Et Sølvbryllup 1890

PERSONERNE:

FABRIKANT SELBY FRU SELBY
POULA, Selbys Datter FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
DOKTOR FRANDSEN HOTHER, doktorens Søn
PASTOR MATHIASEN STUDENT ENGELSØE
FRØKEN PRIP FRØKEN MØLLER
JOMFRU LUDVIGSEN EN TJENER
EN PIGE DAMER OG HERRER


1. AKT
11. SCENE
Frøken Knudsgaard. Jomfru Ludvigsen.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det saa ud til, De kendte Hr. Hother Fransen nærmere?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Ja, det gør jeg rigtignok. Det kan ikke hjælpe at sige andet.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det var besynderligt. Hvor kommer det sig?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Aa — det —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Betro Dem kun til mig, lille Jomfru Ludvigsen.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Det kommer sig af, at vi har boet i Hus sammen, og saa kom han tidt og besøgte os.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Formodentlig for Deres Skyld?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Aa Gud nej, mig brød han sig ikke en Snus om. Nej, det var min Søster Ludovika.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Ah, saaledes!
JOMFRU
LUDVIGSEN
Hun saa rigtignok anderledes godt ud end jeg, kan Frøkenen tro. Der var noget saa magesløst fikst og fjong ved hende dengang, og altid nymodens i Tøjet. Det kunde hun jo sagtens være, for hun havde god Løn, hun sad ved Kassen hos Brødrene Fick.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa —!
JOMFRU
LUDVIGSEN
Og de brugte hende ogsaa til at prøve Overstykker paa, for hun havde en storartet Figur, ikke mere end atten Tommmer om Livet, og Frøkenen ved, der skal jo Holdning til, naar Damerne vil se, hvordan en Kaabe tager sig ud paa Figuren.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Ja vel, men altsaa den unge Hr. Fransen kastede sine Garn ud efter Deres Søster?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Ja, det vil sige, hans Fader var engang saa venlig at skære mig i en bolden Finger, som jeg havde klaget over i Porten, for han var nu alletider saa pæn til at sige os et Par Ord, naar vi saadan traf hinanden tilfældigt, og saa kom hans Søn bagefter op til os, vi boede paa Kvisten, med et Plaster til den, og fra den Tid af var Ludovika helt væk i ham, for der er jo noget saa mageløst net ved den unge Hr. Fransen, og alletider er han med til Lystighed og Spøg.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Ja, Alvor er der ikke meget af.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Og derfor vilde hun jo saa gærne ud sammen med ham.
FRØKEN
KNUDSGAARD
(strengt) Ud paa Fortabelsens Vej.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Hvor — nej, de tog ikke saadan udenfor Byen; det var kuns forrige St. Hansnat, at hun tog i Skoven med ham, dengang hun først kom hjem Klokken fem om Morgenen og havde faaet sin nye Sommerhat rent spoleret og forkrammet.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du min Gud!
JOMFRU
LUDVIGSEN
Det maa Frøkenen nok sige, den havde været saa dyr. Ak ja, den Tur! Den var saamænd Begyndelsen til hele hendes Ulykke, især da Madam Jensen, der boede inde til Gaarden, fik det at høre, for hun var saa slem til at løbe med Sladder i Huset. Jeg sagde altid: Det ender galt, Madam Jensen! Hvordan skulde det gaa en anden En, naar man rendte og plaprede alting ud.
FRØKEN
KNUDSGAARD
(utaalmodig) Naa ja, men hvordan gik det saa?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Det gik som jeg sagde. Hun maatte flytte, fordi hun havde beskyldt Værtens Pige for at skære Skomageren i Kælderens Klædesnore itu.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jeg mener, hvordan det gik med Hr. Hother Fransen?
JOMFRU
LUDVIGSEN
Naa ja, han rejste jo til Udlandet for at se noget paa en poly polingteknisk Læreskole.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og Deres Søster hørte vel ingenting fra ham?

JOMFRU
LUDVIGSEN
Det ved jeg ikke rigtigt, for Ludovika flyttede fra mig, og begyndte at gaa til Dans og meget andet, det ikke var pænt, saa at hun tillidst mistede sin Plads.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det var Straffen for hendes syndige Levnet, Jomfru Ludvigsen.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Tror Frøkenen? Ja, saa gik den ud over mig med, for det har rigtignok knebet for mig at hjælpe hende — man naar jo ikke langt med en Krone halvtreds om Dagen til alting. Nu gaar det jo bedre, siden hun er bleven Smørrebrødsjomfru paa Varietesalonen.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Min Gud, saa dybt er hun altsaa sunken.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Ja, det er saa kedeligt med hende! Det er saamænd ikke fordi jeg ikke har talt og præket for hende, for Vorherre har dog sat Søskende her i Verden, for at de skal være noget for hverandre. Tørrer Øjnene. Aa Gud ja, det er ikke saadan at slaa sig igennem, naar man kuns har sig selv at ty til i denne Verden! Men det var det jeg vilde sige, har Frøkenen ikke nogle andre Frynser til det graa Liv, de gamle ser noget afjaskede ud.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det finder jeg aldeles ikke.
