Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


1. AKT
4. SCENE
Direktøren. Fru Graae. Strax efter Jægermesteren.
FRU GRAAE (glad)
Ah – hvad ser jeg, Du er allerede kommen, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Ja, Godaften, Amalie.
FRU GRAAE Fortæl mig saa lidt om Selskabet – hvem var der?
DIREKTØR GRAAE Det kan vi senere snakke om. Tror Du ikke, at vi maa gaa ind til vore Gæster?
TJENER
FREDERIKSEN
(kommer ind fra Entreen)
Maa jeg blot sige Direktøren og Fruen, at Jægermesteren er kommen.
DIREKTØR GRAAE Min Broder.
FRU GRAAE (lidt misfornøjet)
Igen.
Jægermester Graae kommer ind fra Entreen med Rejsetøj paa.
JÆGERMESTER GRAAE (ved Døren)
Se, her er jeg, lille Børn.
DIREKTØR GRAAE Velkommen, Mauritz.
JÆGERMESTER GRAAE (glad rørt)
Goddag, Vilhelm, Goddag, Amalie.
FRU GRAAE Det var da en uventet Glæde at se Dig.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, siden I ikke vil komme til mig, saa kommer jeg til jer – undvære jer, det kan jeg ikke. Naa, det var da rart, at I var hjemme og oven i Købet i Festbelysning – hvad?
FRU GRAAE Ja, vi har lige et lille, ungdommeligt Selskab for din Datter Doris.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, har I det – ja, Kære, I er altid elskværdige.
(til tjeneren der hjælper ham Tøjet af)
Tak, Frederiksen, Tak, hæng det blot ud i entreen.
DIREKTØR GRAAE Du bor vel her som sædvanlig, Mauritz?
JÆGERMESTER GRAAE Naturligvis. Ikke for nogen Pris vilde jeg give Afkald paa at sove under jert Tag – nej, ikke om jeg kunde bytte det med et Slot.
FRU GRAAE (lidt forbeholden)
Det er venligt af Dig at tænle saaledes.
JÆGERMESTER GRAAE Det er min bedste Glæde, naar jeg engang imellem kommer til Byen for at udhvile mig lidt.
DIREKTØR GRAAE (smiler)
Naa, det er da Gudskelov ikke saa længe siden, at Du sidst udhvilede Dig lidt.
JÆGERMESTER GRAAE (tager ham om Skulderen)
Her hos jer ved jeg, at jeg aldrig kommer for tidt.
FRU GRAAE Saa gaar jeg ud og lader dit Værelse gøre i Stand
JÆGERMESTER GRAAE Tak, Amalie – Tak. Du maa endelig ikke gøre dig noget Besvær for min Skyld, endelig ikke.
FRU GRAAE Det har ikke noget at sige.
(hun gaar ud til venstre)

1. AKT
5. SCENE
Direktøren. Jægermesteren.
DIREKTØR GRAAE Naa, min kære Mauritz, hvordan har Du saa haft det, siden vi saas?
JÆGERMESTER GRAAE Som saadan en usselig Landmand kan have det. Dert er jo bansatte Tiden, man lever i.
DIREKTØR GRAAE Endnu har de da ikke taget kendeligt paa Dig.
JÆGERMESTER GRAAE (ærgerlig)
Aa, det er Luften, der feder En.
DIREKTØR GRAAE Kun Luften?
JÆGERMESTER GRAAE Det er da noget Enhver ved, at Landluft er sund.
DIREKTØR GRAAE Og Markerne staar godt?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, Gud bedre os, det ser sørgeligt ud.
DIREKTØR GRAAE Med hvad?
JÆGERMESTER GRAAE Med Tørgen. Ikke en Draabe Væde i seks Uger.
DIREKTØR GRAAE Herregud, er det nu galt igen?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg siger dig Vilhelm, Havren der hjemme, som stod saa glimrende, den gaar Fanden i Vold, hvis vi ikke snart faar Regn.
