I veldædigt Øjemed 1. akt

Handlingen foregaar i Kjøbenhavn. Første og anden Akt hos Oberstinde Rosenhjelm, tredje Akt hos Direktør Heide, fjerde Akt i en offentlig Festsal.

PERSONERNE:

OBERSTINDE ROSENHJELM	VIBEKE ROSENHJELM, hendes Datter
DIREKTØR HEIDE	ANNINA (HEIDE), hans fraseparerede Hustru
FABRIKANT KVIST	FRU KVIST
FANNY KVIST, deres Datter	FULDMÆGTIG LØWENER
KANDIDAT TAGE HØST	KOMTESSE SPARRE
FESTDEKORATØR WULFF	MADAM SØRENSEN
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	LØJTNANT FRIIS
DAMER & HERRER	EN PIGE – EN OPVARTER


1. AKT	En temmelig tarvelig, men net Dagligstue hos Oberstinde Rosenhjelm. I Baggrunden Dør ud til Entreen, paa Siderne Døre ud til den øvrige Lejlighed.
1. SCENE	Fru Rosenhjelm. En Pige. Senere Vibeke.
FRU ROSENHJELM	(ser paa et Regnskab) Kaffe 86 Øre — men det er jo ikke mere end et Par Dage siden, der var Kaffe paa Regnskabet.
PIGEN	Oberstinden har jo selv Nøglen til Bønnerne.
FRU ROSENHJELM	(ser videre) Gryn, Brød — og nu igen Brænde! Det er dog for galt, hvor De ødsler med alting. Jeg maa have et Øje paa hver Finger med Dem.
PIGEN	(fornærmet) Da synes jeg dog, at de to Øjne, Oberstinden har i Forvejen, de forslaar ganske godt.
FRU ROSENHJELM	Vil De behage at holde Deres Bemærkninger for Dem selv. Altsaa, De beregner ogsaa Middagsmad til min Datter; jeg venter hende hjem i Dag.
PIGEN	Der er vist Frøkenen — jeg kender hendes Ringen.
	Hun gaar ud i Entreen og kommer straks efter tilbage med Vibeke, der har noget Rejsetøj i Haanden.
VIBEKE	Goddag, Mama, se her har Du mig.
FRU ROSENHJELM	Jeg ventede Dig føst senere.
VIBEKE	Er Du maaske ikke glad for at se mig?
FRU ROSENHJELM	Jo, naturligvis, kæreste Vibeke. Hansine, tag Frøkenens Rejsetøj.
VIBEKE	Hansine maa gaa ned og betale Drosehekusken. Jeg har kun 35 øre.
FRU ROSENHJELM	Hvad For noget — er dine Penge slupne op?
VIBEKE	Du ved, at mine Penge har den slemme Vane.
FRU ROSENHJELM	Du kunde ogsaa godt have spaseret hjem ad Smaagaderne.
VIBEKE	Ja, med Rejsetøjet paa Nakken!
FRU ROSENHJELM	(tager sin Pung frem) Naa ja, Hansine, der er en Krone, gaa saa ned og betal Kusken, men pas paa, han ikke forlanger for meget.
	Pigen gaar ud i Entreen.
VIBEKE	Naa, Mama, hvordan har Du levet saa længe?
FRU ROSENHJELM	Som jeg plejer.
VIBEKE	Lidt smalt altsaa! Ak ja, her ser noget afdanket ud, naar man kommer fra en stor, flot Herregaard.
FRU ROSENHJELM	Jeg haaber ikke, Du har faaet Nykker der ude.
VIBEKE	Jo, mæn har jeg saa! Men hvad kan det hjælpe.
FRU ROSENHJELM	Du har altsaa moret Dig godt?
VIBEKE	Om jeg har — glimrende. Alt var saa stort og herskabeligt derude, ligefra de gamle Lindealleer til de stive Tjenere. Det var ligesom det faldt af sig selv, at alting var smukt og rigt — ingenting nusset og smaaligt som her. At være saadant et Sted, det kalder jeg at leve.
