I 1896 (den 9. januar) fandt det første repræsentantskabsmøde sted. Det var starten på en lang sejg kamp for indsamling af de nødvendige midler. En kamp der utrætteligt blev kæmpet og som skulle vare i 40 år før det ønskede mål kom i hus.
Der var 13.000 kroner at starte på, som var overskuddet fra Kvindernes Udstilling.
Der blev lavet indsamlinger på alle tænkelige områder. Der kunne køber reklamemærker, der kunne købes fingerbøl, der kunne købes bogmærker.
25 øres mærket blev tegnet af Susette Holten for indsamlingen til Kvindernes Bygning. Susette Holten havde også været produktiv på Kvindernes Udstilling. Her kan læses mere om mælkebøtterne.
500.000 Fingerbøl til fordel for Kvindernes Bygning blev fremstillet til Illums Magasin. I øvrigt var A. C. Illum meget hjælpsom overfor ‘kvindesagen’ og udlånte blandt andet lokaler til møder, og gav sine kvindelige ansatte gode forhold.
Dette var nok ikke mindst fordi hans hustru, Karen Marie Illum (1868-1939), var kvindesagskvinde.
Marianne Høst tegnede platten på Den kongelige Porcelænsfabrik, der med årstallene 1896-1900 klarlagde forventningerne om et resultat indenfor rækkevidde, hvilket som bekendt var en forhåbning der ikke blev indfriet før 1936!
Kvinden og Samfundet, nr. 11 1896.
Kære Landbokvinde!
Ja, saaledes maa jeg vel nok have Lov at kalde Dem, siden jeg skriver til Dem i et Anliggende, der paa en Maade gør os alle til samarbejdende Søstre. De ønsker altsaa at faa noget at vide om Kvindernes Bygning, om hvilken De skriver, at man ikke har faaet andet oplyst, end at den skal være hvid og ligge paa Kongens Nytorv. Det sidste sker næppe, det bliver meget dyrt, og det første formodentlig ikke heller. Det er vistnok mig selv, der af Skønhedshensyn har fremsat det beskedne Ønske, men jeg er tilbøjelig til atter at frafalde det, efter at jeg har set det nye hvide Palads paa Kongens Nytorv, der nærmest virker i Ensemblet som en skinnende ny hvid Tand i et ældre Gebis.
LÆS HELE ARTIKLEN
Bornholm Tidende, 12. februar 1896.
Det heldige Resultat, som Kvindernes Udstilling naaede, har fremkaldt ny Tanker om en stor Plan, der kunde komme hele Landets Kvinder til Gode.
Man vil bygge et Palads, hvori man kan centralisere alt og alle, der kan hjælpe Kvinderne frem i økonomisk og intellektuel henseende. Selve Udstillingen af Kvindernes Arbejde var et lærerigt Materiale til at se Kvindearbejdets Fremgang, men maaske mere, hvad der endnu mangler, og aller mest den haarde Kamp, som unge og ældre enligt stillede Kvinder maa føre for at skaffe sig selvstændigt Erhverv. Man har derfor ment, at som det var hele Landets Kvinder, der har Part i det ærefulde Resultat, som Udstillingen bragte, saaledes bør det være alle Landets Kvinder, der har Ret til at nyde godt af Overskudet af Pengene.
LÆS HELE ARTIKLEN
Det er vort Haab, at denne Bygning ikke alene vil glæde Kvinderne ude i Provinserne, men at det ogsaa vil kalde dem til søsterligt Arbejde med vi Kjøbenhavnere.
Johanne Meyer.
Fru Emma Gad indledede Mødet med følgende Ord:
Det er altsaa Meningen med vort Møde i Dag, dels at mindes Kvindernes Udstilling, der lukkede for et Aar siden paa denne Dato, og dels at forklare de Damer, der saa elskværdigt har lovet at være Kredsforstandere ved Indsamlingen til Kvindernes Bygning, lidt nærmere om, hvad der egentlig menes dermed, og hvad man haaber at det Foretagende, som gærne skulde affødes af Udstillingen og dens Resultater.
Naar jeg nu ser paa den lille Forslagstale, som jeg holdt ved Udstillingskomiteens sidste Plenarmøde, saa bringer det mig til at tænke paa, hvordan vi, der ledede Udstillingen, dengang atter og atter overvejede, hvortil vort Overskud bedst skulde bruges. En mente, at der meget tiltrængtes et Lokale til Sammenkomster og Foredrag, en Anden, at en Udstillingssal for Haandarbejder var endnu mere nødvendig; en Tredje foretrak en Læsestue for Arbejdersker og atter Andre ønskede et Gæstehjem for tilrejsende Kvinder, og saa fremdekes! Men saa var det, at den Tanke, at samle det altsammen til en Enhed, saa at sige fødte sig selv og efterhaanden antog fastere Form. Vi fattede det Ønske at rejse en Bygning, der skal tilhøre Danmarks Kvinder og blive et Centrum for deres Virken baade med Aanden og Haanden.
Det har naturligvis fra første Færd staaet os klart, at Maalet var stort og svært at naa, men det er jo altid lettere at samle Viljer og Ævner om et stort Formaal end om et mindre; den store Tanke giver uvilkaarligt en varmere Interesse og en videre Synskreds. Og saa var der ogsaa den Ting, der gac os Haab, at Ideen straks ved Mødet dengang aldeles spontant og uvilkaarligt slog ned i Forsamlingen, der som bekendt, ikke altid var ganske af samme Mening. Den bleb modtaget med Velvilje, ja, for Manges Vedkommende med Begejstring, saa at vi derved tænkte os, at det maaske ikke vilde være saa vanskeligt at sprede denne Interesse ud over alle danske Kvinder, saa at de samlede vilde hjælpe hverandre at naa Maalet, der omfattede saa meget, at der altid maa blive noget, som den Enkelte bifalder og kan ønske at støtte.
LÆS HELE ARTIKLEN
Derefter udtalte Frk. Sofie Holten:
Mens Fru Gad særlig har dvælet ved Bygningen, hvad vi tænker os i og med den, er det blevet mig overdraget at tale lidt om hvorledes man mener at kunne faa de mange Penge ind.
Vi tænker os belærte af Erfaringen fra “Kvindernes Udstilling”, at der virkelig er ikke blot almindelig men endogsaa særlig stor Interesse hos alle Landets Kvinder for at ophjælpe Kvindens Arbejde og derigennem hendes hele Stilling.
Og vi staar overfor Landets 120.000 Kvinder med det rigeste Haab om, at de her vil slutte sig sammen. Vi ved, at af disse 1200.000 Kvinder er 500.000 mellem 20 og 60 Aar. Naar vi nu er beskedne og tager blot 1/5 af disse og siger: 1/5 af Landets Kvinder i alderen fra 20-60 Aar giver i et Aar f. Eks. 25 Øre om Maaneden i Bidrag til Kvindernes Bygning, saa har vi allerede en Sum af 300.000 Kr.
En saadan Sum er tilstrækkelig til at begynde med.
LÆS HELE ARTIKLEN
Politiken, 16. september 1896.
Det var i Gaar netop et Aar, Siden Kvindernes Udstilling lukkede sine Porte, og atter havde vi Lejlighed til at hilse paa de udmærkede Damer, som skabte denne Udstillings Sukces.
Mindre for at mindes Udstillingen end for at lægge den første Sten til dens store og blivende Resultat Kvindernes Bygning, samledes man i Gaar i Industriforeningens Foredragssal.
Det var alle de fra Sommeren i Fjor kendte Damer med Gehejmeraadinde Buch og Forfatterinden, Fru Emma Gad, i Spidsen, og Talerstolen, hvorfra Fru Gad udviklede Planen til den ny Bygning, var smykket med prægtige Solsikker.
Fruen, som var iført et udmærket smukt Eftermiddagstoilette, holdt i gule og violette Farver – Udstillingens Farver – talte med al den vindelde Elskværdighed og Ynde, som er hendes egen; og da Ordene i sig selv var veltalende nok, siger det sig selv, at Fruen blev besvaret med mange behandskede Hænders bifaldende Klap.
At give noget egentlig Referat af dette Foredrag vil være unødvendigt. Planen for Kvindernes Bygning er giver allerede i den udførlige Annonce i Politiken i Gaar, og at gengive Kommentarerne til dette Projekt vilde føre for vidt.
[Annoncen blev også bragt i Adresseavisen som set over denne artikel.]
Det er næsten lettere at sige, hvad der ikke vil findes i Kvindernes Hus, end hvad der skal rummes indenfor dets Mure. Da Udstillingens Damer i sin Tid holdt Møde om, hvortil Overskudet skulde anvendes, ønskede En Lokaler til Sammenkomster og Foredrag, en Anden vilde have en Udstillingssal for Haandarbejde o.l., en Tredje foretrak en Læsestue for Arbedersker, en Fjerde et Gæstehjem for tilrejsende Kvinder. Det synes ugørligt at opnaa Enighed om noget Enkelt. Saa valgte man at slaa alle disse Planer sammen til en stor Helhed; man satte sig i Maalet stort og besluttede at søge rejst en Bygning, “der skal tilhøre Danmarks Kvinder og blive et Centrum for deres Virken baade med Aanden og Haanden”.
Kvindernes Bygning skal altsaa rumme Foredragslokaler, der ogsaa skal kunne benyttes til Udstillingen af kvindelige Husflidsdarbejder med tilhørende Salgsbureau; i Forbindelse hermed oprettes en Husflidsforening, hvor Damernes Smag skal udvikles gennem Udstillinger af Tegninger og Farvesammensætninger, givne vore første Kunstnere. Der skal være en Restavrant, og om muligt en Afdeling i Lighed med de yndede tearooms i London, hvor man i hyggelig Ro kan drikke sin “Fem-Te”. Lad os straks glæde vore mandlige Læsere med at sige, at Kvinderne ingenlunde vil se skævt til Herrebesøg i deres Restavrant – men tværtimod ønsker at skabe den Hjemmets Hygge for enlige Herrer, som disse saa ofte sukker efter.
Iøvrigt skal der ogsaa være Badeanstalt og Gymnastiksal med gratis Gymnastik for Fabrikspiger og i Forbindelse hermed et Konsultationslokale for Kvindesygdomme, hvor kvindelige Læger yder gratis Hjælp. Endelig vil man ogsaa have en Læsestue for Arbejdersker.
