Sommerliv

I et nordisk Klima, hvor Modsætningen mellem den kolde og den varme Aarstid føles saa stærkt, spiller Sommerlivet en langt større Rolle end paa sydligere Breddegrader, og det er utroligt, hvilke Anstrengelser der gøres og hvilke Ofre der bringes, enten for at Familien kan ligge paa Landet eller for at anbringe dens Medlemmer i Badehoteller, Sommerpensionater eller som Gæster hos landlige Bekendte. Allerede naar den første svage Foraarsspire viser sig, begynder Drøftelserne og Spørgsmaalene angaaende Sommerplanerne. Denne stærke Længsel efter Landliv giver sig Udslag i alle Lag af Befolkningen, hvilket ses af de Anstrengelser der gøres for at skaffe Hovedstadens fattige Børn paa Landet og med hvilken Glæde Tilbudene modtages.

Landstedet
Intet Under at denne Higen mod Sommer-Landlivet hos Bybeboerne giver sig Udslag i en stærkt stigende Anskaffelse af Villaer og Sommerhuse, ligefra slotslignende Rigmands-Boliger omgivne af store Parker til bittesmaa Sommerhuse og Hytter af Brædder beregnede paa at kunne slaas sammen og flyttes. Denne Utallighed af Sommerboliger, som er til ingen Nytte i tre Fjerdedele af Aaret og repræsenterer en Kapital, som ikke alene ikke forrenter sig, men koster Ejeren store aarlige Udgifter til Vedligeholdelse, er naturligvis en kolossal Luksus. Men den opvejes vel af den Sundhed og Fornyelse af Virkekraft, den yder for Pengene, ligesom den utvivlsomt giver en stor Fortjeneste til den lokale Egns faste Beboere.

Lad Dem ikke, ved et Besøg hos Venner, der ejer en rosenomslynget Villa – selv om De kommer fra den hede By – henrive til saa megen Begejstring, at De straks køber en Grund for at bygge et lignende Sommerhjem. Tænk først nøje over det. Det kan være, at De bliver lykkelig ved det, men det kan ogsaa være, at De bliver lige det modsatte. Det kommer ganske an paa Deres Temperament. Hvis Dagliglivets stille Hygge ligger for Dem, og De sætter Pris paa i Stilhed at gaa og nusle om Deres Have og har nok i Omgangen med Planter og Dyr, skab Dem da et eget Sommerhjem. Er De derimod rejselysten og selskabelig af Gemyt, trænger til Forandring, til at stifte Bekendtskaber, have Mennesker om Dem, klæde Dem stilfuldt, da vil skiftende Badehoteller og Pensionater være langt at foretrække for Dem. Livet Aar efter Aar paa en lille Villa med en begrænset Have forekommer Mange ulidelig kedeligt og ensformigt.

Men een Ting maa staa Dem klart: Hvis De har Børn, vil det være uendelig meget bedre og lykkeligere for dem at have et Sommerhjem, som de regner for deres eget. De gode og kære Minder fra Barndommen samler sig sjælden om en lejet Bylejlighed, men med saa meget større Trofasthed kan de dvæle ved et landligt Hjem, om det saa blot er en straatækt Hytte.

Det er uimodsigeligt, med de stærkt stigende Priser paa Have og Haandværkshjælp og de stadig større Skattebyrder, blevet en kostbar Fornøjelse at holde eget Landsted, ikke alene i Anskaffelse, men ogsaa i aarlig Vedligeholdelse; saa kostbar, at det selv med de nuværende Priser ved Badehoteller vil vise sig billigere for en Familie i Sommerferien at tage Ophold et saadant Sted end at holde egen, omend beskeden, Sommerbolig, hvor tilmed idetmindste nogen Gæstfrihed maa udvises.
Paa den anden Side er de Penge, der efterhaanden sættes paa et Landsted, ikke borte med det samme, saaledes som de, der betales til en Hotelvært. En Villa, beliggende i en smuk og søgt Egn, kan sædvanligvis sælges uden Tab og ofte med Vinding.

Hvor der ikke er Skolebørn, som gør Landopholdet afhængigt af Ferien, kan man have Glæden af at eje et eget Hus paa Landet uden mindste Udgift ved at leje det ud i Juli og August og selv opholde sig der i Forsommeren og om Efteraaret. Lejesummen vil rigelig dække alle Omkostninger.
Kan man være sin egen Arkitekt og nøjes med en lokal Tømrermester eller Murmester, slipper man naturligvis billigst fra Husets Opførelse og faar det bedst, som man ønsker det.

Havevæsen
Naar De endelig har taget Deres Beslutning, og glæder Dem til at indrette et eget Sommerhjem, gør det da ikke større eller mere omfattende i Havehold, end at De med Lethed kan udrede Udgifterne og faa Arbejdet besørget. De faar det samme Udbytte af Sundhed og et større af Hvile i et lille Hus end i et stort, hvorimod en omfattende og besværlig Sommermenage let ender med at blive en Lænke om Benet, særlig for Husmoderen.
Men er selve Huset lille og beskedent, læg da saa meget mere Vægt paa Verandaer, Altaner, Terrasser, Læ-Siddepladser og lignende Mellemting mellem Hus og fri Luft, hvis Tilstedeværelse i Virkeligheden udgør Landliggeriets største Tiltrækning.
Udstyr disse sommerlige Opholdssteder med tilstrækkelige og magelige Møbler af Straa eller Træ og hav rigeligt med Puder og Plæder ved Haanden.

