En Advarsel 1890

PERSONERNE:

FRITZ ROSEN. ANNIE, hans Hustru.
STUDENT KRUSE. OBERSTEN.
OBERSTINDEN. EN TJENER.



8. SCENE Rosen. Annie. Obersten. Oberstinden. Kruse.
OBERSTINDEN De var der inde — jeg mener Brillerne.
OBERSTEN Se saa, nu er det paa højeste Tid!
OBERSTINDEN Har vi nu det hele?
OBERSTEN Ja, Schawlet og Paraplyen og Kurven og Blomsterne og Tørklædet og Stokken. Er der mere — kom saa!
ANNIE (viser Oberstinden Buketten) Lugt!
OBERSTINDEN Hvad ser jeg — Buketten! (tager Annie til Side.) Naa, fik han saa en forsvarlig Røffel?
ANNIE Ja, Tante Mille, og Du ser, den hjalp.
OBERSTINDEN Der kan Du se, hvad jeg siger: Det er saadan, de skal have det.
OBERSTEN Mille, Mille dog!
OBERSTINDEN Ja, nu kommer jeg! (omfavner Annie) Farvel, søde Annie, og Tak for i Dag. Saa, nu glemte jeg dog at faa en Aflægger af den røde Nellike.
OBERSTEN Skal vi vente paa den, saa kommer vi Pinedød igen for sent.
ROSEN Ja, skynd Dem, det er det sidste Tog.
OBERSTINDEN Naa, Farvel og Tak —
OBERSTEN (i Døren) Kom saa, Mille, kom saa!
Oberstinden og Kruse gaa hen mod Døren.
ANNIE (lægger Armen om Rosens Skulder) Dennegang maa de grumme nødig komme igen, ikkesandt?
TÆPPE