Alt dette, har man tænkt sig, skulde rummes i Forhuset. I Side- og Bagfløjene skal der indrettes Boliger for unge, enligt stillede Damer, der er ansatte i Kontorer, Modemagasiner o. l. Denne Del af Planen hviler paa det kooperative Princip, som Kvinderne altsaa, om Alt gaar vel, vil være de første herhjemme til at praktisere.
Om alt dette talte Fru Gad i sit Foredrag, og hun sluttede med at sige at Kvindernes Bygning skal bære Udstillingens Mærke, en Løvetandsblomst, over Porten. Man valgte i sin Tid denne Blomst, blot fordi man syntes, at den var af god dekorativ Virkning, men – saaledes sluttede Fru Gad sin Tale – “Alle har villet lægge en symbolsk Betydning deri; nuvel, naar det endelig skal være, lad saa Folk faa Ret! Lad da det danske kvindelige Arbejde til sit Symbol tage den hidtil ringeagtede Løvetand med Blomsten, der danner en Enhed af mange, med Frøet der i selve Luften spredes over hele Landet og ad Aare kommer igen som et utalligt og lysende Foraarsflor!”
Spørger man nu, hvordan Kvinderne vil bære sig ad med at skaffe alle de Penge til Veje, som maa bruges for at gennemføre den smukke, men overordentlig vidtrækkende Tanke – thi Overskuddet fra Udstillingen er kun 10-11,000 Kr. – da har Frk. Sofie Holten i Gaar ved Sammenkomsten i Industriforeningen givet Svaret.
Der er, siger Frk. Holten, 1,200,000 Kvinder i Danmark; af disse er 500,000 imellem 20-60 Aar. Hvis blot en Femtedel af disse Kvinder, altsaa 1000,000 i et Aar giver 25 Øre om Maaneden, saa har vi 300,000 Kr., og det er nok til at begynde med.
Der er i Gaar spredt Hundredtusinder af smaa røde Mærker ud over hele Landet; disse Mærker kan købes for 25 Øre, er Formen for den Nationalsubskription, som nu sættes i Gang, og som tænkes at strække sig over fire Aar – til 11te September 1900.
Frk. Holten sluttede ikke mindre poetisk og fortrøstningsfuldt end Fru Gad: – Vi slutter Kæde, og Enhver, der sér den store Kæde af Kvinder, der bærer Sten til Kvindernes Bygning, vil straks slutte sig til og bære sin Sten med. Og kan det lykkes, da har dem gryende Sol, der stod over Udstillingens Portal, allerede faaet Magt til at kaste sine Straaler ind i de mange Hjem, som Tusinder af Kvinder Landet over daglig værner og hygger om.
– – –
Efter at have hørt saa meget Poesi henkastede vi ikke uden en forlegen Rødmen, et Par prosaisk-praktiske Spørgsmaal til Fru Gad. Vi spurgte blandt andet Fruen, om man havde tænkt paa en bestemt Plads for det Palads, som vil være nødvendig, naar meget skal rummes under ét Tag.
Fru Gad svarede med et af sine henrivende Smil:
– Javist spænder vor Plan meget vidt, men der kan jo altid slaas af paa Fordringerne; vi haaber nu at kunne gennemføre den og at skulle gøre den Skepsis til Skamme, som maaske vil rejse sig – ligesom vi gjorde det ved vor Udstilling i Fjor. Nogen bestemt Plads, har vi endnu ikke udset os, men Bygningen maa ligge centralt, hvis den skal faa den Betydning, som vi haaber. Vi kan faa en Grund paa Kongens Nytorv; Nr. 8 er til Salg; men – hvilken Facade; man kalde jo Huset for Haandklædet, saa smalt er det ud mod Torvet!
– Dog, Grunden finder vi vel nok, og Arkitekten, som skal bygge for os, ogsaa; der har allerede mældt sig adskillige – Hvidt maa Huset være, som Kvinderne Bygger, skinnende hvidt! Aa, De skal se, det bliver smukt!
Vi passiarer videre med den elskværdige Frue, og Talen falden hen paa de Vanskeligheder, der har rejst sig for Planen, og den Modstand, den har fundet i enkelte af Kvindernes egne Krede.
– Saaledes var der, siger Fru Gad, en ældre Dame, som forleden sagde til en af Medindbyderne: – Jeg forstaar ikke, at bedste Fru X, at De vil være med til dette! – De har jo dog saadan en god Mand!
Lad os haabe, at Mændene, ved i de kommende fire Aar at være noget mindre “gode”, end de plejer, maa yde deres – skal vi sige – moralske Støtte til Opførelsen af Kvindernes Hus.
Plutus.
Husmoderens Blad, 1. november 1896. 
Den 15de September var det et Aar siden, at Kvindernes Udstilling lukkedes, og den gav et forholdsvis godt Overskud: ganske nøjagtigt kan dette endnu ikke opgøres, men vi kunne sige omtrent en halv Snes Tusind Kroner.
Det er jo ikke store Sager, — men det var dog formeget til, at vi vilde lade det flyde ud i Sandet. Det blev da besluttet at lade denne Sum være en Begyndelse til en større Indsamling Landet over, saa der kunde skaffes Penge til et Foretagende, der skulde komme alle Landets Kvinder til gode. Vi mente, at dette Maal vilde bedst naas ved Opførelsen af en „Kvindernes Bygning”. Ganske uden Forbilleder ere vi ikke; der findes i Chicago et »Kvindernes Palads» og i London et „Folkets Palads”.
Hvad forstaas da ved en „Kvindernes Bygning”? Ja, derved forstaas et Hus, der han give Husly til meget af, ja snart – sagt til alt, hvad der kan være til Gavn og Glæde for Kvinder. Men hvor stort Huset bliver, hvor godt det bliver, hvormeget det vil komme til at rumme, det beror paa Danmarks Kvinder, paa hvor stor Tilslutning vi faa, hvormegen Hjælp og Støtte vi faa saavel i rede Penge som i gode og kloge Raad. Naar Huset er rejst, ville vi haabe, at mange gode og dygtige Kvinder ville findes til at lede Arbejdet, saa det hele Foretagende maa blive til Ære for Kvinderne og derigennem til Gavn for hele det danske Folk.
Jeg skal fortælle Dem om noget af det, der kan samles indenfor „Kvindernes Bygnings” Mure. Der kan findes Lokalrr til dr bcstaaende kvindelige Foreninger, der behøve megen Plads. Da det jo sikkert vil være af stor Betydning, om der fandtes et Sted, hvor Kvinder, der ere Medlemmer af disse forskellige Foreninger, kunne mødes og drøfte Spørgsmaal af fælles Interesse, kan der findes en stor Sal lil Foredrag og Møder, saavelsom mindre Værelser til almindelige Foreningsmøder, for Foreninger, der have deres bestemte ugentlige eller maanedlige Mødeaften. Ved Siden af dem kan der findes en gratis Læsestue for Arbejdersker, hvor der mulig ogsaa kunde gives fri Undervisning. Saa kan der findes en billig og hyggelig Restaurant, hvor der ved Siden af Lokaler, hvorfra det stærke Køn ikke bliver udelukket, kunde være Værelser, hvor Damer kunde sidde mageligt og ugenert og hvile sig, samtidig med at de indtoge en lettere eller mere solid Forfriskning.
Ved Siden af Lokaler til en Restaurant for hvem der kunde betale, kunde der findes Plads for Foreninger, der skaffe fattige fri Mad. Menneskene, ogsaa Kvinder, skulle jo pleje og uddanne deres Legeme saavelsom deres Aand; der kan derfor ogsaa findes en Gymnastiksal, hvor der foruden Kursus for Damer, der betale, forhaabentlig vil blive givet gratis Undervisning til ubemidlede. I den sidste varme Sommer blev vi alle ofte mindede om, at et Bad er en herlig Ting. Det staar altsaa klart for vor Tanke, at det vilde være tiltalende, om der i Kvindernes Bygning fandtes en Badeanstalt, der dels kunde tilfredsstille mere fordringsfulde Damer, dels tilbyde ganske billige Brusebade. Saaledes ville raske Mennesker kunne bevare Sundheden; for syge Kvinder og Børn kunde der findes Lokaler til gratis Konsultation, forudsat at der findes kvindelige Læger, der ville overtage deres Behandling; og derpaa tvivle vi jo ikke! Og tænk, hvor det maa hjælpe paa de syge, naar Lægen foruden god Behandling skaffer dem Mad, Gymnastik og Bade! Og hvilken Glæde for Lægen!
Der kan saaledes i „Kvindernes Bygning” findes Lejlighed til at skabe en sund Sjæl i et sundt Legeme; der vil ogsaa kunne skaffes Lejlighed til at lette Kvinders Uddannelse til selvstændigt Erhverv og til at skaffe dem de bedst mulige Afsætningsvilkaar for deres Frembringelser. Den store Sal, der skulde benyttes til større Møder og Foredrag, kan f. Eks. tillige benyttes til Udstillinger af forskellig Art i Forbindelse med et Salgsbureau. Denne Afdeling maa forestaas af et Udvalg 9 der kan vejlede Damerne i Valget af det Arbejde, der passer bedst for dem, og som i Øjeblikkel betaler sig bedst. Der var jo en Mulighed for, at der herigennem kunde lykkes al skabe en dansk kvindelig Kunstindustri, for hvilken der kunde skaffes Marked i andre Lande.
For tilfredsstillende at løse en saadan Opgave maatte mulig en „Husfidsforening” eller noget lignende træde til, saaledes som det er sket i Sverig og Norge. Hvor stor Betydning denne Del af „Kvindernes Bygning” vilde kunne have, indses let, naar vi tænke paa, hvormange Kvinder der i vore Dage ønske at forsørge sig selv i Stedet for at falde deres mandlige Paarørende til Byrde. De betræde nu ofte de Stier, som Mændene betragte som deres hævdvundne Enemærke, og derved vække de ofte Mændenes Mishag. Selv om vi nu maaske nok ville hævde den enkeltes Berettigelse til al gaa den Vej, hun lyster, saa maa vi dog ogsaa vedgaa, at Kvinden paa saa mange Maader er knyttet til Hjemmet. Og den, der tror, at de danske Hjem ere en Lykke for Folket, kan kun ønske at forbedre Mulighederne for at Kvinden kan tjene noget uden al forlade Hjemmets fire Vægge. Saa er der Rimelighed for, at Damer, der give Undervisning, og Damer, der have Forretning med kvindelige Brugsgenstande, ville søge at faa Lokaler i vort Hus.
