Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


2. AKT
4. SCENE
Jægermesteren. Hagen. Senere Fru Graae og Gyritta.
KANDIDAT HAGEN Goddag.
JÆGERMESTER GRAAE (formelt)
Goddag.
KANDIDAT HAGEN Jeg ved ikke, om Jægermesteren erindrer mig – jeg havde den Ære at være sammen med Dem i Gaar.
JÆGERMESTER GRAAE Naa ja, jeg tror ogsaa –
KANDIDAT HAGEN Mit Navn er Kandidat Hagen.
JÆGERMESTER GRAAE Glæder mig særdeles – vær saa artig – tag Plads. Afskyelig tør Blæst vi har.
KANDIDAT HAGEN Tør jeg spørge, om Fru Graae ikke er til Stede?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg ved ikke saa nøje. Jeg er selv nylig – nylig kommen.
(pludselig velvillig)
Men jeg skal med Glæde se ad.
KANDIDAT HAGEN Paa ingen Maade – Jægermesteren maa ikke have den Ulejlighed. Vi kan maaske passiare lidt sammen, indtil Damerne kommer.
JÆGERMESTER GRAAE Særdeles kært – hm –
KANDIDAT HAGEN Jeg har oftere haft den Fornøjelse at være sammen med Deres Datter, Frøken Doris.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, hun har været her i Byen en Tid for at studere og adsprede sig.
KANDIDAT HAGEN Det er vist lykkedes særdeles godt.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, især det sidste, formoder jeg.
KANDIDAT HAGEN Frøken Doris har overalt gjort stor Lykke. Jægermesteren kan være stolt af at have saadan Datter.
JÆGERMESTER GRAAE Fordi jeg er hendes Fader, er jeg dog ikke blind – ingenlunde. Jeg indrømmer, min lille Doris er frisk og munter, men netop derfor er det ikke uden Bekymring, at jeg ser hendes Fremtid i Møde.
KANDIDAT HAGEN Hvorledes det?
JÆGERMESTER GRAAE Hun er nemlig af Naturen meget ødsel og stiller ikke smaa Krav til Livet. Jeg beklager tidt hendes tilkommende Mand.
KANDIDAT HAGEN Det gør jeg ikke – tværtimod.
JÆGERMESTER GRAAE Det er fordi De ikke kender til Forholdene. Hun er jo opfødt, som en forvænt Herregaardsfrøken.
KANDIDAT HAGEN Hvad hun jo ogsaa er.
JÆGERMESTER GRAAE Ak, Gud bedre os. Jeg bebrejder mig tidt, at jeg ikke har opdraget hende til at kærne Smør og malke; nu er det for sent at faa hende til at indse, at den Kilde, hvoraf hun skal øse sit Velvære, den er ved at udtørre.
KANDIDAT HAGEN Hvilken Kilde, om jeg tør spørge?
JÆGERMESTER GRAAE Min Erhvervskilde – Agerbruget.
KANDIDAT HAGEN Jeg troede, at netop nu, hvor Videnskaben er traadt til, saa –
JÆGERMESTER GRAAE Videnskaben – nej, maa jeg være fri. Siden vi ogsaa har faaet den paa Halsen foruden Vejret, saa er det blevet til den pure Elendighed.
KANDIDAT HAGEN Hvordan mener De?
JÆGERMESTER GRAAE Se nu paa Tuberkulosen hos Køerne. Er det maaske ikke Videnskaben, der har været saa forekommende at opfinde den.
KANDIDAT HAGEN Naa –
JÆGERMESTER GRAAE Hvem snakkede om den i gamle Dage, og hvem kan nu mere end dengang se Bæsterne indvendig. Det er Millioner, at alle de Ophævelser har kostet Landmanden.
KANDIDAT HAGEN Saa er de maaske paa anden Maade sparede.
JÆGERMESTER GRAAE Nej. Kunde den fordømte Videnskab saa endda bringe det dertil, at man kunde bestille sig en Regnbyge, ligesom man bestiller sig en Tønde Kul, saa kunde det maaske gaa – maaske, siger jeg, men som det nu er, saa gaar vi til Rotterne hele Kommersen.