JOMFRU
LUDVIGSEN
Naa ja ja! Saa fikser jeg dem op, saa godt jeg kan. Undskyld! (Hun gaar ud til højre)
FRØKEN
KNUDSGAARD
(ser efter hende) Godt at jeg fik den Historie at vide! tager Papiret frem. I en Kamp om Moralprincipet kendes ingen Vaabenstilstand, ingen Fredsbetingelser, ingen —
FRU SELBY (kommer ind fra venstre) Frøken Knudsgaard putter hurtigt Papiret i Lommen.
FRU SELBY Er Kaffen ikke bragt ind?
Poula kommer ind fra højre, fulgt af Tjeneren, der bærer en Bakke med Kaffetøj.
FRU SELBY Naa, der er den. (vender sig om i Døren) Vil De saa ikke komme ind og drikke en Kop Kaffe?
Selskabet kommer samtalende ind.
1. AKT
12. SCENE
Selby. Fru Selby. Frøken Knudsgaard. Doktor Fransen. Pastor Mathiesen. Engelsøe. Hother. Poula. Frøken Prip. Frøken Møller.
PASTOR
MATHIASEN
Ah, hvor her dufter indbydende! Frøken Møller i Forbigaaende. Jo, jeg har prøvet Nellikedraaber, men de gjorde det snarere værre.
FRU SELBY Vil Damerne ikke tage Plads?
FRØKEN
MØLLER
Tak, kære Fru Selby!
STUDENT
ENGELSØE
(til Hother) Men jeg har hørt, at Frøken Poula har arvet en selvstændig Formue efter en Onkel, og i Hr. Selbys Hænder maa den jo være forøget betydeligt.
HOTHER Det ved jeg ikke noget om. Interesserer det Dem?
STUDENT
ENGELSØE
Nej, naturligvis, Frøken Poulas friske Skønhed er jo i og for sig tilstrækkelig til at fængsle Ens Sind.
HOTHER Jeg troede ikke, De lagde Vægt paa det Ydre.
STUDENT
ENGELSØE
(hurtigt) Jeg mener, den sjælelige Skønhed, der udstraaler fra hendes Blik. Den viser, at hun vil kunne skabe den rette Lykke. (tager et Kræmmerhus frem) Maa jeg byde Dem et Brystsukker?
HOTHER Nej Tak.
STUDENT
ENGELSØE
Jeg har tilforladelig maattet købe dem for min Hoste.
POULA Hr. Engelsøe?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Engelsøe, hører De ikke, min Søsterdatter spørger, om De ønsker Kaffe?
STUDENT
ENGELSØE
(nærmer sig) Mange Tak, Frøken Poula, jeg nyder aldrig Spiritus, men jeg tilstaar, jeg elsker The og Kaffe.
HOTHER Det gør gærne ældre Damer.
STUDENT
ENGELSØE
(vender sig) Hvorledes — om Forladelse.
POULA Et Stykke Kage?
STUDENT
ENGELSØE
Tak jeg tilstaar, jeg holder ogsaa meget af Kage.
Hother slutter sig til dem, og begge søge at komme ved Siden af Poula.
FRU SELBY Jeg synes her er lidt køligt.
SELBY Her ligger vist Dit Schawl. Maa jeg ikke tage det?
FRU SELBY Tak kære Ven!
PASTOR
MATHIASEN
Det er smukt at se en saa øm og omsorgsfuld Ægtemage som Hr. Selby.
FRØKEN
PRIP
Jeg finder nu, at Hustruen snarere skal behandles som Kammerat og Ligestillet.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og ikke som en forkælet Skødehund.
PASTOR
MATHIASEN
Nej, selvfølgelig — ikke som en Hund.
FRØKEN
PRIP
Paa den Maade skulde jeg have mig frabedt at være gift.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jeg med!
DOKTOR
FRANDSEN
Det synes jo ogsaa, som Damerne slipper.
FRU SELBY (bebrejdende) Doktor —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Kære, den Art Angreb er vi vante til.
FRØKEN
PRIP
At Kvinden kan føle Kald til at staa paa egne Ben for at virke til Samfundets Bedste, det forstaar Mandfolk aldrig.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Vi er kun skabte til deres Fornøjelse.
SELBY Ikke Alle!
FRU SELBY Vil De ikke have Kaffe, Pastor Mathiesen?
PASTOR
MATHIASEN
Jo Tak, kære Frue!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det var det, vi før kom fra, Pastor Mathiesen, sæt Dem der hos Frøken Møller! Jeg har altsaa bygget mit Foredrag paa Fortællingen om den unge Pinehas, Arons Sønnesøn —
PASTOR
MATHIASEN
(skotter til Kaffebordet) Naa ja, Arons Sønnesøn.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Frøken Møller finder ogsaa, det er et fortrinligt Motiv —
FRØKEN
MØLLER
Ganske udmærket!