Gør selve Huset inden Døre saa lyst og sommerligt som muligt og glem ikke, at al By-Elegance bør udelukkes i en Sommerbolig. Malede Fyrretræs Møbler og blomstret Sirts vil altid være paa deres Plads, og har man ikke, til at begynde med, mange Møbler, kan støre Krukker med Bøgeløv og blomstrende Planter erstatte det Manglende.
Ved et Sommerhjems Grundlæggelse bør De give rigelig Plads i Udhuse og Skure til Kasser, Kufferter, Cykler o. l. Og glem ikke, ved det Budget, De lægger, at der er et ret kostbart Tilbehør af Redskaber og Genstande, som er ganske uundværlige i et Sommerhjem. Ikke alene de egentlige Haveredskaber saasom Spader og River, Skovle og Vandkander, men ogsaa Stiger af forskellig Længde, Trillebør, Trækkevogn, Save, Havesakse o. l.
Mærk helst disse Genstande med Deres Navn eller Navnetræk. Derved har De nogen Udsigt til at beholde dem. Havemænd og Haandværkere er ellers tilbøjelige til at bruge dem under Arbejdet i Nabohuse og Haver og glemmer at sætte dem tilbage.

Vær selv med ved Anlægget af Deres Have for at faa den lige efter Deres personlige Smag. En Have kan nemlig i sit Anlæg have en stor Charme og kan ogsaa have et særdeles banalt Udseende.
Udfør selv alt lettere Arbejde i Deres Have. Ingen Motion er bedre eller sundere, og De faar den da af Hjertet kær, næsten som et Barn.
Plant ikke Skovtræer, der bliver høje og løvrige, lige op ad Huset. De mørkner Værelserne og hindrer Blomster i at gro.

Forholdet til Naboerne
Friluftslivet medfører, at Naboforholdet træder mere i Forgrunden om Sommeren i de mange smaa sidebyggede Villaer end i Bylejlighederne. Det samme gælder de Villaer, der beboes hele Aaret rundt, og Villabeboere bør derfor tage tilbørligt Hensyn til deres Naboer.
Man bør undgaa unødig Støjen og Larmen, fremfor alt ikke lade en Grammofon husere for aabne Vinduer og Døre.

Ligeledes bør man helst holde Dørene lukkede for Musikøvelser, skrigende Pattebørn og Skændescener.
Hvis man har Telefon, og Naboerne ikke har det, bør man være forekommende med at stille den til Raadighed, selv om det er lidt generende for En. Er det derimod en Nabo, der har den, bør man være beskeden med sine Anmodninger om at maatte benytte den.
Paa samme Maade skal man være venlig med gærne at laane Naboer, hvad de har øjeblikkelig Brug for, hvad enten det er Fødemidler eller Husgeraad, men ikke løbe an paa en lignende Forekommenhed hos dem ved idelig at laane hos dem, hvad der tiltrænges. Ens Hus bør være saa vel forsynet, at man ikke trænger til Andres Hjælp.
Man bør med stor Bestemthed afholde sine Børn fra at rapse Naboens Pærer og Blommer, naar Frugttiden kommer. Det skal indrømmes, at det er en vanskelig pædagogisk Opgave at holde Drenge fra Naboens Pæretræer, men Ens Stræben maa afgjort gaa ud derpaa.

Man bør undgaa den Fristelse det er, at kaste uopløseligt Affald saasom Konservesdaaser, ituslaaede Flasker, afpillede Lammehoveder, halve Mursten o. l. over Plankeværket eller Hækken ind i Naboens Have. For det første er det umoralsk, for det andet kommer det temmelig sikkert tilbage igen.

Møddinger, Gruber, Nødtørftshuse o. l. maa nødig anlægges lige op ad Grænseskellet paa Steder, hvor de kan antages at genere Naboerne.
Hvis man i Udkanten af en Grund har store skyggende og rodstrækkende Løvtræer, der virker ødelæggende for Naboens Blomster og Frugtdyrkning, bør man ikke vise sig for umedgørlig med Hensyn til at rydde dem. Den ene Haand maa vaske den anden.
Man bør ved at holde sin Have fri for Ukrudt forhindre, at dets flyvende Frø svæver ind i Nabohaverne.
Man skal altid være villig til at forsyne sine Naboer med Stiklinger og Udløbere af Stauder.
Man bør staa Side om Side med Naboerne om at forskønne og forbedre Egnen. Der er i Regelen En eller Anden, der i den Retning er mere foretagsom end de Andre. Støt ham, naar det gælder fornuftige Forholdsregler, men hold ham tilbage, hvis han f. Eks. absolut vil udparcellere og ødelægge Egnens kønneste gamle Bondegaard o. l.
Vær ikke altfor ivrig og up to date paa Landet.
Stræb ikke at drage Deres Vennekreds til Egnen, hvis De ynder Ro og Hvile. Gør det derimod, hvis De er selskabeligt anlagt.

Vær gæstfri med Deres Have, Deres Strand, Deres Lystskov, Deres Eng. Forbyd aldrig de Vejfarende, der ønsker det, at passere Deres Enemærker, og lad det aldrig mangle paa et venligt Ord, naar De anmodes derom. Spær ikke af med store ugæstmilde Opslag, der vidner om Egenkærlighed og Smaalighed.
Men hvis De hører til de Besøgende i fremmede Haver, vær da til Gengæld beskeden og hensynsfuld. Kast ikke Papir, tramp ikke i Bede, pluk ikke Blomster, gaa ikke tæt til Huset. Taktløs Optræden hos Publikum har for en Del kunnet undskylde, i hvert Fald forklare Haveejeres ikke ualmindelige Mangel paa Gæstmildhed.

