Fælles sag 1889

PERSONERNE:

FRU HEGER. JØRGEN, hendes Søn.
REGITZE KROG, hans Forlovede. FABER, Fabrikejer, Regitzes Formynder.
DAM, Grosserer og Dampmøller. CECILIE, Dams Hustru, Fabers Datter.
VINGE, Landskabsmaler. BONDRUP, Direktør.
TANTE LINE. TANTE JANE.
Damer og Herrer. En Tjener hos Fru Heger.


2. AKT
4. Scene
DAM. CECILIE.
CECILIE Hvorfor gaar Du saa ikke?
DAM Nej, lad mig bare blive siddende, jeg tror, jeg faar ondt, naar jeg rejser mig.
CECILIE Det er det samme.
DAM Er det det samme?
CECILIE (sagtere)
Tys, det er ham, der skal hjælpe os. Han er forelsket i Regitze op over begge øren.
DAM Hvad kommer det os ved?
CECILIE Jeg vil se at ægge ham – optænde ham til at gøre hende en Kærlighedserklæring – nu hun er tvivlraadig.
DAM Og hvad saa?
CECILIE Forstaar Du da ikke, hvis hun saa virkelig elsker Jørgen, kunde det i et Nu faa hende til at slaa om. Saadan er unge Piger – let bevægelige –
DAM Og saa?
CECILIE Saa er vi jo frelste
(nærmer sig Døren og lytter)
Nu rejser han sig – saa skynd Dig, dog at gaa.
DAM (rejser sig)
Naa, ja – aa, mit Hoved. Lad mig nu se, Du tager Dig sammen.
(Han gaar ind i Jørgens Værelse. Straks efter kommer Vinge ind fra Spisestuen).
2. AKT
5. Scene
CECILIE. VINGE.
VINGE Ah, Fru Cecilie!
CECILIE Naa, hvordan smagte saa det ensomme Maaltid?
VINGE Med Fru Hegers gamle Madejra til Selskab kan man aldrig føle sig ensom. Den gemmer noget af selve Livsnydelsen i sine gyldne Draaber (vil tage Afsked). Men, maa jeg saa bede Dem hilse vor Værtinde –
CECILIE Gaar De nu – vil De dog ikke først tale med Regitze?
VINGE Nu, her?
CECILIE Ja, tror De ikke, der er meget, De nu maa hjælpe hende med?
VINGE Det vil være mig, en stor Glæde, hvis det gaar an at forstyrre hende. Hvordan er hun til Mode?
CECILIE Aa, det er rent galt. Ja, De har da hørt det med Arven?
VINGE Ja, jeg var jo selv til Stede.
CECILIE De kan da nok begribe, at det straks. har ført til et Brud, i ethvert Tilfælde til en meget alvorlig Konflikt mellem Jørgen og hende.
VINGE (uvilkaarlig glad)
Er det muligt — aa, det anede mig nok.
CECILIE (Iagttager ham)
Blot det ikke gaar overstyr med det samme.
VINGE Tror De virkelig?
CECILIE Det ser skam slemt ud. Hør, kunde De ikke se at snakke Regitze lidt til Fornuft, naar De nu taler med hende, hvad Vinge?
VINGE Jeg, Frue?
CECILIE Ja, De kan aller bedst. Der har jo altid været saadant et kønt, kammeratligt Forhold mellem Dem og hende.
VINGE (forlegen)
Ja – jo –
CECILIE Uden Spor af Kurmageri, ikkesandt?
VINGE Frøken Regitze har ganske vist altid forstaaet min ejendommelige, stemningsrige Natur, der skifter og veksler som –
CECILIE Som en Vejrhane, mener De. Men sig mig, hvad stikker der under dette Paafund?
VINGE En sjelden Sjælsadel, som jeg skatter højt.
CECILIE Naa, ja, jeg er nu ikke saa ædel. Nej, ved De hvad, jeg tror snarere, hun er ked af Jørgen og Forlovelsen og det hele.
VINGE Skulde det være Tilfældet?
CECILIE Har De ikke mærket, at hun forholdt sig noget køligt til dette Giftermaal?
VINGE Jo, nu De siger det. Endnu i Aften kom – hun med en lille Antydning.
CECILIE Der ser De! Det var jo ikke andet end en Børneforlovelse, som de saa at sige er slumpede til.
VINGE De første Forelskelser har jo sjelden dybe Rødder.
CECILIE Nej, ligesom de første Tænder. Det faar hun da nu at se, hvor det viser sig, at han er færdig med hende i samme øjeblik, hun staar for ham uden sine Penge.
VINGE Aa, usselt, elendigt!
CECILIE Og hvis der saa tilmed skulde svæve noget andet. i Luften –
VINGE Hvad mener De?
CECILIE Ja, til Dem kan jeg jo nok sige, det. Jeg er bange, hun er forelsket, og saa er Sagen jo haables.
VINGE Forelsket?
CECILIE Ja, i en Anden end Jørgen, forstaar sig.
VINGE (tier)
CECILIE Til mig har hun ingenting betroet, men alligevel – jeg har det paa. Følelsen. Men hør, hvem kan det være! Sig mig, hun har ikke ude hos sin Onkel truffet Nogen, man kunde. tænke sig –
VINGE (forlegen)
Nej, ikke det jeg ved af.
CECILIE Aa, Mandfolk ser heller aldrig noget. Har De ikke engang lagt Mærke til, at der i den sidste Tid er kommet noget særegent over hende, jeg ved ikke – noget uroligt – længselsfuldt –
VINGE Maaske – til Tider –
