Damerne med Ærefrygt tilegnet

Man skal aldrig anvende Pynt for meget. Når Dameklæder nu så almindelig er altfor overdrevne i Retning af Pynt, er dette en Følge af, at der eksisterer en Smag, som ikke er særdeles forskellig fra den barbariske, og et Bevis på, at mange er uvidende om, at for at noget kan være smukt, må det først og fremmest være simpelt i dette Ords bedste Betydning. En Damekjole, der fra øverst til nederst er behængt med Sløjfer, Bånd, Garneringer, Kniplinger, Plisseer og hvad det nu altsammen kaldes, er ligefrem naturstridig og hverken skikket til at tilfredsstille Guder eller Mennesker. Man bør overlade til de laveste Samfundslag at gå over Stregen.

Man skal aldrig gøre sig til en ydmyg Slave af Moden
Man skal aldrig gøre sig til en ydmyg Slave af Moden. Man bør have større Tiltro til sin egen Smag og sit eget Spejl end til Dameskrædderens eller -skrædderindens Forskrifter, og man må indrette sig sin egen Mode efter sine Ejendommeligheder. Hvor i al Verden skal dog en høj Dame og en lille Dame kunne gå med en Dragt af samme Snit, uden at i det mindste en af dem bliver et Offer for Modens Luner.

Man skal aldrig udsætte sit Ansigt fuldstændig for Solstrålerne; Ansigtet bliver i alle Tilfælde ikke kønt derved. En Hat må altid kunne kaste delvis Skygge; thi de fine Halvskygger, som derved komme til at spille i Øjnene og komme og gå på Kinden, meddele Ansigtet en ejendommelig Ynde. Hvis Moden forviser Hatten til Baghovedet, så må man trodse den; befaler den, at Hatten skal trækkes ned i Panden, bør man under ingen Omstændigheder tåle dens Tyranni.

Man skal aldrig i Hjemmet gå med falmede eller plettede Klæder; Smykker, som trænge til at pudses, eller andet, som ikke er net og harmonisk. Ved Frokosten bør man vise sig i en Formiddagskjole, hvis Udseende kan berettige til Benævnelserne huslig, simpel og net, frisk og tiltalende som en nyplukket Blomst. Ikke blot for fremmedes, også for sin egen Families Skyld bør man påklæde sig smagfuldt.

Man skal aldrig overlæsse sine Fingre med Ringe. Enkelte velvalgte Ringe formår at give Hånden forøget Ynde og Skønhed; mange Ringe vanskaber den, og desuden er en slig Udstilling af Ringe et højst smagløst Praleri. Og hvad om nogen fandt på, hvad der ikke ligger fjernt, at stille Brugen af Vaskevand i omvendt Forhold til Brugen af Fingerringe?

Man skal aldrig bruge Ørenringe, der trækker Øreflippen ned: Et lille Øre er en Pryd for Hovedet; men et Øre, der er trukket langt ved Ørenringenes Vægt, kan man ikke kalde skønt.

Man skal aldrig gå med Diamantørenringe om Morgenen. I øvrigt bør man kun bruge sådanne ved festlige Lejligheder. Man skal i det hele taget aldrig bære for mange Juveler.

Man skal aldrig gøre Forsøg på at fuldstændiggøre Naturens Værk, den naturlige Ynde, ved Midler som Maling og Sminke. Frisk Luft, Bevægelse, et Bad om Morgenen og fornuftig Næring, for ikke at tale om Boldspil, Roning og lignende Legemsøvelser, vil give Kinderne en naturlig, altså smuk Farve, det andet har intet med sand Skønhed at gøre.

Man skal aldrig sværme for stærkt for Syltetøj eller andre søde Sager. Hvis syltede Sager, søde Supper og Kager sås sjældnere på Bordet, og Smagen for Sukkervarer var mindre udviklet, vilde Lysten og Appetiten til sund Næring vokse, og alle Kvinder ville som Følge deraf blomstre som Roser.

