Et Sølvbryllup 1890

PERSONERNE:

FABRIKANT SELBY FRU SELBY
POULA, Selbys Datter FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
DOKTOR FRANDSEN HOTHER, doktorens Søn
PASTOR MATHIASEN STUDENT ENGELSØE
FRØKEN PRIP FRØKEN MØLLER
JOMFRU LUDVIGSEN EN TJENER
EN PIGE DAMER OG HERRER


1. AKT
6. SCENE
Selby. Fru Selby. Poula. Hother. Senere Pastor Mathiesen. Tilsidst Frøken Prip og Frøken Møller.
HOTHER (i Døren) Maa jeg komme denne Vej ?
SELBY Vær saa god, kære Hother.
HOTHER (kommer nærmere og hilser) Godaften! Fader har bedt mig bringe den Besked, at han skulde se her hen i Aftenens Løb.
SELBY Tak. Min Sygdom skal ikke tage ham lang Tid op.
FRU SELBY Nej, forhaabentlig!
SELBY Men vil Du nu ikke blive og drikke en Kop Kaffe med os?
HOTHER Jo mange Tak, hvis Damerne tillader det.
POULA (hurtigt) Ja, det gør vi rigtignok.
FRU SELBY Kære Poula, den Slags maa Du heller overlade mig at sige.
Pastor Mathiesen kommer ind fra Entreen.
PASTOR
MATHIASEN
Goddag!
FRU SELBY (gaar ham i Møde) Ah, velkommen!
SELBY Det glæder mig at se Dem saa vel, Pastor Mathiesen. De har jo været syg?
PASTOR
MATHIASEN
Nej Gudsketak; det var min Kone.
SELBY Naa saadan!
PASTOR
MATHIASEN
Men kære Hr. Selby, hvad ser jeg! Hvad har De gjort ved Deres Pande?
SELBY (undvigende) Aa, en Ubetydelighed.
PASTOR
MATHIASEN
Nej sandelig, det ser fælt ud. Hvorledes er det dog sket?
SELBY Jo, jeg var i Gaar ude i Glostrup.
POULA Taastrup, mener Du.
SELBY Naa ja — hos et gammelt Menneske, der har tjent trofast i mine Forældres Hus. Hun har længe ligget syg.
PASTOR
MATHIASEN
Saa — Herregud!
SELBY Og paa Vejen hjem faldt jeg uheldigvis saa over en Snebunke.
PASTOR
MATHIASEN
Kunde De støde Dem saa haardt der?
POULA Nej, det var paa en Høtyv, der var smidt.
PASTOR
MATHIASEN
En Høtyv — det gør mig da ondt.
Frøken Prip og Frøken Møller komme ind fra Entreen.
FRØKEN
PRIP
Goddag, her er vi!
FRU SELBY Goddag, jeg ved ikke om Hr. Fransen kender Damerne, Frøknerne Møller og Prip, Lærerinder i min Søsters Skole —
HOTHER Tak, jeg har den Fornøjelse.
POULA Gaar det nu bedre med Deres Tandpine, Frøken Møller?

FRØKEN
MØLLER
Nej Gud, det er blevet til en Tandbyld. Jeg har maattet sidde med Krydderpose paa Kinden hele Dagen.
PASTOR
MATHIASEN
Det var da slemt!
FRU SELBY Men er det saa ikke uforsigtigt, at De gaar ud?
FRØKEN
MØLLER
Om det saa var i min sidste Time, saa maatte og vilde jeg hen og høre Frøken Knudsgaards Foredrag. Det er mageløst.
FRØKEN
PRIP
Jeg er i Færd med at oversætte det paa Engelsk.
FRØKEN
MØLLER
Saa fortrinligt.
FRØKEN
PRIP
I England og Amerika, hvor Kvinden allerede længe med saa megen Energi har forfægtet sin Ret til at udtale sig offentligt om ethiske og sociale Spørgsmaal, der vil det blive hilst med Interesse, at ogsaa vor Udvikling — men bevares, Hr. Selby, hvordan er De dog kommen til Skade med Deres Pande?
SELBY (lidt misfornøjet) Aa, jeg er blot falden og har stødt mig.
FRØKEN
PRIP
Saa — !
FRØKEN
MØLLER
Saadan gik det ogsaa mig i forrige Uge —
Frøken Knudsgaard og Engelsøe komme ind fra Entreen.
