Fælles sag


INTRO1. AKT2. AKT3. AKTANMELDELSE

FÆLLES SAG

LYSTSPIL I 3 AKTER AF EMMA GAD.

PREMIERE PAA DAGMARTEATRET
22. OKTOBER 1889.

H. HAGERUPS FORLAG. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU), 1889.

“Fælles Sag” er et samfundskritisk drama om kærlighed, moral og ansvar i det borgerlige Danmark omkring år 1900. Da Regitze arver en stor formue med tvivlsom oprindelse, står hun over for et afgørende valg: Skal hun sikre sin egen og sin forlovede Jørgens fremtid – eller handle efter sin samvittighed og bruge pengene til et almennyttigt formål? Konflikten afslører dybe modsætninger mellem idealisme og pragmatisme, mellem kærlighed og egeninteresse. Med skarp dialog, humor og psykologisk indsigt undersøger Emma Gad, hvad det vil sige at tage ansvar – ikke kun for sig selv, men for andre. Stykket kredser om spørgsmålet: Hvornår bliver en sag virkelig fælles?

avislæser“Fælles Sag” er det betydeligste af, hvad Fru Gad hidtil har skrevet, og hvis Stykket har været tilbudt det kongelige Theater, er det en Dumhed af dette ikke at have taget imod det. Stykket har der store Fortrin, at man ikke faar Lyst til at dvæle ved dets svage Sider.
*
Men det er ikke Stykkets Fabel og Alvor, som det ved denne Lejlighed kommer an paa, eller som til syvende og sidst sysselsætter Tilskuernes Sind. Det er Stykkets gode Humør. Fælles sagDet ligesom kribler og krabler overalt i dette Skuespil af Spot og gode Løjer, og Publikum stemmes fra første Færd ved en særegen Ro og Raskhed i Optrinene til at kunne gaa ind paa dets muntre Tone.
Der er øjensynligt her et virkeligt Talent i Virksomhed, en frisk, endnu ikke synderlig vovsom, men oprindelig og vel avet Evne til at tugte Skrøbeligheder og bringe Folk til at le.

***
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser



PERSONERNE:

FRU HEGER
Jørgens mor. Følelsesstyret, dramatisk og optaget af sociale former og tryghed. Hun elsker sin søn intenst og frygter forandring. Repræsenterer den ældre generation og dens bekymringer, men viser også evne til forsoning.
JØRGEN hendes søn
Forkælet, charmerende og impulsiv ung mand. Han tænker praktisk og økonomisk, men mangler modenhed og moralsk overblik. Gennem stykket tvinges han til selverkendelse og ansvar, hvilket gør ham mere ydmyg og værdig til Regitze.
REGITZE KROG hans Forlovede
Ung kvinde med stærk moral. Hun udvikler sig fra naiv og forelsket pige til et selvstændigt menneske. Insisterer på at handle rigtigt – også når det koster kærlighed og tryghed. Idealistisk, ærlig og følelsesmæssigt modig.
FABER, Fabrikejer
Regitzes Formynder. Forstander, faderfigur og stykkets moralske samvittighed. Idealistisk, principfast og socialt ansvarlig. Han tror på arbejde, karakter og etik frem for spekulation og overflod. Kritisk, men i bund og grund varm og menneskelig.
DAM Grosserer og Dampmøller
Cecilies mand. Spekulant, opportunist og svag karakter. Mangler ansvarsfølelse og selvindsigt. Tænker mest på status og komfort og bryder let sammen under pres. Kontrast til Fabers arbejdsetik.
CECILIE Dams Hustru, Fabers Datter.
Intelligent, handlekraftig og socialt snu. Hun er realistisk og pragmatisk, men også kynisk. Hun sætter loyalitet over moral og er villig til at manipulere for at sikre sin og mandens overlevelse.
VINGE Landskabsmaler
Følsom, kunstnerisk og selvoptaget idealist. Han taler smukt om kunst og moral, men handler inkonsekvent og tager gerne imod penge, han offentligt problematiserer. Symbol på æstetisk idealisme uden ansvar.
BONDRUP Direktør
Enkemand, sentimental og lidt selvhøjtidelig. Fremstår sørgmodig, men også komisk i sin patos. Let at påvirke og søger trøst og selskab. Repræsenterer den velmenende, men lidt blinde autoritet.
TANTE LINE
Spids, moraliserende og smålig. Hurtig til at dømme andre, især økonomisk og socialt. Repræsentant for sladder og snæversyn.
TANTE JANE
Mildere og mere ufarlig end Tante Line. Følger ofte med strømmen og undgår konflikter. Symbol på passiv tilpasning og konvention.
Damer og Herrer
text
En Tjener hos Fru Heger
text

INTRO1. AKT2. AKT3. AKTANMELDELSE