Man skal aldrig lade sin Stemme lyde højt og skingrende. Man bør bruge de dybe og blide Toner, der efter alle Århundreders og alle Landes Dom udgør en af Kvindens mest henrivende Ejendommeligheder.

Man skal aldrig hengive sig med for stor Iver til Romanlæsning; thi denne bliver ellers en Last. En god Roman er naturligvis ikke at kaste Vrag på, men hvor kan Kvinden håbe at opnå Ligeberettigelse med Manden, når hendes åndelige Liv kun er helliget en enkelt Gren af Litteraturen?

Man skal aldrig kysses for meget. Man skal ikke kysse hinanden ved ethvert Møde og ved enhver Afsked. Mændene ærgrer sig, det er urigtigt at ødsle med Kys som med alt andet, og offenlige Kærlighedstilkendegivelser er smagløse.

Man skal aldrig anvende Udtryk for Kærlighed, når de ikke er mente alvorlig. Når en Dame bruger Ordet »Kære«, ved man, at det ofte nu kun er hendes Måde at betegne sin Afsky på.

Man skal aldrig, mens man er på Visit, tale om at gå, lade, som om man går, og så alligevel ikke gå. Når man virkelig vil gå, så kan man sige det og med det samme tage Afsked.

Man skal aldrig tage en uendelig Afsked, når man forlader sine Venner. Den Dame, der begynder ovenfor Trappen med at sige Farvel med inderlige Afskedsord og slutter på samme Måde ved det nederste Trappetrin efter hundrede Gange at have gentaget det samme undervejs, kan gøre sin mandlige Ledsager ligefrem gal, om han end er hendes Mand eller forlovede. Mine Damer! lad Dem dog røre til kun en eller to Gange at sige Levvel; det er sandelig fuldkommen tilstrækkeligt.

Man skal aldrig tage mod en Tjeneste, som ydes af en Herre, når han f. Eks. afstår sin Plads i en Kupe eller Sporvogn eller rækker Billetten eller Pengene videre til Konduktøren, uden at takke. En høflig Tak fra en Dames Side er rigelig Erstatning for ethvert Offer eller enhver Umage, som en Herre i et sådant Tilfælde må pålægge sig.

Man skal aldrig bære en nedslået Paraply eller Solskærm således, at den kan være farlig for hvem der er i Nærheden. I en Vogn må man ikke stille disse Genstande således, at man må snuble derover, hvis man ikke tager sig svært i Agt, eller så at man kan rive sine Klæder itu derpå.

Man skal aldrig tale for højt på offenlig Gade. Muligvis er en beskeden og tilbageholdende Optræden fra Kvindernes Side ikke rigtig på Mode nutildags, men den er nutildags ligeså tiltalende, som den altid har været.

Man skal aldrig gøre uophørlige Bebrejdelser. I Betragtning af, hvad en Kvinde ofte må tåle af en modbydelig eller rå Mand, fortjener hendes Elskværdighed megen Ros, men….

Man skal aldrig, mine unge Damer, fnise eller være lystig, når der intet er at være lystig over. Det er tilstrækkeligt, når man belønner et godt Indfald med et Smil. Der er unge Piger, der altid skal skjule Ansigtet i Hænderne eller ytre deres Følelser på lignende heftig Måde, når de finder Grund til at le – til dem siger vi: Man skal aldrig …

Man skal aldrig, når man går mellem to Herrer, tage begges Arm.

Man skal aldrig, hvis man er på Vej til Kirke, le højt eller tale højt med ledsagende Herrer.

Man skal aldrig til et Selskab, man gør, indbyde flere Gæster, end man bekvemt kan anbringe. For mange ved Bordet sætter en Skranke for den ved sådanne Lejligheder ellers så behagelige Samtale, og skal man sidde for tæt sammen ved Bordet, bliver dette en Hovedårsag til, at Gæsterne ikke befinder sig vel, og til, at de opvartende Tjenere får for stort Besvær.