1. AKT
7. SCENE
Selby. Fru Selby. Hother. Poula. Frøken Knudsgaard. Pastor Mathiesen. Engelsøe. Frøken Prip. Frøken Møller. Senere Doktor Fransen.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Goddag!
FRØKEN
PRIP
Ah, der er Frøken Knudsgaard.
Flere Hilser: Godaften!
STUDENT
ENGELSØE
Hvorledes lever De, Frøken Poula?
POULA Tak godt, Hr. Engelsøe
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men hvordan er det, Du ser ud, Selby ! Du har en Skramme i Panden.
SELBY (misfornøjet) Ja, det ved jeg, s’gu nok.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Hvordan er Du kommen til den?
SELBY Aa, jeg er falden.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Paa Gaden?
SELBY Nej, ude paa Landet.
FRU SELBY Selby var nemlig i Gaar ude hos gamle Trine i Taastrup.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Hvad skulde han der?
SELBY Herregud, se til hende, fordi hun er syg og senge liggende. Det er da ikke saa mærkeligt.
PASTOR
MATHIASEN
At det dog skulde hænde lige til Højtiden.
FRU SELBY Ja, ikke sandt?
PASTOR
MATHIASEN
En saadan Fest! Allerede i Morgen tidlig vil her møde en Deputation fra vor Forening.
POULA Hvad skal den?
PASTOR
MATHIASEN
Den skal med min Ringhed som Ordfører, tolke vor Tak for alt det, vi skylder dette ædle Sølvbrudepar.
FRU SELBY Sig ikke det!
PASTOR
MATHIASEN
Jo, i Sandhed, det gør vi. Jeg haaber heller ikke, jeg begaar en Indiskretion ved at røbe, at De vil blive overraskede af et Basunorkester.
POULA Vi skal gøre os voldsom Umage for at blive overrassede.
FRU SELBY (bebrejdende) Kære Barn —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Konstance, hvorfor kom Du ikke i kvindeligt Velgørenhedsselskab i Dag?
FRU SELBY Jeg følte mig saa træt og angreben.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Du giver for meget efter. Ved Du, hvor jeg har været i Dag? I kvindeligt Velgørenhedsselskab, kvindeligt Missionselskab, kvindeligt Læseselskab –
FRØKEN
PRIP
Og jeg i kvindeligt Fremskridtsselskab.
HOTHER Saa selskabelige kan ikke Alle være.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Nej, naar det gælder at udrette noget for Andre.
FRØKEN
PRIP
Udviklingen kræver stadig Virksomhed og energisk Arbejde. Det kan ikke noksom indskærpes vore unge Piger?
POULA Behøver de ogsaa at arbejde saa meget, naar de er kønne.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men Poula, hvad er det dog for besynderlige Ideer Du har.
FRØKEN
PRIP
Kvindens Betydning afhænger da ikke af det Ydre.
FRØKEN
MØLLER
Nej.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Lad hende virke — udrette noget.
STUDENT
ENGELSØE
I saa Henseende er Faa som Frøken Knudsgaard.
FRØKEN
MØLLER
Hun er nu saa sjælden begavet.
STUDENT
ENGELSØE
Ja, hvad hun gør for at vække Samfundet til Bevidsthed om dets moralske og sædelige Opgaver!
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det kan jeg til en vis Grad takke Dem for, kære Engelsøe.
STUDENT
ENGELSØE
Aa —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jo, havde jeg ikke Dem, kunde jeg umuligt tage mig saa meget andet paa.
HOTHER Hr. Engelsøe er jo Lærer i Frøkenens Institut?
STUDENT
ENGELSØE
Ja, i adskillige Fag.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og Engelsøe er saa enig med mig om den Aand, der hør indblæses den vordende Kvinde, at jeg gærne overdrog ham Institutet, naar han har faaet sin Eksamen.

STUDENT
ENGELSØE
Gid det kunde ske, men naar man er Søn af en Skolelærer med ti Børn, hører der ikke lidt til at slaa sig igennem.
POULA Saa skulde man netop tro, at der kun hørte lidt til.
STUDENT
ENGELSØE
Jeg mener Udholdenhed, og det vilde være dobbelt svært, hvis ikke Frøken Knudsgaard tog sig af mig og hver Dag bespiste mig med Middagsmad.
