Et Stridspunkt

Skuespil
et stridspunkt
INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ ANMELDELSER

ET STRIDSPUNKT

SKUESPIL I 2 AKTER AF EMMA GAD.

PREMIERE PAA DET KGL. THEATER
DEN 9. FEBRUAR 1888.

H. HAGERUPS FORLAG. TRIERS BOGTRYKKERI

Et intenst drama i to akter der skildrer et skæbnesvangert opgør mellem moderlig besiddertrang og ungdommens ret til kærlighed. Da Hemming Klenau annoncerer sin forlovelse med den livsglade Magna, trues hans dominerende mors livsværk. Fru Klenau frygter at miste sin magt og bruger fordomme og manipulation til at så tvivl om Magnas moral. Konflikten kulminerer i et dunkelt stævnemøde, hvor moderens fortielser næsten knuser det unge pars fremtid. Gennem et smertefuldt opgør afsløres den egocentriske kærligheds destruktive kraft, og Hemming må se sin tillid til moderen smuldre. Først da Fru Klenau indser konsekvenserne af sit svigt, banes vejen for anger og forsoning. Stykket ender i en skrøbelig balance, hvor to generationer af kvinder må lære at dele pladsen i den samme mands liv.
Kjøbenhavns Adresse Efterretninger 15. februar 1888
Kjøbenhavns Adresse Efterretninger 15. februar 1888

avislæserKasino-Tournéen.
Imorgen Aften giver altsaa en Afdeling af Skuespillere fra Kasino, Folketheatret og Dagmartheatret den første af de to bebudede Forestillinger. Fra alle de Byer, hvor Tourneen hidtil har optraadt, foreligge eenstemmingt rosende Anmeldelser; saaledes skrives fra Hjørring, at “Publikum fra først til sidst ved jævnlige klapsalver og Fremkaldelser yttrede sin Glæde over den ualmindelig vellykkede Forestilling og
det fortrinlige Sammenspil”; men Bifaldet kulminerede dog under Opførelsen af Fru Emma Gads 2-Akts Skuespil: “Et Stridspunkt”.

Dagbladet, 11. martd 1888

Hr. Hunderup omtales som en meget dygtig Deklamator og en ikke mindre dygtig Fortæller i den naivt-komiske Æventyrstil. Hans Bidrag til Aftenens Underholdning var ikke det, der vejede mindst i Vægtskaalen. (Aarhus Stiftstidende 18/6 1888

***
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser

PERSONERNE:

FRU KLENAU
Kærlig, men stærkt besiddende mor. Hun har gjort sin søn til centrum i sit liv og har svært ved at give slip. Ud ad til virker hun dannet, omsorgsfuld og liberal, men  viser her en egoistisk og manipulerende side. En kamp mellem moderkærlighed og jalousi.
HEMMING, hendes søn
Pligtopfyldende og alvorlig. Han er vokset op i tæt symbiose med sin mor og mangler erfaring med stærke følelser. Forelskelsen i Magna vækker ham til et mere lidenskabeligt og selvstændigt menneske. Hans udvikling består i at frigøre sig følelsesmæssigt fra moderen.
FRANTS HELLER, hendes Søstersøn
Charmerende, letsindig og ironisk. Han lever for fornøjelsen og flirt, men har en moralsk kerne, og  træder til side for Hemmings skyld. En kontrast til Hemming: mere fri, men mindre stabil. En overgangsfigur mellem ungdommens leg og voksenlivets ansvar.
FRØKEN JULIANE EGGERS
Moralens og konventionernes vogter. Hun er præget af religiøs alvor, korrekthed og social kontrol. Hun mener det godt, men mangler forståelse for menneskelige følelser og nuancer. Hun repræsenterer det snævre borgerlige kvindesyn, som stykket kritiserer.
MAGNA, hendes Broderdatter
Livsglad og følelsesstyret. Repræsenterer ungdom, frihed og ægthed og udfordrer tidens forestillinger om kvindelig anstændighed. Hun er varm, loyal og idealistisk, men også ubetænksom. Er villig til at tage ansvar og ændre sig for kærlighedens skyld.
ANDREA, Fru Klenaus Jomfru
Tjenestepige med livslyst og naivitet. Hun længes efter glæde, dans og kærlighed og er let at forføre af Frants’ opmærksomhed. Samtidig er hun ærlig, følelsesfuld og i stand til at erkende sine fejl. Hun viser tydeligt klassens sårbarhed og hvor lidt spillerum unge kvinder har.
INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ ANMELDELSER