Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes

3. AKT
5. SCENE
Jægermesteren. Søtoft. Tilsidst Gyritta og Hr. von Halle.
GODSEJER SØTOFT (misfornøjet)
Nu vil jeg gaa min Vej.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, vist ej.
GODSEJER SØTOFT (ser hen til Dorris)
Der sidder hun.
JÆGERMESTER GRAAE (halvhøjt)
Doris, kom her.
Doris vender Hovedet en Smule og samtaler derpaa videre.
GODSEJER SØTOFT Hun vil ikke.
JÆGERMESTER GRAAE (undskyldende)
Jo, vist vil hun – intet heller, men Du ser, hun er netop fordybet i en Samtale med en udenlandsk Diplomat.
GODSEJER SØTOFT Hvad tror Du, hun mener?
JÆGERMESTER GRAAE Med Diplomaten?
GODSEJER SØTOFT Nej, med mig.
JÆGERMESTER GRAAE Hun mener, hun som alle, at Du er en Perle, Søtoft. Du ved ikke, hvor hun sætter Dig højt.
GODSEJER SØTOFT Saa. Det maa være, naar jeg er borte.
JÆGERMESTER GRAAE (halvhøjt)
Doris.
GODSEJER SØTOFT Lad hende være – Du ser, hun vil ikke. Jeg har kredset om hende i Dag, som en Myg om Lyset, men hun forstaar hele Tiden at sætte noget imellem os. Nu bliver jeg snart ked af det; jeg synes idetmindste, jeg kunde forlange en Forklaring, ikkesandt – en ren Besked.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, hun plejer ellers nok at kunne sige En Besked.
GODSEJER SØTOFT Ser Du, jeg vil nødig falde hende til Byrde med min Nærværelse.
JÆGERMESTER GRAAE Hvor kan Du sige saadant noget, bedste Søtoft. Hun er vist blot lidt nervøs – maaske lidt utilpads.
GODSEJER SØTOFT (ser til Doris)
Hun ser da rask nok ud – hun ser dejlig ud, gør hun.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, nysselig, det er hun, ikkesandt.
GODSEJER SØTOFT Jeg kan dog ikke i Længden gaa omkring her i dette fremmede Hus – jeg er jo hverken Fugl eller Fisk, naar hun vender mig Ryggen. Og kejtet er jeg i Forvejen.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad er nu det for noget Nonsens.
GODSEJER SØTOFT Jo, gu’ er jeg kejtet, det vil Du da ikke nægte.
JÆGERMESTER GRAAE Maaske en Smule tilbageholden.
GODSEJER SØTOFT Det er især Armene, det er galt med. Aldrig saa snart kommer jeg sammen med en Hob Fremmede, saa vokser de, saa jeg faar en Fornemmelse af, at jeg kun bestaar af to endeløse Arme, der hænger og dasker omkring mig og vælter alt i Nærheden.
JÆGERMESTER GRAAE Passiar, det er jo to rigtige Arme.
GODSEJER SØTOFT Ja, tage fat i et stykke Redskab eller en Tømme, det kan de, men til Selskabsbrug duer de ikke.
JÆGERMESTER GRAAE Vist saa, Kære –
GODSEJER SØTOFT Nej, gu gør de ikke nej.
JÆGERMESTER GRAAE Du er blot for beskeden.
GODSEJER SØTOFT Tror Du, hvad, Jægermester – ærligt.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikker)
De indre Egebskaber og Hjertets Dannelse, den –
GODSEJER SØTOFT Ja, der har vi det.
JÆGERMESTER GRAAE Du bør ses hjemme paa dit Gods.
GODSEJER SØTOFT Du mener, der er ingen Konkurrence.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, det er vist og sandt, din Kvægbestand, den er der Pinedød Ingen, der kan konkurrere med.
GODSEJER SØTOFT Jeg vilde give det halve af den for at være som den Diplomat eller den unge Laps der henne, jeg mener, saadan selvsikker og beleven. Se nu mit Tøj, det er fra en af de dyreste Skræddere her i Byen – og alligevel ser det ud, som det var syt i Snollelev.
JÆGERMESTER GRAAE Nej –
GODSEJER SØTOFT Jo, gu’ gør det saa. Hjemme, der tænker jeg ikke saa meget paa det – Lærken, den synger jo ligefuldt for En, hvad enten man er salonmæssig eller ej, og Sæden, den gror lige godt.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, det er storartet, hvor din Sæd, den staar.