DIREKTØR GRAAE Jeg synes, Du plejer at klage over for megen Regn.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Gudbevares, i August Maaned, naar man skal have Høsten ind, saa er det er rent Styrtebad, og om Foraaret, naar det skulde regne, saa er det saa tørt som en Fyrrepind.
DIREKTØR GRAAE I Fjord havde Du dog en god Høst.
JÆGERMESTER GRAAE (gnaven)
Ja, men saa var den ogsaa god hos de Andre og Priserne derefter.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Saa ser jeg ingen Udvej.
JÆGERMESTER GRAAE Nej Du, det er ikke saadan at staa magtesløs og se sine lyse Forhaabninger svinde ind til nogle forpjuskede Straa.
DIREKTØR GRAAE Vist saa, jeg forstaar godt, at det er slemt at være afhængig af Vind og Vejr, men alligevel – Du giver bestandig Tiderne eller Vejret Skylden. Tror Du ikke, at det noget kan ligge i, at Du ikke selv tager nok fat.

JÆGERMESTER GRAAE Tage fat – jeg, der vender og drejer hver en Øre i mit Ansigts Sved og tidt vandrer rundt paa min Fod fra Morgen til Kvæld.
DIREKTØR GRAAE Saa skulde Du vandre lidt mindre og tænke lidt merte.
JÆGERMESTER GRAAE Tænke – paa hvad?
DIREKTØR GRAAE Handle da.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg handler s’gu da med det, jeg har – baade med Smør og med Svin.
DIREKTØR GRAAE Jeg mener, Du maa se at slaa ind paa nye Erhvervsgrene og følge med Fremskridtet. Se her –
(søger paa bordet)
Du klagede sidst over dine Enge – er det stadig galt fat med dem?
JÆGERMESTER GRAAE Rent forbandet. De staar som oftest under Vand.
DIREKTØR GRAAE Men saa maa Du gøre noget og ikke lade det gaa i den gamle Skure. I dette Tidsskrift saa jeg, der var en Artikel om kunstig Engkultur – se her – det gælder naturligvis at skaffe et Afløb.
JÆGERMESTER GRAAE (putter Hæftet i Lommen)
Ja, Tak skal Du have. Tror Du, at Vejret bryder sig om Tidsskrifter?
DIREKTØR GRAAE Nej, og Du ligesaa lidt.
JÆGERMESTER GRAAE Ak ja, God bedre os – Vorherre har vist haft de bedste Hensigter, da han skabte Verden, men absolut heldig, det har han ikke været.
DIREKTØR GRAAE Tilsyneladende ikke, i agronomisk Henseende.
JÆGERMESTER GRAAE Se nu i Forgaars – saa gaar min bedste Tyrekalv hen og kvæler sig selv i sit Tøjr, det Fæ; hvad fik jeg ud af den – en Ret forloren Skildpadde – den var forresten god.
DIREKTØR GRAAE Ja, dir Køkken følger vist i enhver Henseende med Fremskidtet.
JÆGERMESTER GRAAE Ak nej, Du, jeg sparer saamænd, hvor jeg kan. Tro du mig, under de nuværende Forhold er det den mest forbandede Stilling af alle at være Landmand.
DIREKTØR GRAAE Og derefter kommer vist den at være Broder til en Landmand, eller Fader eller Svoger eller Onkel eller Fætter.
JÆGERMESTER GRAAE Spøg ikke, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Nej, dertil egner Æmnet sig sandelig ikke.
JÆGERMESTER GRAAE Du ved, jeg har negtet mig alt for at opdrive Renterne af dine Penge. Det har ikke været mig muligt i Aar.
DIREKTØR GRAAE Skal vi ikke sige – i adskillige Aar.

JÆGERMESTER GRAAE Men Gudskelov, for Dig, der har dit rigelige overflødige Udkomme, gør det jo ikke noget.
DIREKTØR GRAAE Naa -.
JÆGERMESTER GRAAE For Dig, ved jeg, at det er en Glæde at kunne støtte din Broder, ligesom det vilde være det for mig, hvis det var omvendt. Ja, Du kan stole paa, at jeg er Dig trofast Hengiven, Vilhelm, tro som Guld. Endnu i Nat drømte jeg, at jeg var bleven Ejer af to Millioner. Jeg forærte straks Dig den ene.