LIGGENDE GÆSTER

Hvis De har Plads til at indrette et Gæsteværelse, da lad det være saa hyggeligt og praktisk indrettet som muligt. En Bagatel, en Straamaatte paa Gulvet, et hvidt Badehaandklæde spredt over et slidt Vaskebord, kan gøre Underværker. Sørg for en magelig Seng – de saakaldte Sommersenge er ikke dyre. Lad der være Sengetæpper og en ekstra Hovedpude ved Haanden. Damp Lagenerne godt af, før de lægges paa.
Sørg for mørke Rullegardiner eller Fortræk, saa Lyset ikke generer i den aarle Morgen, og lad der være en lille Jernkrog paa Sprossen af Vinduet, saa det eventuelt kan være lidt aabent om Natten.
Sæt en magelig Stol derind, saa at Gæsten kan trække sig lidt tilbage, hvilket er i Deres egen Interesse. Lad der være Bøger og Skrivesager, Ringeapparat og Tændstikker, Sæbe og Eau de Cologne.
Lad det første Maaltid bringes ind i Gæstens Værelse for ikke at paabegynde Samværet for tidligt. Lad der om Morgenen være Stilhed omkring Værelset.
Tro ikke, at saadanne Kendetegn paa Omhu paaskønnes, men forsømmes de, bliver det kritiseret, om ikke andet i Tankerne.

Naar De indbyder liggende Gæster, vær da saa forsigtig paa Forhaand at fastslaa Besøgets Udstrækning. Det kan ellers være vanskeligt at blive af med dem. Det mest praktiske er paa den skriftlige Indbydelse at nævne fra Dato til Dato med Angivelse af Tog eller Damper.
Ved Ankomsten bør De modtage Deres Gæst paa Stationen med en Vogn for Bagagens Skyld, eller i hvert Fald sende Vognen. Ligeledes ved Afrejsen.
Hvis De selv er liggende Gæst, og et bestemt Tidsrum for Besøgets Varighed ikke er angivet i Indbydelsen. sig da straks, hvor længe De har tænkt at blive.
Det udelukker alle Misforstaaelser og giver Værtinden frit Raaderum til at lægge Planer for andre Indbydelser. Naar De er liggende Gæst, hæng da ikke for meget over Familien, men træk Dem noget tilbage til Deres Værelse eller foretag Ture til Fods eller pr. Cykle. Et Samvær fra Morgen til Aften virker opslidende selv paa den bedste Forstaaelse.
Tro Dem ikke forpligtet til at underholde Deres liggende Gæster hele Dagen. Det er lige trættende for Gæsterne og Dem selv. Behold i hvert Fald Morgenstunden for Dem selv.
Forsyn Gæsterne med god Lekture, angiv dem smukke Ture i Omegnen og lad dem ellers saa nogenlunde sejle deres egen Sø indtil Middagsbordet.
Anmod aldrig Deres kvindelige Gæster om den mindste Haandsrækning i Hus eller Have, men tag imod en saadan Hjælp, hvis den venligt tilbydes. Det er sjældent.
Har man liggende Gæster og modtager en Indbydelse, svarer man, at man paa Grund heraf maa beklage ikke at kunne modtage Indbydelsen. Sædvanligvis vil en Opfordring til at medtage Gæsterne da fremkomme, særlig paa Landet, hvor der er rigelige Pladsforhold. Da det imidlertid for Mange er lidt ubehageligt at tage imod en saadan nødtvungen Gæstfrihed, kan en Gæst godt undslaa sig og blive hjemme.
Hvis man derved forhindrer sin Vært eller Værtinde i at tage af Sted, er det høfligst og venligst at efterkomme Indbydelsen, ihukommende, at
Selskabelighed er skabt mere til Plage end til Fornøjelse.
Er det undertiden plagsomt at have Voksne som Gæster, saa kan det samme sjældent siges om Børn.
Hvis De bor paa Landet med en egen Husholdning og selv har Børn, indbyd da, saavidt det er Dem muligt, Børn fra Byen, der trænger til at komme paa Landet.
De vil daglig blive belønnet for Deres Gæstfrihed ved at se Sundheden blomstre frem paa deres Kinder.
Er det viltre Drenge, De indbyder, fratag Dem da paa. Forhaand ethvert Ansvar for deres Liv og Lemmer overfor Forældrene. Det er det eneste, man kan gøre. Kommer Børnene noget til under Gæsteopholdet, vil alligevel baade De selv og maaske ogsaa Andre regne Dem det til Last.
Rammes en Gæst i Deres Hjem af Sygdom eller af et Ulykkestilfælde, hvad enten det er en Voksen eller et Barn, maa den samme eller endnu støre Omhu gøre sig gældende som overfor En af Deres Egne.
Den Paagældendes Nærmeste maa straks underrettes, og Lægen tilkaldes. De maa indrette alt i Huset efter den Syge og gøre alt, hvad De formaar for at gøre Situationen saa lidet pinlig og ubehagelig som muligt gennem kærlig Omhu.
Er det Dem selv, der bliver syg eller kommer til Skade som Gæst i et fremmed Hjem, gør da alt, hvad De kan, for hurtigst muligt at komme hjem til Deres egne Enemærker, men bevar altid den Omhu, der vises Dem, i taknemlig Erindring.