GODSEJER SØTOFT Har Du set Blandsæden, den er probat, kan Du tro. Ja, mine Sager, dem passer jeg, og dem skulde jeg blive ved og lade være med at forelske mig, især i saadan en Trold. Men hvad skal jeg gøre – der er noget ved hende – ja, det er ligesom hun lyser op. naar hun kommer ind.
(ser til Doris)
Se nu paa hendes Nakke, der hun sidder, saa rank og fiks. Nej, jeg bliver her ikke paa den Maner, jeg gaar.
JÆGERMESTER GRAAE Paa ingen Maade. Jeg ved hun bliver rædsomt bedrøvet, hvis Du gaar uden at have talt med hende.
GODSEJER SØTOFT (irriteret)
Saa synes jeg Pinedød, hun skulde benytte Lejligheden, mens den er der.
Gyritta kommer nærmere. Fru Graa og Fru Rothenburg slutte sig til Doris og Greven, med hvem de gaar ud i Spisestuen. Hr. von Halle sætter et Par Kopper paa Bordet og vil derpaa følge efter dem.
JÆGERMESTER GRAAE Frøken Gyritta –
GODSEJER SØTOFT (vil tage Asked)
Ja, saa vil jeg –
JÆGERMESTER GRAAE Aa hør, Hr. Halling –
HR. VON HALLE (nærmer sig forekommende)
Halle, Hr. Jægermester, von Halle.
JÆGERMESTER GRAAE Undskyld, Hr. von Halle. De kender vist ikke Godsejer Søtoft, en af Matadorerne paa vor Egn.
HR. VON HALLE Glæder mig særdeles. Jeg er Forstmand, og mit Studium omfatter ogsaa –
Han gaar i Samtale med Søtoft ud i Spisestuen.
JÆGERMESTER GRAAE (lettet)
Saa.

3. AKT
6. SCENE
Jægermesteren. Gyritta.
GYRITTA (sætter sig)
Naa, kære Jægermester, hvorledes gaar det saa Dem?
JÆGERMESTER GRAAE (sukker)
Aa, Gud bedre os.
GYRITTA (til Tjeneren, der kommer med en Bakke)
Sæt kun Vinen og Kagerne her, Fredriksen.
TJENER
FREDERIKSEN
Ja, Frøken.
Han gaar ud.
JÆGERMESTER GRAAE Frøken Gyritta, jeg synes, Livet har store Vanskeligheder.
GYRITTA Jeg troede, De kom let over dem, takket være et lykkeligt Sind.
JÆGERMESTER GRAAE Ak nej, desværre er jeg ikke, som jeg burde være – ikke helt. Jeg vil ganske vist altid det bedste –
GYRITTA Men De gør det maaske ikke.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg er for meget Hjertemenneske – der har De min Svaghed. Maa jeg skænke Dem et Glas Vin?
GYRITTA Ja Tak.
JÆGERMESTER GRAAE Om man er nok saa selvforglemmende, saa frembyder Familielivet Bryderier nok. Det faar jeg at føle.
GYRITTA Og dog har De ingen Kone.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, ikke i Øjeblikket –
(ser paa hende)
desværre. Frøken Gyritta, vil De hjælpe mig i en Sag, der ligger mig paa Sinde – ja, hvis De da har Interesse for mig?.
GYRITTA Det har jeg – umaadelig. Hvad er paa Færde?
JÆGERMESTER GRAAE Det er Doris, der er paa Færde.
GYRITTA Ah, Doris.
(drikker)
Hør, ved De hvad, et Glas Portvin paa denne Rid af Dagen er ganske hyggeligt.
JÆGERMESTER GRAAE Det smager ogsaa mig. Jeg har nydt saa lidt i Dag.
GYRITTA Prøv de Kager, de er gode.
JÆGERMESTER GRAAE Men dygtig haarde, hvad – av – en Slags Tvebakker.
GYRITTA Hvad er der saa med Doris?
JÆGERMESTER GRAAE (rykker nærmere)
Frøken Gyritta, jeg har nu i Aar og Dag følt Savnet af en kærlig Hustru ved min Side, og –
GYRITTA Men jeg syntes, det var om Doris, vi skulde tale.
JÆGERMESTER GRAAE Ja netop. Jeg vilde sige, at det jo i saa Tilfælde var heldigst, om jeg havde Doris fra Haanden – jeg mener, om jeg havde fundet et Livsmaal for hende.
GYRITTA Ja, det tror jeg ogsaa var heldigst for Deres Tilkommende.
JÆGERMESTER GRAAE Det var derfor med sand Glæde, at jeg saa hende knyttet til vor Nabo, Søtoft. Han hænger oprigtigt ved hende, og hvis han ikke faar hende, bliver han i høj Grad at beklage.
