Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


2. AKT
7. SCENE
Fru Graae. Doris.
DORIS Er Kandidat Hagen her?
FRU GRAAE Ja, der inde, hører Du.
DORIS Skal vi ikke ogsaa gaa derind?
FRU GRAAE Jeg vil gærne først tale et Par Ord med Dig.
DORIS Jeg har rigtignok daarlig Tid – jeg skal til min franske Lærerinde.
FRU GRAAE Naar Du har Tid til at hilse paa Kandidat Hagen, maa Du vel ogsaa have Tid til at tale med mig.
DORIS (ser lidt misfornøjet til Døren)
Om hvad da, Tante Amalie?
FRU GRAAE Nærmest om din Fader – og om Dig.
DORIS Du maa ikke sige noget om Papa til mig, det kan jeg ikke finde mig i. Jeg er tidt uartig mod Papa, det ved jeg nok, men jeg holder alligevel saa gruelig meget af ham.
FRU GRAAE Selvfølgelig, mit Barn
DORIS Ja, ikke som af en Fader, det kan jeg ikke, dertil har han for mange Svagheder, men som man holder af en god Kammerat, som man kævles med og dog ikke kan undvære.
FRU GRAAE Det være langt fra mig at ville blande mig i dit og din Faders Forhold – ikke fordi jeg priser det, men det er jo ikke min Sag.
DORIS Nej, netop.
FRU GRAAE Hvad jeg vilde tale med Dig om – i al Kærlighed, det er, at jeg ikke synes, din Fader er rigtig lykkelig, Doris.
DORIS Hvorpaa har Du tror at mærke det?
FRU GRAAE Paa hans Udtalelser og andet –
DORIS Naa, han klager – ja, det er hans bedste Fornøjelse.
FRU GRAAE Det er ikke det. Har Du ikke lagt Mærke til, at der er ligesom en Understrøm af Vemod i hans Væsen.
DORIS Nej, naar Papa har det, som han vil, saa er han yderst tilfreds.
FRU GRAAE Hvad kalder Du at have det, som han vil?
DORIS Udsøgt mageligt og godt i enhver Henseende.
FRU GRAAE Ak, min lille Doris, Livets virkelige Lykke bestaar dog ikke i at have det godt.
DORIS I hvad da?
FRU GRAAE I hvert Fald – ikke kun deri. Den maa søges i de moralske Sfærer, i Sjælens Samklang og Familielivets Fred. De Glæder er jo desværre blevne ham berøvede.
DORIS Var der egentlig saa megen sjælelig Samklang mellem Papa og Mama?
FRU GRAAE Ikke altid, desværre; din Moders vestindianske Blod var jo lidt iltert. Men netop derfor synes det mig, at han nu kan gøre Krav paa en anden og nyskabt Lykke.
DORIS (studser)
Hvordan – synes Du, at Papa skulde gifte sig igen?
FRU GRAAE Siden Du siger det – ja.
DORIS Aldrig.
FRU GRAAE Hvad mener Du?
DORIS Jeg finder mig aldrig i at faa en Stedmoder.
FRU GRAAE Der taler Du baade ukærligt og ufornuftigt, lille Doris. Du bør ikke have noget højere Hensyn end din Faders Lykke.
DORIS Jeg kan ikke indse, at min egen har ringere Betydning.
FRU GRAAE Doris dog, det mener Du ikke.
DORIS Jo, min Sandten gør jeg saa. Skulde jeg ønske mig at faa en Fremmed ind i mit daglige Liv, En, der havde en Slags Ret over mig. Skulde jeg finde mig i at blive Nummer to, eller maaske Numer Nichts i mit eget Hjem, hvor jeg nu regerer efter Behag – aldrig. Jeg vilde ærgre mig til Døde.
FRU GRAAE Maaske var det ikke til Skade for Dig selv at maatte bøje Dig lidt. Ja, Doris, Du er jo ikke helt fri for Nykker.
DORIS Nej, nogen Engel er jeg ikke – Gudskelov.
FRU GRAAE Ikke helt, maaske. Derfor vil jeg ikke alene berøre den indre, men ogsaa den ydre Side af Sagen. Du ved vist, at din Faders Pengeforhold ikke just er blomstrende.