Mange ville maaske mene, al alt dette nærmest vilde komme København og de københavnske Kvinder til gode. Naar vi nu ville tænke paa, hvad Gavn Landets udenbys Kvinder kunne have af Foretagendet, maa vi først huske paa, at Dansk Kvindesamfund har et Oplysningskontor, der, naar først „Kvindernes Bygning” er tagen i Brug, vil have let ved at sende en Forespørgsel til Besvarelse af rette Vedkommende. Naar Landets Kvinder paa denne Maade have faaet de Meddelelser, de Ønske, er det sandsynligt, at de ville komme til København for at gøre Indkøb, skaffe sig Undervisning eller skaffe sig Erhverv herinde. Til Lettelse for dem kan der i „Kvindernes Bygning” findes et billigt Gæstehjem. Hvis de beslutte sig til at slaa sig til Ro i Hovedstaden, kan der for dem saavelsom for Københavnerinderne findes et Hjem, hvor enlige Kvinder har hver sit Værelse, eller mere Plads, hvis de ønske det og kunne betale derfor; fælles for disse smaa Boliger kunde der være Forsamlingslokaler, hvor Damerne kunde modtage Besøg ogsaa af deres mandlige Paarørende og underholde sig med hinanden. Disse Forsamlingslokaler kunde staa i let Forbindelse med Restauranten, hvorfra Damerne kunde faa de Fødemidler, de ikke foretrække selv at sørge for. Belysning og Varme skulde ordnes paa bekvemmeste Maade. Ved alvorligere Sygdomme og navnlig ved smitsomme Sygdomme maa man ty til Hospitalerne; men for lettere Sygdomstilfældes Skyld vil det maaske være heldigt at indrette en lille Sygestue, da Damerne vanskelig vilde kunne faa den nødvendige Pleje i deres egne Værelser.
At der maa fastsættes bestemte Regler for Optagelsen i disse smaa Hjem, og at der maa vaages strengt over, at disse Regler overholdes, er en Selvfølge.
Damerne skulle have deres Tøj vasket, der er jo idethele meget husligt Arbejde, der skal udføres i hele det store Hus; det kunde under kyndig Ledelse godt udføres af unge Piger fra 14 til 20 Aar; her vilde med andre Ord en Tjenestepigeskole være paa sin Plads.
Jeg har nu gjort Dem opmærksom paa mangt og meget, der vil kunne samles under „Kvindernes Bygnings” Tag, og De vil vist indrømme mig, at det vilde være til Fordel for alle Landets Kvinder, om vi fik Bygningen rejst. Kvinderne her i Danmark, d. v. s. over Halvdelen af Landets Befolkning, trænge til Støtte i deres Bestræbelser for at blive dygtige Mennesker, og de kunne ogsaa fortjene Støtte. Hvem er da nærmere til at virke for, at vi faa den Støtte, vi vente os af „Kvindernes Bygning”, end Kvinderne selv? Vi maa saa vidt muligt alle som én yde vor Skærv! For at give det størst mulige Antal Kvinder Lejlighed til at bære Sten til vort Hus, have vi sal en 25 Øres Subskription i Gang. Vi haabe naturligvis, at de Mænd og Kvinder, der kunne, ogsaa ville bære mange Slen; men vi bede indtrængende den, der kun magter al bære en eneste Sten, om ikke at holde sig tilbage; thi vi tro, at der er Velsignelse i den fattige Kvindes Skærv, og desuden behøve vi ikke blot Penge, vi behøve ogsaa gode Raad og kærlige Tanker for al faa vort Værk fuldendt, og dem ejer hver Landets Husmandskone og hver Byens Arbejderske ligesaavel som den rigeste og fornemste iblandt os. Vi bede derfor alle om at skænke til „Kvindernes Bygning”, hvad de formaa.
Det følger af sig selv, al vi, hvis vi ville haabe paa blot nogenlunde at løse vor Opgave, maa henvende os til alle Landets Kvinder om Bistand. Den 15. Septbr. er Aarsdagen for, at Kvindernes Udstilling lukkedes; den Dag have vi fastsat som „Kvindernes Bygnings” Dag, og paa den Dag fremkom vi med vort Opraab.
Der er allerede mange, der elskværdigst har lovel os deres Bistand, og de, der ikke allerede har gjort det, beder jeg om at slutte sig til os. Hvis De f. Eks. vil være Kredsforstander, kan De faa alle nødvendige Oplysninger paa „Kvindernes Bygning”s Kontor, Gothersgade 48, 1; der kan De ogsaa anmelde Deres Bistand, og Papirerne vil da blive Dem tilstillede, saa snart vi kan. Af de Papirer vil De kunne se, hvorledes vi have tænkt os Pengeindsamlingen ordnet, thi Penge maa vi jo først og fremmest samle!
En Kredsforstanders Pligt og Opgave bestaar væsentligst i at indse Ønskeligheden af en saadan Bygnings Opførelse og at tale godt om Planen! Vil saa nogen give hende et Bidrag til Bygningen, eller tegne sig for el Bidrag, saa tager hun derimod mod behørig Kvittering. Blanketten hertil saavelsom Lister til Bidragydernes Navne vil hun faa fra Kontoret. I København ville Bidragene blive opkrævede fra Kontoret, hvortil Listerne indsendes. Udenfor København ere vi nødte til at bede den Kredsforstander, der har faaet Løfte om Bidrag, om ogsaa at indsamle Pengene og indsende dem, — men de nærmere Oplysninger herom faas fra Kontoret, som jeg allerede har sagt Dem.
Det er selvfølgelig ikke Meningen, at De skal presse nogen til at give Bidrag. Men vilde ikke „Kvindernes Bygning” danne et passende Emne for en lille, lun Passiar? Tanken om vort Hus vil vist ikke sætte noget Sind i nogen skadelig Bevægelse; derimod vil mangen en maaske senere af og til beskæftige sig med denne Tanke og med roligt Velbehag udmale sig, hvor smuk Kvindernes Bygning kan blive, og hvormegen Gavn den kan stifte. Og saa vil han eller hun maaske senere, naar Tid og Lejlighed gives, selv yde sit Bidrag og opfordre andre dertil, — men i hvert Fald vil man kunne lære, at der forhaabentlig om nogle faa Aar midt i København vil ligge en „Kvindernes Bygning”, som enhver kender, og hvor enhver Kvinde, der trænger til Raad eller Støtte af nogen Art, kan henvende sig, og hvorfra hun forhaabentlig ikke vil behøve at gaa helt uhjulpen bort.
Hvis De vil spørge mig, om De ved at virke for denne Sag vil kunne gøre dem Haab om tillige at virke for Deres egen Sag, — saa maa jeg svare: „Det er meget muligt”; I hvert Fald vil De derved oplæres til at virke for en fælles Sag, oplæres lil at slutte Dem sammen til gensidig Støtte, og det kan De faa Brug for, før De tænker paa det. De vil kunne gaa hen i K. B. i deres Fritid under deres Uddannelse, De kan bo der i Deres Uddannelstid, og naar De senere kommer paa Besøg til København, kan De ogsaa bo der. Og naar Deres Søster eller Datter skal søge Uddannelse eller skal arbejde herinde, saa kan De sende hende til København med den beroligende Følelse, al den unge Pige kan komme til at bo i et godt og hyggeligt Hjem.
Hvis Bygningen bliver rejst, og hvis Lokalerne blive lejede ud, vil der komme et Overskud, men hvorledes det kan anvendes, ville vi foreløbig ikke tænke paa, for at det ikke skal gaa os som Konen med Æggene! Lad os foreløbig slutte os sammen om Arbejdet for at faa vort Hus rejst – Arbejde for en fælles Sag er aldrig spildt! Kom hver især, og bær Sten Lil vort Hus!
Husmoderens Blad, 22. november 1896. 
Vi er ofte fra forskellige Sider blevne anmodede om at fortælle vore Læsere lidt om Kvindernes Bygning og om de Damer, der har med den at gøre. Og da vi altid gerne vil imødekomme ethvert billigt Ønske, saa begynder vi i Dag med at bringe Billedet af Forfatterinden Fru Emma Gad, Medlem af Bestyrelsen og fungerende Formand for Foretagendet, eller maaske rettere repræsentativ Formand. Om selve Foretagendet er de af vore Læsere, der ikke kendte det i Forvejen, blevne oplyste gennem Fru Norries Artikel, der fornylig stod i Bladet. Vi vil endnu kun tilføje, at vi, saasnart det er bleven os muligt at skaffe Afbildninger af Womens Palace i Chicago og Peoples Palace i London, der er Forbilleder for den Bygning, Kvinderne tænker at rejse, vil bringe disse frem i Bladet og tillige skrive nogle vejledende og oplysende Bemærkninger angaaende saavel Forbillederne som den Bygning, vort Land skal eje Tillige har vi i Sinde her i Bladet at bringe en Serie Porlrælter med biografiske Oplysninger af alle de Damer,
der er knyttede til Foretagendet, saafremt da disse Damer vil stille sig venligt til denne Tanke og velvilligt vil overlade os deres Portrætter og give os de nødvendige Oplysninger.
Vi tror, og vi har ogsaa Beviser derfor, at vort Portrætgalleri glæder og interesserer Læserne, og vi vil derfor ikke sky hverken Anstrængelser eller Udgifter for at gøre dette saa fyldigt som muligt. Det vilde være os kært, om Kvinder rundt i Landet i saa Henseende vilde give os et Vink, naar der er en eller anden i deres Kreds velkendt Personlighed, hvis Livsgærning de kunde ønske skulde være kendt ogsaa i videre Kredse. Vi skal nok tage et saadant Vink til Følge og takker paa Forhaand derfor.
Red.
Fru Emma Gad er født i København 1852. Hendes Forældre var Grosserer P. A. Halkier og Hustru Sophie, født Munch, en Slægtning af den norske Digter A. Munch. Fru Gad er et ægte Københavnerbarn, i Besiddelse af et spillende Lune, en rolig, overlegen og behersket Selskabstone, der gør, at hun altid formaar at være forekommende og elskværdig mod enhver, hun faar noget at gøre med. Opvokset i et velhavende og dannet Hjem, tilhørende Hovedstadens højere Bourgeoisie, har hun nydt en fortrinlig Opdragelse, og hun bevæger sig med samme Ro og Lethed i de højeste Kredse som i sin egen Stue, vant som hun i al sin Tid har været til at deltage i det mondaine Selskabsliv.