Drikkepenge
Naar man har været liggende Gæst i et Hjem, gives der Drikkepenge til Betjeningen som et Vederlag for den Forøgelse i Arbejdet, Ens Besøg har foraarsaget og maaske tillige for at Værtinden ikke skal se sure Ansigter, naar Besøg imødeses.
Desværre er det umuligt at give Anvisning paa Størrelsen af det Beløb, der skal gives. Det afhænger ganske af Hjemmets Art, af Tjenerskabets Omfang og af Besøgets Varighed. Det fornuftigste er, om muligt, hos en eller anden tilvant og erfaren Gæst i Huset at søge Oplysning om, hvor meget det vil være passende at give og til hvem.
Det kan blot tilraades ikke at vise Knebenhed paa dette Punkt og hellere at give for meget end for lidt, hvis det er En muligt.
Til Stuepigen lægges Drikkepengene lige før Afrejsen paa Natbordet. I meget store Huse er det undertiden Brug, at Beløbet derfra bringes til Fruen eller Oldfruen og fordeles til hele Personalet for derved at hindre Uretfærdighed.
Familien paa Landet. Hvis De selv ejer et Landsted, selv af den beskedneste Art, og der findes det mindste Hummer, hvor De har en ekstra Seng, vil Deres Samvittighed og Deres Gæstfrihedsfølelse meget hurtigt tilsige Dem, at det er Deres Pligt at indbyde Tante Amalie eller Kusine Jenny, der sidder i Byen, til at tilbringe nogen Tid hos Dem. Er De først inde paa det, vil det lille Rum aldrig staa ledigt. Hvem har ikke Familie i Byen, ældre lidt forladte kvindelige Slægtninge, der trænger til frisk Luft og Rekreation?
Undertiden er det jo et Offer at indbyde dem, især hvis de ikke forstaar at beskæftige sig eller foretage Ture, men forlanger Samtale og Hensyn Dagen lang.
Men Følelsen af, at det virkelig er en god Gerning, man udøver ved at indbyde dem, bør opveje Besværet.
I den Henseende giver de landlige Hjem, Herregaarde, Præstegaarde og Proprietærejendomme et godt Eksempel til Bybeboerne. Nu skal det indrømmes, at stort anlagt Gæstfrihed er nemmere og billigere paa Landet end i Landligger- og Badestedsforhold, hvor hvert Bundt Persille skal betales i dyreste Domme, men alligevel er den Gæstfrihed, der om Sommeren udvises i de landlige Hjem mod dem, der trænger til den, og ser hen til den, ligefrem beundringsværdig. Trængende Slægtninge, gamle Damer, blegnæbbede Børn modtages med aabne Arme Sommeren igennem paa de rundhaandede Gaarde Landet over.
Ofte strækker disse Besøg sig over Maaneder, og naar Gæsterne paa den Maade bliver som Medlemmer af Familien, falder de almindelige Hensyn mellem Værter og Gæster bort.
Er De derimod ikke saa opofrende anlagt, at De kan se bort fra den Kedsommelighed, det bevirker i nogen Tid at have en aldrende maaske døv Tante boende hos Dem, begynd da ikke at indbyde hende dertil. Er det sket eengang, er det ikke nemt at slippe fra det igen, da De bestandig vil have en Følelse af, at det ventes, og er indgaaet i den Paagældendes Sommerprogram.

Daglig Gæstfrihed
Ikke alene de liggende Besøg, men ogsaa den almindelige Gæstfrihed lægger ret stærkt Beslag paa Landliggere. Der vil altid, da Sommer-Restauranter og Kroer er blevet saa kostbare, være Slægtninge i Byen, der vil være glade for en Indbydelse til at tilbringe en hel Dag, særlig en Søndag paa Landet i smukke og hyggelige Omgivelser, og den Tradition er jo ikke helt uddød, hvor Familien samledes om Søndagen i Lysthuset om den blanke Kobbermaskine ved Kaffen og det friskbagte Hvedebrød.
Hvis De kan overkomme det, bør De samle saadanne Slægtninge hos Dem paa Landet paa Sommersøndage. Besværet og Bekostningen er ikke ringe, men opvejes ved den Glæde og Taknemlighed, det vækker. De, der nu er ældre, tænker oftest paa deres afdøde Slægtninge ved at mindes saadanne glade og straalende Søndage tilbragte i Naturen i Samvær med dem, de holdt af.
Naar De er Gæst en Søndag paa Landet, tal saa ikke hele Tiden om, hvordan De skal komme hjem, og se ikke paa Uhret i nervøs Uro.
Sørg blot for, at Deres Ejendele, Buketter, Paraply, Sjal og Galoscher er samlede paa eet Sted, saa at ikke Familien skal løbe om i Lysthuse og paa Altaner for at søge efter dem, og vær ikke altfor langstrakt i Deres Tagen Afsked.
Hvis De er Værtinde, giv da Deres Gæster, der skal til Byen, lidt Blomster og Frugt med, hvis der er Rigdom i Deres Have. Det paaskønnes saa meget.
Send ogsaa af Deres Overflod til Deres Slægt og Venner i Byen.
Sørg for at have en rigelig Forsyning af Badehaandklæder, Frakker, Stokke, Paraplyer, Kasketter, Sjaler, Puder og Plaider til Brug for Gæster. Vort uberegnelige Klima nødvendiggør alt i den Retning.