DORIS Hidtil har vi dog haft det ganske behageligt.
FRU GRAAE Den Slags ender altid med at blive mindre behageligt.
DORIS Men Onkel Vilhelm –
FRU GRAAE Din Onkel har andre Formaal og Pligter. Ifald din Fader gjorde et rigt Parti, vilde hans Stilling med eet Slag være forandret.
DORIS Et rigt Parti – er der Tale om noget bestemt?
FRU GRAAE Du kan forstaa, jeg vilde ikke have berørt dette Æmne, naar det ikke havde været med noget særligt for Øje.
DORIS Hvad da?
FRU GRAAE Det, der paatænkes, er et Parti mellem ham og Fru Rothenburg.
DORIS (lidt misfornøjet)
Den gebrokne Enkefrue.
FRU GRAAE Hun er en meget elskværdig Dame og har en betydelig Formue. Desuden, jert Samliv vil jo næppe blive af lang Varighed.
DORIS Hvordan?
FRU GRAAE Du vil naturligvis snart blive gift. Ja, jeg vil ikke trænge mig ind i din Fortrolighed, hvor det gælder en saa delikat Sag som den, hvorvidt Du er forlovet eller ikke. Det synes at være nogen Tvivl hos din Fader.
DORIS Hos mig ogsaa – det er værre.
FRU GRAAE Naa, det er ikke min Mening at dadle Dig. Jeg kan forstaa, ja, endogsaa til en vis Grad billige, at Du af Hensyn til din Fader har trot Dig bunden til at støtte ham ved at gøre et godt Parti. At Du saa senere har vaklet og trukket Dig tilbage, angaar jo kun din egen Samvittighed.
DORIS Det er egentlig ikke den, der trykker mig.
FRU GRAAE Altsaa andre Hensyn – sagtens de pekuniære. Men ifald din Fader paa engang blev rig, saa vilde de jo falde bort – ja,
(ser mod Spisestuen)
jeg mærker nok, hvorhen du drages – saa kunde Du frit følge din Tilbøjelighed.
DORIS Tror Du, jeg kunde det?
FRU GRAAE Uden Tvivl.
DORIS Ja, saa var der jo ikke noget til Hinder, naar Papa var rig.
(betænker sig lidt og lægger Fingeren paa Munden)
Du har Ret, Tante Amalie, jeg tror ogsaa, det var til Papas sande Bedste, om han blev godt gift.
FRU GRAAE Jeg tænkte nok, jeg kunde gøre Dig indlysende, mit Barn, at hvor det gælder Ens Kæres Lykke, der maa man underordne sine egne Ønsker.
DORIS Ja, naturligvis.
FRU GRAAE Fru Rothenburg kommer her vist i Dag.
DORIS Jeg ved, hvad Du vil sige – jeg skal være Elskværtigheden selv. “Ach ja, ganz famos”. Tillader Du saa, at jeg gaar ind i Spisestuen?
FRU GRAAE (smiler)
Nu har Du din Frihed.
DORIS Tak, Tante Amalie, Du er saa fornuftig.
Hun kysser hende flygtigt og gaar hurtigt ud i Baggrunden, hvor hun ses at slutte sig til Hagen og Gyritta.
FRU GRAAE (alene)
Det lykkedes jo over Forventning.
Direktøren og Jægermesteren komme samtalende ind fra Baggrunden.

2. AKT
8. SCENE
Direktøren. Jægermesteren. Fru Graae. Tilsidst Gyritta, Doris, Kandidat Hagen og Godsejer Søtoft.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg maa sige, Amalie, din Kokkepige laver en fortrinlig Mayonaisesauce. Maaske skulde den være lidt mere syrlig, men kun en Tanke.
DIREKTØR GRAAE Lad mig se paa Dig – hvad Pokker, jeg synes, Du har min Frakke paa.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, min var lidt vel svær, saa tog jeg denne i dit Toiletværelse, siden Du var saa venlig at tilbyde det.
FRU GRAAE Ja, Du har jo ikke faaet dit Tøj.