Tyve Aar gammel ægtede hun nuværende Kommandør Urban Gad, og med ham drog hun en Tid fra det larmende Hovedstadsliv med alle dets flygtige Glæder til den lille By Korsør. Hendes Mand førte nemlig nogle Aar Postdamperen mellem Korsør og Nyborg. Hernede i den lille, stille By, hvor hun havde mere end Tid nok til at læse og studere, baade Mennesker og Bøger, vaagnede hendes Trang til at skrive. Sagtens har Fru Gad vel som de fleste skrevet en hel Del, før hun har vovet sig frem for Lyset med det; men da hun kom, blev hun saa ogsaa til Gengæld straks Publikums Kælebarn.
Hendes første Stykke „Et Aftenbesøg” fremkom 1886 og opførtes paa det kgl. Theater. Det Stykke, der dog er bedst kendt og gouteret af Publikum, er „Et Sølvbryllup”, der spilledes 1890 paa Dagmartheatret og vistnok senere er spillet overalt i Danmark, og overalt har det gjort Lykke som her. »Et Sølvbryllup” slog Fru Gads Succes som Forfalterinde fast. Vi vil ikke her skrive en kritisk Afhandling over Fru Gads Produktion, altsaa heller ikke dvæle ved de enkelte Stykker og deres forskellige Værd, vi vil blot bemærke, al Fru Gad har skrevet en halv Snes dramatiske Arbejder, og at ethvert Arbejde fra hendes Haand i Reglen straks spilledes paa det kgl. Theater. Desuden har hun oversat ble a. „Madame Sans Géne” og skrevet et Ulal af Bagateller for at glæde og more sine Venner og dem, som beder hende derom. Hun er altid villig til at gøre Folk en Tjeneste, aldrig gnaven eller tvær og synes at have Tid til alt, endogsaa til al pynte sit Hjem med de smukkeste og sindrigste Opfindelser, man kan tænke sig. Og hun forstaar al sætte Haandværkerne i Arbejde paa en genial Maade; man skulde næsten tro, hun kunde indprente dem Aand af sin Aand, saaledes kan hun faa sine Ideer udførte. Man behøver kun at se hendes Stue med de stilfulde Møbler, alle efter egen Tegning, og hele det hyggelige Interiør; men ikke mindst
bidrager Husfruen selv til Hjemmels Hygge som hun sidder i livlig Passiar og ligesaa livligt arbejdende paa et Broderi til en eller anden Pude eller Stol. Man forstaar, at hun kan skrive Skuespil! Foruden at skrive er Fru Gad altsaa Husfrue, Hustru og Moder. Hun har to Sønner, og hun lever i et lykkeligt Ægteskab med sin Mand. Man faar ogsaa det bestemte Indtryk, at i Hjemmets indre Anliggender er hun den ledende og styrende Haand og ved Besked med alt, sørger for alt. Fru Gad er Medlem i Bestyrelsen af „Kvindelig Læseforening” og hun var som bekendt den meget afholdte og repræsentative Vicepræsident for »Kvindernes Udstilling« 1895. Nu staar hun som den repræsentative Formand for »Kvindernes Bygning”, og vi vil med hende haabe, at ret mange vil interessere sig for Foretagendet, saa det kan vokse og engang blive et Udtryk for Kvindernes Enighed, som jo hidtil ikke har været stor.
Bornholms Tidende, 10. april, 1897.
Forleden Fredag Aften var “Kvindelig Læseforening”s store Sal i Kjøbenhavn fyldt til sidste Plads for at høre Fru Emma Gad tale om Kvindernes store Fremtidsplaner. Kun Skade, at ikke alle Kvinder Landet over, der interesserer sig for Kvindernes Bygning, kunde være til Stede, thi vi synes ikke nogen Sinde at have hørt et saa smukt og interessant Foredrag.
Fru Gad begyndte med en Udtalelse om sine personlige Erfaringer under Arbejdet ved Kvindernes Udstilling. Hun fortalte beskedent og kort, hvorledes hun før den Tid havde levet som et Menneske i Hjemmet og i Selskabslivet, havde været fremmed for Samfundsopgaver; men ved at blive tvungen ind i disse havde hun faaet Øjnene op for den store Glæde, der laa i at gjøre et Arbejde i Fællesskab til Gavn for det store og hele og tage Del i Kvindernes Kamp for bedre og lykkeligere Kaar for de mange.
Under sit Arbejde her mødte hun stadig ny kvindelige Personligheder med faglig Dygtighed, Kvinder med store Kundskaber, der allerede havde begyndt et stort Samfundsarbejde, hvem hun maatte se op til. Selv kom hun derved til at erfare, at ogsaa hun sad inde med Kræfter, der kunde være til Nytte for de mindre heldigt stillede Søstre i Samfundet.
LÆS HELE ARTIKLEN
Flere andre Damer deltog i Diskussionen, og ale vare enige om, at det var heldigt at tage fat straks. Indsamlingen til Bygningen vilde sikkert ikke kølnes derved.
Mine ærede Læserinder i By og paa Land dele sikkert vor Mening.
Johanne Meyer.
Alle bestyrelsens medlemmer arbejdede på indsamling af midler til Kvindernes Bygning og informationerne fra Charlotte Norrie blev bragt i Kvinde og Samfund nr. 7, 1897.
Tilskueren, november 1897.
Kvindernes Bygning.
EFTER af den i 1895 afholdte „Kvindernes Udstilling” var afsluttet og havde vist baade Fortrin og Mangler ved den nuværende kvindelige Deltagelse i Udviklingen, besluttede de ledende ved Udstillingen at gaa videre ad den betraadle Vej ved i en Bygning, der agtes grundet som en selvejende Institution, at faa et et nyt og blivende Centrum for den kvindelige Virken. Foruden de nødvendige Kontorer, skal denne „Kvindernes Bygning” indeholde en Forsamlings- og Foredragssal, der, benyttet som Udstillingslokale kan virke til Stolte for Hustlid og Industri, en gratis Læsestue for Arbejdersker, en Restaurant, uden Drikkepenge, et Gæstehjem for Kvinder fra Provinsen, tidssvarende Bade- og Gymnastiklokaler, der tillige kan benyttes som Klinik med kvindelige Læger og desuden saa mange Smaaboliger som muligt for enligstillede Lærerinder, kvindelige Kommis’er og lignende.
LÆS HELE ARTIKLEN
EMMA GAD
Adresseavisen, 14. januar 1898.
Bestyrelsen for Institutionen “Kvindernes Bygning” havde i Aftes indbudt til et Møde angaaende Oprettelsen af en Forening for Kontoristinder med tilhørende Sygekasse, gratis Landophold for Rekonvalejcenter m. v. Fru Louise Hansen afgav først Beretning om “Kvindernes Bygning”. Der var i Bidrag indkommet 53,009 Kr. og ca. 1000 Kr. i Gaver. Udgifterne havde andraget 9787 Kr.
Fru Emma Gad fremlagde derefter Planen for den ny Forening. Hun mindede om, at Ideen til Opførelsen af en Kvindernes Bygning var fremkommen efter Udstillingen i 1895. Man havde troet, at det vilde gaa hurtigt og let med at skaffe de mange Penge. Men det havde vist sig, at der skulde meget til for at faa Bygningen reist, som den var tænkt. Ved fra 1ste Februar at stifte Kontoristindernes Forening begyndte man imidlertid den oprindelige Forenings praktiske Virksomhed. Hun henviste til den store Fremgang, den i 1857 af afdøde Dr. Brandes stiftede Hjælpeforening for Syersker havde havt.
Den ny Forening, som var døbt “Hegnet”, vilde foruden de ovenfor omtalte Formaal særlig stille sig for Øje at skabe et Hjem for Kontoristinder, der ikke havde Familie her i Byen. Foreløbig skulde Kontorlokalerne i Gothersgade benyttes hertil.
Efterat Navnene paa de af Foreningen engagerede Læger og Lovene var oplæste, tegnede straks endel unge Damer sig som Medlemmer af Foreningen.
Kvinden og Samfundet, 1899 05.
Meddelelser fra Kvindernes Bygning
Den 25. April afholdt „Kvindernes Bygning” sit aarlige ordinære Repræsentantskabsmøde.
Den vigtigste Begivenhed ved dette bestod i Fremlæggelsen af Regnskabet for Lotteriets Afholdelse. Dette fremviste et Overskud paa lidt over Kr. 11.200, et Resultat, der naturligvis hilstes med den største Tilfredshed.
Frøken Sofie Holten meddelte Resultatet af det Arbejde, som i Vinterens Løb var udført af det ved det sidste Repræsentantskabsmøde nedsatte Tid valg til Undersøgelse af Betimeligheden af allerede nu at paabegynde Kvindernes Bygnings Virksomhed i lejede Lokaler med tilhørende Restaurant. To Betænkninger i saa Henseende oplæstes, den ene skrevet af Formanden Frøken Holten, den anden af Frøken Anne Bruun. Det viste sig, at de Lokaler, der i Vinterens Løb havde været til at faa, ikke havde vist sig formaalstjenlige.
Det vedtoges enstemmigt, at Kvindernes Bygning slutter sig til den nystiftede Institution „Dansk Kvinderaad”. Som Delegerede hertil valgtes Fru Nanna Liebmann og Fru Emma Gad.
LÆS HELE ARTIKLEN
Husmoderens Blad, 23. april 1899.
Som et Bevis paa den Interesse, hvormed Foretagendet “Kvindernes Bygning” omfattes i vide Kredse, kan det anføres, at Hr. Sæbefabrikant Valdemar Smith har gjort Besyrelsen det smukke Tilbud at afgive 2 Øre for hver 1 Pds Æske og 5 Øre for hver 2 Pds. Æske af hans bekendte gode Cocos Marseillesæbe samt 2 Øre for hvert Stykke af Fabrikens to bedste Sorter Haandsæbe til “Kvindernes Bygning”. I hvert Æske og i hvert Omslag til Haandsæben vil der findes en Seddel paa hvilken er trykt:
Ved Indsendelsen af denne Seddel til Kvindernes Bygnings Kontor, Gothersgade 48, indrømmes to (henholdsvis fem) Øre til “Kvindernes Bygning”. Det maa gode Idé, som Hr. Fabrikant Vald. Smith her har haft, maa finde den rette Paaskønnelse, saa at mange Husmødre for Fremtiden ville benytte Fabrikens gode Sæber og derved samtidig give deres Bidrag til en Institution, som med Tiden vil komme saa mange Kvinder til Gode.
