| 8. SCENE |
Rosen. Annie. Obersten. Oberstinden. Kruse. |
| OBERSTINDEN |
De var der inde — jeg mener Brillerne. |
| OBERSTEN |
Se saa, nu er det paa højeste Tid! |
| OBERSTINDEN |
Har vi nu det hele? |
| OBERSTEN |
Ja, Schawlet og Paraplyen og Kurven og Blomsterne og Tørklædet og Stokken. Er der mere — kom saa! |
| ANNIE |
(viser Oberstinden Buketten) Lugt! |
| OBERSTINDEN |
Hvad ser jeg — Buketten! (tager Annie til Side.) Naa, fik han saa en forsvarlig Røffel? |
| ANNIE |
Ja, Tante Mille, og Du ser, den hjalp. |
| OBERSTINDEN |
Der kan Du se, hvad jeg siger: Det er saadan, de skal have det. |
| OBERSTEN |
Mille, Mille dog! |
| OBERSTINDEN |
Ja, nu kommer jeg! (omfavner Annie) Farvel, søde Annie, og Tak for i Dag. Saa, nu glemte jeg dog at faa en Aflægger af den røde Nellike. |
| OBERSTEN |
Skal vi vente paa den, saa kommer vi Pinedød igen for sent. |
| ROSEN |
Ja, skynd Dem, det er det sidste Tog. |
| OBERSTINDEN |
Naa, Farvel og Tak — |
| OBERSTEN |
(i Døren) Kom saa, Mille, kom saa! |
|
Oberstinden og Kruse gaa hen mod Døren. |
| ANNIE |
(lægger Armen om Rosens Skulder) Dennegang maa de grumme nødig komme igen, ikkesandt? |
| TÆPPE |
|