PASTOR
MATHIASEN
Ja, Frøken Knudsgaard er lige fortræffelig fra Forstandens og fra Hjærtets Side.
Doktor Fraasen kommer ind fra Entreen.
DOKTOR
FRANDSEN
(hilser) Goddag! Er der noget i Vejen, siden man har sendt Bud?
FRU SELBY Det er mig —
DOKTOR
FRANDSEN
Er Fruen syg?
FRU SELBY Naa ja, det er jeg jo altid — det taler jeg ikke mere om.
DOKTOR
FRANDSEN
Det er jo for saa vidt nemmest for os begge.
FRU SELBY Jeg mener, det er mig, der har sendt Bud til Doktoren for at bede Dem undersøge Selbys Pande.
SELBY Det er ingenting.
FRU SELBY Jo, han er falden i Gaar ude i Taastrup og har stødt Panden mod en Høtyv. Se, hvor han ser ud!
DOKTOR
FRANDSEN
Det klæder ham egentlig; hvad?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Finder De?
FRØKEN
PRIP
Bruger man Høtyve paa denne Tid af Aaret?
SELBY (undvigende) Kanske det var en Møggreb?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Lad os saa hellere kalde det en Høtyv.
FRØKEN
MØLLER
Besvimede De?
SELBY Nej.
FRU SELBY Jeg sagde nok, at det ikke var Vejr til at tage paa Landet i, men Selby er jo saa egenraadig.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Der ser Du Følgen, Selby.
DOKTOR
FRANDSEN
(peger paa hans Pande) Vi Andre ser den endnu bedre.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men min Svoger kan vel nok tage med os Andre hen i Pastor Mathiesens Forening.
DOKTOR
FRANDSEN
Hvad er det for en Forening?
PASTOR
MATHIASEN
Det er blot nogle velsindede Mennesker, der paa Foranledning af mig har slaaet sig sammen for at virke til Sædelighedens Fremme.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Jeg skal nemlig holde Foredrag.
FRØKEN
PRIP
Derefter er der Diskussion med The.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og den leder jeg.
FRU SELBY Men vi maa nøjes med at høre Foredraget, hvad Selby.
SELBY (ser paa Doktoren) Ja, men hvis jeg ikke har godt af det —
FRØKEN
KNUDSGAARD
Det kan du vist netop have godt af, min Ven.
DOKTOR
FRANDSEN
Er det noget, der kan more Selby?
FRØKEN
MØLLER
Morskab er ikke vort Maal.
STUDENT
ENGELSØE
Nej, Foredraget bliver snarere en Smule hvast.
PASTOR
MATHIASEN
Sandelig, et Alvorsord kan ogsaa tiltrænges i disse Tider, hvor de onde Lidenskaber rejser Hovedet med en saa formastelig Frækhed.
HOTHER (sagte til Poula) Saa, nu begynder Spillet!
De fjærner sig i sagte Samtale.
DOKTOR
FRANDSEN
Mon disse Tider er værre end andre?
Dasmerne: Gud ja!
FRØKEN
MØLLER
Se paa de fordærvede Sæder!
PASTOR
MATHIASEN
Og se paa Naturvidenskabernes nedbrydende Læresætninger.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Og se paa den nye frivole Literatur, der kun gaar ud på at vække kun gaar ud paa at vække de slette Tilbøjeligheder.
DOKTOR
FRANDSEN
Er De vis paa det? Kender De den?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Nej, det manglede bare.
FRØKEN
MØLLER
Men saa meget ved vi, at den lægger an paa at slappe Moralen.
DOKTOR
FRANDSEN
(gnaven) Kan vi nu ikke være fri for at snakke om Moral?
FRU SELBY Ja, vi ved nok, Hr. Doktor, at De med Deres materialistiske Anskuelser lader haant om det, der er uplettet og rent.
SELBY Da har han dog skænket Byen en Badeanstalt.
PASTOR
MATHIASEN
Derfor har man sandelig ikke Lov til at sætte sig Kødets Lyst som Maal.
DOKTOR
FRANDSEN
Nej! Især naar man er sat paa Mælkekur — som jeg.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Saa søger De i alt Fald at bibringe Andre Deres beklagelige Mangel paa Principer.
