Bo Lidegaard 2013


En fortælling om Danmark i det 20. århundrede.

Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie – det vi har til fælles, og det, der sætter skel mellem os. Fortællingen handler ikke kun om, hvad der skete, men også om hvorfor det skete og om, hvordan vi skal forstå vores fælles historie.

Titel: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede.
Forfatter: Bo Lidegaard
Sidetal: 672
Udgiver: Gyldendal
År: 2013
ISBN 9788702142686



Find bogen her

Emma Gad (1852-1921) huskes mest for sin uopslidelige bog fra 1918, Takt og Tone. Her satte hun ord på praktiske leveregler om, hvordan man skal opføre sig på de bonede gulve — eller måske især blandt gode borgere. Men håndbogen var langtfra den eneste af den energiske Emma Gads bedrifter. Hun var gennem en stor del af sit voksne liv ubestridt
Københavns førende litterære værtinde.

Emma Gad blev som 20-årig gift med en søofficer, men som økonomisk uafhængig fortsatte hun et særdeles selvstændigt liv. I 1886 debuterede hun anonymt som dramatiker på Det Kongelige Teater, og frem til 1916 udgav hun i alt 18 stykker, der alle blev opført på forskellige teatre. Gads dramatik tager stilling til tidens spørgsmål — overvejende som den, der lidt på afstand spidder den borgerlige omgangsform, hun kendte bedre end nogen.

Mest kendt blev Emma Gad for sine etikette bøger med praktiske anvisninger på, hvordan man undgår at falde unødvendigt i vandet. Men Emma Gad var ikke en snob. Hun havde fra 1915 været medarbejder ved Politiken og var i sin grundvold snarere kulturradikal. Georg Brandes var fast og fortrolig gæst i hjemmet, hvor Emma Gad var det naturlige midtpunkt.

Sideløbende med arbejdet som forfatter, skribent og værtinde var Emma Gad også en stor organisator, og hun var med til at grundlægge blandt andet Danske Dramatikeres Forbund. Hun havde sans for de praktiske dimensioner af tilværelsen og ironiserede gerne, hvis andre kom for langt op i de retoriske tirader. I Takt og Tone, der er skrevet få år før hendes død, angiver hun en simpel leveregel, hun øjensynligt selv fulgte:
»Vær ikke snobbet. Vær ikke vigtig. Vær ikke underdanig. Vær fordringsfuld over for Dem selv, men ikke over for andre.«