Højtidsdage


De store Dage i Familielivet, saasom Sølvbryllup, Guldbryllup og Jubilæer, fejres paa saa forskellig Maade, snart i stille Samvær med de nærmeste, snart i den størst mulige Udfoldelse af ydre Pomp, at det er umuligt at angive Regler for saadanne Dage. Sølvbrudepar begynde at hylde den Skik at foretage en Rejse for at unddrage sig Festligholdelsen af Højtidsdagen. Lad være, at denne Festligholdelse let faar et banalt Tilsnit, takket være de uundgaaelige Sølvopsatser m. m., de smagløse Sange og daarlige men velmente Bordtaler, Flagdekoration paa Trappen og ikke at forglemme Formiddagsmodtagelsen med Portvin og Kransekage. Man skal alligevel betænke sig vel, før man bestemmer sig til at være borte paa denne Mærkedag, der ligesom betegner Ægteskabets Højdepunkt. Hvor tiltalende det end kan være at rejse bort, vil man dog som Regel faa et rigere Udbytte og smukkere Minde om denne Dag ved at være omgivet af dem, der have staaet en nær i Livet, end ved at tilbringe den paa et Hotel med ligegyldige Table-d’hôtel-gæster som Bordfæller.


FØDSELSDAGE

Nogle Mennesker gøre et stort Nummer ud af deres Fødselsdag, andre holde ikke engang af at høre den omtalt; der bliver saaledes stor Forskel paa den Rolle, de spille i Hjemmene. Som Regel kan det dog vel siges, at Børn og unge Mennesker sætte betydelig Pris paa Festligholdelsen af denne Dag, hvis Vigtighed gerne forekommer dem ret betydelig. Ældre ere ikke utilbøjelige til at se paa Fødselsdage som Milepæle, det ikke er synderlig behageligt at dvæle ved; men enten man nu holder af det eller ej, er det vanskeligt for Damer at undgaa den gængse Formiddagsgratulation med Gaver og Blomster. Der serveres Chokolade og Kager og et Glas Vin og i mere moderne Huse The. Børns Fødselsdage fejres gerne med mere eller mindre talrige Børneselskaber.


BARNEFØDSEL

Jordemoderen er pligtig at melde et Barns Fødsel hos Præsten. Faderen skal melde det paa Klokkerkontoret i det Sogn, hvortil han hører. Paa Landet melder man det hos Degnen.


BARNEDAAB

Daaben tilsiges af Faderen hos Præsten i det Sogn, hvortil han hører, og paa Klokkerkontoret. Ønskes Daaben foretagen af en Præst ved en anden Kirke, faas en Fødselsanmeldelsesseddel paa Klokkerkontoret. Denne leveres vedkommende Præst, og man erlægger dernæst et passende Offer til sin egen Kirke. I Regelen foregaar Daaben i Kirken 6 Uger eller 2 Maaneder efter Fødselen. Giver Barnets Helbredstilstand Anledning til Bekymring, døbes det tidligere og i Hjemmet. Er der Fare paa Færde, kan en af Forældrene eller en anden tilstedeværende døbe det.

Fadderne meldes hos Præst og Klokker, hvor de indskrives. Der maa ikke være færre end tre, hvoraf mindst den ene skal være mandlig. Fadderne paatage sig den Forpligtelse, hvis Barnets Forældre skulde falde fra, da at sørge for, at det faar en kristelig Opdragelse. Til det første Barn er det ofte Brug, at den fædrene Bedstefader er Gudfadder og den mødrene Bedstemoder Gudmoder; næste Gang er Ordenen omvendt. I det hele taget er det ens nære Slægt og intime Venner, som man henvender sig til i denne Anledning. En ung Pige er gerne blandt dem; hun skal ‘holde Huen’. Det er Skik, at Gudmoderen, der skal bære eller holde Barnet over daaben, afhenter den lille i Hjemmet, de øvrige Faddere møde i Kirken; Moderen bliver ofte hjemme.. For øvrigt er det ikke nødvendigt, fordi man indskrives som Fadder, at være til Stede ved Daaben. Faddergaver ere som oftest de traditionelle Sølvbægere og Etuier med Ske og Gaffel, for Pigebørn Koralhalsbaand og lign. Det bruges for øvrigt nu ret jævnligt at give en Sparekassebog med et efter Omstændighederne større eller mindre Beløb indsat. I alt Fald er det tilraadeligt at indskrive Barnet i en Børneforsørgelseskasse, hvor det, hvis det lever ved Tyveaarsalderen, vil have Udsigt til at faa den indbetalte Kapital udbetalt adskillige Gange fordoblet. Desuden er det Skik, at Fadderne give Barnets Amme eller Barnepige en Dusør ‘paa Vuggen’. Denne Dusør varierer sædvanlig efter Forholdene fra 4 til 20 Kroner, hvilket jo, hvis der er mange Faddere, kan blive en god Indtægt for vedkomnmende.