FRU ROSENHJELM	Der var vel mange Gæster?
VIBEKE	Ja, det var jo Jagttid. Vi dansede flere Gange, og jeg gjorde saadan Lykke, Mama, trods min bedagede hvide Kjole, der er fikset op tre Gange.
FRU ROSENHJELM	Der ser Du — Kjolen gør ikke Udslaget.
VIBEKE	Jeg gjorde ogsaa Erobringer derude — mindst to.
FRU ROSENHJELM	(med Interesse) Saa — hvem var det?
VIBEKE	Hør, har Du set noget til Tage Høst, mens jeg har været borte?
FRU ROSENHJELM	Han var her en Dag, lige da Du var rejst.
VIBEKE	Siden ikke?
FRU ROSENHJELM	Nej. Du ved, at jeg synes ikke om den Tage Høst og holder slet ikke af den fortrolige Tone imellem jer.
VIBEKE	Han er saa morsom at skændes med.
FRU ROSENHJELM	Var han ikke en Søn af min Ungdomsveninde, vilde jeg slet ikke vide af hans Besøg. Der er noget ubehagelig spottende ved ham.
VIBEKE	Det kan jeg netop lide. Han forstaar at sætte Fingeren paa mine svage Punkter, saa jeg bliver nødt til at se nøjere paa dem og skamme mig over dem. Han er som en Slags Samvittighed for mig, jeg ved ikke selv hvorfor.
FRU ROSENHJELM	Naa, men Du talte om flere Erobringer.
VIBEKE	Trøst Dig, Mama, Du bliver ikke derfor straks af med mig. Den ene var Huslæreren, en forlegen Student —
FRU ROSENHJELM	Aa, en Huslærer! Og den anden?
VIBEKE	Det var Hr. Heide.
FRU ROSENHJELM	Den rigtige — rige Heide?
VIBEKE	Ja, Direktøren! Hvad er han i Grunden Direktør for?
FRU ROSENHJELM	Aa, for adskillige Aktieselskaber. løvrigt er han jo saa rig, at han snart faar en anden Titel. Gjorde han virkelig Kur til Dig — For Alvor?
VIBEKE	For Alvor — naa, han er jo gift.
FRU ROSENHJELM	Vist er han ej.
VIBEKE	Hvad for noget! Er han ikke gift med min Kusine Annina?
FRU ROSENHJELM	Han er jo skilt fra hende.
VIBEKE	De er da endnu ikke rigtig skilte.
FRU ROSENHJELM	Nej, kun separerede, men nu er Tiden nok netop forhaanden, at de kan blive lovformelig skilte.
VIBEKE	Kan Du lide Hr. Heide?
FRU ROSENHJELM	Jeg finder, at det er en meget beleven og behagelig Mand og dertil saa overordentlig godgørende.
VIBEKE	Ja, han er jo yderst forekommende, men er han ikke lidt komisk med sit korrekte Væsen og sine mange Penge; som han altid minder En om.
FRU ROSENHJELM	Penge er ikke at foragte, mit Barn! Jeg har lidt saa slemt af Næringssorger mit Liv igennem, at jeg nødig vilde se Dig begynde forfra paa dem.
VIBEKE	Som om jeg ikke kendte dem!
FRU ROSENHJELM	Aa, Du er saa ung, saa gaar alting let, og jeg tager jo Stødet af, hvor jeg kan. Men vor lille Kapital begynder at smælte, og sker der ikke snart noget, saa —
VIBEKE	Det gjør der vist ikke.
FRU ROSENHJELM	Saa maa Du se at blive Lærerinde eller sligt. Det er haardt for en Frøken Rosenhjelm, men hvad skal vi gøre!
VIBEKE	Lad os ikke snakke om det, Mama — ikke nu! Gud ved hvad Hr. Heide vil tænke, naar han ser sig om i disse tarvelige Stuer.
