Et Sølvbryllup 1890

PERSONERNE:

FABRIKANT SELBY FRU SELBY
POULA, Selbys Datter FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
DOKTOR FRANDSEN HOTHER, doktorens Søn
PASTOR MATHIASEN STUDENT ENGELSØE
FRØKEN PRIP FRØKEN MØLLER
JOMFRU LUDVIGSEN EN TJENER
EN PIGE DAMER OG HERRER


3. AKT
14. SCENE
Selby. Fru Selby. Pastor Mathiesen.
SELBY (sagte) Hvordan gik det saa?
PASTOR
MATHIASEN
Ganske godt. Gaa nu blot selv hen til Deres Hustru.
Han fjærner sig lidt og ser paa Blomsterne.
SELBY Konstance, tilgiver Du mig?
FRU SELBY Ak, Selby, hvorledes vil Du tale til dit Forsvar?
SELBY Ved kun at tale til dit Hjærte.
FRU SELBY Mit Hjærte! Naar blot Du ikke har knust det for bestandig.
SELBY (smiler) Naa, forhaabentlig kun indtil videre.
FRU SELBY Kan Du oven i Købet spøge med min Sorg?
SELBY Jeg tror sandt at sige ikke, der er Grund til at tage den saa overmaade alvorligt, og derfor stoler jeg ogsaa paa, at Du bliver hos mig, ikke sandt?
FRU SELBY Ja, Selby, jeg bliver. Man har jo ikke Lov at tænke paa sig selv, og Pastor Mathiesen har givet mig det Hværv at søge at indvirke paa Dig.
SELBY (kysser hendes Haand) Tak. Jeg skal gøre mit til, at Du ikke kommer til at angre din Beslutning.
PASTOR
MATHIASEN
(nærmer sig) Det gør Deres Hustru ikke. Enhver god Gærning bærer Lønnen i sig selv.
Hother og Poula kommer ind fra højre.
3. AKT
15. SCENE
Selby. Fru Selby. Pastor Mathiesen. Hother. Poula. Senere Engelsøe. Frøken Knudsgaard. Frøken Prip. Frøken Møller.
SELBY (vinker ad Hother) Kære Konstance, var det saa ikke tænkeligt, at Du ogsaa søgte at indvirke paa Hother — for Poulas Skyld.
HOTHER (nærmer sig) Ja, Frue —
FRU SELBY Om det blot stod i min Magt!
PASTOR
MATHIASEN
Nej, hvad hører jeg! I Sandhed, en dobbelt smuk Opgave for Dem, Fru Selby.
POULA Ja Tak, men jeg vil helst selv tage mig af Hother. (Sagte til Hother] Og jeg er tilfreds med Dig, som Du er.
HOTHER Tak!
Engelsøe kommer ind fra Kabinettet.
STUDENT
ENGELSØE
Godmorgen!
SELBY (sagte) Saa, der har vi ham Gud hjælpe mig igen!
PASTOR
MATHIASEN
Er De ikke vel, bedste Engelsøe, jeg synes, De ser saa bleg ud.
STUDENT
ENGELSØE
(forlegen) Aa, det kommer vist blot af, at Luften var noget trykkende inde i Kabinettet.
PASTOR
MATHIASEN
Saa —! Herregud!
STUDENT
ENGELSØE
(tager den lille Pakke frem) Maa jeg tillade mig at ønske Festparret til Lykke og overrække —
PASTOR
MATHIASEN
(peger paa Hother og Poula). Jeg kan bringe Dem den glædelige Overraskelse, at der er tvende Festpar at lykønske.
STUDENT
ENGELSØE
Hvadbehager — hvordan — aa saaledes -til Lykke —
POULA Tak, Hr. Engelsøe.
STUDENT
ENGELSØE
(vender sig og sukker) Alt glipper! (putter Pakken forsigtigt i Lommen igen) Saa tror jeg tilforladelig, jeg sparer min Gave.
Frøken Knudsgaard kommer ind fra højre.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Naa, Konstance!
EN TJENER (kommer ind fra Entreen) Hvor ønsker Etatsraadinden, at Kufferten skal bringes hen?
SELBY Den skal sættes paa Loftet igen.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Konstance, hørte jeg ret?
FRU SELBY Ja, Augusta, jeg har set til Bunds i mit Hjærte, og jeg har erkendt, at her i mit Hjem er min Plads, ifald jeg skal udrette noget godt.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa sætter jeg ikke mere mine Fødder i dette Hus.
PASTOR
MATHIASEN
Kære Frøken, lad mig tale med Dem, lad mig søge at mægle —
SELBY (holder ham tilbage) For Himlens Skyld, er De gal, Mand, ti dog stille.
STUDENT
ENGELSØE
(kommer nærmere) Jeg er rede til at følge min Velgørerinde.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Tak, Hr. Engelsøe, De passer vist bedre i disse Omgivelser. Ved min Side arbejder og kæmper man ikke paa Skrømt.
STUDENT
ENGELSØE
De gør mig sandt for Dyden Uret.
SELBY (til Pastor Mathiesen) Der maa De gærne mægle.
PASTOR
MATHIASEN
(nærmer sig) Bedste Frøken —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det er spildt Ulejlighed. (Vender sig) Altsaa, Konstance, Du vælger at blive i dette fordærvede Hjem. Nuvel! Jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg formaaede, for at rive Dig løs.
SELBY Ja, det ved Vorherre!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jeg har søgt at opildne Dig, at hæve Dig, at frigøre Dig, men Du har ikke villet. Dermed er vi skilte. Jeg ryster Støvet af min Fod for aldrig at vende tilbage. Farvel!
Hun gaar ud i Baggrunden, mens Pastor Mathiesen deltagende trykker Fru Selbys Haand.
SELBY (til Hother) Tror Du virkelig, hun bliver borte?
HOTHER Ja, til iovermorgen.
Frøken Prip og Frøken Møller komme ind fra Entreen.
FRØKEN
PRIP
(i Døren) Pastor Mathiesen, her er vi!
FRØKEN
MØLLER
(ligeledes) Vi venter kun paa Dem. (Kommer ind) Kære Fru Selby, Lykke og Velsignelse!
PASTOR
MATHIASEN
Ah, Det er Deputationen. Undskyld mig et Ojeblik.
Han gaar ud i Entreen, mens Engelsøe hilser paa Frøken Møller.
FRU SELBY Allerede Deputationen! Og jeg, der er i Morgenkjole!
POULA Det gør ingenting.
SELBY Den klæder Dig allerkæreste.
FRU SELBY Stil jer saa hen til mig — kom!
Tjeneren aabner Døren til Entreen, og Pastor Mathiesen kommer ind, fulgt af en Del Damer og Herrer.
PASTOR
MATHIASEN
Kære Sølvbrudepar! Et Kvart Aar- hundrede er altsag henrundet, siden hin festlige Dag, hvor I lovede at følges ad gennem Livets vekslende Kaar, og —
Hornorkestret begynder atter at spille Hymnen.
SELBY (til Tjeneren) Anton, bed den Musik vente et Øjeblik.
EN TJENER Ja, Hr. Etatsraad.
Han gaar ud. Selby gør en undskyldende Haandbevægelse til Pastor Mathiesen.
PASTOR
MATHIASEN
(rømmer sig) Kære Sølvbrudepar! Et Kvart Aarhundrede er altsaa henrundet siden — —
TÆPPE