CECILIE Nu i Aften – hun var saa, adspredt og drømmende, sad blot og stirrede paa en Buket røde Nelliker og indsugede Duften med et hemmelighedsfuldt lille Smil i Mundkrogen.
VINGE (studser)
Røde Nelliker!
CECILIE Ved De ikke, hvor hun havde faaet dem fra?
VINGE Nej.
CECILIE Vel ikke af Jørgen?
VINGE (forlegen)
Nej, det vil sige – jeg tror det ikke –
CECILIE Dem bliver man saamænd ikke klog af. Nu skal jeg hente hende.
VINGE Ja, lad hende komme
CECILIE Men, for Himlens Skyld, nævn ikke, hvad jeg her har sagt.
VINGE Bevares!
CECILIE Husk, hvor det staar paa Vippen, det hele. Et Ord til den gale Side, bums, der ligger Jørgen, og hvad saa?
(Hun gør en hilsende Bevægelse og gaar ind i Kabinettet).
VINGE (ser efter hende)
Hvad saa. Hvor hun dog er naiv! Hun fortæller mig uden at ane det, at –
(lytter)
Der er Regitze, min Regitze.
(Regitze kommer ind fra Kabinettet).
2. AKT
6. Scene
VINGE. REGITZE.
VINGE (gaar hende i Møde)
Kære Frøken –
REGITZE (i en træt Tone)
De vil tale med mig, Vinge!
VINGE (med Varme)
Ja, jeg maa tale med Dem (behersker sig). Jeg vilde spørge, om der ikke er noget, jeg kan gøre for Dem.
REGITZE Aa tak – jeg ved ikke –
VINGE For hvis De trænger til en Ven – en Støtte – til En, der i et og alt staar paa Deres Side, saa ved De, at De har mig, ikkesandt?
REGITZE Tak, Vinge, det er kønt af Dem.
VINGE Og saa føler jeg Trang til at sige Dem, hvor jeg beundrer Deres kække, højsindede Beslutning.
REGITZE Aa, –
VINGE Jo, jo. Denne Aften har gjort Dem fra et tankeløst Pigebarn til et helstøbt Menneske. Giv ikke efter for de Andres filistrøse Meninger.
REGITZE Men, det er dog saa tungt, at kunne hjælpe dem, man holder af, og saa ikke at ville det. – Og hvordan skal jeg holde ud at staa saa ene med det! Man kan da ikke leve alene for en god Sag uden Kærlighed.
VINGE Og det forstaar selv De, der endnu næppe Ved, hvad Kjærlighed er.
REGITZE (tier).
VINGE Den fylder Dem med fjerlette Anelser og Længsler, aa – jeg har jo set det følt det, men de Ord, der vil give den Vinger og løfte Deres Sjæl højt op over alt andet, dem har De endnu ikke hørt.
REGITZE (lidt forbavset)
Jeg forstaar ikke –
VINGE Saa lad mig da sige det lige ud saadan om det jublende trænger sig frem. Regitze, Elskede, Kære, hos mig finder De den Kærlighed, De længes mod – higende og hed.
REGITZE (overrasket)
Men, hvad skal jeg svare Dem –
VINGE Intet. De skal blot høre paa mig. De skal blot vide, at der midt i de smaalige Interesser, der omsnærer Dem, er et Hjærte, som flyver Deres i Møde. Her kan jeg jo ikke sige mere.
REGITZE (tier og rejser sig).
VINGE Himlen være lovet – De har sprængt Lænken og med eet Sæt svunget Dem ud af disse Omgivelser, hvor De virkede som en ædel Violintone i en Samling Lirekasser og Harmonikaer. Tror De ikke, jeg har set, hvor De har lidt under det, kæmpet med Deres Længsel mod det Ubekendte – Vidunderlige, der lokkede og drog Dem. Lille Stakkel – Barn som De var, der havde kastet Dem i Armene paa et Menneske, der var blottet for Ævne til at føle – til at tilegne sig den fine Forstaaelse af et andet Sjæleliv. Regitze, forstaar De mig ikke nu?
REGITZE Jo, jeg begynder at forstaa Dem.
VINGE Men, Gudskelov, nu har han i Tide vist sig for Dem i al sin Lidenhed, den tomme Modejunker, der kaster Dem fra sig som en brugt Hanske i samme øjeblik, Deres Pengepung bliver tom.
(kommer nærmere)
Men nu –
REGITZE (vender sig heftigt om)
Vil De behage at tie!
VINGE Hvordan –
REGITZE Ti, siger jeg. Hvor tør De vove at udtale Dem paa den Maade om Jørgen til mig mens De er Gæst her i hans eget Hjem?
VINGE Men –
REGITZE Nej, ikke et Ord mere! Hvor kan De tale om Kærlighed til mig i dette øjeblik? Og naar De ved, at jeg er bunden til en Anden, hvor kan De saa forhaane ham og mig paa den Maade?
VINGE Dem, nej –
REGITZE Hvad kan der siges mere krænkende til mig, end at det var mine Penge, han holdt af, og ikke mig selv?
VINGE Men det viser sig jo dog her.
REGITZE Med hvad Ret hlander De Dem i vort Forhold, hvad ved De om det? Har vi maaske spurgt Dem til Raads?
VINGE Nej, ganske vist –
REGITZE Saa lad De os afgøre, hvad der kan være os imellem, og kom ikke til mig med onde Ord om ham.
VINGE Det gør mig overmaade ondt, men jeg kunde ikke tænke mig –
REGITZE Jeg beder Dem gaa Deres Vej.