FRU ROSENHJELM	(livlig) Tror Du, han kommer her?
VIBEKE	Ja, han spurgte, om han maatte tillade sig at hilse paa min Fru Moder.
FRU ROSENHJELM	Og hvad svarede Du?
VIBEKE	At han skulde være min Fru Moder velkommen.
FRU ROSENHJELM	Det var meget rigtigt.
	Annina kommer ind fra Entreen.

1. AKT 2. SCENE	Fru Rosenhjelm. Vibeke. Annina.
ANNINA	Goddag, Tante Amalie.
FRU ROSENHJELM	(lidt kølig) Ah, Annina, det er længe siden, vi har set Dig her.
ANNINA	Ja, naar man bor i Helsingør og har sin Dag optagen af Musiktimer, saa ser man jo ikke meget til Slægt og Venner her i Byen.
VIBEKE	Nej, naturligvis.
ANNINA	Men det var da fornøjeligt at se Dig, Vibeke. Jeg havde hørt, Du Var paa Landet.
VIBEKE	Jeg er lige kommen hjem. Og ved Du, hvem jeg traf derude?
ANNINA	Naa?
VIBEKE	Din Mand.
ANNINA	Saa —!
FRU ROSENHJELM	Kære Vibeke, Du kan da begribe, det Emne er ikke behageligt for Annina.
ANNINA	Det gør virkelig ikke noget, jeg kan saa godt tale om Direktør Heide. Man behøver da ikke at være Dødsfjender, fordi man ikke vil være gift sammen.
FRU ROSENHJELM	Aa nej.
VIBEKE	Jeg har aldrig rigtig forstaaet, at Du besluttede Dig til at tage bort fra ham — et saa stort og rigt Liv, som Du førte.
ANNINA	Det er, som man tager det. Ideelt set var mit Liv just ikke rigt.
VIBEKE	Men tænk at kunne faa alt, hvad man peger paa, og det kunde Du, ikkesandt?
ANNINA	Ja, vist saa. Min Mand, syntes, det kastede Glans over ham selv at have en elegant Hustru. Jeg havde alt, hvad Penge kan give og ikke meget andet.
VIBEKE	Men alligevel, at tage bort fra sit Hjem og sin Mand, blot fordi Du var uenig med ham om nogle Penge, noget, som slet ikke kom Dig ved.
ANNINA	Det var heller ikke Grunden, det Var blot Anledningen; det er jo som bekendt, en Draabe, som faar Bægeret til at flyde over. Jeg havde længe været grundig ulykkelig; ja, jeg gjorde ogsaa ham ulykkelig, jeg var trættekjær, vanskelig, urimelig. Vi saa altfor forskelligt paa Livet, vi To, til at kunne leve det sammen. Naa, saa var det, at vi en skjøn Dag blev saa uenige, at jeg tog det overtvært og rejste min Vej.
FRU ROSENHJELM	Og var det straks med den tanke at blive borte for bestandig?
ANNINA	Det tror jeg egentlig ikke. Jeg var vred, og saa tanker man jo overhovedet ikke. Men saa gik det op for mig, lidt efter lidt, da jeg kom til Ro, at er der noget, som gør En uelskværdig, saa er det Livet igennem at være hægtet fast til et Menneske, hvis inderste Væsen er En imod. Enten bliver man sløvet eller bitter.
FRU ROSENHJELM	Jeg finder, at har man først giftet sig med en Mand, saa maa man tage ham, som han er.
ANNINA	Du dømmer altid saa kategorisk om de mest sammensatte Forhold, tante Amalie.
VIBEKE	Er Du da lykkelig nu, Annina?
