Kvindernes Aarbog 1912

KVINDELIGE JOURNALISTER – KVINDEN FØR OG NU – TO AKTIVE KVINDER
DANSK KUNSTFLIDSFORENING – FORTJENSTMEDALJEN I GULD

 


Kvindernes Aarbog 1912
Kvindernes Aarbog 1912 – Redigeret af Ivar Hiort med tekster af og om Emma Gad

INDHOLD:
Kvinden før og nu (Emma Gad)
Kvinders Valgret (Elna Munch)
Kvinders Retsstilling (Astrid Rickmann)
Uddrag af Tyendeloven
Kvinden i det daglige Liv (Karen Hessel)
Kvinder i Kommunalbestyrelsen
Dansk Kvindesamfund (Th. Daugaard)
Hvad alle bør vide
Dameafdelingen under røde Kors
Kvinders Selverhverv (Louise Neergaard)
Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder
Selskabet Hedebosyningens Fremme
Kvinden som Journalist (Clary Levy)
Hjemmevirke og Klædedragt
To aktive Kvinder (Emma Gad)
Legater for Kvinder (Jul. Wulff)


kvindeligejournalister


Kvinden før og nu

KVINDEN FØR OG NU

AARHUNDREDE efter Aarhundrede kom og gik, uden at Tiden forandrede noget væsentligt i Kvindernes Livsvilkaar og Virkeomraade. Den enkelte fremragende og begavede Personlighed vil altid gøre sig gældende, enten det er en Kvinde eller en Mand, og Overleveringen har skænket os en lang Række berømte Kvindeskikkelser fra henfarne Dage, digtede eller virkelige, blide eller viljestærke, varmhjertede eller ondsindede; særlig er det den store erotiske Begavelse, som hos la grande amoureuse har tiltrukket Menneskeheden og givet uforgængelig Glans til de enkelte Kvinder, for hvem Hjertets Liv var alt.

Hvad der saaledes har formet sig i det Store, har ogsaa præget sig i det Smaa. Indenfor Hjemmene og Familierne har de begavede Kvinder altid været stærke, det være sig som Hustruer og Mødre, som Husmødre eller Verdensdamer. Særlig her i Norden. Naar man følger den nordiske Historie helt tilbage til Sagaernes Tid, vil man se, at Kvinden til alle Tider har været hædret, og at det ligger dybt i den skandinaviske Mands Karakter at betragte Kvinden som sin Ligestillede og sin Værkfælle i alle Livets Forhold.
Men det var kun tilsyneladende, og indenfor Hjemmene, at hendes Stilling var god gennem Tiderne, der gik. I Virkeligheden gik det hende Nord paa som Syd paa; hun var ubeskyttet af Lovene, udelukket fra saa godt som ethvert Erhverv, henvist i sin Virken til de huslige Sysler og til de smaa Adspredelser og Triumfer, som det private Selskabsliv kunde byde. Helt op imod vore Dage gik Døtre ikke engang lige i Arv med Sønner, for slet ikke at tale om Moderens totale Mangel paa Ret over sine Børn, naar der var Stridspunkter mellem hende og hendes Husbond. Naar hendes Mening og Opfattelse formaaede at gøre sig gældende, var det kun gennem hendes Personligheds Styrke, ikke gennem hendes lovlige Ret. Og de stærke Personligheder er der aldrig mange af.



Lidt over Midten af det nittende Aarhundrede begyndte et andet Livssyn at gøre sig gældende — ganske — ganske smaat. Hvor kom Lysskæret fra? Var det fra Amerika, fra Norge, fra England? Man kan ikke sige det. Ilden har vel længe ligget og ulmet ved Grunden af Samfundsbygningen, og med eet slog Kvindernes Fordring om Ligestilling med Mændene ud i lys Lue — slog ud allevegne. Saa stærkt og bevidst var deres Krav til Ret og Billighed, at de hidtil lukkede Porte i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar aabnedes paa vid Gab for dem. Love fremkom, som gav dem Rettigheder og Beskyttelse. Ikke alene blev Hustruens men ogsaa den ugifte Moders retslige Stilling forbedret, og paa et Punkt, hvor ingen Love og Retskendelser kan hjælpe, fordi det beror paa den almene Tænkemaade, skete der en uhyre Fremgang, nemlig ved den fraskilte Hustrus Stilling i Samfundet og Omgangslivet.

