Arveprins Knud 1954

Arveprins Knud
Erindringer


Titel: Erindringer. Fra Fredensborg til Sorgenfri.
Forfatter: Arveprins Knud
Udgiver: Thorkild Becks Forlag
År: 1954
ISBN
248 sider, Illustreret.


Et halvt hundrede års oplevelser og minder, skriver prinsen om i denne bog, der begynder med de første minder fra 1903 hvor Christian den niende styrede landet. Og det kongelige styre var dengang af en mere reel indflydelse end i dag hvor demokratiet har taget flere skridt i retning efter den demokratiske tankegangs teorier.

Men det er ikke en bog om politik. Det er beretningen om en opvækst i en familie, godt nok kongelig, men med indhold enhver kan nikke genkendende til; skolegang, leg, konfirmation, uddannelse og møder med mange mennesker. Naturligvis er de fleste møder med blåt blod, eller det såkaldte bedre borgerskab. Det gør i grunden at vi alle kender persongalleriet.

Det gjorde kommandørinden der var på foretræde for majestæten i 1915 helt sikkert også.

Med sine mange udstillinger, foreninger og udgivelser, har Emma Gad været storforbruger af kongelige personer som protekter i forskellige sammenhænge.

Her oplever vi næsten samme process med omvendt fortegn.


Arveprins Knud:

Men tilbage til Vestindien, som jeg berørte før, og som gav anledning til de foranstående linier om oplevelse på Marselisborg.

Far og mor var meget nedbøjede over hele den udvikling, diskussionen om det dansk-vestindiske spørgsmål tog. Der blev presset stærkt på fra Amerikas side, og herhjemme var der kredse, som slet ikke havde forståelse for, hvad det havde betydet nationalt og prestigemæssigt at beholde øerne. Men der var jo ikke noget at gøre. Afstemningen om spørgsmålet gik de besindige og fornuftige imod. Øernes salg var en kendsgerning — men unægtelig en kendsgerning, som far og mor tog sig meget nær.

Jeg husker fra disse år også andre begivenheder, som også gjorde et vist indtryk — omend på en noget anden måde end det indtryk salget af de vestindiske øer gjorde på mange gode danske.

Jeg tænker her på kvindetoget til Amalienborg i forbindelse med den nye grundlov. Det var et vældigt tog, som startede på Christiansborg slots ridebane. Toget fyldte hele Amalienborg slotsplads. En større deputation fik foretræde for far.

I spidsen for deputationen var kommandørinde Gad. Hun forebragte kvindernes ærinde og kommandørinden sluttede med disse ord:
»Deres Majestæt! Det er den lykkeligste dag i mit liv!«
Hvortil far svarede:
»Ja, jeg synes nu hellere De skulle tage hjem og lave kaffe til Deres mand!«


Med alle nye tiltag føler en lille konservativ kreds, at der er taget noget fra dem; og det var vel også lidt tilfældet her.

Tonny Hald