ANNINA	Lykkelig! Nej, Du kan tro, det er ikke morsomt Dag ud og Dag ind at spille Skalaer med dumme smaa Skolepiger, men jeg lever i Fred med mig selv, og jeg tror, at jeg nu er et fornuftigere og bedre Menneske, end jeg kunde være bleven det i Samliv med Heide. Og alligevel — ja, til jer kan jeg jo nok sige det — jeg lider ved at være kommen paa Kant med Samfundet, for en fraskilt Kone er nu engang pas Kant med mange gængse Anskuelser.
FRU ROSENHJELM	Ja, de Fleste synes jo ikke om det.
ANNINA	Jeg ved naturligvis, at det er dumt at blive ilde berørt af en kold Hilsen eller et lidt saarende Ord, men jeg er meget pirrelig paa det Punkt. Jeg er af dem, der gaar to skridt tilbage, naar jeg ser, Andre gaar eet. Jeg føler mig tidt saa underlig ene og uforstaaet — naa, men her sidder jeg og snakker om mig selv. Det var ikke Meningen med mit Besøg.
VIBEKE	Det sætter vi netop Pris paa.
ANNINA	Det var noget andet, jeg kom for – – men jeg opholder jer maaske?
FRU ROSENHJELM	Aldeles ikke. Jeg venter netop Besøg af Fru Kvist og Komtesse Sparre.
VIBEKE	I hvad Anledning?
FRU ROSENHJELM	Det ved jeg ikke. De har begge ladet mig vide, at de vilde komme.
ANNINA	Naa ja — mit Ærinde skal ikke tage lang Tid op. Jeg vilde kun tale lidt med jer om Madam Sørensen.
FRU ROSENHJELM	(misfornøjet) Herregudl Er det nu igen galt fat med hende?
ANNINA	Ja, hun gaar jo ud og vasker og gør rent, men det forslaar saa lidt, og derfor vil jeg bede Dig, om Du ikke vil tage Dig lidt af dem, Tante Amalie. Hun har, jo dog i sin Tid tjent saa trofast i vor Familie.
FRU ROSENHJELM	Men fortjener de ogsaa Hjælp? Tror Du ikke, at det for en hel Del er gaaet dem skævt paa Grund af egen Uduelighed og Letsindighed?
ANNINA	Maaske, men Du ved, Fattigdom sløver, og den Ulykke, at de mistede de Penge, de havde arvet, dengang ved Falliten, det tog helt Modet fra dem.
FRU ROSENHJELM	Ja, det var jo meget beklageligt.
ANNINA	Jeg føler mig selv lidt ansvarlig for det og hjælper dem saa godt, jeg kan, men jeg har jo ikke saa meget.
FRU ROSENHJELM	Jeg ikke heller.
ANNINA	Nej, det ved jeg, men da Du jo alligevel har gjort det til din Opgave at gøre vel — med Andres Penge, kunde det saa ikke komme Madam Sørensen lidt til Gode? Du virker jo i saa mange velgørende Foreninger —
FRU ROSENHJELM	Ja ganske vist, men det er altsammen efter System — i bestemte Rubriker.
VIBEKE	Ja, saadant noget som Søndagshjem for Soldater og — og Hjem for forvildede Piger.
FRU ROSENHJELM	Og Børnehjem for spæde Børn.
ANNINA	(smiler) I den Følgerække er der unægtelig System.
FRU ROSENHJELM	(fornærmet) Jeg beder Dig —
ANNINA	Men er der nu slet ikke nogen Rubrik for saadan en stakkels nødlidende Familie?
FRU ROSENHJELM	For mit Vedkommende ikke, men der er jo andre Foreninger —
VIBEKE	Mama, vi kan idetmindste give hende Kort til de opbyggelige Foredrag om Lørdagen.
ANNINA	Ja Tak, men kunde I ikke først skaffe hende lidt gammelt Tøj?
VIBEKE	Vi har vist ikke i øjeblikket andet end et Par aflagte Balkjoler.
FRU ROSENHJELM	Dem har hun næppe Brug for.
ANNINA	Nej, men vi kan jo spørge hende ad.
