Erhvervsliv og Hjem 1912

Illustration af Knud Larsen fra Lis Jacobsen: "Kvinde og Mand".
9. maj 1912.
For kort Tid siden havde Dansk Kvindesamfund indbudt sine medlemmer til et foredrag af Dr. phil. Fru Lis Jacobsen om Kvindernes Erhvervsliv i det moderne Samfund. Som man kunde vente det, havde en saa celeber Foredragsholderske, der skulde behandle et vigtigt Emne, fyldt Salen med en Dameforsamling af saa godt som lutter kendte Navne.

ERHVERVSLIV OG HJEM

Kvindernes erhvervsliv og Hjemmet

Læger og Skoleavtoriteter, Borgerrepræsentanter og Forfatterinder, Journalister og Forretningsdamer, alle var de mødte op af fælles Interesse for det brændende Spørgsmaal om Forholdet mellem den selverhvervende Kvinde og Hjemmet, et Spørgsmaal som er uudtømmeligt fordi der paa den ene Side af Vægtskaalen ligger Aartusinders Tradition og Sædvane og paa den anden Side en mægtig moderne Udvikling af Samfærdsels- og Forretningslivet, der har vænnet sig til at indordne Kvindernes paalidelige og billige Arbejdskraft under sig i en saadan Udstrækning at denne Hjælp nu maa siges at være uundværlig.

Men saa skete det mærkelige, at Foredraget tog en ganske uventet Vending. Fru Lis Jacobsen hævdede til almindelig Overraskelse med stor Bestemthed i sine Udtalelser, at alt det med Selverhvervet var noget ganske underordnet, at Kvindes rette og i Grunden eneste Kald var at være Hustru og Moder, og at hun nu, tvungen af socialøkonomiske Grunde, uddannes til et Erhverv, som hun ikke som Hustru kan fortsætte, uden at Hjemmet lider derved. Talerinden kendte en begavet og kærlig Moder til otte Børn, som gennem en fortræffelig Opdragelse gjorde dem alle til værdifulde Mennesker, og mente, at en saadan kvindelig Virksomhed i sin harmoniske Oprindelighed maate sættes højere end nogen anden.

Det kan være – vi kender jo ikke hverken de otte eller deres lykkelige Moder, men med Rette fandt de mange notable Tilhørerinder, at Fru Dr. phil. Jacobsen personlig afgav et ret daarligt Eksempel paa sine Teoriers Gyldighed, da hun selv er erhvervende Kvinde og Husmoder i en Person – lige fortræffelig i begge Henseender. Men lad gaa – det blev først helt galt, da Fru Jacobsen erklærede det som sin Mening, at det vilde blive højst uheldigt for Udviklingen paa enhver Maade, naar Kvinderne fik politisk Valgret, idet denne vilde forringe dem fra at være Mennesker til at blive Partigængere.

..det maa dog bemærkes, at hun paa Forhaand havde frabedt sig Diskussion efter Foredraget. Den var bleven varm.
Nu beder jeg – i Dansk Kvindesamfund! Man kan da begribe, at denne Udtalelse maatte falde som en Bombe i en Forsamling, der har gjort Kvindernes politiske Valgret til et brændende Ønske og et eftertragtet Maal. At hun i Grunden turde! Det var modigt, men det maa dog bemærkes, at hun paa Forhaand havde frabedt sig Diskussion efter Foredraget. Den var bleven varm.

Men havde Talerinden nu ogsaa Ret i sit Hovedsynspunkt, at Kvindernes rette og naturlige Virkefelt indenfor Hjenmmet er i Modstrid med deres stadig voksende Virksomhed udenfor det? Ja, hvad skal man sige! Tusinder vil tænke som Fru Jacobsen i dette, særlig de Ældre, og lige saa Mange vil paa den anden Side mene, at Kvindens Forvandling fra Husmoder inden Døre til Borgerinde ude i Livet er noget af det største og lykkeligste baade for Individet og Samfundet, som vi har været Vidne til i den mærkelige og bevægede Tid, vi lever i. At Befolkningens ene Halvdel, som Kvinderne jo rigelig udgør, tager Del i Arbejdet og Erhvervet, i Stedet for kun at udføre huslige Sysler til eget Brug, det maa dog ufejlbarlig gøre Samfundet rigere og mere udviklingsdygtigt. Saaledes staar Mening mod Mening. Spørgsmaalet er af saa vidtrækkende Betydning, at det vilde være interessant, om Flere vilde udtale sig derom og skabe den Diskussion, som man hin Aften blev narret for.

Til at begynde med vil jeg straks sige, at jeg hører til dem, der mener, at Kvindens mange nyaabnede Veje til Selverhverv er en Lykke for hende selv og Samfundet, en Lykke saa stor at den rigeligt opvejer, hvad Hjemmet muligvis kan lide ved, at hun er borte fra det nogle Timer om Dagen. Jeg tror nemlig ikke, at Hjemmet i Virkeligheden lider saa stærkt under det, som Mange er tilbøjelige til at tro. Det kommer maaske af, at jeg i min Barndom og første Ungdom var en hyppig Gæst i to Huse, hvor Husmoderen var stærkt optagen af anden Gerning end Hjemmets, hvilket den Gang var et Særsyn. Det var hos de to Skuespillerinder Fru Heiberg og Fru Sødring. De var til Prøver om Formiddagen og spillede om Aftenen, var til Stadighed dybt interesserede i store kunstneriske Opgaver og blev yderligere trættede ved at skulle tale med mange Mennesker. Og dog har jeg i al min Tid ikke set to bedre førte Husholdninger end deres, ikke set smukkere og mere velplejede Hjem. De to Kunstnerinder, forskellige som de ellers var, omfattede begge deres Børns Opdragelse med den mest glødende Interesse og var de bedste og mest trofaste Venner for deres Kres, hvilket Enhver kan se af deres skrevne Erindringer. Lad være, at dette var to Undtagelsesmennesker, sjælden begavede og alsidige. Det var de ganske vist. Men Husholdning var i deres Tid en ganske anden og besværlig Ting end nu, hvor Opfindelser og Samfærdselsmidler har gjort den til en noget mere underordnet Faktor. Vi skal ikke mere rulle Tøj og gøre Olielamperne rene, vi behøver ikke mere at købe en kvart Okse til Udskæring og forskrive Smør fra Landet i Fjerdinger. Alt er gjort nemt, alt er lagt til Rette for den af andet Arbejde optagne Husmoder.

Læs hele kronikken Emma Gad.
Emnet fortsætter i kronikken en måned senere.

1912 – KVINDE-ERHVERVET og HJEMMET 2