Den Tid er forbi, hvor den unge Mand, der kom i en Familie og havde givet sit Hjerte til en af Husets Døtre, henvendte sig til hendes Fader, anmodede om en Samtale og bad om hans Datters Haand, hvorpaa han fremkom med Oplysninger om sin Familie, sine Formuesomstændigheder og sine Udsigter, for Forældrene talte med Datteren, og Bestemmelsen for Livet blev taget.
I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, maaske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N. N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn.
Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. Selv om Forældre maa synes, at det ofte behandles vel let og løst af de Unge, og det virkelig ogsaa ofte gaar galt, bør de gøre sig klart, at denne moderne lettere Form for Indgaaelse af en Forbindelse alligevel kan have dyb Rod i Hjertet.
Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres Børn har truffet et Valg, men aabne deres Hjerte og deres Arme for Den, der bringes dem som en ny Søn eller Datter.
Det vil ikke alene være kærligst men ogsaa klogest, da det er frugtesløst at kæmpe mod Tidsaanden. De opnaaer kun senere at maatte oprette, hvad de har tabt ved en forgæves Modstand, og bliver de Smaa derved.
I det hele taget bør Forældre aldrig glemme, at Den, der viser Mangel paa Forstaaelse af Kærlighed, og ikke selv viser Kærlighed, altid i det lange Løb bliver den Lille.
Deres Børn, der elsker, kan derfor have større Ret end de selv, der blot tænker.
Men selvfølgelig er det ikke udelukket, at de Ældre kan have Ret – Forbindelsen er uheldig.
Forældrene bør da søge at udsætte Offentliggørelse og give de Unge Lejlighed til at være sammen og endelig undgaa at hakke paa den Udvalgte. Overdreven Ros er et langt farligere Vaaben overfor en Fraværende. Hvis den daglige Omgang ikke aabner Øjnene paa den Forelskede, bør de søge ved Studier, Rejser o. l. at gøre deres Datter eller Søn klart, at den Paagældende ikke er saa aldeles uundværlig.
Først og fremmest bør de tage sig i Agt for at beklage sig over Forbindelsen ogsaa til Andre. Det hjælper ikke og vanskeliggør en Forsoning.
Heldigvis bliver dog i de fleste Tilfælde Meddelelsen modtaget med Glæde, og der er da en Del Formaliteter at komme igennem.
FORLOVELSESRINGE
Det første, der sker, er at det nyforlovede Par veksler de traditionelle glatte Guldringe, med Dato og Navnebogstaver indridsede paa Bagsiden. I mere frigjorte Forhold undlades undertiden denne Skik, men i de bredere Lag spiller den en stor Rolle, idet Forbindelsen først betragtes som fastslaaet, naar der er vekslet Ringe, og man derved er, hvad der kaldes ringforlovet.
Ynder man ikke denne hævdvundne Skik, eller vil man ikke offentliggøre Forbindelsen, forærer sædvanligvis den unge Mand sin Forlovede en almindelig Fingerring, saa værdifuld, som Forholdene tillader det.
Besøg aflægges hurtigst muligt, efter at den unge Pige er bleven forestillet for sin tilkommende Mands Familie, først af hans Forældre i hendes Hjem og derefter af hans eventuelle gifte og ugifte Søskende. Disse Besøg gengældes efter et Par Dages Forløb af hendes Forældre og Paarørende.
Korts Udsendelse. Under den Tid, der gaar med Aflæggelsen af disse Besøg, udsendes der trykte Meddelelser til fjernere Slægtninge og Bekendte, og hvis man ønsker det, til Bladene.
Disse Meddelelser besvares af dem, der har faaet dem sendt, ved Visitkort, hvorpaa er skrevet p. f. (pour féliciter) [(fr) for at ønske til lykke, red.] eller Hjertelig Lykønskning, og i nærmere Venskaber ved et Brev eller en Visit.
Det unge forlovede Par gør derefter en Runde af Visiter hos begge Parters Slægt og Vennekreds, hvor det nye Medlem af Familien eller Kredsen synes, vejes og som oftest findes for let.
Man bør vise en saadan Nyankommen i en Familie megen Venlighed, idet man betænker, hvor ubehageligt det maa være paa den Maade at passere rundt til Eftersyn.
Kun den Omstændighed, at den Unge er forelsket, og derfor føjelig som et Lam – for en Tid – formaaer at faa hende eller ham til at løbe denne Spidsrod gennem ubekendte Tanters og Svigerinders kritiske Blikke. Men hvad bider paa En, naar man er saa lykkeligl Og hvor ørkesløst og paa en vis Maade gammeldags end Begrebet Visiter kan være, saa er de i et saadant Øjeblik paa deres Plads, idet de angiver, om et ungt Par ønsker en fremtidig Omgang eller ikke.
FORLOVELSESVISITTER
Hvis de Familier, hos hvem Besøgene er aflagte, ikke i deres Høflighedsiver er kommet ilende før det unge Pars Visit, gengældes denne i Løbet af et Par Ugers Forløb, helst af Herren og Fruen sammen, eller ogsaa af Fruen alene, som, ifald Ingen er hjemme, aflægger baade sit eget og sin Mands Kort.
FORLOVELSESSELSKAB
Saa snart de mest nødvendige Besøg er fra Haanden, indbyder den nyforlovede unge Piges Forældre den unge Mands nærmeste Paarørende og Venner i saa festlig Form, som Formuesomstændighederne tillader det. Morsomt bliver det sjældent, da de tilstedeværende som oftest er hverandre ubekendte og ligegyldige, og der dog skal holdes Taler, først for de Forlovede, saa for bege Parters Forældre og undertiden Søskende. Den nyforlovede unge Mand udbringer sine nye Svigerforældres Skaal og gør det undertiden i sin Befippelse saa uheldigt, at det danner et lille Lyspunkt for Deltagerne i denne pligtmæssige Festlighed.
Efter dette Selskab gør den mandlige Parts Forældre Gengæld, og det samme Program iværksættes til liden Fornøjelse for alle Parter, men man skal jo igennem saa meget.
Heldigvis er disse Formaliteter ikke nogen Nødvendighed. To Unge kan jo nok uden dem blive enige om at ville vandre gennem Livet sammen.
I de Tilfælde, hvor de Paagældende helst undgaar al denne Staahej og selv ønsker at lade deres Aftale om at indgaa Ægteskab gaa stille af, bør taktfulde Venner og Bekendte, helst ogsaa Pressen, afholde sig fra at krydse dette deres Ønske.