KANDIDAT HAGEN (adspredt)
Ja, man hører ofte, at der klages.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg hører ikke til de Landmænd, der klager – aldrig – sjældent da. Kun en enkelt Gang, naar Bægeret flyder over. Jeg taler kun om Sagen, som den stiller sig for mig. Naa, jeg har ærligt kæmpet mod Forholdenes Magt og er bukket under, men det er haardt at tænke paa, at min stakkels lille Doris og hendes tre uopdragne Brødre skal staa uden noget Rygstød her i Livet, naar jeg engang er borte.
KANDIDAT HAGEN (ser til Døren)
Ja, det er jo beklageligt nok.
JÆGERMESTER GRAAE Vær De glad, unge Mand, at De ikke har valgt den karrige Jordbund til Deres Element. Jeg siger: Tifold lykkelig han, der ikke ejer anden Jord end den i sine Urtepotter.
KANDIDAT HAGEN Af dem har jeg heller ingen.
JÆGERMESTER GRAAE Saa meget desto bedre for Dem.
Gyritta og Fru Graae komme ind fra venstre.
JÆGERMESTER GRAAE (for sig selv)
Der fik han den Dosis.
FRU GRAAE Goddag, kære Hagen.
KANDIDAT HAGEN (hilser)
Frue – Goddag, Frøken Gyritta.
Gyritta hilser lidt køligt.
FRU GRAAE Tilgiv, hvis jeg har ladet Dem vente.
KANDIDAT HAGEN Jeg beder.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg har i Mellemtiden underholdt din Gæst saa Muntert, som jeg formaaede og overlader ham nu i dine Hænder.
FRU GRAAE Gaar Du?
JÆGERMESTER GRAAE Desværre – Pligten kalder.
GYRITTA (smiler)
Ja, Frokosten venter Dem derinde.
JÆGERMESTER GRAAE Tak, Frøken Gyritta, De kender Tingenes Væsen. De ved, at den Pligt – at styrke sig til Arbejdet, mindst af alle bør forsømmes.
Han hilser let og gaar ud i Spisestuen, hvor man under de følgende Scener ser ham spise Frokost med stort Velbehag.

2. AKT
5. SCENE
Fru Graae. Hagen. Gyritta.
FRU GRAAE Det er tidligt paa Dagen, vi har den Glæde at se Dem, Hagen.
KANDIDAT HAGEN Ja, jeg maa bede undskylde, at jeg forstyrrer Dem paa denne Tid, men jeg vilde saa gærne træffe Dem alene for at tage Afsked med Dem og takke Dem for al Deres Venlighed imod mig.
FRU GRAAE Det har altid været os kært at se Dem hos os.
KANDIDAT HAGEN Jeg har haft det saa godt her, – jo, det vil være mig dobbelt kært at tænke paa i en fremmed By, hvor jeg ikke kommer til at sætte Foden i et Hjem
(ser til Gyritta)
eller se et Ansigt, der er kært og kendt.
FRU GRAAE Lad os ikke tage Afsked endnu – dette Besøg regner jeg slet ikke. De maa komme igen senere, saa træffer De vist en Del Bekendte, som det kan more Dem at se endnu engang.
KANDIDAT HAGEN Tak – maaske –
FRU GRAAE I det hele synes jeg, at De, saa vidt De kan, skulde tilbringe Dagen her hos os. De har det vist ikke længer hyggeligt hjemme. Vil De nu ikke spise Frokost med min Svoger?
KANDIDAT HAGEN Nej, mange Tak.
FRU GRAAE Gyritta, vil Du saa ikke gaa ind og skænke Kaffe for Jægermesteren.
GYRITTA Jo, gærne.
KANDIDAT HAGEN (hurtig)
Jeg tror alligevel, siden Fruen er saa elskværdig, at en lille Kop Kaffe –
FRU GRAAE Naa, det kan jeg lide. Gyritta, Du sørger nok for, at den bliver god.
GYRITTA (stadig lidt kølig)
Jeg skal gøre mit Bedste.
Hun gaar med Hagen ud i Spisestuen, hvor man ser ham sætte til tilbords. Gyritta sysler med Kaffen og serverer den for Herrerne. Fru Graae gaar hen og aabner Døren til højre.