GYRITTA Og hvis han faar hende?
JÆGERMESTER GRAAE Saa bliver han det s’gu vist ogsaa.
GYRITTA Naa, saa er han jo sikker i sin Sag.
JÆGERMESTER GRAAE Men nu hører jeg til min Bekymring og Harme, at hun har fordrejet Hovedet paa en ung Fyr, der hedder Hagen. Sig mig, kunde De ikke hjælpe mig lidt at sætte en Stopper for det Kurmageri?
GYRITTA Jo maaske. Jeg skal forsøge.
JÆGERMESTER GRAAE (glad)
Vil De – for min Skyld?
GYRITTA (smiler for sig selv)
Hvad gør jeg ikke for Dem, Jægermester.
JÆGERMESTER GRAAE Aa tak, Deres Ord aabner mig en Synskreds af – ja, naar De ser saadan lige paa mig med de Øjne, saa – aa, Frøken Gyritta –
Doris er under den sidste Replik kommen ind fra Spisestuen og bliver et Øjeblik staaende.
DORIS (tørt, idet hun kommer nærmere)
Saa, Papa, nu er jeg til Tjeneste.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt forlegen)
Hvordan, lille Doris –
DORIS Kaldte Du ikke paa mig før?
JÆGERMESTER GRAAE Jo før, da –
DORIS Da var jeg optaget, nu er Du det maaske. Undskyld hvis jeg forstyrrer.
GYRITTA Aldeles ikke. Du er tværtimod yderst velkommen.
DORIS Det viser stor Elskværdighed fra din Side, Gyritta; i en underholdende Tête-à-tête er sjældent en uventet Tredjemand velkommen. Jeg troede, Papa ønskede at tale med mig, men, da jeg ser ham i saa behageligt Selskab, vil jeg trække mig tilbage og komme igen, naar det er ham mindre ubelejligt at blive afbrudt.
GYRITTA Nej, bliv Du kun. Den Samtale, Du afbrød, vil Du sikkert erstatte din Fader med en, der er ham fuldt saa behagelig.
Hun smiler til Jægermesteren, idet hun gaar ud i Spisestuen.

3. AKT
7. SCENE
Jægermesteren. Doris. Tilsidst Direktøren og Hagen.
DORIS Naa, Papa, hvem af os skal saa begynde?
JÆGERMESTER GRAAE (venligt)
Hvad mener Du med det, min Pige?
DORIS Vi maa jo tale ærligt sammen og se at komme til en Overenskomst. Altsaa, vi indser begge, at noget maa der gøres for at ophjælpe vor Status, men Ingen af os har Lyst til at paatage sig Hvervet.
JÆGERMESTER GRAAE Livet stiller store Krav, og –
DORIS Lad os ikke fortabe os. Vil Du ikke først forklare mig: Hvad betød det, jeg saa, da jeg kom herind?
JÆGERMESTER GRAAE (lader uvidende)
Hvordan?
DORIS Paa hvad Fod staar Du med Frøken Lützau?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg finder, det er en sjælden behagelig ung Dame.
DORIS Ja, det saa jeg nok.
JÆGERMESTER GRAAE (indsmigrende)
Synes Du ikke om Gyritta, kære Doris?
DORIS Nej.
JÆGERMESTER GRAAE Hun er dog saa venlig og forekommende.
DORIS Er hun det – mod Dig?
JÆGERMESTER GRAAE (usikker)
Det vil sige, hendes medfødte Elskværdighed, den – ja, jeg kan jo ikke vide, om –
DORIS Om hun vil have Dig – er det saadan, Du mener?
JÆGERMESTER GRAAE Ser Du, mit Barn, siden nu Søtoft berøver mig Dig, der er mit Selskab og mit daglige – hvad skal jeg kalde det –
DORIS Forbitrelsens Kar.
JÆGERMESTER GRAAE Der traf Du Ordet. Altsaa –
DORIS Lad os holde Søtoft udenfor – indtil videre.
JÆGERMESTER GRAAE Havde Du virkelig saa meget imod, at –
DORIS At hvad?
JÆGERMESTER GRAAE Naar det nu gælder din Faders Lykke.
DORIS Ja, ser Du, jeg kunde gøre meget for din Skyld, Papa, men der er jo Punkter, hvor man ikke kan komme bort fra sit Eget, sit Personlige. Forstaar Du ikke det?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, den Slags Talemaader –
(standser og klapper hende paa Kinden)
Jo, jeg forstår det jo nok. Du lille Strik, Du er jo alligevel min egen Pige, men – ja, hvordan vil Du forsvare din Opførsel mod Søtoft?