(ryster rørt hans Haand)
Ja, sandelig gjorde jeg saa.
DIREKTØR GRAAE Tak, Mautitz, det var en ædel Offerberedvillighed – og billig.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg vilde gøre alt for Dig – ja, Amalie er jo ogsaa fortræffelig.
DIREKTØR GRAAE Det er hun – i et og alt.
JÆGERMESTER GRAAE Du, Vilhelm, sætter Du det fortræffelige overmaade højt?
DIREKTØR GRAAE I saa Fald havde jeg næppe saa meget tilovers for Dig, hvad, Du gamle. Det er en dyr Kjærlighed.
JÆGERMESTER GRAAE Tal ikke mere om det. For Fremtiden skal Du faa dine Penge – til næste Aar faar Du dem.
DIREKTØR GRAAE Død og Pine, hvordan det?
JÆGERMESTER GRAAE Dels tegner det for en Gangs Skyld til at blive en glimrende Høst hos mig – saa fremt vi da faar Regn -.
DIREKTØR GRAAE Tak, de Aprilsløfter kender jeg.
JÆGERMESTER GRAAE Men jeg har ogsaa andre Udsigter.
DIREKTØR GRAAE Naa?
JÆGERMESTER GRAAE Det er ikke umuligt, at jeg snart gifter mig igen.
DIREKTØR GRAAE Aha. Da ikke med din gamle Flamme Gyritta Lützau?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, dog ikke.
(sukker)
Den Tilbøjelighed har jeg maattet bekæmpe og kue – det er jo ikke saa Mange, det Times, at virkeliggære sit Ideal. Nej, den Dame, det drejer sig om, er betydelig mere formuende.
DIREKTØR GRAAE Tør man spørge, hvem der da er den Udkaarne?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Sagen er endnu ikke rigtig afgjort – naa, til Dig kan jeg nok betro det. Det er Fru Rothenburg.
DIREKTØR GRAAE Ah. Do tror altsaa, hun vil have Dig?
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor ikke. Hun bliver Jægermesterinde, hvem ved, maaske med Tiden Hofjægermesterinde – det er jo en smuk Stilling, der bydes hende.
DIREKTØR GRAAE Jeg synes, lige Du sagde, at den var rent forbandet.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorledes – naa, lidt Penge hjælper godt paa den, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Er du indtaget i hende?
JÆGERMESTER GRAAE Naa – til Maade.
DIREKTØR GRAAE Du gør det altsaa nærmest for Pengenes Skyld?
JÆGERMESTER GRAAE Brug ikke saa stærke Udtryk, Kære, det lyder saa uskønt. Kan jeg skabe mine Børns Lykke og svare Enhver sit, saa fordrer jeg ikke mere af Livet, og gensidig Agtelse, den – det er jo især hendes Stemme, der irriterer mig. Hun kan jo hverken tysk eller dansk.
DIREKTØR GRAAE Jo, naar hun bliver vred, saa taler hun bedst tysk.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, lad mig saa hellere faa hende paa dansk.
DIREKTØR GRAAE Men behøver Du det da? Det er jo dog saa sin sag –
JÆGERMESTER GRAAE Jeg vil betro dig – jeg er netop for Tiden stedt i en lidt vanskelig Situation.
DIREKTØR GRAAE Hvad er der nu i vejen? De femten tusinde Kr. til Fru Rothenburgs Prioritet, dem fik du jo af mig.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikkert)
Ja Tak, men forskellige Ting, ser Du, min Kostald, den viste sig at være aldeles utidsvarende.
DIREKTØR GRAAE Har den staaet saa længe, kan den vel staa lidt endnu.
JÆGERMESTER GRAAE (krænket)
Nej hør, nu er Du urimelig. Naar jeg lader det blive ved det gamle, saa er det galt, og naar jeg ikke gør det, saa er det ogsaa galt. Saadan er det med de Herrer Grosserere her inde. Ikke Begreb har de om Landbrug, men snakke op og hovmesterere, det kan de.