Sommer-Selskabelighed paa Landet bør have en anden Karakter end Vintersammenkomster. Man skal lade den forme sig mere tarvelig og landlig og helt undlade at lægge Vægt paa et pompøst Anstrøg.
Den Sommerselskabelighed, der udfolder sig paa de store Landsteder nær ved Hovedstaden, lægger beklageligvis ikke Vægt paa at udforme den Forskellighed, der helst bør være. Der udfoldes præcis det samme Ceremoniel som i Byboligen med en lang Diner og mange Vine. Bordet er prydet med tunge Sølvopsatser, og Selskabet, der tager Plads omkring det, er i elegant Aftendragt, opvartet af de samme Lejetjenere som i Byen.
Vært og Værtinde skulde blot vide, hvor meget mere sommerlig og munter Stemning, der vilde blive, hvis de indbød færre Gæster ad Gangen, og dækkede Bordet under et gammelt Lindetræ i deres Have, uden Pynt og Pragt, men i sommerglad Pagt med Naturen.
Byd kun Deres Gæster et Par gode solide Retter og en enkelt Slags let Vin om Sommeren paa Landet, men lad der helst være mange Blomster og megen Frugt paa Bordet, anbragt i tarvelige Kurve eller Lerskaale.
Selv om der af Bekvemmeligheds- eller Vejrhensyn spises inde i Huset, drik da om muligt Kaffe i det Frie, eller paa en Veranda, og lad Selskabet helst opholde sig under aaben Himmel, saa meget det lader sig gøre.
Hvis De har en meget stor Kreds, da tag Mod til Dem og indbyd til en Havefest efter engelsk Mønster med Musik under aaben Himmel, Friluftsspil og lette Forfriskninger, helst serverede i det Frie. Selvfølgelig lægger det nordiske lunefulde Klima Hindringer i Vejen for denne særdeles smukke Form for Selskabelighed, men selv om det bliver Skylregn, og man maa ty ind i snevre Rum, kan netop dette bevirke en yderst animeret Stemning.
Damer, der indbydes til Sommerselskaber, vil tage sig bedst ud i det Frie i ganske enkle lette Vaskedragter. Tung Elegance i Silke og Fløjl er ikke paa sin Plads i det sommerlige Selskabsliv.
Det kan tilraades helst at indbyde sine Venner om Sommeren, mens Dagene endnu er lange. Dels er Tiden smukkere, dels er der i Sensommeren større Udsigt til daarligt Vejr, idet de tre Faktorer Regnvejr, Rughøst og Rødgrød uomtvisteligt hører sammen i vort Klima.

DEN MØBLEREDE SOMMERBOLIG

Hele Landets jævne Befolkning har, idetmindste paa naturskønne Egne, nær Skov og Strand, som det hedder, indrettet sig paa at leje sit Hus ud om Sommeren til Hovedstadsbeboere og i den Tid selv kampere enten paa Loftet med et Petroleumsapparat eller i et Skur i Havens Udkant, hvor der indrettes en interemistisk Bolig under højst primitive Forhold.
Den Sommerbolig, der saaledes frembyder sig for Lejerne, er som oftest ikke meget komfortabelt indrettet efter de Nyankomnes Mening, da Smagsretningen i Regelen vil vise sig meget forskellig mellem Værter og Lejere.
Imidlertid er man jo under saadanne Forhold aldeles uansvarlig for, hvordan der ser ud i Ens midlertidige Bopæl, og man bør vist raade til ikke at gøre store Forandringer derved, ikke medføre mere end højst nødvendigt, og nøjes med at pynte op med mange afskaarne vilde Blomster i Krukker og maaske et eller andet billigt Draperi af Bomuldstøj, der er nemt at føre med sig. Mangler der magelige Siddepladser, maa man tage nogle lette Stole og bløde Puder med.
Hvis Sengene ikke er gode, er der jo ikke andet for end at tage sine egne Sengklæder med. En god Seng er altid det vigtigste ved alt Bohave.
Forholdet til Værterne er ikke altid det nemmeste. Til Trods for, at de gerne har villet leje deres Hus ud, ser de alligevel med et Stænk af Bitterhed paa dem, der som Ejere installerer sig i deres Hus og skalter og valter med deres Ejendele, mens de selv kryber sammen i et Udhus.
Vær saa hensynsfuld som muligt mod Familien, De bor hos. Betal Lejen paa Forhaand. Vær venlig mod Børnene og giv dem en eller anden lille Gave. Vis saa megen Omhu som muligt for Inventaret. Lad ikke noget, der kan falme, staa ude i Solen. Spot ikke over lokale Forhold i deres Paahør. Giv Gris og Høns Affaldet fra Deres Husholdning. Vis venlig Deltagelse i Sygdomstilfælde.
Træk ikke Opholdet urimelig længe ud. Husk, at Deres Afrejse afventes med Længsel for hver Dag og Time, naar Efteraaret er kommet.
Det følger af sig selv, at alt, hvad der ituslaas eller ødelægges, erstattes ved Afrejsen.
Er De paa den anden Side Den, der udlejer Huset, da se ikke smaaligt paa Bagateller, og vær saa imødekommende som muligt overfor Deres Lejere.
Kræv dem ikke straks for Huslejen. Gør, hvad De kan, for ikke at ærgre Dem over den Behandling, der bliver Deres Bohave til Del. Det er sjælden den mest omsorgsfulde. Sørg for, at der ikke støjes for meget i de tidlige Morgentimer. Se at overtale Deres Hane til ikke at gale og Deres Gris til ikke at lugte. Hold Mødding og Kloak ulastelig rene.