DORIS Jeg vil forsvare mig med, at det er allerbedst for ham selv. Med En, jeg havde Respekt for, kunde jeg maaske blive nogenlunde skikkelig, ham vilde jeg plage. Derfor Papa, det er Dig, der bør gøre Skridtet. Det er rimeligst og naturligst.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad mener Du?
DORIS Jeg mener, at i din Alder har man kun eet Hensyn at tage, og det er til Ens Børn. Dem gavner Du ikke ved at gifte Dig med Fru Rothenburg. Vil Du ikke indrømme det?
JÆGERMESTER GRAAE Man kan da nok indrømme en Ting, selv om man ikke finder den – just – tillokkende.
DORIS Naa Herregud, Du er da heller ingen ung Adonis.
JÆGERMESTER GRAAE (fornærmet)
Hr. Adonis havde maaske aldeles ikke taget sig ud som kgl. dansk Jægermester – og, naar jeg undtager, at jeg har en eneste forloren Tand, er jeg i enhver Henseende vel konserveret.
DORIS (belærende)
Tro mig, Papa, et Ægteskab, der hviler paa Fornuft, er den allerbedste Basis for Lykke.
JÆGERMESTER GRAAE Forskaan mig for dine Betragtninger.
DORIS Hvad vil Du med Gyritta. Jeg synes ved Gud, Papa, at Du maa have mere end nok i mig.
JÆGERMESTER GRAAE Det skulde man tilforladelig tro. Naar alt kommer til alt, saa kan jeg da gøre, hvad jeg vil.
DORIS Naturligvis, men jeg raader Dig fra det, for inden fjorten Dage vil det blive til saadanne Skærmysler, at hun med Glæde vil give Dig en god Dag blot for at blive mig kvit. Ja, nu har jeg sagt Dig det, mens det er Tid.
JÆGERMESTER GRAAE (mere og mere irriteret)
Din Opførsel i Dag overgaar alt, hvad jeg hidtil har set af Dig. Du handler stik imod mit Ønske og min Befaling, skønt det, at adlyde sine Forældre, baade moralsk og borgerligt set, er en Lov, som Enhver maa bøje sig for.
DORIS En Lov – naa –
JÆGERMESTER GRAAE Ja. Du ved selv, hvad der staar skrevet paa Raad og Domhuset.
DORIS (ler)
Der staar: “Ej blot til Lyst”.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg er ikke oplagt til Spøg.
DORIS Jeg ikke heller. Hvad jeg her har foreholdt Dig som en Pligt, er mit ramme Alvor.
JÆGERMESTER GRAAE Vil Du ikke heller tænke paa din egen Pligt. Jeg ved nok, hvad jeg kan forsvare.
DORIS Der kommer de andre. Ingen af os giver altsaa efter. Godt, saa maa hver handle for egen Regning.
Under de sidste Replikker er Direktøren og Hagen komne ind fra Spisestuen. Hagen tager Afsked.
KANDIDAT HAGEN (nærmer sig)
Farvel, Frøken Doris, og tak for mange glade Timer.
DORIS Men De lovede jo Tante Amalie at komme igen til Middag.
KANDIDAT HAGEN Det kommer an paa, om jeg faar Tid.
DORIS Jeg er vis paa, at De faar Tid – ikke?
DIREKTØR GRAAE Lad os haabe det.
JÆGERMESTER GRAAE (trykker forbindtlig hans Haand)
Farvel Hr. Hagen, ja, naar De kommer hjem, saa træffer De min lille Vildkat Doris igen som en adstadig gift Kone.
KANDIDAT HAGEN Hvorledes –
JÆGERMESTER GRAAE Men Doris, har Du ikke fortalt – jo, hun er bleven forlovet med Godsejer Søtoft, som De saa derinde.
KANDIDAT HAGEN (lidt overrasket)
Virkelig – maa jeg ønske til Lykke, Frøken.
JÆGERMESTER GRAAE (hurtigt)
Tak skal De have.
(ryster stadig hans Haand og følger ham til Døren.)
Forstaar saa godt, at De har travlt. Lykke paa Rejsen. Har De hørt om Deres lovende Fremtid – har glædet mig overordentlig – levvel.
KANDIDAT HAGEN Hagen hilser og gaar ud, idet Fru Graae og Fru Rothenburg komme ind fra Spisestuen.
DORIS (sagte til Jægermesteren, idet hun gaar hen og henter sin Mappe)
Jeg sagde, at jeg vilde hævne mig, Papa, og jeg gør det.