FRU GRAAE (ud af døren:)
Er Direktøren hjemme – naa jo. Vilhelm, aa, kom lidt ind til mig.
Direktøren kommer ind fra højre.

2. AKT
6. SCENE
Direktøren. Fru Graae. Tilsidst Doris.
DIREKTØR GRAAE (lidt misfornøjet)
Hvad er det, Kære –
FRU GRAAE (venlig)
Herregud, jeg vil gærne snakke et Øjeblik med Dig, jeg har jo næppe set Dig den hele dag.
DIREKTØR GRAAE Du ved, hvor stærk min Tid er optagen
FRU GRAAE En smule af den maa Du alligevel ofre paa mig.
(kærlig)
Du ved, hvor lidt jeg ser Dig, og hvilken Glæde det er mig.
DIREKTØR GRAAE (kysser hendes Haand)
Ja Tak, kære Amalie, tak for din Hengivenhed. Selv om jeg er fraværende, saa ved jeg, at min ømme Hustrus Tanker følger med mig paa alle mine Veje.
FRU GRAAE (sukker)
Aa, dine Veje er nok ikke saadan at ransage.
DIREKTØR GRAAE Er der ellers noget, Du vil mig?
FRU GRAAE Jeg vilde blot spørge Dig, om Du ikke tror, det er muligt, at jeg kan slippe for at faa Mauritz’s tre Drenge i Besøg?
DIREKTØR GRAAE (ler)
Nej, det tror jeg aldeles ikke er muligt. Har han vist sig i Dag?
FRU GRAAE (peger mod Spisestuen)
Ja, han spiser Frokost. Ser Du, nu har vi jo Doris.
DIREKTØR GRAAE Det er da blot morsomt. Hun er jo køn og livlig.
FRU GRAAE Ja, lidt vel livlig, maaske. Naa, hun er naturligvis velkommen, men Drengene er saa balstyrige. Kan de ikke bo hos Tante Emilie?
DIREKTØR GRAAE Hun har vist aldeles ikke Lyst til at have dem.
FRU GRAAE Men jeg har virkelig heller ikke Lyst. Jeg har andet at tage vare end at trække rundt med dem til alle Byens Seværdigheder.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Tænk Amalie, Du kommer i zoologisk Have og faar Abakattene at se – og Lamaen, der spytter.
FRU GRAAE (halvt leende)
Ja, Du kan sagtens.
DIREKTØR GRAAE Nej, Du kan sagtens.
FRU GRAAE Mauritz selv gør jo ingenting, den Sjæl. Ja, undskyld, han er din Broder, men det udnytter han virkelig lidt vel –
DIREKTØR GRAAE (undskyldende)
Vel fyldestgørende, mener Du. Ja maaske, men han gør det i den bedste Tro.
FRU GRAAE Det ved jeg nok, men tilsidst kan man dog blive træt af hans kære Besøg.
DIREKTØR GRAAE (sukker)
Naar det endda var gjort med Besøgene.
FRU GRAAE (studser)
Vil han nu igen have Penge?
DIREKTØR GRAAE Nej, endnu har han dog ikke foreslaaet at ryge en Cigar i mit Kontor. Det plejer at være den ufejlbarlige Indledning.
FRU GRAAE Hvis han kommer, saa vær standhaftig, Vilhelm, vær fast. Du har allerede kastet altfor mange Penge i det gabende Svælg. Husk, Du arbejder haardt nok for at tjene dem.
DIREKTØR GRAAE Hvad skal jeg gøre. Havde jeg ladet ham i Stikken, var han jo for længst gaaet fra Gaarden.
FRU GRAAE Naa, saa lad ham da gaa fra Gaarden.
DIREKTØR GRAAE Synes Du maaske, det var bedre at have ham gaaende ørkesløs her i Byen? Der er dog lidt længere til Bogense.
FRU GRAAE Du kunde vel faa ham anbragt.
DIREKTØR GRAAE Ja vist, her i din Sofa. Fallerede Landmænd er ligesaa lette at faa anbragte som afbrændte Fyrværkerier.
FRU GRAAE Det er det samme, Vilhelm, Du er utilladelig svag i det Kapitel.