Badehoteller og Pensionater
Den almindeligste Form for Nydelsen af Sommerliv er, trods de mange Villaer, alligevel et Ferieophold for hele Familien paa et Badehotel eller Sommerpensionat saa og saa meget pr. Dag for hver Person. Den Sum, det bliver til pr. Maaned, lyder afskrækkende, især naar dertil lægges Kostpenge for Husassistenten hjemme og det uundgaaelige Tillæg for Drikkevarer og alt andet udenom paa Regningen.
Man maa imidlertid huske, at Husholdningen ganske spares, og at Sommeren i Bylivet er meget kostbar, da der hører ikke liden Resignation til at blive siddende hjemme paa en fjerde Sal paa en straalende Juliaften. Og den mindste Udflugt koster mange Penge.
Træf Aftale i Tide med Hotellet paa det Sted, De har udvalgt Dem. Det kan synes urimeligt, mens Sneen endnu ligger paa Tagene, men der er altid Folk, der er tidlig paa Færde, og de gode Værelser bliver taget fra Dem, hvis De giver Dem for god Tid.
Hvis ikke De hører til de Naturer, der trænger til Omskiftelse, bliv da ved at tage det samme Sted hen hver Sommer, idetmindste en Aarrække. Der er omtrent ens kønt allevegne og ved at komme igen, faar De tilsidst lidt Forrettigheder. De kan endog opnaa at sidde paa Hæderspladsen ved Bordet og faa en Slags Førerstilling.

Vær forsigtig med at stifte saa intime Venskaber paa Sommerhoteller, at de skal fortsættes som Omgang om Vinteren.
Tilfældige Sommerbekendtskaber, som man har syntes glimrende om i Klitterne, tager sig som oftest ikke ud i Byen, og passer sjældent ind i Ens Kreds, der desuden paa den Maade let bliver for stor.
Gør alt hvad De kan for, at Deres Børn ikke bliver ubeskedne og fordringsfulde under et Hotelophold. Et saadant nærer Egoismen mere end noget andet, fordi alt er en Betalingssag, og er ret skadeligt i Længden for Børns Elskværdighed.
Sørg for, at Deres Plads ved Bordet er ved Siden af en Personlighed, De synes om. Meget afhænger af, om man under Maaltiderne kan faa en behagelig Samtale.
Gør ikke hørlige Bemærkninger om Madens Kvalitet under Maaltiderne, men beklag Dem eventuelt bagefter til Værten eller Værtinden.
Før ikke højrøstet Tale over Bordet med en Klike, De maaske er Medlem af, saaledes at De dominerer Samværet. De oparbejder derved en stærk Misstemning imod Dem blandt de udenforstaaende Gæster.
Vær saa lydløs som muligt paa Deres Værelse i de sene Aftentimer og den aarle Morgen. Husk, at Sommerpensionaters Bræddevægge lader alt komme de andre Beboere til Gode.
Hav derfor ikke Opgør med Deres Ægtefælle paa Deres Værelse i en sen Aftenstund. Hele Pensionatet vil næste Morgen være paa det Rene med Deres Stridspunkt. Brug hellere ensomme Spasereture dertil.
Forlov Dem helst ikke i en Sommerferie paa et Badehotel.
Husk, der er saa godt som ingen Konkurrence, og De kan blive frygtelig skuffet ved at se Genstanden for Deres hurtigt opstaaede Passion under mere civiliserede Forhold. Se hellere Tiden lidt an.
Hvis De har unge Døtre med, pas da en Smule paa dem og hold lidt Stand overfor heftige Ønsker om Maaneskinsture, Baadudflugter ved Aftentid o. l. Den Tone, der let opstaar ved saadanne Ture, er ikke altid klædelig eller egnet til at hæve en ung Dames Omdømme.
Vis Dem, af Hensyn til de andre Gæster, altid net paaklædt ved Maaltiderne. Sandaler, Strandtørklæder og forblæst Haar bør være banlyst fra en fælles Spisesal.
Bring heller ikke denne løsslupne Form for Paaklædning med ind til Hovedstadens Asfalt ved Hjemkomsten.
Sanatorier og Kuranstalter. Den samme gode Tone, som bør være herskende paa et Badehotel indbyrdes mellem Gæsterne, maa selvfølgelig raade paa en Kuranstalt. Kun maa der vises endnu mere grundig Hensynsfuldhed, da Gæsterne paa et Sanatorium jo ikke søger dertil, medmindre de lider af et nedbrudt Nervesystem eller en endnu alvorligere Lidelse.
At der ikke foraarsages Støj ved højrøstet Tale og Latter, Buldren med Stole eller larmende Musik, er den første Betingelse for at vise det nødvendige Hensyn til Stedets Formaal. Da der er overfyldt paa Kuranstalter som alle andre Steder, gør man klogt i at anmelde sin Ankomst i god Tid med en Paaskrift fra sin Læge.

Søbade
Man kan næsten sige, at der findes to Arter Søbade hertillands. Der er de frie Strandbade under det store Bølgeslag ved Vesterhavet, mere eller mindre i Fællesskab mellem Damer og Herrer omtrent som i Ostende og Trouville. Og saa er der det øvrige Lands mere tamme og nationale Bade fra et Badehus for Enden af en lang Bro, med saa streng Adskillelse af Kønnene og saa megen Blufærdighed, at der gøres Ophævelser over, at en Brædde i en Storm forsvinder fra den Kasse, der skjuler den Badendes sarte Person for mulige indiskrete Blikke.
Hvilken af de to Former, man end faar Anledning til at benytte, maa det varmt tilraades at tage Strandbade, saa snart der er Lejlighed dertil, og ikke forsømme den let tilgængelige Adgang til en styrkende Kur for Nervesystemet, som vor Øbeliggenhed yder os i Strandbadene.
Men tag Bade med lidt Omsigt. Bad helst i Følge med Andre.
Ophold Dem ikke mere end 5 á 7 Minuter i Vandet, selv om De paa varme Dage har Lyst dertil.
Gaa ikke i Bad i den første Timestid efter et solidt Maaltid.
Svøm ikke for langt ud, naar det er stærk Fralandsvind.