Kvinden og Samfundet, 1899 06.
I de sidste “Meddelelser fra Kvindernes Bygning”
Bemærkninger, skønt jeg har fundet mig foranlediget til at udtræde saavel af Bestyrelsen som af Repræsentantskabet for Kvindernes Bygning.
Paa Repræsentantskabsmødet den 12. Oktober f. A. drøftedes Tanken om snarest mulig at aabne en Restaurant for Kvinder, og i Forbindelse hermed toges det under Overvejelse at leje Lokaler i Fællesskab med andre Kvindeforeninger. Der nedsattes, med alle Stemmer mod én, et kombineret Udvalg med den Opgave i Løbet af Vinteren at samle Oplysninger og udarbejde Planer, som til Foraaret kunde forelægges Repræsentantskabet. (Se Kv. og S. 1898 Side 178.)
Der fremkom i Vinterens Løb et Forslag fra 2 af Udvalgets Medlemmer, men Udvalget nægtede at foranledige Repræsentantskabet sammenkaldt, skønt det hastede med Afgørelsen.
Naar det nu i sidste Hæfte af Kv. og S. siges, at „det viste sig, at de Lokaler, der i Vinterens Løb havde været til at faa, ikke havde vist sig formaalstjenlige,” – saa skal jeg tillade mig at oplyse, at Udvalget end ikke havde gjort sig den Ulejlighed at bese Lokalerne.
Charlotte Norrie, f. Harbou.
Husmoderens Blad, 13. november 1899.
For at forøge den til Opførelse af »Kvindernes Bygning« nødvendige Kapital, har Bestyrelsen med Fru Nanna Liebmann i Spidsen, med Justitsministerens Tilladelse j paataget sig det store og vanskelige Arbejde i indeværende Maaned at, afholde et Lotteri, som tegner til at ville blive en Succes. Ordningen. er sket under Samvirken med Fagfolk efter det almindelige, hertillands brugte System, og Gevinsterne, der vil beløbe sig til en samlet Værdi af 10,000 Kr., er for en Del indkommet ved Gaver, hvoraf mange meget værdifulde, f. Eks. Malerier og Skulpturer af vore bedste Kunstnerinder, Porcellæn fra Bing og Grøndahl, Sølvtøj fra Søstrene Benzen I m. m. Desuden er der indkommet en Mængde smukke Haandarbejder og Kunstindustrigenstande, hvis Antal imidlertid haabes betydelig forøget i den nærmeste Fremtid, idet der stadig kan indsendes Gaver til Komiteen eller til Kontoret, Gothersgade 48. Listen over Damernes Navne fandtes i sidste Nr. Hvad der maatte mangle i Antallet af Gevinster, suppleres ved
Indkøb, der forestaas af et kunstforstandigtj Udvalg. Foreløbig har Firmaer som d’ Hrr. Winkel & Magnussen, Kunsthandler Kleis, Magasin du Nord, Kjøng Fabrik, Pamperins Linnedvarelager, Thehandler David Metz o. s. v. stillet sig særdeles imødekommende, og i det hele taget har man ved denne Lejlighed hos Handelsstanden mødt den Hjælpsomhed og Offervillighed, som aldrig fornægter sig i vor By, naar det gælder støtte en god Sag.
De mindste Gevinster kommer til at] bestaa af en til Øjemedet forfærdiget Daase, fyldt, med fin The, dernæst Bomuldstøjer, Dækketøj, Bøgers Noder o. s. v. Lodsedlerne, hvis Pris er 2 Kr., ere at faa tilkøbs hos alle Landets Forhandlere af Foreningen »Fremtidens« Lotterisedler, samt paa Kontoret (Gotherggade 48) og hos Komiteen. Da der falder s en Gevinst hver tredje Seddel, risikeres der ikke meget ved at købe dem, særlig da Trækningen falder den 30. Novbr., altsaa paa et Tidspunkt, hvor man begynder at tænke paa Julegaver, hvortil mange af Gevinsterne vil egne sig fortrinligt. Før Trækningen vil der blive foranstaltet en Udstilling af Genstandene, sandsynligvis i den nyopførte Hjørneejendom ved Rundetaarn, og da Bestyrelsen ved Ordningen af denne Udstilling har sikret sig kunstnerisk Assistance af Frøken Sofie Holten og Fru Suzette Holten f. Skovgaard, haaber man, at de 10,000 Lodsedler hurtig vil blive afsatte, og at Institutionen »Kvindernes Bygning« dermed vil være rykket, et
godt Skridt fremad mod Fuldbyrdelsen af sin samfundsnyttige Opgave.
Kvinden og Samfundet, 1900 19.
Kvindernes Bygning
Da vi nu ikke længere faar Meddelelser om Kvindernes Bygning i vores Blad, men dog interesserer os for, hvordan det gaar, – vi har jo ogsaa en Repræsentant i Foreningen – saa vil jeg nu fortælle Dem lidt derom.
Vi var i Gaar til Repræsentantskabs-Møde i Foreningens Kontor, Dagsordenen, var: Indsamlingens Afslutning, Drøftelse af fremtidige Forhold og Fremlæggelse af Regnskabet. Det bekendtgjordes, at i September i Aar skulde den Indsamling, der nu har varet i 4 Aar, afsluttes; Resultatet har været c. 70,000 Kr. Netto, der har kostet 17,000 Kr. at indsamle. Da Kontingentet kun har været 25 Øre, har det selvfølgelig kostet meget at indsamle.
For 4 Aar siden – da Sagen begyndtes – havde man haabet at faa 300,000 Kr. ind, men det var jo kun en Fugl paa Taget, nu staar, man med 70,000 i Haanden, og efter Ordsproget er det bedre at have én Fugl i Haanden end ti paa Taget.
LÆS HELE ARTIKLEN
Kvinden og Samfundet, 1900 51.
Kvindernes Bygning
Ved et offentlig indvarslet Møde, afholdt den 13. Decbr., hvortil alle Bidragydere vare indbudne, fremkom, foruden en Tak til de Ydende, følgende Redegørelse fra Bestyrelsen:
Den fireaarige Indsamling, der sattes i Gang i September 1896, er nu afsluttet og har omtrentlig givet følgende Resultat: København 36,000, Provinserne 18,000, et Lotteri 11,000, en Sportsfest 1.300, en Orchideeudstilling 850, to Concerter 300, Salg af Porcellainsplatter 2,800 Kr.
LÆS HELE ARTIKLEN
Imidlertid har Bestyrelsen, for stadlig at være underrettet om de forhaandenværende Byggeforhold og om muligt besejre deres Vanskeligheder, nedsat et planlæggende Udvalg bestaaende af syv af Repræsentantskabets Damer, og Foretagendets juridiske konsulent, samt en senere tilkaldt bygmester.
Kapitalen, der er anbragte i solide Pengeinstitutioner, administreres af den af Repræsentantskabet valgte Bestyrelse.
Regnskabet vil, naar det er revideret, blive fremlagt til Eftersyn for Bidragyderne paa Kontoret, Pilestræde 19, 1. Sal.
Der vedtoges paa Mødet ikke at skyde Byggeforetagendet ud til en vis Fremtid.
Kvinden og Samfundet, 1901 01.
Af: Emma Gad
Den stærke Strømning af aandeligt Liv, den lykkelige Forening af nye Ideer og deres praktiske Iværksættelse, som over hele Linien karaktiserede Halvfjerserne, har ogsaa for Kvindernes Vedkommende sat varige Spor paa mange Maader, bl. a. ved Grundelsen af to saa betydningsfulde Institutioner som Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening, der begge i høj Grad har bidraget til at fremhjælpe danske Kvinders Samvirken og fyldigere Deltagelse i Livet. Det synes, som saadanne Bølgeslag af aandeligt Røre kommer periodevis. Firserne bragte intet væsentligt nyt, man arbejdede paa at fæstne og udvide de nystiftede Foreninger og faa fast Grund under Fødderne, men i Halvfemserne har Udviklingen atter taget Fart med Kvindernes Udstilling i 1895 som Udgangspunkt. Trods de Fejltagelser og Mangler, der ganske naturligt maatte klæbe ved et saadant Førsteforsøg uden nogensomhelst støttende Erfaring, blev der alligevel udrettet saa mærkeligt meget ved denne Udstilling. Ideer vaagnede, Forhaabninger vaktes til Live og Kræfter blev satte i Bevægelse ved dette stærkt sammensluttende Arbejde, hvori man var nødt til at glemme afvigende Meninger for at tilvejebringe det bedst mulige Resultat. Og Resultatet blev varigt og betydningsfuldt. Det betød mindre, at de Enkelte, ved at fremvise dygtigt Arbejde, maaske kom noget mere paa den grønne Gren end tidligere, det vigtige var, at alle blev dragne ind under samme Formaal, idet man, for at fortsætte det praktiske Samarbejde, blev enig om at stræbe hen mod at faa rejst et Hus i Byens Midte, der skulde danne et Knudepunkt til fælles Afstivning og Støtte i Henseende til Livserhverv og Uddannelse. En fireaarig Indsamling blev sat i Gang med dette Formaal for Øje; denne er nu afsluttet i dens dengang vedtagne Form og har indbragt omkring 75,000 Kr. som roligt maa formere sig ved Renter og eventuelle Gaver, indtil det Øjeblik kommer, hvor Forholdene synes gunstige for Bygningens Opførelse.
Aarhus Amtstidende, 15. juni 1901.
aabnedes i Gaar Kl. 3 i Handels- og Kontoristforeningens Sal af Formanden, Fru Jutta Møller, der bød
Velkommen og udtalte, at i Dag skulde der holdes en Glædes- og Festdag, og i Morgen Arbejdsdag. Hun bad Forsamlingen synge: „I alle de Riger og Lande“ og gav derefter Ordet til Kommandørinde Fru Emma Gad, der i et interessant Foredrag gav Meddelelse om den i Vinter stiftede Kunstflidsforening og Kvindernes Bygning.
Det var først, sagde hun, ved Kvindernes Udstilling i 1895, at der kom Fart og Fremgang i Sagen. De, der før havde haft forskjellige Meninger om mangt og meget, sluttede sig nu sammen med det fælles Formaal for Øje at faa et Hus rejst for Foreningen. Det var et stort Arbejde, man her foretog sig, og man begyndte smaat. Man skal jo krybe, til man lærer at gaa.