DIREKTØR GRAAE Naa ja, jeg holder jo nu engang af Fyren. Der er noget ved hans tillidsfulde Familjefølelse, som jeg umuligt kan modstaa.
FRU GRAAE (ærgerlig)
Ja tak, det er let nok for hans Familjefølelse at lade os sørge for ham og hans Pengesager og hans Fornøjelser – kort sagt alt. Det ender med, at han nærmest betragter vort Hun som et gratis Gæstgiveri.
DIREKTØR GRAAE (ler)
I saa Fald har han givet det et kønt Navn, Amalie.
FRU GRAAE Hvilket?
DIREKTØR GRAAE “Det broderlige Sindelag”.
FRU GRAAE Ja, kærlig, det er han.
DIREKTØR GRAAE Og trofast.
FRU GRAAE Vist saa, naar det kommer an paa at nyde. Tror Du hans Trofasthed vilde være ligesaa paafaldende, hvis det var ham, der skulle yde?
DIREKTØR GRAAE Den Erfaring har han just ikke givet mig Lejlighed til at gøre, men vist er det, at han fuldt og fast regner sig selv for at være den mest kærlige og offerberedte af alle Brødre.
FRU GRAAE Naar blot han vilde være det lidt mere paaAfstand, andet forlanger jeg ikke. Kan han ikke blive i Ro paa sin Gaard.
DIREKTØR GRAAE Det vil han aldeles ikke – undtagen i Jagttiden.
FRU GRAAE Hvor har han Tid til at rejse saa tidt?
DIREKTØR GRAAE Han har Tid til alt, Kære, undtagen til at bestille noget.
FRU GRAAE Og staa paa egne Ben.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Ved Du hvad, der er egentlig noget komisk i, at han sidder der inde og nyder sin Agerhøne, eller hvad det nu er, fornøjet og veltilpas, mens vi læser ham Teksten her inde.
FRU GRAAE (ler ligeledes)
Ja, der troner han – aldeles uanfægtet. Naa, ak ja, det er umuligt at komme ham til Livs, for han er jo i Grunden saadan en rar En.
DIREKTØR GRAAE Det er jo det, jeg siger, og siden Du nu har løbet Linen ud med din maaske berettigede Utaalmodighed, saa lad mig trøste dig med, at Invasionen synes at skulle faa en snarlig Ende.
FRU GRAAE Hvordan – fortæl –
DIREKTØR GRAAE Mauritz har betroet mig at han agter at gifte sig igjen og det med en velhavende Kone.
FRU GRAAE (interesseret)
Hvem?
DIREKTØR GRAAE Gæt – Fru Rothenburg.
FRU GRAAE Nej virkelig. Men der er jo fortræffeligt.
DIREKTØR GRAAE Der ser Du.
FRU GRAAE Og jeg, som troede, det var for din Skyld, hun kom her, Vilhelm. Ja, jeg tilstaar, hun falder ikke særlig i min Smag; hun lægger mig vel megen Vind paa “Geschäft”.
DIREKTØR GRAAE Ja, men ogsaa paa “Gefühl”.
FRU GRAAE Naa ja, lad hende endelig faa ham med samt hans forgældede Gaard og uregerlige Børn. Jeg ønsker dem af ganske Hjerte Held og Lykke
DIREKTØR GRAAE Amen.
FRU GRAAE Hun kommer her vist i Dag.
DIREKTØR GRAAE Saa meget des bedre.
FRU GRAAE Men Doris, hvad vil hun sige?
DIREKTØR GRAAE Du har Ret, hun var i Stand til at gøre sig ud til Bens.
FRU GRAAE Det er hun. Jeg tror, jeg vil forberede hende lidt.
Doris kommer ind fra venstre. Hun har Overtøj paa.
DORIS Goddag, Onkel Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Det fornøjer mig at se Dig, lille Broderdatter. Ah, den Hat klæder Dig charmant.
DORIS Gør den. Det glæder mig.
DIREKTØR GRAAE Ja ja, Amalie, saa gaar jeg ind til Mauritz i Spisestuen.
FRU GRAAE Du træffer ham i Selskab med Gyritta og Kandidat Hagen.
DIREKTØR GRAAE Ja saa.
Han gaar ind i Spisestuen og slutter sig til de Andre.