DIREKTØR GRAAE (drejer ham lidt)
Det er virkelig en pæn Frakke.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, den klæder mig, ikkesandt, men den kniber mig i Ærmegabene.
DIREKTØR GRAAE Jeg beder undskylde, at jeg er tyndere end Du. Naa, nu maa jeg desværre forlade jer – jeg har travlt.
JÆGERMESTER GRAAE (misfornøjet)
Folks Travlhed her i Byen er virkelig utaalelig. Hvor man kommer, hører man det samme.
DIREKTØR GRAAE Det passer ikke i dit Program
JÆGERMESTER GRAAE Mit Arbejde er jo mere – fordelt. Skal Du ind paa Kontoret.
DIREKTØR GRAAE Ja.
JÆGERMESTER GRAAE Maaske jeg kunde gaa lidt med derind. Skal vi ikke ryge en Cigar sammen?
DIREKTØR GRAAE (ser til Fru Graae)
Naa saaledes.
(Byder ham en Cigar)
Jeg ryger ikke paa denne Tid.
JÆGERMESTER GRAAE (tager Cigaren)
Tak, men maaske vi alligevel –
FRU GRAAE Hvis Du har noget at tale med Vilhelm om, kan I jo ligesaa godt blive her. I har vel ingen Hemmeligheder for mig.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt slukøret)
Ganske vist, kære Amalie, Du er jo som en Søster for mig, men – men Forretninger plejer at kede Damer.
FRU GRAAE Mig ikke. Du ved, hvor jeg tager Del i din Velfærd.
JÆGERMESTER GRAAE Er her en Tændstik – naa, her er vist en Æske i din Lomme.
(Tager et lille firkantet Etui op og aabner det)
Nej, der er nok noget andet – aha, en Diamantring.
FRU GRAAE (hurtig)
I Vilhelms Lomme?
DIREKTØR GRAAE (uskyldig)
Jeg kender den ikke.
JÆGERMESTER GRAAE Men –
DIREKTØR GRAAE (puffer lidt til ham)
Det er vist din egen.
(truer)
Mauritz, Mauritz.
JÆGERMESTER GRAAE (putter Etuiet i Lommen)
Min – nej –
(til Fru Graae)
Ja, det er sandt – det er en lille Foræring – til en Dame. Ganske vist, Diamanter svarer ikke til Tiderne, men alligevel – Du forstaar – jeg mener, Du maa undskylde –
FRU GRAAE (stift)
Jeg beder.
DIREKTØR GRAAE (til Jægermesteren)
Hvad var det saa, Du vilde tale med mig om?
JÆGERMESTER GRAAE Aa, ikke andet, end at jeg gærne for en kort Tid vilde trække paa din Kasse – for en mindre Sum – hm –
DIREKTØR GRAAE Hvor stor?
JÆGERMESTER GRAAE Skal vi sige – 15.000 Kr. Jeg har netop øjeblikkelig Brug for dem.
DIREKTØR GRAAE Naa, Du klatter ikke med det.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg forsikrer jer, med hver Dag bliver Forholdene vanskeligere paa Landet. Ja, om det saa er en Malkepige, er hun ikke mere til at opdrive.
DIREKTØR GRAAE Men efter hvad Du i Gaar lod mig forstaa, er Du jo nu i Færd med at gøre et godt Parti.
JÆGERMESTER GRAAE (lader uvidende)
Hvordan – Kære –
DIREKTØR GRAAE Jeg har betrot Amalie det.
FRU GRAAE Og jeg hørte Budskabet med den største Glæde. Det har længe været mit Ønske at se Dig godt gift.
JÆGERMESTER GRAAE Takker skyldigst.
FRU GRAAE Du fandt ikke altid Lykken i dit første Ægteskab, men takket være vore Forestillinger, holdt Du ud til det sidste trods alle Storme.
DIREKTØR GRAAE Heldigvis. At være belemret med en fraskilt Kone fører altid til Forviklinger.
JÆGERMESTER GRAAE Vist saa, man skal aldrig indlade sig med den ene Kone, før den anden er død.
