Victor Cornelins 1977

V. Cornelins
Fra St. Croix til Nakskov


Victor Cornelins

Titel: Fra St. Croix til Nakskov
Forfatter: V. Cornelins
Udgiver: Frimodts Forlag
År: 1977
ISBN 87-7446-052-8
144 sider, Illustreret.


‘Victor og Alberta er ankommet’ stod der nu på plakaten til Koloniudstillingen, Emma Gads store udstillingssucces i 1905. Politiken den 10. august kunne dog ikke se det store i et par ‘små Sorte’. Det havde selv folk fra provinsen set før.

Det var gået helt galt med at få skaffet et par voksne sorte, der skulle arbejde på udstillingens vestindiske afsnit, så i stedet blev der hentet et par børn, der ankom da udstillingen var mere end 2 måneder gammel og der kun resterede en god måned. Alberta og Victor var hhv. 4 og 7 år da de blev hentet på St. Croix og udstillet i Tivoli.
Her er Victors egen historie der udkom 70 år senere.


Efter en kort beskrivelser om dagligdagen for et barn på St. Croix, kommer dagen hvor Victor tror han bare skal på en dagstur til hovedstaden, men snart føler sig bortført sammen med en fireårig pige, der allerede fra starten havde grædt sine modige tårer over sin uvisse situation.

Victor Cornelins skriver at det var meningen han skulle til Danmark for at blive uddannet til lærer og derefter vende tilbage til Vestindien og udøve lærergerningen.
Det var måske til dels sandt, men det var ikke lige udgangspunktet da der skulle bruges noget lokalkolorit som staffage på koloniudstillingen. I hvert tilfælde blev det ikke endelig besluttet før efter koloniudstillingens afslutning, at de overhovedet skulle blive i Danmark. Hele forløbet bag overskrifterne kan læses i “Fra St. Croix til Tivoli”. Victor vendte ikke tilbage til St. Croix til en lærergerning. Der kom et amerikansk køb af De vestindiske Øer imellem.

Blot 5 siders tekst indeholder bogen om udstillingen i Tivoli. Her sad han i bur fordi han ellers ikke var til at finde. Han ville hellere være i den grønlandske afdeling. Han benyttede spytteri som sit eneste forsvarsvåben (en rigtig vild!).
Udstillingen var bare en parentes set fra hans beretning.



Victor og Alberta blev indmeldt i Det kgl. Vajsenhus (for forældreløse børn) og gennemgik her hele skoleforløbet. De var sat i privatpleje under skolegangen, men det var meget fattige tider og de fik ikke meget mad eller opmærksomhed.

Victor Corbnlins fortsætter sin beretning med kammerat- og venskabers betydning, og glade ferieminder. Han beskriver skoleforløbet i små som store klasser, seminarielivet og lærerlivet – med et afbræk som soldat. Han kunne ikke slippe, selv om han forsøgte med begrundelsen: komisk udseende!

Musikken kom også til at fylde meget, og ikke mindst korarbejdet var omfattende.

Han blev gift og de fik 3 børn, mens han arbejdsmæssigt steg i graderne og sluttede med stillingen som viceskoleinspektør på skolen i Nakskov.

Senere i livet sluttede han sig til den Folkekirkelige organisation Sudanmissionen, hvor han rejste meget som foredragsholder. Sudanmissionen fejrer i 2011 100 års jubilæum, siden 2008 under navnet Mission Afrika.

Det lykkedes ham at få en tilværelse i Danmark og han har andetsteds beskrevet sin situation som blommen i et æg; omgivet af lutter hvide!

Ikke med et eneste ord nævnes Emma Gad i øvrigt i denne bog.

Emma Gad stod som arrangør af den store Koloniudstilling i 1905, og hun modtog æresbevisning derfor. Men Victor og Alberta var ikke hendes projekt.

Det var ikke hende der fjernede to børn i misforstået venlighed og glemte at levere dem tilbage.
Tonny Hald