Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


1. AKT
6. SCENE
Direktør Graae. Fru Graae. Jægermester Graae. Tilsidst Fru Rotherburg
FRU GRAAE Sa saa, Mauritz, nu er alt i Stand til Dig.
JÆGERMESTER GRAAE Tak, kære Amalie.
FRU GRAAE Men jeg ser ikke dit Rejsetøj.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, jeg har været til et Dyrskue paa Vejen – man har jo saa meget om Ørerne. Jeg tænkte, at jeg maaske kunde laane et og andet hos Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Alt, hvad Du ønsker.
JÆGERMESTER GRAAE Blot til i Morgen; min Bagade kommer med Drengene.
FRU GRAAE Kommer dine Drenge ogsaa hertil?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, de skal jo engang imellem have en lille Fornøjelse.
FRU GRAAE Hvor skal de bo?
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikkert)
Foreløbig har jeg sagt, at de skulde komme herhen.
DIREKTØR GRAAE De kan vist godt være her, ikke, Amalie?
FRU GRAAE (lidt kølig)
Ja naturligvis, hvis blot vi har Plads.
JÆGERMESTER GRAAE De kan ligge i en Krog, hvorsomhelst. Naturligvis vil jeg nødigt, at de skal gøre Besvær, men jeg vil jo grumme gærne have, at ogsaa de, jere Gudbørn, skal betragte dette Hus som deres Hjem.
FRU GRAAE Det er en køn Tanke af Dig
DIREKTØR GRAAE Hvad har Du tænlt, at de tre Drenge skal være?
JÆGERMESTER GRAAE De vil være Landmænd, Du, det ligger dem i Blodet.
DIREKTØR GRAAE Naa, saa har vi jo noget at glæde os til.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Kære, de ligner mig op ad Dage. Kun Doris ligner sin Moder – desværre.
DIREKTØR GRAAE Hun er vist ikke altid saa let at holde i Tømme.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, det skal Du have Ret i. Naa, nu er hun jo heldigvis forlovet.
FRU GRAAE Saa -?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, det ved I da nok, med vor Nabo, Søtoft paa Blangstrup, en fortræffelig ung – yngre Mand med et betydeligt Hartkorn.
FRU GRAAE Det var da besynderligt.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor, hun er jo en kvik Pige –
DIREKTØR GRAAE Ja, men straks da hun kom, sagde hun, at den Forlovelse var bleven hævet.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad gør noget – hvordan –
FRU GRAAE Hun havde misforstaaet sine Følelser, sagde hun.
DIREKTØR GRAAE Det plejer man vist at sige ved den Slags Lejligheder.
JÆGERMESTER GRAAE Har man nu kendt Mage – det er dog en Tyvetøs.
DIREKTØR GRAAE Og hendes Optræden i Selskabslivet har heller ikke været just forlovet. Hun koketterer ganske artigt baade til højre og venstre. Du kan vist selv iagttage det der inde.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad er nu det – jeg skal have mig frabedt – jeg vil tale med hende – Doris – hvor er hun –
FRU GRAAE I Aften er hun næppe oplagt til at tale med Dig – i den Anledning.
Fru Rothenburg kommer ind fra Baggrunden.
FRU ROTHENBURG Endelig viser Direktøren sig.
DIREKTØR GRAAE (hilser)
Frue –
FRU ROTHENBURG Men hvad ser jeg – ochsaa Hr. Jægermesteren. Det var da en uventet Glede at se Dem i Aften.
JÆGERMESTER GRAAE Ikke mindre for mig, naadige Frue. Hvor har De holdt Dem skjult?
FRU ROTHENBURG Jeg har sisset og betragtet de unge Mennecher og verwundert mig over deres gevaltige Appetit.
FRU GRAAE Det er jo rart, at Isen smager dem.
FRU ROTHENBURG Naturligvis, men jeg ser, at naar man har saa Ungdom hos sig, saa maa man beregne dobbelt saa megen –
DIREKTØR GRAAE Lebensmaszen.
FRU ROTHENBURG (ler)
Ja, noch sagt, de spiser meget.
Student Schneider er under denne Scene kommen ind fra den anden Stue og betragter nogle Fotografier. Fru Graae bliver ham vaer og gaar hen og taler sagte med ham.
DIREKTØR GRAAE De vil maaske atter ind til Ungdommen, Fru Rothenburg?
FRU ROTHENBURG Nej, det er mig vel varmt. Jeg foretrækker at blive i dette Gemach, hvis Jægermesteren vil holde mig lidt med Selskab.
JÆGERMESTER GRAAE Det vil være mig en Ære – og Glæde.
DIREKTØR GRAAE Ganske, som De ønsker Frue, jeg ved, De er i gode Hænder hos min Broder.
