Et Sølvbryllup 1890

PERSONERNE:

FABRIKANT SELBY FRU SELBY
POULA, Selbys Datter FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
DOKTOR FRANDSEN HOTHER, doktorens Søn
PASTOR MATHIASEN STUDENT ENGELSØE
FRØKEN PRIP FRØKEN MØLLER
JOMFRU LUDVIGSEN EN TJENER
EN PIGE DAMER OG HERRER


3. AKT
9. SCENE
Selby. Fru Selby. Frøken Knudsgaard.
SELBY Godmorgen!
FRØKEN
KNUDSGAARD
(uden at ænse ham) Hvorledes, Konstance, træffer jeg Dig her — i dette Selskab?
Tavshed.
SELBY (forekommende) Det er dog et voldsomt Snevejr, vi har i Dag.
Tavshed
SELBY Jeg gik gennem Kongens Have før; der var fabelagtig smukt.
Tavshed
SELBY For jeg er nu en af dem, der sætter et Snelandskab endogsaa over grønne Træer.
Tavshed
SELBY Det bliver formodentlig Snevejr hele Dagen. (ser paa sit Uhr)Nej, hvad ser jeg, er Klokken saa mange! Saa maa jeg bede Damerne undskylde mig et Øjeblik — jeg skulde klæde mig lidt om til Deputationen. For sig selv. Gid Pokker havde den! (Snubler over en Skammel) Aa, om Forladelse!
Han gaar ud til venstre.
3. AKT
10. SCENE
Fru Selby. Frøken Knudsgaard.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa Du vilde virkelig nedlade Dig til at tale med den Person?
FRU SELBY Det var ham.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det haaber jeg. Se saa, Konstance, nu har jeg givet Dig Tid til at græde ud, lad det saa være nok med det Flæberi. Nu maa Du tage Dig sammen.
FRU SELBY Hvad vil Du da have. at jeg skal gøre?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Kan Du spørge om det? Du skal forlade denne Mand og dette Hus paa Timen.
FRU SELBY Men Gud, kære Gusta, hvor kan jeg det — i Dag.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jo, netop i Dag. Mener Du da aldeles ingenting med dine Principer om Sædelighed og Moral?
FRU SELBY Fordi man mener en Ting, behøver den da ikke at være behagelig.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Husk dine egne Ord i Gaar.
FRU SELBY Dem erindrer jeg virkelig ikke.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa husker jeg dem — og din gode Engel ligesaa. Du sagde, at den Hustru, der ved sligt om sin Mand og dog bliver hos ham, hun er ikke bedre end den købte Elskerinde.
FRU SELBY Hvor kunde jeg ane noget saadant.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men nu ved Du det, og hver Time, Du tilbringer i dette Hus, er en Nedværdigelse for Dig og vort Køn. Du maa drage bort herfra udenat tage andet med Dig end din kvindelige Stolthed.
FRU SELBY Noget maa jeg da ved Gud have med.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Konstance!
FRU SELBY (lugter til en Flakon) Er jeg da kun skabt til at lide!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du siger jo netop selv, at det er gennem Lidelsen, man forædles.
FRU SELBY Saa maa man have stærkere Helbred end jeg.

