Storm-P: Takt og Tone 1919

Robert Storm Petersen: Takt og Tone
V. Pios Boghandel – Povl Branner – København 1919


Storm P Takt og toneStorm P Takt og tone

Takt og tone må siges at være kommet på dagsordenen efter Emma Gads anvisninger i 1918, og man kan ikke blive overrasket over en humoristisk parodi fra Robert Storm Petersen allerede i det følgende år.

En samling historier fra Storm P.’s humoristiske univers, der fik titlen efter en af historierne, der havde fået den titel der var oppe i tiden.

Har man bare én gang læst noget Storm P., vil man ikke blive forbavset over den anderledes tilgang til emnet end Emma Gad står for. Måske kunne man også blive hjulpet lidt på vej ved at se titlerne i samlingen der udover Takt og Tone bestod af: Gavstrik – Lystfiskeri – Cafe du Øst – Et nummer – Opfindelser – Tale ved desserten – Forretning er forretning.


Robert Storm Petersen: Takt og Tone

Kan man staa paa Hovedet i fint Selskab?
Er det fint at sige Du til en Pastor emeritus?
Maa man dunke en ældre Dame i Ryggen, naar man er paa Galopbanen?
Hvad skal jeg gøre for at faa et sjælfuldt Blik?
Hvad er Hæderlighed?

Jeg mindes en Mand, der averterede i Bladene: »Lær Fransk paa 24 Timer! Indsend 2 Kr. og jeg sender Dem omgaaende Oplysninger om, hvordan De kan lære Fransk paa 24 Timer. — Poste restante — Idiotos.»
Manden rejste herfra paa Landet med en stor Formue — han slog sig ned i Sverige og fortsatte sin Forretning der.
Hans Svar var et lille Kort, hvorpaa der stod: — De skal bare lære en fireogtyvende Del af Sproget hver Time.



Det lyder som en Røverhistorie — og det er det ogsaa. — Røvernes Tid er ikke forbi.
Der er en »klog» Mand bleven idømt Straf, fordi han har kureret nogle Bønderfolk — han har faktisk kureret dem — de vil aflægge Ed paa det — men hvorfor bliver saa Geniet idømt Straf — ja — han er ikke Doktor — ligervis som Margarinefabrikant Otto Mønsted ikke var en Ko, ergo kunde han ikke gøre Mælk. Men nu Doktorerne, som kurerer Folk, de bliver ikke dømt til Tugthus — ikke engang naar de ikke kurerer deres Patienter. I Kina betaler man sin Læge for hver Dag man er rask og ikke en Øre i de Dage, man er syg — der er Orden i Tingene.

Men det er stadig den samme Historie — hvad kan man — og hvad kan man ikke? — Hvis Bankdirektør Glückstadt gik igennem Østergade med en Citytaske i Haanden — ja det er da ganske naturligt — men hvis han i Stedet for Citytasken havde en Mælkespand i Haanden — ja — da vilde Byen staa paa den anden Ende og Direktøren komme i Revyen — ak ja — klog Mand — jeg kender et Middel mod Tandpine, det hjælper altid; men jeg siger det ikke til nogen — jeg skal ikke i Brummen.

Engang sagde en Læge til sin Patient: Tag den med Ro, Jensen, De skal nok blive rask; jeg har selv haft den samme Sygdom.
— Ja — men De havde ikke den samme Læge, sagde Jensen. — —

Læs mere Robert Storm Petersen