Ude i Hegnet lejedes Handels- og Kontoristforeningens Lokaler for Formiddagen, medens denne Forening selv samledes her om Aftenen, akkurat som Madamen i „Store Bededagsaften“, der lejede Værelset ud til en Bager om Dagen og en Sy pige om Natten.
I Sverig og Norge har den samme Sag haft en lettere Skæbne og hurtigere Fremgang, idet Interessen er langt større der. Alle vil øve Kunstflid fra de smaa i Samfundet til de store.
I Stockholm er der en meget udbredt Forening, der har en Omsætning af producerede Varer af over 200,000 Kr. I disse Foreninger øves mange Slags smukke Arbejder. Foreligger der end færre af disse her, har man dog noget at begynde med, saaledes Amagersyning, Hedebosyning, Falstringsyning, Kunstvævning, Kunstbrodering osv., og til Støtte for Sagen er oprettet et Lotteri med 10,000 Lodder a 2 Kr.
Der er oprettet en Væver- og Broderskole samt en Snedkerskole. Her kan unge Kvinder gaa hen og selv reparere fine Stilkerier og andre Smaagjenstande i Stedet for, at disse skal ligge hen i en Krog og vente paa Snedkeren, der aldrig kommer.
Der afholdes et fire Maaneders Feriekursus for unge Piger med fri Rejse, Ophold og Undervisning. Disse
Piger vises saa i Fritiden om til Kjøbenhavns vigtigste Seværdigheder, og man søger saaledes en lykkelig Blanding af Arbejde og Fornøjelse, og saaledes vil man fremdeles fortsætte Aar efter Aar. Sagen kan navnlig haabes fremmet ved godt Udsalg.
Gode Tegninger er en Nødvendighed for Foreningen; men her er mange Kunstnere kommen til Hjælp ved at yde gratis Bidrag.
En fireaarig Indsamling til et eget Hus indbragte 75,000 Kr., 18,000 fra Landet og Resten fra Kjøbenhavn.
Taleren sluttede med de samme begejstrede og poetiske Ord, hvormed hun en Gang for fem Aar siden har sluttet en Tale, idet hun udtalte: Kvindernes Udstilling, den første i Europa, blev trods alle Vanskeligheder ført igjennem og fulgtes af Held. Lad os da haabe, at ogsaa Kvindernes Bygning vil blive
rejst, og bære sin Løvetandsblomst. Det var Udstillingens Mærke. Da Løvetanden valgtes dertil, var næppe nogen anden Tanke forbunden dermed, end at Blomsten var af god dekorativ Virkning, men man har absolut villet lægge en symbolsk Betydning deri. Nuvel, lad saa være! Lad da det danske kvindelige Samarbejde til Symbol vælge den saa længe ringeagtede Løvetand med Roden, der har en Nytteværdi, med Blomsten, der danner en Enhed af de mange, med Frøet, der i selve Luften spredes over det ganske Land og ad Aare kommer igjen som et utalligt og lysende Foraarsflor. — (Livlige Haandklap.)
Efter Sangen: „Der er et yndigt Land“ traadte Højskoleforstander Helge Hostrup frem og udtalte bl. a.: Det har været almindeligt i Selskab, ved Dans og lignende, at en Herre udbragte Damernes Skaal. Vi kjender disse Taler: Hvis vi ikke havde Kvinden, var der intet ved Dansen — intet ved Livet. Ligesom vore ældre Digtere vil danne Typer, saaledes bliver her „Kvinden“ et Almenvæsen. Man kan udbringe en Skaal for Skræderne, Skomagerne, Snedkerne osv., men ikke for Mændene. Naar Studenterne udbringer en Skaal for Ungdommen, menes Studenterne, og naar Højskolekarlen udbringer en Skaal for Ungdommen, menes Højskolekarlene. Jeg vil hermed slaa fast, at Kvinden ikke er en Type, men en Personlighed. I gamle Dage talte Kvinden ikke med. Vi husker jo nok alle, at Holberg en Gang kom ind til et Par jævne Folk og kom i Samtale med Manden; men da Disputten blev noget varm, tog Konen, der sad og spandt, Ordet, hvorfor Holberg, saa frifindet han end var, udbrød: „Jeg tror saagu Rokkehovedet ogsaa vil tale med!“ Kvinden er bleven sammenlignet med Blomsten, og derom er der talt saa tit, og man har sunget saa tit: „Sparsomt i Norden“ … osv., at man næsten har slaaet fast, at Kvinden var den yndige, smilende, duftende, der kun skulde sidde stille hen og vente paa en Mand, der intet var værd. Dette Ideal er ikke stort; men jeg ser jo nok, der ligger et poetisk Slør derover. I vore Tider er meget af det gamle gaaet sin Vej og noget nyt traadt i Stedet. Saaledes er den bløde Poesi afløst af den drabelige Mandighed. Kvindesagen vil frem til sin Ret. Man indvender, at Kvinden kun er paa sin Plads som Husmoder. Taleren mente, at i et Tilfælde kunde det være rigtigt, men i et andet galt, ligesom blandt Mændene Petersen i et Tilfælde kunde være god som Fader, men Sørensen bedre som Urtekræmmer. Nej, Kvinden har sin Ligeberettigelse med Manden. (Stærkt Bifald.)
Derefter holdtes Diskussion, hvoriflere af de tilstedeværende Damer deltog for hver især at hævde Kvindens Emancipation. Salen var propfuld.
Kl. 7 holdt Fællesspisning, under hvilken der holdtes Taler og udbragtes Skaaler af Formanden for den samlede Forening, Formanden for Foreningen her, Fru Laursen, Frøken Anna Brun, Fru Berg Nielsen, Redaktør Sabroe, Forstander Hostrup, Folketingsmand Svend Høgsbro, Redaktør Laursen o. fl. Stemningen var frejdig og munter og i stadig Stigning, lige til Fru Laursen hævede Bordet.
Aarhus Stiftstidende, 15. juli 1901.
“Dansk Kvindesamfund”s aarlige Delegeretmøde begyndte i Gaar i Handels- og Kontoristforeningens Festsal.
Formanden Fru Jutta Møller bød Velkommen med Tak for den store Tilslutning, og efter at man havde sunget: „I alle de Riger og Lande“, gaves Ordet til Forfatterinden, Fru Kommandørinde Emma Gad. Foredragsholderen vilde tale om den i Vinter stiftede Kunstflidsforening.
Stærke aandelige Rørelser, som Kvindesagen kommer periodevis. I Halvfjerdserne stiftedes: „Dansk Kvindesamfund“ og „Kvindelig Læseforening“. Firserne derimod bragte intet væsentligt nyt. Man fæstnede og udviklede det paabegyndte. Men i Halvfemserne tog Udviklingen igjen Fart. I 1895 holdtes „Kvindernes Udstilling“, hvis Resultat blev meget betydningsfuldt for Fremtiden, idet alle samfundsinteresserede Kvinder bleve dragne ind under et fælles Formaal, da man blev enig om at faa bygget eget Hus i Hovedstaden.
En fireaarig Indsamling indbragte 75,000 Kr. (18,000 Kr. fra Landet og Resten fra Kjøbenhavn). Men da denne Sum under de nuværende dyre Byggeforhold ikke ansaas for tilstrækkelig, lod man foreløbig Kapitalen ligge hen og trække Renter.
Imidlertid har man arbejdet videre. Resultatet foreligger i to Institutioner. Den nu treaarige Handels- og Kontoristforening „Hegnet“ og „Damernes Kunstflidsforening“. Disse Foreninger, hvortil der havde vist sig at være stor Trang, vare startede omtrent samtidig.
De vare under en Centralledelse og havde fælles Lokaler, men da „Handels- og Kontoristforeningen“ brugte disse om Aftenen og Kunstflidsforeningen om Dagen, kunde det jo nok gaa ligesom med Mme. Krøger i „Store Bededagsaften“, der lejede det samme Værelse ud til to.
Disse Foreninger laa bekvemt og var til stor Nytte baade for Kjøbenhavns Damer og for tilrejsende, og Foreningerne, der nu havde et Medlemsantal af 8 à 900, vilde blive til Vækst og Fremgang for den danske Kvindehusflid og Industri.
I disse Retninger har vi hidtil staaet meget tilbage for vore Nabolande. I Stockholm havde der i mange Aar været en Forening under Navnet Handarbetats vänner, og i Lund en lignende Forening med tilhørende Kunstvæverskole og Lotteri. I Christiania findes der en stor „Norsk Husflidsforening“. Sagen var, at man i Sverig og Norge har et rigt Materiale af Almuemønstre til Kunst-Vævning og Broderi, og saa er det i Sverig ikke alene en Folkesag, men Interessen gaar højere op i Samfundets øverste Lag.
Dette savnes i høj Grad hos os. Fraset Velgjørenheden forstaas det ikke her tilstrækkeligt i den fornemme Dameverden, at Samfundsinteresser er en Pligt og en Glæde.
Og dog har for Kunstvævning og Brodering Motiver nok i vor Hedebosyning, Amager- og Falstersyning samt den skjønne Hvidsøm. Herom bør der værnes og med Tiden haaber man at henlede fremmedes Opmærksomhed derpaa.
Kunstflidsskolen omfatter Kunstbrodering og Hvidsøm samt Kunstsnedkeri og Trædekoration. Dertil er knyttet et Lotteri, som man har været saa heldig at faa Koncession paa, og hvorved man haaber at kunne opretholde Væve- og Broderiskolen og Snedkerskolen, af hvilke navnlig den første har haft stor Tilgang af Elever.
I Snedkerskolen har man tænkt sig, at Eleverne bl. a. kunde uddannes til at kunne udføre Reparationsarbejder omkring i Familier ved Ophængning af Skilderier, Gardiner etc. under Flytning. Ogsaa for dem, der ikke vilde bruge det til Erhverv, vil det være til Nytte, da de som Husfruer vilde kunne hjælpe med til det daglige Erhverv i Hjemmet med smaa Indtægter.
Desuden kan man ved at skabe smukke Bierhverv føre Strømmen fra det overfyldte Kontorerhverv, hvis Udbytte ofte blot er til Klæder og Lommepenge, hen til Udøvelsen af kunstnerisk værdifuldt Haandgjerningsarbejde. Saa længe Arbejdet kun værdsættes efter Lommepengebehov, kan der ikke tilvejebringes en faglig Samvirken indenfor de kvindelige Erhvervsgrene.