FRØKEN
KNUDSGAARD
Styrken kommer med Viljen. Det vigtigste er, at Du nu er løst fra denne Mand, som Du kun kan ringeagte og aldrig har elsket.
FRU SELBY Hvor kan Du sige det?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Som om jeg ikke vidste, at Du for en hel Del tog ham for at blive godt forsørget og slippe for at tage Lærerindeeksamen
FRU SELBY Kære Gusta, Du er virkelig saa nerveangribende.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du ved, det Giftermaal var ikke efter mit Hoved. Jeg har aldrig syntes om ham, jeg, der var Dig i Moders Sted og skulde vaage over din Skæbne. Men nu faar jeg Dig igen.
FRU SELBY Hvordan?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det følger af sig selv, at Du flytter hjem til mig. Af din Mand kan Du naturligvis ikke modtage en Øre, men Du kan jo undervise i Fransk, som Du gjorde, før Du blev gift, og Du ved, at det Lidet, jeg har, deler jeg med Glæde med min eneste Søster.
FRU SELBY (sukker) Ja Tak!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du kan faa det lille Værelse til Gaarden.
FRU SELBY Det mørke Hummer!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Man kan ikke stille for store Fordringer — i ydre Forstand — naar man skal leve af sit Arbejde.
FRU SELBY Men det er dog for galt, at det skal gaa ud over mig.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du beholder din Selvagtelse og din personlige Sandhed. Er det ikke det hovedsagelige?
FRU SELBY Ikke til at leve af.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Er Du en saadan Slave af dit Velvære?
FRU SELBY Du kan sige, hvad Du vil, det er ved Gud en løjerlig Maade at straffe ham paa, at jeg skal sidde i et Bagværelse og give Timer, mens han bliver her med hele Herligheden.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Den usle Rigdom, som Du har købt med aarelang Haan! Ja, jeg kalder en udsvævende Mands hyklede Kærlighed til Hustruen for Haan. Føler Du da ikke, at Selvstændighed og hæderligt Arbejde i ringe Kaar bærer en tusindfold større Tilfredsstillelse i sig end et nedværdigende Ægteskab i et silkepolstret Lediggangshjem, som Du nu i fem og tyve Aar har levet i.
FRU SELBY Fem og tyve Aar!- Mit Sølvbryllup! Alle omkring mig bereder sig til Gæstebud og Glæde, mens jeg, Festens Udkaarne, kun faar Sorgen til Gæst.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Nej, Konstance, Alvoren. Nu er Timen kommen, hvor Du skal føre dine Grundsætninger ud i Livet. Hold derfor op at sørge og græde over en indbildt Lykke, og lad denne Mærkedag blive Indvielsen til en ny Moralens og Pligtens Æra i dit Liv.
Hun gaar hen og ringer. Tjeneren kommer ind.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Anton, vil De bringe Fruens Kuffert ned fra Loftet.
EN TJENER (lidt forbavset) Hvordan — Fruens Kuffert?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Ja, det hører De jo.
EN TJENER Vel, Frøken.

Han gaar ud.
FRU SELBY Er da Livet kun et Martyrium!
Under de sidste Repliker er Selby kommen ind fra venstre.
3. AKT
11. SCENE
Selby. Fru Selby. Frøken Knudsgaard.
SELBY Hvad er det for Anstalter? Konstance, Du vil da ikke tage bort?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jo, min Søster tager hjem med mig.
SELBY Nu?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Straks
FRU SELBY Jeg —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Lad mig! (Til Selby) Du indser vist selv, at efterat din Hustru just nu har lært dit lastefulde Levnet at kende, saa kan hun umuligt fejre sit Sølvbryllup med Dig i Dag.
SELBY Jeg tror, I er splittergale!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Dine Overtalelser er til ingen Nytte.
SELBY Lad mig om det. Konstance er da for Fanden min Kone.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Har været det, maa Du sige, men hun vedbliver at være min Søster.
SELBY Ja, uheldigvis.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og jeg skal vide at værne hende mod dine Overgreb.
SELBY Saa hør dog, Konstance, det bliver jo til Skandale for Alverden.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Netop. Lad det være din fortjente Straf. Nu kan Du staa her alene med samt dine Blomsterpotter og Gratulanter.
FRU SELBY Aa, Gud!
SELBY Men lad mig dog idetmindste sige, at —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det er overflødigt. Hvis Konstance i Dag højtideligholdt sit Sølvbryllup i Pragt og Herlighed med Dig — husk, den største Festdag i det Ægteskab, Du har besudlet, saa vilde jeg søge at glemme selve den Kendsgærning, at jeg har haft en Søster.
SELBY Saa Gud give, Du vilde.
FRU SELBY Sønderriv dog ikke helt mit Hjærte.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Konstance, lad os gaa ind og samle dit nødvendigste Tøj.
FRU SELBY (svagt) Ja, men kære Gusta —
FRØKEN
KNUDSGAARD
(tager hende under Armen) Kom saa!
De gaa ud til højre.
SELBY (for sig selv) Hvad skal jeg gribe til! Fanden selv kan ikke staa sig mod det Fruentimmer.
Pastor Mathiesen kommer ind fra Entreen.