Han smiler til Jægermesteren, idet han fjerner sig og slutter sig til Fru Graae og Student Schneider, med hvem han gaar ud i Baggrunden.

1. AKT
7. SCENE
Jægermesteren. Fru Rothenburg.
FRU ROTHENBURG Vil De tage Platz hos mig, siden der netop er Lejlighed til at tale lidt sammen.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt beklemt)
Intet heller – hvis De tillader mig.
FRU ROTHENBURG De har sendt mig et Brief, Hr. Jægermester, som har givet mig overordentligt meget at tænke paa.
JÆGERMESTER GRAAE Tør jeg haabe, at De er kommen til den Afgørelse, hvoraf min Lykke afhænger?
FRU ROTHENBURG De havde vel næppe skrevet Deres Andragende, naar De ikke havde haft den Fornemmelse, at De var mig sympathetisch.
JÆGERMESTER GRAAE Det havde jo vort lange Venskabsforhold givet mig en Slags Ret til at haabe.
FRU ROTHENBURG Jeg er gennemtrængt af den Ehre, at en Mand af Deres Kvalifikationer gør mig et saadant Anbud, men ser De, Hr. Jægermester, det er jo et Schritt, som man nøje maa overlægge med sit Hjerte og sine Affærer.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, det forstaar sig.
FRU ROTHENBURG Was thut die Liebe nicht.
(rørt)
Ach, eine Grosza Leidenschaft ist schøn.
JÆGERMESTER GRAAE Naturligvis –
FRU ROTHENBURG Men i vor Alder flyver man jo ikke mere paa med Ungdommens swärmerische Flucht.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, hos mig er det ogsaa noget andet, der har fremkaldt mit Ønske – noget mere solidt.
FRU ROTHENBURG (lidt mistænksom)
Mere solidt?
JÆGERMESTER GRAAE (søgende)
Jeg mener – Højagtelse for Deres Værd og – og en dybfølt Tillid til Deres Hjerte og Forstand.
FRU ROTHENBURG Ach, kære Hr. Jægermester, salig Rothenburg sagde immer: “Carolinchen,” sagde han, “Du med dit kærlige Gemüth er ikke skabt til at leve ene, saa risikere din Livsglede at ganz herunter.” Det sagde han men Hensyn paa Fremtiden.
(sukker)
Han vidste jo, den Arme, at han maatte gaa wech.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, destoværre – eller paa en Maade – heldigvis – for mig.
FRU ROTHENBURG Ja, jeg ved, at han, i sin Himmel, kun vil glede sig, hvis jeg vælger en ny Gemal. Jeg har smagt en saa uendelig Lykke i Ægteskabet, at Ensomheden falder mig dobbelt schwer
(sukker)
uden Schlægtninge og – ohne Kinder –
JÆGERMESTER GRAAE (trykker hendes Haand)
Men nu, Karoline – maa jeg sige Karoline, tak – nu aabner der sig jo en ny Fremtid. De Slægtninge og Børn, som De savner, dem har jeg i rigt Maal. De vil skaffe Dem baade Glæder og Pla – Pligter.
FRU ROTHENBURG Ja, jeg har jo set – “Ihre theure Tochter”.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorledes – naa ja,
(halvhøjt)
kan De tøjre hende, saa –
FRU ROTHENBURG Wie?
JÆGERMESTER GRAAE Hvadbehager?
FRU ROTHENBURG Af den Aarsach er det heller ikke, at jeg trotz alt har mine Betænklichheder.
JÆGERMESTER GRAAE Af hvilken da?
FRU ROTHENBURG Jeg har immer hørt, at der er noget overordentligt risikerligt ved alt, hvad der hedder Landwirtschaft.
JÆGERMESTER GRAAE At dyrke Jorden er dog en ædel Idræt.
FRU ROTHENBURG Ja, men bekostelig og usicher, nicht wahr?
JÆGERMESTER GRAAE Hvad er sikkert her i Livet – undtagen Hjerternes gensidige Tillid.
FRU ROTHENBURG Gewiss, der er Ægteskabets bedste Zierath, men for at erholde den, maa man doch være paa det Rene med den gensidiche Status. De har vel faaet mit lille Brief?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, jeg rejste hjemmefra allerede i Gaar.
FRU ROTHENBURG Naa, det er ochsaa ganske uvæsentligt. Jeg sendte Dem blot mit Kort med den Paaskrift, at jeg ventede Dem hos mig i Morgen Onsdag Kl. 11.
JÆGERMESTER GRAAE Tusind Tak.
FRU ROTHENBURG Saa har jeg bedt min Sachfører komme, og saa kan vi tale om Sagen “mit Umständen”.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg skal være paa Pletten – baaren af Længslens Vinger.
FRU ROTHENBURG Ach, kære Ven, gebe Gott, at den Stund maa være Indledningen til mange Gleder.