Skjønt Foreningen er saa ung, har den allerede begyndt Frikursus i Hedebosyning og i Kunstvævning. Til disse Kursus har man indbudt unge Piger, ikke alene fra Provinsen, men ogsaa fra Jylland og Sønderjylland ere de komne til os. De faa alt gratis, ligesom de faa alle Kjøbenhavns Seværdigheder at se.
Disse Kursus er det Meningen at fortsætte hver Sommer. Det har mødt megen Sympathi og vakt stor Arbejdslyst hos de indbudte, som vender tilbage til deres Hjem med rige Indtryk af national Kultur, gjæstfri Venlighed og forøget Sands for Skjønhed i Arbejdet.
Vanskelighederne ved at starte Skolen vare store. Til en Begyndelse sendte man et Opraab ud til 1000 Kvinder. Fra Kjøbenhavn fik man 4000 Kr., og dels herved, dels ved Kontingentet er man bleven bragt ud over de første Vanskeligheder. Først har man maattet sikre sig kunstnerisk Assistance til Tegninger til Væveri og Træarbejde, og Professorerne Vilh. Bissen og Arnold Krog samt Arkitekt Carl Brummer med flere har efterkommet Opfordringen, og man havde nu ca. 100 større og mindre kunstnerisk udførte Tegninger.
Endvidere har man maattet oprette Filialer rundt om i Provinsen, hvoriblandt man nærede stærk Tillid, navnlig til den i Aarhus.
Den danske Kunstflids Fremme, sluttede Foredragsholderen, bærer Spirer i sig og har store Muligheder for sig. Det hele er kun i sin Vorden, det er som et Barn, der kræver Røgt og Pleje. Men Kunstflidsforeningen vil blive den Gren af Kvindernes Bygning, der repræsenterer det praktiske Forretningsliv, det Sted, hvor der bliver noget at se og derfor trækker det store Publikum til sig.
Foredragsholderen vilde slutte med de samme Ord, hvormed hun havde indledet Indsamlingen til Kvindernes Bygning. Da valgtes en Løvetandsblomst til Mærke. Den skulde symbolsk betegne det danske kvindelige Samarbejde. Ja, lad da den saa længe ringeagtede Blomst være det med Roden, der har Nytteværdi, med Blomsten, der danner en Enhed af de mange, med Frøet, der i selve Luften spredes over det ganske Land og ad Aare kommer igjen som et utalligt og lysende Foraarsflor.
— — —
Efter en Pause, som tilbragtes i Handels- og Kontoristforeningens dejlige Have, samledes man igjen. Efter Afsyngelsen af „Der er et yndigt Land“ talte Helge Hostrup, Højskoleforstander i Ry, for Kvinden som Personlighed.
Idet Taleren gik ud fra den gamle traditionelle Skaal „For Damerne“, udviklede han, hvorledes det ikke gik an at opfatte Kvinden som en bestemt Type, hvorledes nu Idealet til de forskjellige Tider havde været en stille bly Blomst, den „forsagende Kvinde“, eller som det nyeste Ideal en rødglødende Titania.
Nej, det, det gjaldt om, var at faa slaaet den Idé ihjel at betragte Kvinden som en almen bestemmende Type; man skulde føres til at opfatte Kvinderne som Personligheder.
Foredraget, der modtoges med stærkt Bifald, fulgtes af en livlig Diskussion.
JyllandsPosten, 15. juli 1901.
paabegyndte i Gaar Sit Aarsmøde i Aarhus. Omtrent et halvt Hundrede Delegerede samledes i Handels- og Kontoristforeningens Lokaler, hvor Mødet aabnedes Kl. 3 af Foreningens Formand, Fru JUTTA MØLLER. Efter at hun med et smilende Ansigt og nogle elskværdige Ord havde budt Velkommen og man til Indledning havde sunget en Sang, holdt Forfatterinden, Fru EMMA GAO, et Foredrag, hvori hun skildrede den nystiftede kvindelige Husflidsforenings Historie og dens Virksomted i deys første Leveaar, dens Fermaal m. v. Denne Husflidsforening har bl. A. taget en hel Del Husfligsgjerning fra gammel Tid op til Udnyttelse paany blandt Kvinderne, særlig en Mængde gjemt og glemt Haandgerning, der i gamle Dage var nøje knyttet til Hjemmenes Hygge. Desuden omfatter den en Snedkeriafdeling, ved hvilken det er Hensigten at uddanne Kvinder saa meget i Snedkeriets Mysterier, at de kan paatage sig f. Ex. de mange mindre Reparationsarbejder, som man i Hjemmene ofte har vanskeligt ved at faa besørgede, fordi Snedkerne helst skubbe dem til Side for større Opgaver.
Ogsaa Højskoleforstander HELGE HOSTRUP holdt Foredrag bl. A. om Kvindens Position, som den er efter den gængske Opfattelse og som den burde være, og i en derefter følgende Diskussion deltog adskillige af Kvindesagens kjendte Navne, saaledes Fru VESTERBYGAARD, Frk. ANNA BRUUN, Fru NØRLUND, Fru NORRIE, Fru BERG NIELSEN og Fru Jutta Møller.
Kl. 7 samledes de Delegerede med mange af Aarhusforeringens Medlemmer og nogle Indbudne til en festlig Fællesspisning, ved hvilken den lokale Forenings Formand, Fru Redaktør LAURSEN. præsiderede. Mange Taler blev holdte og Stemningen var hjærtelig og livlig. Resten af Aftenen tilbragtes i Handels- og Kontoristforeningens Have, hvor der var Koncert.
I dag Kl. 9 begynder, det egentlige Delegeretmøde, der omfatter en Række af de vigtigere Spørgsmaal, der ligger Foreningen paa Sinde.
Bornholms Tidende, 17. juli 1901.
Dansk Kvindesamfund med sine forskjellige Afdelinger holdt sit Aarsmøde i Aarhus Søndag og Mandag. I Handels- og Kontoristforeningens Sal, hvor Mødet holdtes, samledes Søndag Eftermiddag ved Tretiden foruden de delegerede et stort Antal af den stedlige Afdelings Medlemmer og en Del andre, i det hele en ret talrig Forsamling, et Vidnesbyrd om, at Kvindesagen arbejder sig frem.
Vi benytte her »Aarh. Av.«s Referat, men maa desværre af Hensyn til Pladsen afkappe det noget.
Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Jutta Møller, bød Velkommen. Kommandørinde, Fru Emma Gad, talte om den nystiftede Kunstflidsforening: De aandelige Bølgeslag komme stødvis! I Halvfjerdserne stiftedes »Dansk Kvindesamfund« og »Kvindelig Læseforening«; i Firserne fæstnede man det givne, i Halvfemserne tog Bevægelsen atter Fart, Kvindernes Udstilling i 1895 blev heldig gjennemført, den hjalp til at samle de samfundsinteresserede Kvinder. Man har samlet 75,000 Kr. til Kvindernes Bygning. Man haaber denne Sum øget ved Renter og Gaver, saa Planen kan virkeliggjøres. Siden har man søgt at skaffe til Live de Institutioner, der skulde have Tag over Hovedet i Kvindernes Bygning. Man har stiftet Foreningen »Hegnet« og Kunstflidsforeningen. Den sidste har Lokalerne om Dagen, og »Hegnet« har dem om Aftenen. Lokalerne ere gode og rene, og Medlemmerne have mange Behageligheder for et Medlemsbidrag af kun 4 Kr.
Den nystiftede Forening vil støtte og fremme Kunstfliden, der har havt stærkere Vækst i vore to Nabolande. Foreningen »Handarbetets Vänner« i Stockholm har en Omsætning paa 200,000 Kr., Kunstflidsforeningen i Kristiania en Omsætning paa ca. 300,000 Kr. Interessen for Kunstflid og Kunstvævning er almindelig blandt Sverigs og Norges Kvinder. De danske Kvinder have gjennemgaaende vel lidt af Samfundsinteresse. Der skal værnes om Broderisyning, Knipling og lignende.
Foreningen er begyndt med Kunstvævning, Brodering og Smedeskole. Til Foreningen vil blive knyttet et Lotteri. Kunstskolen har havt 45 Elever, Smedeskolen, der stiftes af Smedemester Frøken Schaub, 5 Elever. Smedeskolen vil ikke uddanne Smedemestre, men lære sine Elever lettere Smedearbejder, at anvende i Hjemmene. Der gives i Sommer et 4-Maaneders Feriekursus i Kunstbroderi og Hedebosyning. Elever fra Landet faa fri Rejse og Adgang til Københavns Seværdigheder. Man tillægger en passende Blanding af Arbejde og Fornøjelse. Disse Kursus agtes fortsatte. Der kræves en Anlægskapital paa 8–10,000 Kr., 4000 deraf kom ind ved Gaver, væsentlig fra Kjøbenhavn, Resten ved Laan fra en interesseret Dame. Lærere og Lærerinder have gjort stort og opofrende Arbejde, forskjellige Kunstnere have lovet Hjælp, og man ejer allerede omtrent 100 store og smaa Tegninger.
Kvindernes Udstilling, den første i Europa, blev godt gjennemført, saa at Løvetanden ogsaa kunde blive et Symbol paa Kvindernes Bygning. Man valgte den for dens dekorative Virkning, men den var ogsaa symbolsk: dens Rod er nyttig, dens Blomst en Fryd af mange, dens Frø spredes gjennem Luften og sætter igjen Blomst ad Aare.
Fru Jutta Møller takkede varmt for Foredraget og udtalte Haabet om, at Sagen maatte lykkes.
Demokraten, 18. juli 1901. 
Mandag Morgen Kl. 9 aabnedes „Dansk Kvindesamfund“s 2. Dags Delegeretmøde med, at Deltagerne paa Opfordring af Formanden, Fru Jutta Møller, afsang „Morgenstund har Guld i Mund“.
Derefter aflagde Fru Møller Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar og oplyste af særlig Interesse, at Staten har bevilget 500 Kr. til Understøttelse for „Dansk Kvindesamfund“ til litterære Arbejder.