DIREKTØR GRAAE Du har Ret, jeg vil holde mig udenfor det hele – jeg forstaar mig ikke det mindste paa det – heller ikke paa Kostalde.
JÆGERMESTER GRAAE (slaar om)
Det er noget andet med en Kostald, kæreste Vilhelm. Der hører ikke særlig Sagkundskab til at forstaa, at de arme Kreaturer maa beskyttes mod vejrliget.
DIREKTØR GRAAE (ler)
For mig kan du nu beskyttedem, hvordan Pokker du vil. Jeg har mere end nok af dine magre ægyptiske Køer, der sluger min fede, og alligevel ere lige forsultede.
JÆGERMESTER GRAAE Da er det ellers en ekstra Korthornsrace.
DIREKTØR GRAAE Ja, een ekstra Malkeko har du haft, min Ven, og det er mig. Jeg er ellers ikke bange for at give Penge ud, men jeg vil have enten Gavn eller Fornøjelse af dem.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, det hele er da heller ikke saa farligt.
DIREKTØR GRAAE Aa, Du kan dog tro, det er en artig Sum, naar det bliver lagt sammen, hvad Du har ladet mig bløde, siden Du fik den velsignede eller forbandede Gaard.
JÆGERMESTER GRAAE (venligt)
Men vi kan jo lade være at lægge det sammen, lille Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE (tager Papir og Blyant ud af en Tegnebog)
Nej, lad os nu for en Gangs Skyld se – ganske paa det løse – jeg har det vel nogenlunde i mit Hoved.
JÆGERMESTER GRAAE Og jeg i mit Hjerte, Vilhelm, i trofast Brodersind.
DIREKTØR GRAAE (skriver)
Prioriteten nu sidst – 15.000 –
JÆGERMESTER GRAAE Hvad vi to har været for hinanden, det er mere værd end Penge. Kan Du huske, da vi var Drenge, Vilhelm, hvor vi holdt sammen i tykt og tyndt. Ferierne hos Onkel Henrik. Du –
DIREKTØR GRAAE Ja –
(skriver)
Laanet 4.000 –
JÆGERMESTER GRAAE (skæver til Papiret)
De grønne Stikkelsbær, hvad – saadanne Stikkelsbær faar man aldrig mere, og Jens Røgter med den bidske Hund – den hed Jokum.
DIREKTØR GRAAE (skriver)
Og det første Laan –
JÆGERMESTER GRAAE Og kan Du huske da Baaden kæntrede, og jeg trak Dig op af Vandet.
DIREKTØR GRAAE Her vil du til Gengæld, se antegnet diverse Gange, hvor jeg har trukket dig op af Vandet, min Ven. Behag nu at lægge sammen.
JÆGERMESTER GRAAE (taber Papiret og tager det op igen)
Hr. Direktør Graae R. af D. p. p. en Brilliantring – 300 Kr. –
DIREKTØR GRAAE (hurtig)
Vist ej – det er paa den anden Side – det er galt –
JÆGERMESTER GRAAE Nej, det er vist overmaade rigtigt. (læser videre) Betalt V. Repholt, kgl. Hofjuvelerer. (ser forstaaende paa ham) Den maa Amalie vise mig.
DIREKTØR GRAAE (forlegen)
Nej, jeg maa bede Dig ikke at omtale – det er blot et gammelt Løfte til en Dame, som –
JÆGERMESTER GRAAE (truer ad ham)
Vilhelm, Vilhelm. Sig mig, hører nu de Penge til dem, Du har Gavn eller Fornøjelse af?
DIREKTØR GRAAE Giv mig den Regning, siger jeg.
JÆGERMESTER GRAAE Vær saa artig, men saa maa Du have mig undskyldt, jeg kan ikke lægge sammen.
DIREKTØR GRAAE (lægger Papiret i Tegnebogen)
Jo, baade stave og lægge sammen, det maa jeg indrømme.
Fru Graae kommer ind fra venstre.