Tro som Guld

Tro som Guld

INTRO1. AKT2. AKT3. AKT4. AKTANMELDELSER

TRO SOM GULD

LYSTSPIL I 4 AKTER AF EMMA GAD.

PREMIERE PAA DET KGL. THEATER DEN 26. DECEMBER 1893.

UDGIVET AF SCHUBOTHES BOGHANDEL – KØBENHAVN 1893.

En borgerlig komedie om kærlighed, penge og moral – og om de kompromiser, der opstår, når følelser skal passes ind i sociale og økonomiske rammer. I familien Graaes velordnede stuer krydser fornuftsægteskaber, skjulte længsler og økonomiske afhængigheder hinanden, mens generationerne kæmper om retten til at bestemme over liv og lykke. Den unge Doris manøvrerer skarpt mellem bejlere og forventninger, mens de voksne vakler mellem principper og bekvemmelighed. Med humor, ironi og psykologisk blik blotlægger stykket et samfund, hvor respektabilitet vejer tungt, og hvor kærlighed sjældent får lov at stå alene.

avislæserDer er ingen saa mageløs Arrangør til som Teaterdirektør Kammerherre Fallesen. Nu, da Sæsonen danses ind og det glade Kjøbenhavn ikke taaler nogen Ugeaften ubesat, gør »det kongelige« sin Skyldighed ved at møde op med et Stykke, der er som skabt til at udfylde en Aften mellem to Baller for en fejret Grossererskønhed eller mellem to Middage for en Jægermester. En ny Variant af »den kære Familie« – dermed er alt sagt.
***
Læs de originale anmeldelserog omtaler fra tidens aviser

DIREKTØR GRAAE
Husets overhoved og velhavende forretningsmand. Vilhelm er rationel, konfliktsky og vant til at få tingene til at glide – også når det kræver små kompromiser med sandheden. Han ønsker ro, orden og respektabilitet, men hans velmenende svaghed over for broderen og hans lidt for høflige omgang med Fru Rothenburg bringer ham gentagne gange i klemme mellem pligt og bekvemmelighed.
FRU GRAAE
Vilhelms hustru og stykkets moralske autoritet. Amalie er rank, principfast og stærkt optaget af anstændighed, ægteskabets hellighed og social orden. Hun er vant til at styre sit hjem og tøver ikke med at gribe ind, når hun føler, at moral eller familiens værdighed er truet. Hendes styrke er både hendes dyd og hendes hårdhed.
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece
Fru Graaes niece. Gyritta er rolig, moden og oprigtig, med et varmt blik på mennesker og relationer. Hun står i tydelig kontrast til Doris’ legende væsen og repræsenterer en mere stille og alvorlig form for kærlighed. Hun er ærlig uden at være hård og vælger ansvar frem for flirt.
GODSEJER SØTOFT
Doris’ bejler og Jægermesterens nabo. Søtoft er solid, jordnær og ærlig, men socialt usikker og klodset i selskabslivet. Han elsker Doris oprigtigt, men har svært ved at forstå hendes spil og luner. Han står som et billede på stabilitet og driftighed – og på den pris, man betaler for at være fornuftig.
JÆGERMESTER GRAAE
Vilhelms bror, godsejer og livsnydende drømmer. Mauritz er charmerende, selvmedlidende og økonomisk uansvarlig, men også følelsesfuld og afhængig af andres velvilje. Han ønsker kærlighed, tryghed og anerkendelse, men formår sjældent at tage ansvar. Hans trofasthed er oprigtig – men ofte mere følelsesmæssig end praktisk.
DORIS GRAAE, Hans Datter
Jægermesterens datter og stykkets mest moderne og selvbevidste figur. Doris er intelligent, ironisk og følelsesmæssigt skarp. Hun gennemskuer hurtigt både voksne og bejlere og nægter at lade sig ofre i et fornuftspartis navn. Bag hendes lette tone gemmer sig stor sensitivitet og en stærk vilje til selv at definere sin lykke.
FRU ROTHENBURG
Velhavende enke med kulturelle ambitioner og stærk tro på økonomisk orden. Hun er forfængelig, selvretfærdig og overbevist om sin egen moralske hæderlighed. Bag hendes dannede facade gemmer sig både forfængelighed og beregning. Hun fungerer som stykkets moralske og kulturelle modpol til Fru Graae – og som katalysator for konflikterne.
STUDENT SCHNEIDER
Student Schneider er mindre en fuldt udfoldet karakter end et symbol. Han repræsenterer den unge, talentfulde kunstner, der mangler økonomisk og social selvstændighed og derfor er afhængig af andres protektion. Hans tilstedeværelse bruges til at afsløre omgivelsernes holdninger til kunst, moral og ansvar.
GREV MONTEFIORE
Udenlandsk diplomat og elegant selskabsskikkelse. Greven er høflig, charmerende og distanceret – mere observatør end deltager. Han repræsenterer international finesse og ydre glans, men uden dybere indflydelse på handlingen. Hans tilstedeværelse understreger det borgerlige selskabs fascination af status og overfladisk elegance.
Jægermesterens tre drenge
Mauritz’ børn, der afslutningsvis bringer liv, uro og virkelighed ind i stuen. De minder publikum om de konkrete konsekvenser af de voksnes valg og understreger stykkets tema om ansvar, familie og fremtid.
HR. VON HALLE
Hr. von Halle er elegant og socialt veltalende, men overfladisk. Han bevæger sig ubesværet i selskabslivet, men uden dybere engagement eller følelsesmæssig tyngde. Han fungerer primært som kontrast til de mere alvorlige figurer og som et billede på tom dannelse og selskabelig form uden indhold.
KANDIDAT HAGEN
Ung akademiker, eftertænksom og idealistisk. Hagen er følsom, lidt usikker og dybt engageret i sine følelser, men har svært ved at handle hurtigt. Han drages af Doris’ livlighed, men finder sin egentlige følelsesmæssige ligevægt hos Gyritta. Han repræsenterer alvoren og håbet om en mere ligeværdig kærlighed.
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes
Diskret, korrekt og effektiv. Frederiksen bevæger sig lydløst gennem scenerne og bidrager til den borgerlige ramme, hvor konflikterne udspiller sig. Han repræsenterer husets orden og fungerer som praktisk bindeled mellem scener og personer.
DAMER
HERRER

INTRO1. AKT2. AKT3. AKT4. AKTANMELDELSER