Frk. Anne Bruun talte for Husmoderforeningen og Fru Berg-Nielsen holdt et godt Foredrag om Fabrikloven og Barselkvinderne. „Dansk Kvindesamfund“ havde krævet, at Staten skulde yde Halvdelen af Hjælpen til den fattige Barselkvinde og Sygekasserne. For at opnaa dette havde vedkommende Udvalg arbejdet Dag ud og Dag ind, var løbet fra Folketingsmænd til Ministre, og det havde desværre vist sig, at den Minister, man henvendte sig til, ikke havde saa meget Begreb om Sagen som et af Udvalgets Medlemmer.
Vi forlangte kraftig Støtte fra Staten, og vi henvendte os til Bramsen i den Anledning; han var meget flink at tale med, men han gjorde ikke noget for os.
Fabrikloven er jo nu gaaet igennem, og vort Arbejde er endt. Den gik som bekendt igennem uden Indskrænkning af Arbejdsdagen, men paa den anden Side maa en Barselkvinde ikke gaa paa Fabrik uden at have Attest fra Lægen, at hun er fuldkommen rask. Hjælpen, hun faar, regnes ikke for Fattighjælp.
Derefter talte Fru Berg-Nielsen om Husøkonomisagen, men da Fru Kommandørinde Emma Gad skulde rejse, udsatte man Diskussionen om denne Sag.
Fru Karoline Hansen skulde have talt om Kvindernes Bygning, men gav fortabt paa Halvvejen, hvorefter Fru Gad rykkede hende til Undsætning. Fru Emma Gad er en fortræffelig Taler, men det kan ikke nægtes, at det ikke har nogen synderlig Interesse for os her i Aarhus, om Kvinderne i København faar en Bygning, der ligger paa Nørrebro eller i Ny Adelgade eller paa Kongens Nytorv. Fru Gad var meget indigneret over, at Dansk Kvindesamfund ikke havde faaet sin egen Bygning endnu, skønt man har ca. 100,000 Kr. at raade over.
„Staten bør hjælpe os“, udbrød Fruen, „det er Statens Pligt at hjælpe os“, og de fine Bourgeoisdamer raabte Hør og klappede i Hænderne, men naar Socialdemokratiet forlanger, at Staten skal hjælpe de fattige, syge Børn, saa forarges de samme fine Bourgeoisdamer. Det er unægtelig et noget ubilligt Forlangende, at Staten skal hjælpe de velhavende Damer til at rejse en Bygning, medens der rundt om i Landet savnes Børnehjem og Hospitaler.
Efter nogen Diskussion om denne Sag holdtes Frokostpause.
Kl. 12½ aabnedes Mødet paany, og Fru Nørlund gav Beretning om Valgretudvalgets Arbejde. Udvalget havde efter flere forgæves Forsøg paa at faa Sagen frem nu foretrukket at afvente Ministeriets Fald, saa længe kunde man nok vente.
Følgende Telegram afsendtes til de norske Kvinder:
Fru Statsraadinde Qvam, Kristiania.
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender norske Kvinder sin hjertelige Lykønskning til den kommunale Valgret og Valgbarhed for Kvinder, særlig til den udmærkede frisindede Ordning for Hustruernes Vedkommende.
Jutta Møller, født Boisen, Formand.
Herpaa indkom senere et Svartelegram.
Kl. 4 sluttede Delegeretmødet. — Forinden var det bestemt at mødes i Ringkøbing næste Aar.
Aftenbladet, 18. juli 1901.
Af alle vore Kvindeforeninger er „Dansk Kvindesamfund“ den ældste og vistnok den eneste, der afholder aarlige Delegeretmøder. Et saadant afholdtes i Søndags og Mandags i Aarhus.
Søndagsmødet, der var offentligt, og den derefter følgende Fællesspisning synes at have været meget vellykket.
Uden Interesse er det heller ikke at se, hvorledes det bevarende Organ for Socialdemokratiet synger en begeistret Hymne til Kvindernes Pris.
Vi anfører: Der er interessante Typer. Fruerne Jutta Møller, f. Boisen, Birgitte Berg-Nielsen, Charlotte Norrie, Frk. Anne Bruun og mange flere vil forstaa at give sig gjældende, hvor de end kom. Saa man ned ad Bordene (under Fællesspisningen) vilde man i Enkeltheder forsværge, at det var – „Hvad vil vi Kvinder“. Saa ægte kvindeligt og saa megen Skjønhed havde man næppe tænkt sig repræsenteret ved et Aarsmøde af „Dansk Kvindesamfund“. Et Hoved op over alle Deltagerne rager Fru Emma Gads statelige og fine Skikkelse.
Til Kvindernes Ære skal siges, at de forstod at se sig mindre snobbede, end naar visse Mænd holder Spisning.
––– Naa, det er vel ogsaa en højt utilgivelig Flot, her var samlet, Kvinder med Ansigter fra deres Bedsteforældres Tid og Kvinder saa røde og ildfulde, at det var en Fornøjelse at se og høre dem. Som det sig hør og bør i Tider, hvor Venstre staar for Tur til at blive Regeringsparti, var den overvejende Del af Forsamlingen liberale Kvinder, men der var en Friskhed og Modtagelighed for stærke og modige Synsmaader, som vidnede om, at man sad mellem Mennesker med vaagent Øje og sikker Intelligens. Der holdtes ikke faa, men gjennemgaaende gode Taler.
Mødet aabnedes forøvrigt af Formanden for „Dansk Kvindesamfund“, Fru Jutta Møller, og derefter gaves Ordet til Fru Kommandørinde Gad, der i et klart og velordnet Foredrag gjorde Rede for Kvindernes Virksomhed.
I Halvfjerdserne begyndte man Dannelsen af Kvindernes Samfund, i Firserne oprettedes Kvindelig Læseforening, i 1895 kom Kvindernes Udstilling og med den fødtes Tanken om Kvindernes Bygning; til denne er i Aarenes Løb indkommet ca. 75,000 Kr., men der mangler meget endnu. Tanken med denne er at faa et Sted, hvorfra de mange Opgaver, der ligger for, ligesom kan koncentreres og finde Hvile. Der er Handels- og Kontorforeningen „Hegnet“, der tæller ca. 600 Medlemmer, og blandt det, der skal have Plads i Kvindernes Bygning, findes Kunstindustriforeningens Lokale, Husflidsforening, Væve- og Tegneskole samt Snedkerværksted m. m. Vi danske staar meget tilbage i saa Henseende for vore Broderlande; men der er god Fart i vort Arbejde.
Taleren udviklede nærmere, hvorledes alle disse Opgaver tænktes frugtbargjorte til Gavn og Glæde for alle selvstændige og dygtige Kvinder, der ikke vil ligge andre til Byrde, og hun havde fra først til sidst fanget hele Forsamlingens Opmærksomhed, hvorfor ogsaa Formanden bragte hende en velfortjent Tak.
Derefter holdt Højskoleforstander Helge Hostrup et udmærket og fornøjeligt Foredrag om Kvindernes Ret til Ligestilling med Mændene, men her kunde de selv lægge et godt Lod i Vægtskaalen ved grundig at afvise al den Sniger og vante Hyldest, de i lang Tid havde fundet dem i.
Særlig ironiserede Taleren stærkt over alle de sløve Lovprisninger, man ved enhver Lejlighed lod regne ned over Kvinderne i Form af „Kvindernes Skal“. Dette bør vises alvorligt tilbage, Kvinderne har et bedre Maal at tilstræbe end Solveg i „Peer Gynt“, thi i sig kan han kun se et spildt Liv. Den Tid maa være forbi, da Kvinden kun kan sørge over et forlorent Endskab, der ikke er al den Deltagelse værd.
Efter Hostrups Foredrag udspandt sig et interessant Ordskifte, hvori bl. a. deltog Frk. Anne Bruun og Fruerne Norrie, Berg-Nielsen og Jutta Møller.
Ved Fællesspisningen holdt Fru Prof. Laursen, Aarhus, Talen for Gjesterne, Jutta Møller for Aarhus og Pastor Konradsen en munter Speech for Kvindesamfundet.
Svend Høgsbro er Kvindernes Ridder. Gamle Sofus Høgsbros Søn var endnu fyr og flamme og talte med en Iver, der henrev Kvinderne til begeistret Hyldest.
Frk. Anne Bruun holdt en agitatorisk formet Tale for Kvindernes Valgret – noget for opportunistisk. Den kaldte Høgsbro frem til Protest. Han hævdede Valgret for alle hæderlige Kvinder. Mulig vilde de velhavende Kvinder først faa Valgret, men det var ikke Meningen, og stedse burde Kvinderne kræve alles Ret og ens Ret.
Folketingsmand Sabro tog nu Ordet og bad de Tilstedeværende komme en Skaal for de Tusinder af Arbejderenker, som sled og kæmpede for ikke at miste deres økonomiske Selvstændighedsfølelse. Det var Beundring værd, naar man ofte saa en lille men stærk Kvinde rejse et Hjem, som Sygdom og Mandens Død havde hærget. Fine Kvinder, som slet ikke vilde faa Stemmeret, var de, der først fortjente den. Uden at være med i nogen Kvindesagsbevægelse arbejdede de for Kvindens Frigjørelse. Man lo i sin Tid af den første Vaskekonernes Fagforening. Nu ler Fruerne ikke mere; den har skaffet sin Prøve, og den har vist, at fattige Kvinder kan noget, naar de vil noget.
Sabros Tale vandt stærk Tilslutning, og Fru Berg-Nielsen bragte ham en Tak derfor.
Den sidste Tale holdtes af Fru Emma Gad og formede sig som en varm Tak til den stedlige Kvindesags Ledere.
Bornholms Tidende, 30. september 1903.
Kvindernes Bygning.
I flere Aar er der indsamlet Bidrag til en “Kvindernes Bygning”, der skulde være ikke blot et fælles Samlingssted for Kvinder, med Restauration, Læsestue, Bibliotek, Gymnastilsal o. s. v., men tillige med Lokaliteter for en Husflidsskole for Kvinder, en Udstillingssal med Salgsburteau og andet mere, og det er til Dato lykkedes at indsamle ca. 83.000 Kroner.
Der er nu opstaaet Uenighed inde for Byggekomitéen, som har været ledet af Forfatterinden, Fru Emma Gad. Flertallet af Komiteens Medlemmer er stemt for straks at gaa i Gang med at rejse Kvindernes Bygning, men Fru Gad holder paa, at det vil være ønskeligt at vente, til man raader over et større Byggefond. Situationen har antaget en saa tilspidset Karaktér, at Fru Gad i disse Dage er udtraadt af Komitéen.