Annette Hoff 2015

Annette Hoff
Den Danske Tehistorie


Annette Hoff: Tehistorie.
Annette Hoff: Den Danske Tehistorie.
Titel: Den Danske Tehistorie.
Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie bd. 1.
Forfatter: Annette Hoff
Udgiver: Wormianum og Den Gamle By
År: 2015
ISBN: 978-87-89531-47-2
360 sider, illustreret.


En forskel på by- og landbefolkningen, viser også en forskel i deres foretrukne varme drikke.
I byen var teen det finere borgerskabs nydelsesdrik, på et tidspunkt der udelukkede andre fra den luksus.
Da landboerne fik lidt økonomisk mulighed ud over det helt nødvendige, foretrak de imidlertid en kop kaffe.
Denne nye vane tog de med sig under udflytningen fra land til by, og snart blev kaffen førende overalt.
Hovedstaden har dog bevaret føringen som det sted i landet der stadig drikkes (forholdsvis) mest te.

Annette Hoff gennemgår tehistoriens mere end 300 år. Fra de første tehuse i København (1689) til nutidens tehuse og teforretninger – og Dansk Tesammenslutning der blev stiftet i 2014 med de formål at fremme “udbredelsen” af teens værdier.

Hele den historiske beretning er blandet op med så mange farverige foto og illustrationer, at bogen er en stor fornøjelse både at læse i eller bladre igennem.
Tehistorien er så omfattende beskrevet at det kan være svært at dykke ned i et enkelt kapitel, men ét skal (naturligvis) nævnes her: “Tesalon, takt og tone.”

“… saakaldte Thesaloner, en ret ny Form for Traktørsteder, som for en stor Del søges af Damer, der har ondt ved paa deres Farten rundt i Magasiner og Udstillingssteder at undvære den obligate Kop The. Da Damer ikke ynder Begrebet Drikkepenge, er der mange Thesaloner, hvor denne Beskatning ikke bruges.”

Emma Gad har samme sted beskrevet retningslinier for den ønskede Restaurationshøflighed. “En Herre kan ikke beholde Hatten paa Hovedet, naar han gaar igennem en Restaurantsal. En Dame tager derimod ikke sin Hat af under Maaltidet paa en Restaurant.”

Emma Gads tilstedeværelse afsluttes med Takt og Tones beskrivelse af: Eftermiddagsthe.
“I alle Storbyer spiller den saakaldte Five-o-clock en kolossal Rolle begrundet paa denne selskabelige Forms Nemhed og ydre Skønhed. Hvad enten det er en sommerlig Havesammenkomst med lysklædte Damer paa Grønsværet mellem Blomster, eller det er oplyste Vinterstuer, hvor de Besøgende passiarer gruppevis ved en Kop The i Skæret af de kulørte Lampeskærme, er Skuet altid smukt og storstadsmæssigt, og koster meget lidt ud over det, der altid er for Haanden i hele Husets Arrangement.
En saadan Sammenkomst med Musik o. l. er en ypperlig Udvej til Afdrag paa selskabelig Gæld i Huse, hvor den pekuniære Side af Sagen maa tages i Betragtning.
Husets Døtre eller nærstillede unge Damer paatager sig da som oftest det Hverv at skænke The, forsyne de Besøgende, forestille, følge ud og lignende smaa Værtindehverv. De handler fornuftigt heri. En smuk Thepotte er et højst flatterende kvindeligt Attribut i en ung Piges Haand.
Eftermiddagsthe er hovedsagelig Sammenkomster beregnet paa Damer. Det er nærmest kun Herrer, der er stærkt interesserede i Selskabslivet, der giver Møde, ved dem, og saa naturligvis de, der er forelskede og haaber at træffe deres Hjertenskær.”

Klods Hans, 12. marts 1915.
Klods Hans, 12. marts 1915.

Bogen kommer hele vejen rundt om teens historie helt til i dag, og er så velbehagelig en læsning, at mange straks vil forsætte deres læsning af “Den danske Kaffehistorie” af samme forfatter.
Her optræder Emma Gad også. Dog så lidt, at det ikke er værd at nævne.

Thesalonerne og Emma Gads nærværelse dermed, bliver også kommenteret i tidens satireblade, her Klods Hans.

Nu er Takt og Tone noget nær afslutningen på epoken hvor meget er en sammenskrivning af Emma Gads mange tidligere kommentarer i forbindelse med en udstillingsåbning, i en kronik eller blandt teksterne som redaktør af Dametidende.

Der er derfor mulighed for tidligere kommentarer om five-o-clock te. Her fra en kronik i Politiken i 1911:
“Alt dette ser jo lovende nok ud, men hvad vilde i vor Tedrikningens Tid en Damernes Udstilling være, hvis ikke der fandtes en elegant og fristende five-o-clock-Servering, hvor Damerne kan lade deres Beundrere ane, at de vil komme til Stede, og hvor de, i det beklagelsesværdige Tilfælde, at saadanne ikke findes, kan kritisere de Andre skarpt og samtidig nyde dette Dagens forfriskende Hvilepunkt, hvor man atter samler Kræfter til Indkøbene og det øvrige Besvær.”
T.H.