FRU ROSENHJELM	Hvordan, er hun her?
ANNINA	Ja, hun sidder i Entreen med to Børn.
VIBEKE	Har Du fulgtes paa Gaden med hende?
ANNINA	Ja, hvorfor ikke?
FRU ROSENHJELM	Annina, har jo altid holdt af at være original.
ANNINA	Det er sandelig bedrøveligt, hvis der er noget originalt ved at tage sig lidt af en stakkels fattig Kone. Ja, undskyld, at jeg tog hende med, Tante Amalie; ganske vist har Du stor Interesse for de Fattige, men jeg ved, Du vil helst have dem paa Frastand — i Rubriker.
FRU ROSENHJELM	(med Værdighed) Vibeke, lad Madam Sørensen komme ind.
	Vibeke gaar hen i Dørem og kalder paa Madam Sørensen.

1. AKT 3. SCENE	Annina. Fru Rosenhjelm. Vibeke. Madam Sørensen (fattigt klædt med to lurvede Børn).
ANNINA	Kom kun nærmere, Madam Sørensen!
MADAM SØRENSEN	(nærmer sig med Børnene) Jeg siger saa mange Tak.
ANNINA	Nu har jeg talt med min Tante, og hun har lovet at se, om hun kan gøre noget for Dem.
MADAM SØRENSEN	Jeg siger saa mange Tak. (Ser paa Vibeke) Nej Jøsses, hvor Frøkenen er bleven stor og pæn.
VIBEKE	Synes De!
FRU ROSENHJELM	Det er jo bedrøveligt, at det er gaaet saadan tilagters for Dem, Madam Sørensen.
MADAM SØRENSEN	Aa Gud ja, Oberstinden kan tro, at det er en slem Redelighed der hjemme, siden at jeg ikke kan tage rigtig fat, ved det at det er saa galt med mine Ben efter Barselsengen. De er saa slemme til at hovne op og sætte sig i Knuder, naar jeg staar hele Dagen og vasker, og derfor er jo mestendels alt det, vi havde, det er sat ud, ved det at Sørensen, han kom paa Hospitalet, da han var falden ned ad Trappen i Mørke.
VIBEKE	Herregud.
MADAM SØRENSEN	Ja, og saa fik han jo to Fingre satte af, ved det at der gik Benedder i dem, saa at han ikke mere kan arbejde i Haandteringen, ved det at han var Skræeder.
VIBEKE	Det var da slemt, at han skulde komme saadan til Skade.
MADAM SØRENSEN	Aa Gud, jøsses ja, Frøken, det var heller aldrig gaaen saa uheldigt, hvis at ikke just han havde været svirendes.
FRU ROSENHJELM	Fy, drikker Deres Mand?
MADAM SØRENSEN	Drikker — naa det er nu saa meget sagt, men det er jo ikke saadan for den fattige Mand at holde sig nøgtern, ved det at Snapsen, den strammer jo op, saa længe det varer.
FRU ROSENHJELM	Det kan sandelig ikke hjælpe at give de ydre Forhold Skylden, gode Madam Sørensen.
MADAM SØRENSEN	Nej naturligvis, det forstaar sig; hvad Drik anbelanger, saa er det ikke saadan med eet Ord at sige, hvor som at Skylden ligger.
VIBEKE	Men Deres Mand er da ikke slem ved Dem?
MADAM SØRENSEN	Nej Jøsses nej, han lægger aldrig i Verden Haanden paa os, naar ikke det engang imellem er, at han har fanet lidt for meget, og saa ved han jo knapt selv af det at sige.
FRU ROSENHJELM	Den Undskyldning kender vi.
MADAM SØRENSEN	Det er saamænd ingen Undskyldning, saadan er Sørensen. Før jeg kom i Barselseng, var han saa magesløs pæn imod mig, mens at jeg var saa daarlig ved Kræfter, ved det at det ikke er saadan at stag i Vaskerballien, mens man gaar for faldendes Fode.