Daabsdagen fejres som Regel med en Middag, hvor Gæsterne ere i deres bedste Skrud og Huset saa festligt som muligt. Dersom man staar i Venskabsforhold til Præsten, er det passende at indbyde ham. Ved Bordet bliver den lille, mens dens Skaal drikkes, bragt ind iført Daabskjolen, Drenge med blaa Sløjfer paa Skuldrene, Piger med lyserøde. I nogle Familier opretholdes den Skik, at den samme Daabskjole benyttes til alle Slægtens Børn, og en saadan Kjole kan opbevares gennem Aarhundreder. I mindre velstillede Hjem begynder det at blive Brug at give en Frokost i Stedet for Middagen.


KONFIRMATION

Konfirmation og Altergang kan finde Sted hos hvilken som helst Præst uden noget som helst Hensyn til egen Kirke eller Sogn. Konfirmationsalderen er fra 14 til 16 Aar. For Drenges Vedkommende retter det sig efter deres Skolegang eller den praktiske Virksomhed, hvori de skulle anbringes; gælder det en ung Pige, tager man nærmest Hensyn til hendes Modenhed og legemlige Udvikling, idet stadigt den Mening holdes i Hævd, at hun er voksen, naar hun er konfirmeret. – Dagen fejres med en Middag for nærmeste Slægt og Venner, hvis man ikke foretrækker at gøre en Aftenmodtagelse for hele sin Kreds. Alle, der blot staa i nogenledes nært Forhold til Familien, sende Gaver, til Drengene Bøger, Mapper, Etuier og lign., til Pigerne Guldsager, Vifter, Modestads og sligt; om ikke andet, da Blomster. Dette turde være et godt Bevis paa, hvor svært det er at faa Skik og Brug forandret, selv om alle ere enige om det forkastelige deri. Underligt er det, at Gejstligheden ikke tager til Genmæle mod denne i saa godt som alle bedre Hjem meget verdslige Højtideligholdelse af Konfirmationen, der jo dog kun har religiøs Betydning. Den unge Pige, paa hvis modtagelige Sind Konfirmationen i Regelen gør stærkt Indtryk, kommer hjem fra Kirke, og i Stedet for at tilbringe den højtidelige Dag i Ro med Forældre og Søskende, hvilket f. Eks. er Brug i England, staar Huset paa den anden Ende med Gratulanter og Festtilberedelser. Hendes Sind maatte være mere befæstet, end det kan fordres af hendes femten Aar, om det ikke blev helt bortvendt fra det hinsides ved at fordybe sig i den Guldsmedebutik af Armbaand, Brocher o. s. v., som under Kirketjenesten er bleven sendt hende. Det var Synd at formene hende Brocherne, men det vilde vist være heldigt, om man skred til den sociale Revolution at give hende dem f. Eks. paa hendes sekstenaarige Fødselsdag.


FORLOVELSE

Ved en saadan Familiebegivenhed udsendes, saa snart den foreligger officielt, trykte Meddelelser til hele Bekendtskabskredsen og Breve til de nære Slægtninge. Der aflægges dernæst Visitter, som senere ville blive omtalte. En Forlovelse fejres som Regel med festlige Middagsselskaber i de to paagældende Familier, idet den unge Piges Forældre begynde, derefter den unge Mands, og saa følge Onkler og Tanter og nære Venner. Tale holdes for det unge Par, der obligatorisk har hinanden til Bords under hele Forlovelsestiden.


BRYLLUP

Til alle Tider og i alle Lande har Bryllup været en Glædesfest, der fejres saa pragtfuldt og muntert, som Forholdene tillade, formodentlig fordi det er den, der indeholder det rigeste Haab for Fremtiden. Som Regel er det Brudens Forældre, der gøre Bryllupsfest (og give Udstyret), i Byerne ofte paa et Hotel, hvis Kredsen er meget stor, ellers i Hjemmet, hvilket ubetinget giver Festen et smukkere Præg. En fjorten Dages Tid før Brylluppet udgaar indbydelserne. Hver af Brudeparret har sin Forlover, helst Faderen, ellers en Værge eller den nærmeste i Slægten. Noget før den angivne Tid møder Brudgommen med sin Forlover i Kirken for at tage imod Gæsterne, der helst maa møde i god Tid, for at alle kunne være samlede, naar Bruden kommer. Der tages Plads ved Alteret; Herrerne til højre, Damerne til venstre. Naar Bruden med sin Forlover træder ind i Kirken, intoneres der paa Orgelet, og hvor mange Bryllupper man end har overværet, vedbliver det dog altid at være et smukt og gribende øjeblik, naar den hvidklædte Brud kommer gaaende op ad Kirkegulvet. Brudedragten er som bekendt hvid højhalset Slæbekjole med Myrtekrans og langt Slør. I tarveligere Forhold bestaar den af sort Kjole og hvidt Slør med Myrtekrans. Ved store Bryllupper er Bruden undertiden ledsaget af fire eller seks ensklædte Brudepiger, hvem Brudgommen sender Buketter eller Smykker. Denne Skik begynder dog at gaa noget af Brug.

