INTRO ■ 1. DEL ■ 2. DEL ■ 3. DEL ■ ANMELDELSER
| Forsoning i dobbeltheden Sophus vender tilbage, angiveligt for at hente sin frakke, og møder Nelly, der træder frem. Den spændte konfrontation bliver hurtigt afbrudt af Nelly, der ønsker Vibe skal bekræfte hendes ret. Vibe leverer imidlertid begge breve: det, han skrev for Nelly, hvor han bekræfter Sophus’ despotiske adfærd, og det, han skrev for Sophus, hvor han bekræfter Nellys uartige opførsel.Begge ægtefæller opdager nu, at Vibe hele tiden har bekræftet dem begge i deres uenighed, og at han har sat en historie i scene med en fiktiv “Madam Rasmussen” for at dække over Nellys ophold. Nelly er fornærmet over at blive kaldt “firkantet” og “med røde øjne” af Vibe, og komikken i Vibes forsøg på at please alle bliver udslagsgivende. I stedet for at fortsætte striden, vælger Nelly og Sophus at finde sammen i den fælles foragt for Vibes manglende karakter og hans uærlighed. De er forsonede og beslutter i stedet at tage tilbage til festen for at danse. Da de går arm i arm, håner de Vibe for hans totalte mangel på modstandskraft og lover at finde en kone til ham – en, som han ikke kan sige nej til. Vibe sidder tilbage, lettet over at have fået dem forsonet og ude af huset, og vender roligt tilbage til sine studier af blæksprutternes sugeskåle. Hans “ja” til alt har bevaret freden, omend det har kostet ham hans anseelse hos vennerne. |
| VIBE, Naturforsker | SOPHUS KLEIN, Grosserer | NELLY, hans Hustru |
| ENAKTER | Sophus og Vibe komme tilbage, |
| (3. del) | |
| SOPHUS | (i Døren) Jeg maa jo have lagt Frakken her inde! |
| VIBE | Maa jeg ikke — |
| SOPHUS | (ser sin Hustru) det var hende! |
| NELLY | (omtrent samtidig) Sophus! |
| VIBE | Se saa! (Giver sig med Iver til at undersøge sin Glaskrukke) |
| NELLY | (i en kold Tone) Du har allerede forladt Festen var den behagelig? |
| SOPHUS | (i samme Tone) Den lod i alt Fald ikke til at falde i Din Smag. |
| NELLY | Nej. |
| SOPHUS | Men havde det ikke været mere hensynsfuldt at underrette mig derom? |
| NELLY | Du har lært mig idag, at man kan nøjes uden Hensyn. |
| SOPHUS | Da smigrer jeg mig med netop idag at have taget Hensyn — til Dit Bedste. |
| NELLY | Saa —! Ja, saa skal Du ikke for Fremtiden besvære Dig med saa megen Omsorg. |
| SOPHUS | Den vil Du dog neppe kunne unddrage Dig. |
| NELLY | Aa — det skal Du dog ikke sige. |
| SOPHUS | Tør jeg spørge — ved hvilke Midler? |
| NELLY | Lad mig lige saa godt sige Dig det først som sidst — jeg agter foreløbig aldeles ikke at komme hjem. |
| SOPHUS | Hvad behager. |
| NELLY | Jeg er for stolt til at ville finde mig i den Maade, Du behandler mig paa — derfor rejser jeg min Vej. Spørg Vibe — han giver mig Ret. |
| SOPHUS | Han! |
| NELLY | Ved denne Lejlighed som altid viser han sig at være mig en trofast Ven. |
| SOPHUS | Hør Vibe — lad hende saa se mit Brev. |
| Vibe giver modvilligt hans Brev til Nelly. | |
| NELLY | (læser) Hvad — han giver ogsaa Dig Ret — nej, det er for galt. Vibe — maa jeg saa bede om mit Brev! |
| VIBE | Vibe giver hende Brevet |
| NELLY | Se der! |
| Vibe gaar gnaven frem og tilbage. | |
| SOPHUS | Nej, har man kendt Mage — der staar han og snakker mig efter Munden — giver mig Ret i alt — |
| NELLY | Og mig med! Han kaldte Dig uridderlig — uopdragen — despotisk — |
| SOPHUS | Og Dig forkælet, hensynsløs, uartig! |
| NELLY | Hvilken Troløshed! Og saa siger man endda, at det er af sine Venner, man skal høre Sandheden. |
| SOPHUS | Han lover mig, at han vil tage ud til os og vaage over Dig. |
| NELLY | Hvad siger Du — ligesom han har været enig med mig om at jeg burde rejse — skrevet om Værelser — |
| SOPHUS | Ah — i Marstrand? |
| NELLY | Ja. |
| SOPHUS | Det er dog uhørt. Paa samme Tid, han sætter den Skandale i Scene, staar han roligt og ser paa, at jeg vrider mine Hænder i Fortvivlelse over, at Du ikke er til at finde, mens han véd Du, staar i Værelset ved Siden af. |
| NELLY | (ler) Og det var ham, der troede, han kunde forsone os. |
| SOPHUS | Jo pyt! Jeg mærkede naturligvis godt hele Tiden, at der var Nogen skjult i det Værelse, og da jeg drillede ham med det, véd Du, hvad han saa sagde. At det var en Madam Rasmussen! |
| NELLY | (med et Blik paa Vibe) En Madam Rasmussen! |
| SOPHUS | (ler) Firskaaren og med røde Øjne. |
| NELLY | (fornærmet) Røde Øjne! Han har endogsaa gjort Nar af min Sorg! Nej hør, kære Sophus, lad os saa gaa! |
| SOPHUS | Heller end gerne! Skal vi tage hen til Festen og danse lidt med? |
| NELLY | Skal der danses? |
| SOPHUS | Ja, det skal der rigtignok. (Tager sin Frakke paa) |
| NELLY | Lad os saa komme afsted. Mine Hansker — har jeg ikke lagt dem her? |
| SOPHUS | (rækker hende dem) Jo, jeg har lige havt Lejlighed til at beundre dem. |
| NELLY | Farvel, Vibe, og Tak for i Aften! |
| VIBE | Aa, jeg beder! |
| SOPHUS | Det er godt at vide, at man har en Ven, hos hvem man til alle Tider kan finde Medhold! |
| NELLY | Og Deltagelse! |
| SOPHUS | Og Offerberedvillighed! |
| NELLY | Og Oprigtighed! |
| SOPHUS | Og Ordholdenhed! Hos hvem man altid vil faa et Ja at høre, hvad man saa end beder om. |
| NELLY | Ja, først idag har jeg rigtig indset, hvilken sjelden Ægtemand der gaar tabt i Dem, Vibe! Tænk en Ægtemand, der ikke kan sige Nej! Hør, Sophus, vi maa se at faa ham gift. |
| VIBE | Mange Tak, De skal ikke ulejlige Dem. |
| NELLY | Jo, vi vil virkelig arbejde paa det! Pas paa, Vibe! |
| Nelly gaar ud i Baggrunden Arm i Arm med Sophus. | |
| VIBE | (ser efter dem) Gifte mig! Nej Gu’ om jeg gør! Ja ja, forligte fik jeg dem da! |
| Vibe sætter sig ved Skrivebordet og undersøger atter Glaskrukken. | |
| VIBE | Ja, naar man nu betragter disse Sugeskaale, saa kan det ikke fragaas, at — |
| TÆPPE | ☺ |
INTRO ■ 1. DEL ■ 2. DEL ■ 3. DEL ■ ANMELDELSER