Janni Andreassen 2020


Liva Weel – et liv á la carte.

Liva Weel var fra 1920’erne stjerne på den danske revyscene i mere end 30 år, og hun vil for altid være forbundet med elskede revyviser som PH’s “Man binder os på mund og hånd” og “Ta og kys det hele fra mig”.
Hun ejede dyb følelse, lys livsglæde og stor intelligens, og så havde hun det, der gjorde hende til publikums yndling – hun havde lune og humør.

Titel: Liva Weel – et liv á la carte.
Forfatter: Janni Andreassen
Sidetal: 415
Udgiver: Gyldendal
År: 2020
ISBN 978-87-02-27751-7



Find bogen her

Koncertdebut hos Emma Gad

Kammeraterne på kontoret har blik for Olivias gestik og mimik. De kan, ligesom fru Quiding, se et eller andet i hende. Der er i hvert fald noget, der skal prøves af, og derfor kommer de en dag med et avisudklip, hvor Nordisk Film opfordrer “hele bourgeoisiet” til at blive prøvefilmet.
Olivia spørger fuldmægtigen, om hun må tage hen og forny en lotteriseddel. Det må hun – og så tager hun sporvognen til Nordisk Films studier i Valby. Mens hun venter på at komme til, flyver fantasien — hvad hvis hun får brev om, at de tager hende? Og hvad hvis brevet siger det stik modsatte? Der er tid nok til at sidde og gruble, for hun får lov at vente længe. Hun synes selv, hun ser fiks ud, men åbenbart ikke fiks nok til direktøren, der venligt nok tager imod, men lidt forbavset spørger om hendes forudsætninger for at gå til filmen.
– Jo, jeg synger hos fru Quiding, siger hun. Og så går hun i stå, fordi hun i grunden ikke kan se, hvad hun skal der. Det kan direktøren åbenbart heller ikke, for han råder hende til at beholde sit gode job hos Nobel. En statist ved filmen tjener kun 5 kr. pr. dag, og i løbet af en måned er der måske kun 8 arbejdsdage. Og Olivia, der kan tælle og lægge sammen, takker mange gange og tager sporvognen tilbage til kontoret, hvor fuldmægtigen rømmer sig, mens han kigger på uret. For det kan jo ikke have været en helt almindelig lotteriseddel, hun var ude at forny.

Olivia har været hos Nobel i to år og har i begge år gået til sang hos Fru Quiding. Nu er hun med til fruens årlige elevkoncert i Odd Fellow Palæets lille sal i maj 1917.
Men den egentlige debut får Olivia allerede 3. april 1917 i Tesalen på Dagbladet Politiken. Tesalen er i de år styret af forfatterinden Emma Gad. Det er en slags eftermiddagssalon for kendte eller vordende kunstnere inden for litteratur, musik og sang. Men her er også kunstauktioner, opvisninger i borddækning, selskabsliv, selskabsdanse.

Emma Gad spiller på mange strenge. Hun var med til at stifte Kvindernes Handels- og Kontoristforening i 1898. Og i 1915 – det år, danske kvinder får valgret til Folketinget — begynder hun på Politiken som den første redaktør af bladets dameside — en redaktionel nyskabelse og ikke nogen tilfældighed.
Hun er gift med admiral Urban Gad og er vant til de bonede gulve. Men hun fører sig i høj grad frem i kraft af det, hun selv kan. Hun er dramatiker med debut på Det kgl. Teater i 1886, og så skriver hun bøger — blandt andet om, hvordan man bør opføre sig.
Bogen “Takt og Tone” fås i 2018 — IOO år efter førsteudgaven — som paperback hos Gyldendal.

Emma Gad får også lidt af æren for Olivias debut i Tesalen. Men selv husker hun, at fru Quiding fik en henvendelse fra Politikens redaktør Axel Breidahl, der spurgte fruen, om hun ikke havde sangere til en lille optræden i Tesalen. Men derfor kan Emma Gad godt have stået i kulissen. Det er mange af hendes initiativer, der folder sig ud netop der.
Men 3. april kl. 15, hvor familien, venner og bekendte og mange andre, møder op ved tebordene for at høre – ikke Olivia – for navnet er rædsomt, siger fru Quiding, men Liva, sådan som Borg nu kalder hende. Det foreslår hun selv — og sådan bliver det.