DOKTOR
FRANDSEN
Jeg raader ganske vist Enhver til at se at bringe den mest mulige Glæde ud af Tilværelsen for sig selv og Andre, hvis det er det, De kalder Mangel paa Principer.
FRØKEN
PRIP
Det kommer an paa, hvad Doktoren forstaar ved Glæde?
DOKTOR
FRANDSEN
Det skal jeg sige Dem. Derved forstaar jeg den ægte, sunde og stærke Livsnydelse, der gør Ungdommen til Livets Toppunkt. Hvad andet har vi til syvende og sidst?
PASTOR
MATHIASEN
(ryster paa Hovedet) Hvad Andet, siger De?
DOKTOR
FRANDSEN
Ja, det siger jeg! Kun dens Rester er det jo, vi tærer paa siden hen, dens Afglans er det, der Livet igennem holder os oppe og efterlader en Smule Humør, der kan trøste os over vore Medmenneskers Dumhed og andre Ærgrelser foruden Mavekatahr og Mælkemad.
FRU SELBY De indser ikke, at det er noget Andet og Højere, der holder os oppe.
DOKTOR
FRANDSEN
Formodentlig ikke, for den Dag, hvor jeg ikke mere kan se den unge frodige Livsglæde, ikke holde af den, ikke forstaa den, selv om min egen er gaaet Pokker i Vold, den Dag ønsker jeg, at jeg maa komme til at ligge med Støvlesnuderne i Vejret. Det ønsker jeg forresten tidt nok alligevel.
FRØKEN
PRIP
(sagte) Hvilken Tone!
FRØKEN
MØLLER
Saa maa Doktoren ogsaa finde Dem i, at vi, der har bygget vort Liv paa et alvorligt og ethisk Grundlag, at vi tager til Genmæle mod saa umoralske Leveregler.
DOKTOR
FRANDSEN
For mig gærne — præk saa meget, De vil. Derved forandrer De ikke Verdens Gang.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Vi nøjes ikke med at præke. Vi kalder til Kamp mod de løse Principer og de umoralske Tendenser.
PASTOR
MATHIASEN
Og vi mistvivler ingenlunde om at forbedre dem.
FRØKEN
PRIP
Kvinden, som jo altid har maattet undgælde, hun er i den Henseende forlænget bleven ramt af Samfundets Dom.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Men Manden, han skal rammes.
FRØKEN
MØLLER
Ja!
FRØKEN
PRIP
Netop!
STUDENT
ENGELSØE
Der er vor Samtids dybe Vunde.

FRU SELBY At tænke sig, at der er mangen hædret og agtet Familiefader, der er — ikke er, som han burde være — ikke sandt Selby?
PASTOR
MATHIASEN
Destoværre, af det, Fru Selby antyder, findes der kun altfor meget i vor Midte.
FRØKEN
PRIP
Men der er det, at Kvinden nu er vaagnet af sin aarhundredlange Dvale.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Ja, en Hustru, der har Agtelse for sig selv, hun bliver ikke mere i et nedværdigende Ægteskab.
DOKTOR
FRANDSEN
Naa — mon ikke?
FRU SELBY Nej, Hr. Doktor, en Kone, der ved Sligt om sin Mand og dog bliver hos ham, hun er ligesaa foragtelig som den købte Elskerinde.
FRØKEN
PRIP
Det er vist.
PASTOR
MATHIASEN
Saadanne ideelle Anskuelser er det, der skal udsaas trindt om for at rense vore Sæder. De har en ædelttænkende Hustru, Hr. Selby.
FRU SELBY Ak, Pastor Mathiesen, jeg føler bedst selv, hvor meget det skorter mig. Hør Selby, vil Du saa ikke lade Doktoren se lidt nærmere paa Din Pande
DOKTOR
FRANDSEN
(peger paa Døren) Naa ja, kom saa! Kan vi gaa der ind?
FRU SELBY De kan godt blive her. Vi Andre gaar ind i den anden Stue saa længe.
FRØKEN
KNUDSGAARD
Poula, det er bedst, Du følger med.
POULA Hvorfor?
FRØKEN
KNUDSGAARD
Fordi det er mest passende for en ung Pige at holde sig til Damerne.
Fru Selby, Frøken Knudsgaard, Poula, Pastor Mathiesen, Engelsøe, Frøken Prip og Frøken Møller gaa samtalende ud til venstre.