Man skal aldrig tage en Veninde det ilde op, at hun ikke hver eneste Gang inviterer En til sine Selskaber. Hun kan meget godt stadig sætte lige stor Pris på En, men rimeligvis kan hun kun indbyde et vist Antal Gæster på en Gang, og naturligvis har hun mange andre Veninder, som hun gerne vil se hos sig også.

Man skal aldrig, når man er ude at gøre Indkøb, forsøge at få den ønskede Genstand billigere ved at prutte eller ved at påstå, at man kan få den billigere andensteds. Købmanden er naturligvis vant til og hærdet mod denne Taktik, og han vil ikke slå af på Prisen; eller han vil foregive, at han giver Varen billigere, medens han i Virkeligheden kun behændig skaffer den til Side og giver en anden af lignende Udseende men ringere Kvalitet i Stedet.

Man skal aldrig, når en Veninde fremviser en Genstand, som hun har købt, og nævner Prisen, udbryde: »Nej, hvor dyrt! Jeg ville aldrig have givet så meget for den.« Thi dette er kun at udtrykke på en anden Måde, at vedkommende Veninde i Sammenligning med den talende er dum og uerfaren.

Man skal aldrig spørge en Veninde, hvormeget hun har givet for sin ny Kjole.

Man skal aldrig sætte Kommisers Tålmodighed og Høflighed på en hård Prøve ved, at man bliver ved at se på forskellige Ting, – lader Genstande hente frem snart fra den ene og snart fra den anden Ende af Butikken – og så tilsidst ingenting køber.

Man skal aldrig, når man er på Visit, tale vidt og bredt om sine egne Børns Dygtighed og gode Egenskaber. Man vil naturligvis blive hørt med høflig Opmærksomhed, men andre vil sandsynligvis holde deres Børn for bedre og undre sig over, at man selv kan sætte så stor Pris på sine Børn, der dog må anses for at være ganske almindelige Skabninger.

Man skal aldrig, når Ens voksne Datter har været på Bal eller i Selskab, i al Fortrolighed meddele alle Venner, at hun har været »Aftenens Dronning« og tiltrukket sig almindelig Opmærksomhed. Allermindst en halv Snes Mødre ville samtidig være parate til at sige ganske det samme om deres Døtre.

Man skal aldrig fortælle en Veninde, der har begyndt at læse en ny Fortælling, hvordan det videre går i Bogen, og hvad der bliver af de forskellige Personer. Man viser ganske vist derved, at man har læst Bogen, men man fordærver tillige hele den andens Fornøjelse; Forfatteren kan bedst selv fortælle sin Historie til Ende.

Man skal aldrig føre Passiaren om et og samme Tema, når det er ubetydeligt, selv om det også til Dels interesserer. Hele Selskabet kan ikke have Interesse af at vide, at man nylig har mødt Fru X. med hendes Døtre, som ingen kender, og at de var sådan og sådan påklædte.

Man skal aldrig gøre sig skyldig i en simpel Handling, selv om det kun går ud over et Tyende eller en Person af ringe Stand. Man skal aldrig glemme Levereglen »noblesse oblige«*), som i kort Begreb er Selvagtelsens Trosbekendelse, i Følge hvilken en Dame må sætte det som sit højeste Ønske under alle Omstændigheder at handle som Dame overfor andre.

Man skal aldrig opmuntre Tjenestefolk til at berette den Sladder og smålige Skandale, som de kunne have erfaret af Tjenestefolk i Nabolaget; og man må være meget streng, når man tror, at de har sladret om En selv eller hvad der foregår i Huset.

Man skal aldrig gå hen og tvivle om denne lille Bogs Forfatters Beundring for Damerne. Kvindens selskabelige Fejl er jo faktisk langtfra så talrige som Mandens, men de få her givne Råd er måske dog ikke overflødige. De er i ethvert Tilfælde givne i den bedste Hensigt og med den dybeste Respekt.