Efter endt Vielse forlader Brudeparret først Kirken og modtager Gæsternes Lykønskninger ved Ankomsten til Hjemmet eller det Sted, hvor Festen skal staa. Den kirkelige Handling er gerne Klokken 4 eller 5 og efterfølges af en Middag, hvor der gerne er mere end nok af Sange og Taler. Efter Skaalen for Brudeparret skal Brudgommen holde Tale for sine Svigerforældre. Man skulde tro, at det ikke var vanskeligt ved denne Lejlighed at sige nogle hjertelige Ord, men det er ikke desto mindre en Kendsgerning, at denne Tale for de fleste er en slem Skærsild at komme igennem. Det bedste Raad turde i saa Fald være at gøre den kort og ikke fortabe sig i vidtsvævende Betragtninger. Brudefølget bestaar som Regel af de selvskrevne Venner og de to respektive Familier, og da disse ofte ikke kende hverandre, kan det være ret vanskeligt at faa Stemning bragt til Veje. Som oftest indbydes Præsten og hans Frue.

Efter Bordet danses der, og de gamle Skikke som f. Eks. at danse Bruden ud af Pigernes Lav og ind i Konernes, holdes vedlige. Brudeparret forsvinder uden at tage Afsked. Alle indbudte Gæster og mange andre sende Brudegaver, og hvis Gaver nogensinde ere paa deres Plads, maa det siges at være til Udsmykningen af et Brudepars nye Hjem.


BEGRAVELSE

Et Dødsfald anmeldes straks for Skifteretten. Lægen udsteder en Dødsattest, der skal paategnes af Klokkeren i den afdødes Sogn, undtagen i militære Forhold i København, hvor det skal ske henholdsvis i Garnisons eller Holmens Kirkes Sogn. Begravelsen kan man lade foretage, hvor man maatte ønske det, men der er saa mange Formaliteter at iagttage, at man gør bedst i at henvende sig til en autoriseret Bedemand eller en anden, der har gjort sig den Slags Forretninger til Specialitet. Ønsker nogen at blive brændt, maa vedkommende i levende Live afgive en Erklæring derom; denne skal være attesteret af to vederhæftige Mænd.

I Almindelighed foregaar den afdødes Bortbringelse fra Sørgehuset med en vis Højtidelighed. Familiens mandlige paarøren ledsage gerne Rustvognen og overvære Kistens Anbringelse i Kapellet.

Ved selve Begravelsen, der finder Sted en Uges Tid efter Dødsfaldet, anvises der Familiens Damer Plads i en lukket Stol tæt ved Alteret, og de mandlige paarørende i Stolene paa Gulvet til højre nærmest Katafalken. Naar Kisten er bragt ud af Kirken, stille de nærmeste sig ved Indgangen og trykke de tilstedeværende i Haanden, efter som de passere forbi, – en Skik, der er ret pinlig for dem, der virkelig ere bedrøvede.

Er der kongelige Personer (eller Repræsentanter for dem) til Stede, modtages de ved Indgangen af en eller flere af den afdødes nærmeste, som ledsage dem til deres Pladser. De ledsages paa samme Maade tilbage.

Kun de, der have staaet den afdøde nær, følge i Vogne med til Kirkegaarden; men det er nu ofte Brug i København, at Begravelserne foregaa fra Kapellerne paa Kirkegaardene, og de tilstedeværende følge da med til Graven og overvære Jordpaakastelsen.

Jævnligt afholdes der paa Begravelsesdagen i Sørgehuset en Middag for de allernærmeste paarørende, og af alle Arter af Selskabelighed turde denne være den vanskeligste, hvad angaar Tone og Stemning. Selv bedrøvede Mennesker have ondt ved, naar de ere talrigt forsamlede, at opretholde den sorgfulde Stemning under Nydelsen af adskillige Retter god Mad med tilhørende Vine, og selv om de efterlevende ere saa nedbøjede, at de virkelig formaa det, faar en saadan Gravstemning let et lidt komisk Anstrøg sammen med klirrende Tallerkener og et veldækket Bord. Det maa derfor anbefales at indskrænke saadanne Sørgesammenkomster til det mindst mulige. Paa Landet, hvor Følget ofte kommer langvejsfra, er det imidlertid en Nødvendighed at byde de tilstedeværende en Forfriskning. Følget spiser derfor som oftest en solid Frokost i Sørgehuset før eller efter Begravelsen.

De efterlevendes Sørgetøj maa selvfølgelig være i fuld Stand til Begravelsen. Det kvindelige Tyende faar udleveret en Sørgekjole, det mandlige Personale undertiden sort Livré, i hvert Tilfælde sort Bind om venstre Arm. I rige Huse overtrækkes Vognlygter og Seletøj med Sørgeflor.