DIREKTØR GRAAE Du mener, med den anden, før den ene er død
FRU GRAAE (strengt)
Kære Vilhelm, jeg synes ikke, din Tone er ganske heldig. Men altsaa, Mauritz, nu er Du fri og frank, og alle Betingelser er jo forenede hos Fru Rothenburg
JÆGERMESTER GRAAE (uskyldig)
Jeg forstaar ikke – Fru Rothenburg – hvorfor nævner Du hende?
DIREKTØR GRAAE Sagde Du ikke i Gaar, at Du stod i Begreb med at gifte Dig med hende?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg. Hvorledes – naa, maaske en flygtig Ytring – jeg husker saamænd ikke –
Han tager sot Lommetørklæde frem og trækker derved et Visitkort op af Lommen.
FRU GRAAE Du table et Kort.
(tager det op og ser paa det)
“Fru Karoline Rothenburg – venter Dem paa Onsdag Kl. 11”. Værsaagod.
JÆGERMESTER GRAAE Det er ikke mit. Det er maaske dit, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Mit – nej, undskyld.
JÆGERMESTER GRAAE (puffer lidt til ham)
Lommen er da din, min Brave.
DIREKTØR GRAAE Naa ja – jeg huskede ikke – maaske jeg har faaet det – ved et Tilfælde.
FRU GRAAE (skarpt)
Det var et mærkeligt Tilfælde.
JÆGERMESTER GRAAE Men for at komme tilbage – jeg kan altsaa henvende mig til din Kasserer, Vilhelm?
DIREKTØR GRAAE Det haster vel ikke saa stærkt.
JÆGERMESTER GRAAE Jo netop. Det er en Æresgæld, der helst hurtigst muligt skulde afgøres.
DIREKTØR GRAAE Til hvem?
JÆGERMESTER GRAAE Ærlig talt – netop til Fru Rothenburg. Du ved, hendes Mand havde 15.000 Kr. staaende i min Ejendom, og dem har hun for længere Tid siden sagt mig op.
DIREKTØR GRAAE Ja, det ved jeg forbistret godt.
FRU GRAAE De Penge har Du jo eengang faaet af Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Fik hun dem maaske ikke?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, ser Du Vilhelm, hun fik dem ikke – ikke dangang, men nu maa hun have dem, hun maa Pinedød have dem.
DIREKTØR GRAAE Hør, Mauritz, det er for galt – hvad har Du brugt dem til?
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikkert)
Jeg sagde Dig vist, at Hestestalden var faldefærdig.
DIREKTØR GRAAE Nej, Kostalden, sagde Du.
JÆGERMESTER GRAAE Naa – ja – Svinestien er ikke bedre, Amalie, ikke stort.
DIREKTØR GRAAE Du kan spare Dig og dine Udflugter, de Penge betaler jeg ikke om igen. Nu maa det være forbi.
JÆGERMESTER GRAAE Det skal ogsaa være forbi nu – efter dette lille, sidste Bidrag.
FRU GRAAE Skal vi ikke sige – før dette Bidrag.
JÆGERMESTER GRAAE Du nægter, Vilhelm, Du, der er rig, at støtte din Broder i en snever Vending.
FRU GRAAE Du har saa mange snevre Vendinger, bedste Mauritz.
DIREKTØR GRAAE Og nu er jeg ked af alt dit Maskepi.
JÆGERMESTER GRAAE (fornærmet)
Maskepi?
DIREKTØR GRAAE Ja, det kalder jeg det, hvad enten Du benævner det Kostalde, Æresgæld eller Malkepiger. Jeg har øst Penge ud til Dig og dit Landvæsen uden nogensinde at se hverken Renter eller Kapital eller Afdrag eller mindste Tilløb til Tilbagebetaling, og stadig er Du lige vidt.
FRU GRAAE Ja, det er et sandt Danaidernes Kar
DIREKTØR GRAAE Og hvad er saa til syvende og sidst din Adkomst. Ene og alene den, at Du var en doven Flægel, som gik og slendrede med et Par Ridestøvler, mens jeg sad og lærte mine Lektier, og brugte mine Lommepenge, naar dine egne var fortærede.