JÆGERMESTER GRAAE (tørrer Panden)
Ja, det “gebe Gott”.
Under de sidste Repliker ere Gyritta, Fru Graae og Student Schneider komme ind fra Baggrunden.

1. AKT
8. SCENE
Jægermesteren. Fru Graae. Fru Rothenburg. Gyritta. Student Schneider. Senere det øvrige Selskab.
GYRITTA Goddag, Hr. Jægermester, hvordan lever De?
JÆGERMESTER GRAAE (springer glad overrasket op)
Gyritta – Frøken Lützau, De her.
GYRITTA Ja, som De ser.
FRU GRAAE Jeg haaber for bestandig. Ved Du ikke, at Gyritta er kommen i Huset hos os?
JÆGERMESTER GRAAE Nej. Glæder mig særdeles.
FRU ROTHENBURG Naa, kære Schneider, wie geht’s?
FRU GRAAE (vender sig til dem)
Godt, haaber jeg. Kender De ingen af de unge Damer, Hr. Schneider? Maa jeg ikke forestille Dem –
Hun fjerner sig lidt med Fru Rothenburg og Student Schneider.
JÆGERMESTER GRAAE Er det muligt, Frøken Gyritta, er De her – bor De her – skal jeg se Dem i Morgen – hver Dag?
GYRITTA Fornøjer det Dem maaske ikke?
JÆGERMESTER GRAAE Fornøjer mig – De ved ikke selv, hvad De siger. Hvorledes skal det nu gaa – jeg havde tabt Dem af Syne saa længe – troede, det var forbi, og saa ser jeg Dem igen, mere bedaarende end nogensinde, og det just nu, hvor –
(stansrt og ser paa hende)
Hvad er det dog for en Magt, De har i Deres Øjne?
GYRITTA (ler)
Den, synes det, at faa en ellers meget fornuftig Jægermester til at sige ubesindige Ting, som han slet ikke mener.
JÆGERMESTER GRAAE (sukker)
Gid han ikke gjorde det.
Doris kommer ind med Kandidat Hagen under Armen og Hr. von Halle paa den anden Side. Dertefter kommer lidt efter lidt hele Selskabet.
HR. VON HALLE (idet de kommer nærmere)
Ikkesandt, Kandidat Hagen, ved at se Frøken Doris, tror man sig henflyttet til en Salon i Trouville eller Baden-Baden.
KANDIDAT HAGEN (smiler)
Det kan man kalde en Kompliment.
DORIS Ja, saa stoler jeg mere paa Dem, Hagen. Hr. von Halle er bestemt en Smigrer.
KANDIDAT HAGEN Jeg raader Dem alligevel til at stole mere paa Hr. von Halle.
HR. VON HALLE Hvad skal man gøre, Frøken, naar den største Smiger er den reneste Sandhed.
DORIS Men der er jo Papa. Hvornaar er Du kommen? Godaften.
JÆGERMESTER GRAAE (misfornøjet)
Goddag, lille Doris.
HR. VON HALLE Frøken, jeg vil gærne gøre Hr. Jægermesterens Bekendtskab.
DORIS Papa, maa jeg forestille Dig Kandidat Hagen og Hr. von Halle, to af mine Venner.
JÆGERMESTER GRAAE (køligt)
Særdeles kært –
HR. VON HALLE (trykker hans Haand)
En overordentlig Ære – har længe ønsket –
DORIS Skal vi saa ikke igen begynde at danse?
FLERE UNGE DAMER Jo – aa jo –
GYRITTA (gaar hen til Klaveret)
Saa er det nok mig, der skal besørge Musiken.
DORIS Maa vi ikke faa en Mazurka, Gyritta.
HR. VON HALLE Frøken Doris, vil De gøre mig den Ære?
DORIS Hvad tror De saa, min Kavaller, Kandidat Hagen, siger?
KANDIDAT HAGEN Han siger, at han, skønt med Sorg, viger Pladsen for sin Rival og trøster sig med at vende Noderne for Frøken Lützau.
Han hilser let og gaar hen til Klaveret, mens Selskabet stiller sig op til Dans.
FRU GRAAE /halvsagte)
Mauritz, aa hør, gør mig den Tjeneste at danse med Frøken Falk – hun staar saa ene –
JÆGERMESTER GRAAE Kære Amalie, jeg er kommen aldeles ud af Vane –
GYRITTA (vender sig, idet hun begynder at spille)
De føler Dem da ikke for gammel til at danse, kære Jægermester?
JÆGERMESTER GRAAE (ivrig)
Gammel – jeg. Nej, jeg har aldrig været yngre – i en vis Forstand.
(gaar hen til den unge Dame)
Frøken, vil De gøre mig den Fornøjelse – en lille Svingom -?
DEN UNGE DAME Mange Tak.
De danse ud samtidig med de andre Par.
TÆPPE