Man skal aldrig være det utåleligste af alt – drillevorn.
Man skal aldrig skænde på børn eller tjenestefolk i andres nærværelse. Man må tage hensyn til deres selvfølelse.
Man skal aldrig tage børn med i selskab. Man skal aldrig anbringe dem ved bordet, så længe gæsterne sidder der. Man skal aldrig lade dem være påtrængende eller nærgående mod andre.
Man skal aldrig i egenskab af husherre eller husfrue uddele sine befalinger i en kommanderende tone. Man må også tage hensyn til sine undergivnes følelser. Man opnår langt lettere lydighed og god vilje, når man giver sine ordrer i en så lidet bydende tone som muligt.
Man skal aldrig besvære andre med beretninger om sine huslige ærgrelser, om opsætsige tjenestefolk og lignende fataliteter.
Man skal aldrig bringe skandalehistorier eller ondskabsfuld sladder videre.
Man skal aldrig stikle på andre eller sige vittigheder på andres bekostning; man skal søge at gøre livet gensidig behageligt, men ikke ubehageligt for hverandre.
Man skal aldrig være det utåleligste af alt – drillevorn. Tilbøjelighed til at drille børn, katte og hunde viser kun uroen i et ubeskæftiget sind.
Man skal aldrig »tage på vej«.
Man skal aldrig undervurdere, hvad andre gør, eller overdrive, når det gælder ens egne handlinger.
Man skal aldrig spotte eller tale ondt om en modstander indenfor sin egen stand. Det er meget upassende og er vidnesbyrd om en slet karakter. Man bør være i besiddelse af tilstrækkelig stolthed og agtelse for sig selv til, at man heller overvurderer end undervurderer en modstanders fortjenester.
Man skal aldrig låne bøger uden med det faste forsæt at levere dem punktlig tilbage. Lånte bøger må man på ingen måde beskadige; man må ikke brække bindet, ikke bøje bladene om, ikke skrive i randen og fremfor alt ikke sætte fedtpletter i bøgerne. Idet man læser bøgerne, må man behandle dem som venner, som man ikke har lov at misbruge.
Man skal aldrig drive violin- eller klaverspil eller anden musikalsk idræt, af hvad art nævnes kan, for ivrig. Vor næste, som hedder naboen, har nemlig også nerver, og han har visselig godt af en vederkvægende pause en gang imellem i sine onde tilskikkelser. Ville man blot, indtil man er perfekt på sit instrument, indskrænke sine øvelser til steder og tider, hvor intet menneskeligt sanseorgan findes indenfor en vid omkreds, så kunne man ikke begå nogen mere menneskevenlig dåd.
Man skal aldrig være egoistisk;
Man skal aldrig være for nøjeregnende;
Man skal aldrig blive rasende, fordi noget går en imod;
Man skal aldrig være gnaven og utilgængelig;
Man skal aldrig være pirrelig; – hvor et pirreligt menneske går ind, der går freden ud;
Man skal i det hele aldrig være sin familie eller omgangsfæller til besvær.
Man skal aldrig åbne breve, der er bestemte for andre, medmindre man udtrykkelig er anmodet om at åbne brevene i adressatens fraværelse. Selv mand og hustru bør i denne henseende vise hinanden simpel høflighed, der virkelig ofte er en af de piller, hvorpå den gensidige tillid og dermed – den ægteskabelige lykke hviler.
Man skal aldrig gå hen og tro, at fordi man får underskriften på et brev at se, så har man med det samme fået stiltiende tilladelse til at læse hele brevet.
Man skal aldrig være for villig til at tilbyde sig med gode råd med hensyn til ledelsen i en anden familie eller angående spørgsmålet om, hvorledes man best kommer igennem med en vis indtægt. »Med den indtægt, kære ven, måtte du virkelig kunne komme bedre ud af det, du kunne både undgå at gøre gæld og endog lægge penge op« – det er en bemærkning, som i ni af ti tilfælde har sin grund i uvidenhed om forholdene og ubestridelig er en uforskammet indblanding i privatanliggender.
Man skal aldrig hengive sig til den forestilling, at langt hår, der falder ud over frakkekraven, eller en excentrisk dragt er tegn på kunstnerisk eller digterisk geni.
Man skal aldrig tro, at fordi man er temmelig til års, har man lov til at føre grov tale eller komme med tvetydigheder, hvorved unge mennesker let få et urigtigt begreb om, hvad der er tilladt og hvad ikke. Ånden bør ligesom god vin blive ædlere og renere med årene. Det er også ubehageligt for en moder at skulle sige til sine døtre: »Man skal aldrig høre efter, hvad han siger«.
Man skal aldrig prale med sin egen ligefremhed. Affekteret ubehjælpsomhed med sproget kan vanskelig adskilles fra åbenbar grovhed.
Man skal aldrig komme med mange spørgsmål. Man skal ikke søge at fremtvinge et svar, når der vises en tydelig utilbøjelighed til at besvare spørgsmålet. Dette kan en ubevidst lede tanken hen på noget ubehageligt, måske smerteligt.
Man skal aldrig undlade at skænke det i denne bog anførte »Man skal aldrig« fornøden opmærksomhed. Man synes måske, at disse anvisninger er overflødige for ens eget vedkommende. Dette passer sikkert også for enkelte; men dog er selv de bedste iblandt os ligeså lidt fuldkomne i vor opførsel som i noget som helst andet.