Dog, det allerførste, der var at foretage for at gøre Kvinderne egnede til det større Virkeomraade, der nu laa foran dem som et forjættet Land, det var at sørge for, at de lærte noget mere, end foregaaende Tidsaldre havde ment det nødvendigt. Pigeskolen gennemgik en Udvikling, der næsten maa kaldes en Revolution. Fagskoler oprettedes til den særlige Uddannelse, og politiske og praktisk anlagte Foreninger stiftedes til fælles Belæring og Fremskridt. Resultatet blev, at Universiteterne bød Kvinderne velkomne, og Udviklingen gik i forholdsvis faa Aar fremad med en saa rivende Fart, at Borgerraadene i forskellige Lande nu har optaget dem som Repræsentanter for de kvindelige Interesser som en Forberedelse til Opfyldelsen af det store brændende Ønske: Den politiske Valgret, som næppe lader længe vente paa sig.

Samtidig gav Erhvervslivet Kvinderne nye og forskelligartede Opgaver. Hvad vilde de bedste Love have hjulpet, hvis Erhvervet var forblevet lukket for dem. De blev Læger og Politikere, Studerende og Pædagoger. Hele det praktiske Liv — Forretninger, Banker, offentlige Institutioner, Telegraf, Telefon og Postvæsen var hurtigt paa det Rene med, hvilken uhyre stor og paalidelig Arbejdskraft der ved Kvindernes Deltagelse i Livet med eet Slag blev ført dem til Nytte. De sagde blot til Kvinderne: „Kom, tag Plads ved vore Pulte og begynd.” Og Kvinderne kom og udførte det nye Arbejde med en Dygtighed og Nøjagtighed, en Flid og Retskaffenhed, som foregaaende Slægtled aldrig vilde have tiltroet dem. Man skal lede efter en uhæderlig Kassererske eller en Bogholderske, der forsømmer sin Gerning. Kvindernes Deltagelse i Forretningslivet er efterhaanden bleven uundværlig.

Hvis man, ud fra et Kvindesags-Synspunkt, skulde bebrejde denne store Hær af kvindelige Funktionærer noget, saa er det, at saa faa af dem endnu ejer Mod til efter endt Læretid hos Andre at grunde noget selvstændigt. Heller end efter Mændenes Sædvane at gøre det store Spring ud i Forretningslivets Malstrøm og kæmpe og lide for at skabe en Virksomhed, som er deres egen, vil de nøjes med en fast Ansættelse hos andre med Udsigt til en karrig Pension i deres Alderdom. Paa det Punkt har de endnu en Grad af Udvikling tilgode hos Fremtiden.

Maaske kunde Mændene, da de aabnede Dørene for Kvinderne, ikke handle anderledes, end de gjorde, fordi Stemningen var dem for stærk. Men i hvert Fald var det ikke alene højsindet set, men ogsaa fremsynet og klogt handlet. Naar man ser Udviklingen eller rettere Stilstanden i de østerlandske Stater, hvor Kvinderne er indespærrede og derfor sidder ørkesløse hen, og man sammenligner dem med de Lande, hvor den kvindelige Halvdel af Befolkningen er med i Arbejdet, saa maa det staa Enhver klart, hvor Fordelen ligger. Et Land i Fremgang har ogsaa dygtige Kvinder.

Det har været vort Slægtled givet at se Kvinderne udvikle sig til Borgerinder, og det er maaske det lykkeligste og det største, vi har set.
EMMA GAD.


sommerkursus


fortjensmedaljen700