FRØKEN
KNUDSGAARD
De ved, hvor den ulydige Profet Bileam giver Moabiternes Konge Balak det Raad at overvinde Israel ved at forføre Folket til Utugt, og den skændige Plan lykkes saa forfærdende godt.
PASTOR
MATHIASEN
(adspredt) Ja, naturligvis — eller desto- værre.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa udvikler jeg videre, hvorledes det gik saa vidt, at endog en af Israels egne Fyrster holdt til med en Hedningekvinde.
PASTOR
MATHIASEN
(til Tjeneren, som byder ham Kaffe) Tak, en Smule endnu, tak!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men saa optændtes jo Vreden mod Folket, og de ældste stod i Forsamlingens Midte og græd. Pastor Mathiesen. Ja, sørgeligt var det jo!
FRØKEN
MØLLER
Men da var det —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Lad mig! Da var det, den unge Pinehas stod op, greb sit Spyd og gennemborede dem begge, og Vreden afvendtes først, da fire og tyve Tusinde vare ihjelslagne.
PASTOR
MATHIASEN
(drikker) Det var mange.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Hvad behager?
PASTOR
MATHIASEN
Jeg sagde, det var ikke saa ganske faa.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Hvad har det at sige, naar det var et nødvendigt Offer?
FRØKEN
MØLLER
Nej, naturligvis.
PASTOR
MATHIASEN
Skal Damerne ikke have Kaffe?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Nej Tak!
FRØKEN
MØLLER
Jeg tør ikke for min syge Tand.
PASTOR
MATHIASEN
Det er ellers en fortrinlig Kop Kaffe.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Af denne Fortælling vil jeg saa uddrage det Alvorsord, at vort nuværende Samfunds Fordærvelse gør det nødvendigt, at vi, ligesom Pinehas, griber Spydet.
PASTOR
MATHIASEN
(spiser Kage) Tilvisse!
FRØKEN
MØLLER
Ja, ikke sandt, Pastor Mathie —
FRØKEN
KNUDSGAARD
(afbryder hende) Det er jo mærkværdigt, hvor det ligner, at ligesom de Øverste dengang nøjedes med at græde, fordi de frygtede, at den dybe Skade skulde omfatte altfor mange — selv af de Ansete og Rige, saaledes gaar det ogsaa her i vort Samfund —
PASTOR
MATHIASEN
Ja, Gudsketak!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Hvadbehager?
PASTOR
MATHIASEN
(til Tjeneren, der byder ham Likør) Tak, kun en Draabe — af den søde!
SELBY (nærmer sig) Undskyld — jeg forstyrrer en saa behagelig Samtale!
PASTOR
MATHIASEN
(forbindtligt) Nej, tværtimod!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Naa!
SELBY Jeg vilde blot spørge, om De vil ryge lidt Tobak.
PASTOR
MATHIASEN
Mange Tak, jeg kender Deres herlige Cigarer.
FRØKEN
KNUDSGAARD
(ser paa Uhret) Nej, nu maa vi afsted!
FRØKEN
PRIP
Og det paa Øjeblikket.
FRØKEN
MØLLER
Ja Gud, det maa vi!
SELBY Men en Cigar —
FRU SELBY Kære Selby, det Aandelige maa dog gaa forud for det Materielle. Poula, tag dit Tøj paa.
POULA Men Jomfru Ludvigsen har bedt mig hjælpe sig med Kjolen.
FRU SELBY Saa maa Du blive hjemme.
STUDENT
ENGELSØE
Men Deres Tantes Foredrag?
FRU SELBY Det er virkelig vigtigere med Baldragten.
DOKTOR
FRANDSEN
Den hører altsaa til det Aandelige.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Kom saa, Selby!
SELBY Desværre, jeg tør ikke — (peger paa Doktoren) for min syge Pande. Doktoren mener, der bliver for varmt der henne.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Naa saaledes!
FRU SELBY Men De følger vel med, Hother?
HOTHER (der har talt sagte med Poula) Undskyld — jeg hørte ikke!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Vi spørger, om De følger med til Foredraget?
HOTHER Nej, desværre, jeg er noget forkølet (peger paa Doktoren). Fader frygter, der bliver for koldt for mig der henne.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det er mærkeligt! Doktoren mener baade, der bliver varmt og koldt.
DOKTOR
FRANDSEN
Bedste Frøken, De beskylder mig jo netop for at være lunken.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Kom saa, De, der vil med!
Fru Selby, Frøken Knudsgaard, Pastor Mathiesen, Engelsøe, Frøken Prip og Frøken Møller gaa hen mod Baggrunden.
HOTHER (ser efter dem) Regimentet afmarscherer, Slagmarken er vor!
TÆPPE