet bliver svarende til antallet. Overbringeren af Beløbet bedes nævne Herskabets Navn.

Hvis denne Tanke finder den Tilslutning, som den fortjener, vil Byggeplanen værre naaet et stort Skridt fremad, og have naaet det paa den smukkeste Maade, det kunde ske, nemlig en Samvirken mellem Tjenestepigerne og Hjemmene.