FRU ROSENHJELM	Hvor mange Børn har De, Madam Sørensen?
MADAM SØRENSEN	Vi har kuns otte levendes, og een er jo pukkelrygget, det lille Skind. Jeg har haft to Gange Tvillinger, ja, jeg har saamænd saa.
FRU ROSENHJELM	Otte Børn, det er dog for galt.
MADAM SØRENSEN	Hvad skal man sige, man maa jo tage det, Vorherre sender En.
FRU ROSENHJELM	(strengt) Nej hør, min gode Kone —
MADAM SØRENSEN	Oberstinden kan tro, at ikke en eneste af de smaa liv vilde jeg have undvaaren, og hvem ved, om ikke det er Vorherres Mening, at de skal være En til Trøst og Hjælp paa de gamle Dage. Amanda, snyd Næsen i dit Forklæde og staa ikke der og snøft i den fine Stue, hører Du!
VIBEKE	Er det Deres ældste?
MADAM SØRENSEN	Ja, hende der, det er den ældste, hun er lidt tunghørig af sig og daarlig i Ørnene. Hun hedder Sigvaldine, for jeg er nu af dem, der siger, at et pænt Navn, det kan man da immer give sine Børn; det er jo lige dyrt. Men Amanda der, det er ikke vores egen, det er blot en, vi har taget til os i Sommers.
FRU ROSENHJELM	Taget til Dem — De, i Deres Kaar?
MADAM SØRENSEN	Herregud, Frue, det kan jo ikke gøre synderlig Forskel, om man er En mere eller mindre, naar man dog ingenting har.
FRU ROSENHJELM	Men —
MADAM SØRENSEN	(Klapper Barnet paa Hovedet) Det kom sig al, at Moderen, hun boede inde i Kammeret ved Siden af og raabte med Fisk paa Gaden, og saa en Morgen tidlig kommer Amanda skrigendes ud paa Gangen, fordi hun havde hængt sig om Natten, jeg mener Moderen, og saa kom hun ind til os med det samme, jeg mener Amanda. Og der var Sørensen rigtignok magesløs honnet, for saadan er han, naar det kommer an paa noget. Han sagde ikke andet, end: Ja ja, Mutter, naar Tøsen Ingen har at gaa til, saa faar vi jo beholde hende. Og det har jeg saamæend heller aldrig fortrudt paa, for hun er jo saa sjælden udspekuleret, det Barn, men man siger jo ogsaa, at Faderen, han var Krigsassessor.
FRU ROSENHJELM	Det er alligevel en utilgivelig Letsindighed.
MADAM SØRENSEN	Ja kanske, men jeg ved med mig selv, at hun skulde have faaet en pæn Opdragelse sammen med de andre, naar at ikke det havde vieret, at det var gaaen saa sørgeligt med Arven, vi fik, de fire tusinde Kroner.
FRU ROSENHJELM	Dem kunde De -maaske have passet bedre paa, Madam Sørensen, men saadan gaar det, naar man lader Begærlighed og Letsindighed raade.
MADAM SØRENSEN	Men det kunde vi da ikke gøre for, at det Dampskibsstads, det spillede Fallit. (Peger paa Annina) Det ved da Fruen der selv —
ANNINA	(afværgende) Ja vist, Madam Sørensen.
MADAM SØRENSEN	Men ved det, at det er ganen saadan tilbages for os, og vores Tøj, mestendels det meste af det, er sat ud, saa vilde jeg gærne spørge, om at ikke Oberstinden kunde skaffe os lidt Hjælp i en Forening til en Lirekasse til Sørensen.
FRU ROSENHJELM	Vi faar at se.
	Fru Kvist og Fanny komme ind fra Entreen og se lidt forbavsede paa Madam Sørensen.
FRU KVIST	(hilser) Goddag!
FRU ROSENHJELM	Velkommen, Fru Kvist! Ja, Madam Sørensen, De ser, jeg har faaet Gæster. — De maa vente eller komme igen.