JÆGERMESTER GRAAE Er det saaledes, Du tæmker, saaledes, Du opfatter vort Forhold?
DIREKTØR GRAAE Ja, nu kender Du min Mening.
JÆGERMESTER GRAAE Dersom Du vidste, hvor Du har krænket mig med dine haarde Ord – ja, det bedste i mig saa havde Du ikke sagt dem. Du ved ikke, hvor det gør ondt her.
(peger paa sit Hjerte)
Verden har ikke altid været mig let, jeg har savnet meget og kæmpet med meget, men een Ting har altid holdt Modet oppe hos mig, og det var Tilliden til vort unedbrydelige Broderforhold. Alt kunde svigte, men Du ikke.
FRU GRAAE Vilhelm har ogsaa været dig en god Broder.
JÆGERMESTER GRAAE Ikke bedre end jeg for ham – i mit Hjerte. Det ved jeg, at om det saa var en Brødskorpe, vilde jeg glad dele den med ham, og saa at tænke sig, at det er et usselt Pengehensyn, der skal træde imellem ham og mig – os to Barndomskammerater. Ogsaa der var min Tillid ubegrænset.
DIREKTØR GRAAE Ja, tilforladelig, det var den.
JÆGERMESTER GRAAE Men nu – nu er den brudt.
DIREKTØR GRAAE Det var nødvendigt – vær ikke vred.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg er ikke vred, kun dybt bedrøvet.
DIREKTØR GRAAE Du maatte engang have Sandheden at vide, det maa Du kunne forstaa.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, jeg forstaar – kun altfor godt; jeg skal ikke mere være jer til Byrde. De Krummer Føde, som jeg skal spise, dem finder jeg vel nok – jeg trænger til saa lidt. Har end min Virken været omsonst, saa har jeg opdraget mine Børn til den Tanke, at paa Hjertelivets Omraade, der er Pungen en Biting. Derfor, sørg ikke for mig, jeg hutler mig nok igennem, til jeg kan finde et Alderdomsasyl hos dem. Nej, hvad der smerter mig, det er at finde Kulde og Beregning hos min eneste Broder og bedste Ven – den Braad bliver for stedse siddende i mit Hjerte.
(sukker)
Naa, nok om det.
(koldt høfligt)
Jeg turde maaske dog, hvis ikke det ulejliger, bede Dig om en Æske Tændstikker.
DIREKTØR GRAAE Med Fornøjelse – vær saa god.
Doris, Gyritta og Kandidat Hagen komme ind fra venstre.
DORIS Farvel, Tante Amalie, nu maa jeg gaa.
GYRITTA (lidt skarpt)
Kandidat Hagen gør Dig maaske Følge.
DORIS (utilfreds)
Gør De?
KANDIDAT HAGEN Hvordan – ja, med Glæde, Frøken. Ja, saa vil jeg tage Afsked. Paa Gensyn Frue – Frøken Gyritta.
JÆGERMESTER GRAAE (halvsagte)
Doris, jeg maa bede Dig –
TJENER
FREDERIKSEN
(kommer ind med et Kort til Doris)
Frøken, der er en Herre –
DORIS Hvad er det.
(sagte til Jægermesteren)
Saa, Papa, hvad gør jeg nu – det er Søtoft.
JÆGERMESTER GRAAE (til Tjeneren)
Bed Godsejeren komme ind.
Tjeneren aabner Døren til Entreen og Godsejer Søtofr kommer ind.
GODSEJER SØTOFT (gaar henimod Doris)
Doris –
DORIS (forekommende)
Goddag, Hr. Søtoft. Tante Amalie, maa jeg forestille Dig vor Nabo og gode Bekendt, som Du vist har hørt Papa omtale. Undskyld, Hr. Søtoft, at jeg straks forlader Dem, men jeg skal ud.
Kandidat Hagen, kommer De saa, eller kommer De ikke?
KANDIDAT HAGEN Jeg kommer.
Han hilser og gaar efter Doris ud i Entreen, mens Søtoft forbavset saer fra hende til Jægermesteren.
JÆGERMESTER GRAAE (halvt til sig selv)
Er det nu dog ikke en Tyvetøs.
TÆPPE