Lad Deres Badedragt være saa let, som Velanstændigheden tillader; sundhedsmæssigt set er slet ingen det bedste.
Damer og Smaapiger med langt Haar bør ikke gaa i Bad uden Badehætte. Søvand virker ikke heldigt paa Haarets Glans.
Er der det mindste i Vejen med Deres Øregang, tag da en Tot vandskydende Vat i Deres Øren før Badet.
Gnid Dem paa kolde Dage grundigt med et ru Haandklæde efter Badet.
Dvæl paa solrige Dage i nogle Minuter helt afklædt i Solen efter Badet.
Undgaa den uheldige Skik at raabe og hvine i Vandet.
En ung Dame bør vogte sig for ved et Badested at tumle sig i de salte Bølger i Selskab med en Tilbeder. Det er nemlig grumme Faa, der tager sig ud til deres Fordel, mens de er i Bad. Man bør hellere gaa i Vandet med Veninder. Disses Følelser bliver ikke køligere, fordi de ser En mindre smuk. Tværtimod.
Naar De ikke har passet Deres Badetime og ser Deres Efterfølgere harmdirrende og ophedede vente paa Stranden, vis Dem da særlig venlig og sig: “Gud, er Klokken virkelig blevet saa mange – De- maa endelig undskyldel” Venlighed plejer at afvæbne selv den retfærdigste Vrede.

Rejseudstyr
Forberedelserne til Sommerferien gør ofte i en Bylejlighed den skønne Juni til Aarets besværligste Maaned, naar Familien skal tilbringe Sommeren paa forskellige Steder, og Hver skal have sin Garderobe forsvarligt og praktisk i Stand til Udflugten.
For Damer gælder det at kunne variere det Lidet, man tager med, saaledes, at det virker som flere Dragter, ved en Bluse, en Fichu, et kulørt Bælte o. l.
Det er praktisk til en Sommerrejse at vælge Vaskestoffer, der hverken behøver at rulles eller stryges, som f. Eks. det saakaldte Rynkestof eller Frotté, saa man i Nødstilfælde selv kan vaske det.
Man bør medtage et elektrisk Strygejern. De fleste Steder er der elektrisk Lys, og man kan da, ved at sætte det paa en Kontakt, bestandig være i Stand til at glatte en Kjole.
Den største Vanskelighed ved Rejseforberedelser bestaar i, at man ikke paa Forhaand ved, om man faar Brug for varmt eller tyndt Tøj. Selv ved Sommertid bør man medtage en enkelt mørk ulden Dragt, et varmt Overstykke og et Par tykke Støvler. Desuden Galoscher. Husk, at August med ligesaa megen Ret kunde benævnes Regnmaaneden.
Tag ikke mere Bagage med end højst nødvendigt og lad Deres Kuffert være saa lille og let som muligt. Meget store og tunge Kufferter er til stort Besvær paa alle de Steder, hvor De kommer hen, og ikke velkomne.
Tag rigeligt med af Toiletsager, Sæbe, Haarvand o. l. Ligeledes Skrivesager og Frimærker. Ganske vist vil Værtinden i et landligt Hjem, De eventuelt besøger, stedse vise sig imødekommende, men det er mest hensynsfuldt at føre saadanne Ting med sig.

Børns Ferieudstyr
Det er ingen nem Ting at forsyne opvoksende Børns Garderobe til en Sommerrejse, særlig naar Moderen ikke selv skal med og kan udbedre den. Det er nemlig utroligt, hvad de slider af sig paa Landet, især viltre Drenge.
Man maa lægge særlig Vægt paa Fodtøj og Strømper eller Halvstrømper og sørge for ved Bortrejsen, at alt, hvad de har med, er nyt og solidt, da de ellers uværgerlig bliver til Byrde for Husfruen i det Hjem, hvor de er Gæster.
Lad deres Udstyr være ordentligt, da Sjuskeri paa det Punkt uundgaaeligt giver Anledning til Kritik, særlig hos Betjeningen, i det fremmede Hjem.
Lad Børnene, selv om det er Sommertid, faa varmt Overtøj med til Brug ved Ture.
Glem ikke Børnenes Tandbørste og Tættekam. En Forglemmelse paa det sidste Punkt kan faa de frygteligste Følger.
Den landlige Værtinde har den Forpligtelse at have lidt Tilsyn med, at indbudne Børn holder sig ordentlige og rene.

SPORT

spiller i vore Dage en saa kolossal Rolle for Ungdommen, at den for Manges Vedkommende f. Eks. de, der er med i Spejderbevægelsen eller Medlemmer af Sportsforeninger, yder Erstatning for et Landophold. Det er takket være Sporten, at man midtsommers ser solbrændt og kærnesund Ungdom ogsaa paa Byens Gader.

