Et Sølvbryllup

Et sølvbryllup

INTRO1. AKT2. AKT3. AKTANMELDELSER

Et sølvbryllup begynder som en fejring, men udvikler sig hurtigt til et opgør. I et velordnet hjem kolliderer livsglæde med moralsk kontrol, kærlighed med krav om renhed, og privatliv med offentlig dom. En gammel fejl bliver udlagt som en forbrydelse, og idealer om pligt og selvfornægtelse presses ned over både ægteskab og næste generation. Midt i opgøret står spørgsmålet: Hvem ejer sandheden – og hvem betaler prisen for den? Stykket blotlægger magten i moralske systemer og viser, hvordan de kan kvæle både kærlighed og frihed, når de bruges uden empati. Med skarp dialog, ironi og menneskelig varme udfordrer Emma Gad forestillingen om det perfekte ægteskab og spørger, om tilgivelse i virkeligheden er mere radikal end dom. 
avislæserDen lidt spinkle Handling foregaar hos Fabrikant Selby i Kjøbenhavn Dagen før hans Sølvbryllupsdag og selve Højtidsdagen. Husets Frue er fuldstændig unkerkuet af en ældre ugift Søster, der kæmper for “Kvindens Frigørelse”, “Sædelighedens Fremme” og mange andre Ting; denne vredladne Frøken Knudsgaard i Forening med Pastor Mathisen og flere Andre har faaet Fruen ind i Forening til Sædelighedens Fremme, hvor Pastoren er Formand. Husets Læge, Dr. Fransen, som er en Ungdomsven af Fabrikant Selby, har en Søn, Hother, som er ansat ved Fabriken, og som ved sin Dygtighed har opnaaet Kjøbmandens fulde Tillid; denne ønsker da ogsaa i høj Grad et Parti mellem Hother og Datteren Paula; men da Hother er et livsglad Menneske, der ikke er bange for at sige sin Mening til Huskorset, Frøken Knudsgaard, intrigerer denne mod Partiet til Fordel for en theologisk Student; hun prøver at kaste Smuds paa Hother ved at fortælle Paula om hans “udsvævende Fortid”, men det mislykkes, og hun maa paa dette Punkt give tabt. Saa vender hun sine Vaaben mod Svogeren, Fabrikanten.

***
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser.

ET SØLVBRYLLUP

LYSTSPIL I 3 AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DAGMARTEATRET DEN 26. DECEMBER 1890.

UDGIVET PAA DET SCHUBOTHES FORLAG, 1890 – KJØBENHAVN.

8. april 1896

FABRIKANT SELBY
Borgerlig fabrikant, livsglad og letsindig.
Han elsker komfort, fest og livets gode sider og tager ikke moralspørgsmål særlig tungt. I ægteskabet er han godmodig, kærlig og generøs – men også overfladisk og uansvarlig. Hans svaghed er, at han tror, kærlighed og loyalitet kan veje op for moralske fejltrin. Stykkets mest menneskelige figur.
FRU SELBY
Følsom, forfængelig og moralsk idealistisk – men også splittet.
Hun vil være moralsk ren og ophøjet, men er dybt afhængig af tryghed, status og anerkendelse. Hun lider voldsomt, men har svært ved at bære konsekvenserne af sine egne idealer. Ender med at vælge pligt og selvfornægtelse frem for selvstændighed.
POULA, Selbys Datter
Ung, følsom og idealistisk, men også mere intuitiv og livsnær end sin mor og tante.
Hun repræsenterer en ny generation, der tror på personlig tillid frem for moralregler. Hun elsker oprigtigt og vil forstå, ikke dømme. Hun vokser gennem stykket og står til sidst mere selvstændigt end de voksne.
FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
Tante Gusta. Streng, asketisk og fanatisk moralsk vogter.
Hun tror fuldt og fast på selvfornægtelse, renhed og pligt – og vil påtvinge andre sine idealer. Hun mangler empati og forståelse for menneskelig kompleksitet. Hun repræsenterer moral uden kærlighed og ender isoleret.
DOKTOR FRANDSEN
Skarpsindig, ironisk og frisindet.
Han gennemskuer hykleriet hos de moraliserende og siger sandheder med humor. Han accepterer menneskelig svaghed og er stykkets kritiske stemme mod snæver moral. Far til Hother og Selbys ven – ofte den klogeste i rummet.
HOTHER, doktorens Søn
Ung mand, livsglad, åben og ærlig.
Han har levet frit, men uden hykleri. Han tror på kærlighed som noget levende og udviklende, ikke noget der kræver “ren fortid”. Han er mere moden end de ældre, fordi han kan forene livsglæde med ansvar. Stykkets positive mandlige ideal.
PASTOR MATHIASEN
Velmenende, mild og pragmatisk moralformidler.
Han repræsenterer en mere tilgivende kristendom end Frøken Knudsgaards, men støtter stadig kvindens pligt til at ofre sig. Han er ikke ond, men cementerer de eksisterende kønsroller gennem sin “mildhed”.
STUDENT ENGELSØE
Højtidelig, selvretfærdig og komisk.
Han er moralsk “ren”, men uden livserfaring og menneskelig varme. Hans dyd bliver tom og latterlig. En parodi på moralsk perfektion uden liv.
JOMFRU LUDVIGSEN
Arbejdsom, jordnær og godhjertet.
Hun er loyal mod sin søster og repræsenterer arbejderklassens realisme. Hendes ærlighed punkterer Frøken Knudsgaards moralske fortælling. Hun er moralsk mere hel end de “fine” mennesker.
FRØKEN
PRIP
FRØKEN
MØLLER
EN
TJENER
EN
PIGE
DAMER OG HERRER

INTRO1. AKT2. AKT3. AKTANMELDELSER