Lad derfor Deres Børn i Tide dyrke Sport og anspor dem til at hellige sig en enkelt Gren af den. Kun derved opnaas den store Interesse, der fører til Mesterskabet.
Men man bør huske aldrig at opmuntre de ganske Unge til at dyrke Sport paa Pligternes Bekostning. En Dreng, der ikke gider læse sine Lektier, fordi han hellere vil øve sig i at spille Fodbold, kan let blive en Sinke, ikke alene i Skolen men ogsaa senere i Livets store Konkurrence, hvor det gælder Erhvervet. Sport har ødelagt mange gode Chancer.
Det vilde føre for vidt paa denne Plads at give Raad for det indbyrdes Samkvem ved de mange forskellige Arter Sport. Det vilde udgøre en hel Bog for sig, da hver Gren har sine Vedtægter og Regler. Det skal her kun siges, at den samme velopdragne Høflighed, som bør gøre sig gældende i alle Livets Forhold, er næsten endnu mere uundværlig i Sport end paa andre Omraader, da Interesserne her er saa modstridende gennem Kappestriden. Det er de ganske vist næsten overalt, men paa andre Punkter er Konflikterne som oftest mere alvorlige, og Menneskene har derfor lettere ved at beherske sig, end hvor det kun gælder Smaating som en Sejr ved en Sportskonkurrence. Intetsteds skændes Folk som bekendt mere lidenskabeligt end i Sejlsportsforeninger, Rideklubber o. lign.
Noget af det bedste og kønneste, som Nutidens Sportsdyrkelse har skabt, er det Kameratskab mellem unge Mænd og Kvinder, som er opstaaet ved den. De færdes nu paa en jævn ligestillet Fod med hverandre paa Ture og ved Væddekampe, noget, som vilde have været utænkeligt for en Menneskealder siden.
De unge Piger bør dog selv passe paa, at Tonen mellem de to Køn aldrig bliver plat. Det er hovedsagelig deres Skyld, hvis den bliver det. Mænd er meget lydhøre overfor den Tone, Damer anslaar eller falder i med, og det er saare sjældent, at en velopdragen og taktfuld ung Dame bliver forulempet eller nærgaaende og plumpt tiltalt af en Herre. Han føler uvilkaarligt Respekt for den gode Tone, hun omgiver sig med, og behandler hende med den Høflighed, der skyldes hende.
Forældre bør ikke se gennem Fingre med, at deres unge Døtre om Aftenen efter Sportsture slaar sig ned paa en Kafé med deres mandlige Kamerater og bliver hængende der til sent paa Aftenen. Det er paa den Maade, at den ufine Tone opstaar.

Sportsudstyr
Nutidens mange forskellige Arter Sport har medført mange Behov og Ønsker i Form af Genstande, der for et halvt Aarhundrede siden var ukendte baade i Industriens og Hjemmets Verden, Tenniscatchere, Fodbolde, Boxehansker og utallige andre Ting. Som alt, hvad der kommer ind under Begrebet Luksus, er hele dette Udstyr ret kostbart og tynger haardt paa mangen Familiefaders Budget.
Det maa tilraades, fraregnet Fødselsdagsgaver o. l., selv at lade Ungdommen ved Sammensparing udrede disse Ting og at give dem saa rigelige Karakter- og Maanedspenge, at de formaar at anskaffe dem. Det er den bedste Maade baade til at faa dem til at passe paa Tingene og paa Pengene.
Ridedragten er for Damers Vedkommende undergaaet en fuldkommen Forandring i de senere Aar, idet saa godt som alle Damer nu rider overskrævs paa Sadelen en cavalier.
Den korrekte Paaklædning hertil er en lang mørk splittet Skødefrakke, der paa hver Side falder ned over de lange Ridestøvler, saaledes at den for Øjet danner en Art Skørt. Paa Hovedet bæres enten en rundpullet Herrehat eller en mørk Fløjls Jokeyhue. Frisuren maa være fastsiddende.
Herrers Ridedragt er til den Grad afpasset efter Vejr og Forhold, at en korrekt Model neppe lader sig angive. Det vigtigste vil altid være, at Dragten er tætsluttende og at Benklæderne gaar ned i lange Ridestøvler.
Friluftsspil er i vore Dage saa stærkt sammenblandet med Sport, at de to Ting næsten er identiske, idet de mere idylliske Tidsfordriv som Fjerbold, Ringspil, Croquet o. l. næsten er forsvundne for at give Plads for Tennis, Golf, Polo o. l. Der er dog Enkelte for hvem endnu denne uskyldige Idræt passer. Poetiske unge Damer, der ynder at gaa i hvide Mollskjoler og samle Markblomster i Engen, klæder det nydeligt at spille Ring mellem Rosenbuskene.

Ture
Fortidens Skovture paa Holstenskvogne med Rusk og Madkurve er forsvundne, men de overfyldte Søndagstog viser bedst, at Ture ud i Skov og Mark florerer mere end nogensinde.
Det maa tilraades saa vidt muligt at tage Maaltiderne med hjemmefra og at indtage dem i Skoven. Selv Kaffe kan paa Thermosflaske holde sig ypperlig varm, og naar man hjælpes ad med at bære, bliver det ikke tungt for den Enkelte. Turens Omkostninger bliver meget nedsatte, naar man undgaar Restauranter.
For Damer, der ikke har Raad til at bo paa Landet, men har megen Tid til Raadighed, kan det anbefales at holde Sommerferien ved at slaa sig sammen to eller tre, tage et Kort paa Jernbanen, og naar Vejret er dertil, paa Hverdage tage Frokost med, foretage en Spaseretur i Skoven og tage hjem til en sen Middag.
Alle bør gøre det mest mulige, Hver paa sin Maade, for at kunne leve i og med Naturen i den korte Sommer, der er os beskaaret i vort nordlige Klima, for derved at vinde Sundhed og Styrke til Arbejdet i den barske Vinter, der uundgaaeligt følger efter.