ANNINA	Gaa heller, Madam Sørensen.
MADAM SØRENSEN	Jeg vilde blot sige, at ved det at Sørensen er bleven af med sine Fingre —
FRU ROSENHJELM	Ja — ja —
MADAM SØRENSEN	Og ved det at han ikke mere kan sy saa meget som et Knaphul —
FRU ROSENHJELM	Det maa vi tale om senere.
MADAM SØRENSEN	Jeg siger saa mange Tak, saa kommer jeg igen en anden Gang. Sigvaldine og Amanda, sig saa pænt Adjøs og kom.
	Hun gaar ud i Entreen med Børnene.

1.AKT 4. SCENE	Fru Rosenhjelm. Vibeke. Annina. Fru Kvist. Fanny.
FRU ROSENHJELM	Jeg maa bede Dem undskylde.
FRU KVIST	Bevares, jeg kunde se, det var en af Deres Fattige.
FANNY	Goddag, søde Vibeke, hvordan har Du haft det? —
FRU ROSENHJELM	Min Niece, Fru Heide, Fru Kvist med Datter.
FRU KVIST	Aa, vi er Bekendte fra gamle Dage! Hør, kære Oberstinde, jeg haaber ikke, De har ventet paa os.
FRU ROSENHJELM	Vist ikke, sid dog ned.
FRU KVIST	Ja Tak, men vi maa straks videre. De kan ikke tænke Dem alt det, Fanny og jeg har at udrette i Dag. Vi har allerede været til to Fødselsdage, en Bryllupsvisit og et Kondoleneebesøg. Det var hos Smiths; de var forresten ret fornøjede, men de har jo ogsaa arvet.
FANNY	De har allerede faaet nyt Gulvtæppe.
FRU KVIST	Ak ja, det selskabelige Liv paalægger En meget Slid. I Dag er jeg saa anstrengt, at jeg er paa Randen af en Nervekrise.
FANNY	Se endelig at opsætte den, til vi kommer hjem.
ANNINA	Hvorfor paatager De Dem saa meget?
FRU KVIST	De kan tro, det er ikke med min gode Vilje. Jeg levede allerhelst et stille Liv i Hjemmet, men saadan ønsker min Mand det ikke. Han lever desværre meget for det Ydre og kan aldrig faa nok al Forlystelser og Uro. Jeg finder nu alt det saa tomt, men det er jo ikke Enhver givet at blive forstaaet i sine inderste Tanker og Stemninger. Søde Vibeke, giv mig et Glas Vand, jeg er bleven ganske has af at snakke.
FRU ROSENHJELM	Sid dog saa lidt i Ro og hvil Dem.
FRU KVIST	Nej, vi maa videre, men først maa vi tale med Dem. Det er i Anledning af et veldædigt Øjemed, en lille Basar med lidt Komedie og Musik.
FANNY	Og Dans.
FRU ROSENHJELM	I hvilket Formaal?
FANNY	Ja, hvad er det nu!
FRU KVIST	Til Fordel for et Hjem for Drenge i Overgangsalderen paa Nørrebro.
ANNINA	Men hvis der nu ogsaa er Drenge, som trænger til det paa Vesterbro?
FANNY	Saa maa de flytte.
FRU ROSENHJELM	Naturligvis, man maa jo gaa frem efter et System.
FRU KVIST	Vi havde først tankt paa et Børnehjem, men dem vrimler der jo af, og saa fandt Pastor Mathiesen, at der savnes god Paavirkning for opvoksende Drenge — De ved Gadedrenge —
FANNY	Ja, dem der løber om paa Gaden og spiller Top og Klink.
FRU KVIST	Han siger, at for den Aldersklasse er der endnu en dybtfølt Trang til Hjem og Tilflugtssteder.
ANNINA	Men er De nu vis paa, at de ikke vilde blive til flinkere og fornøjeligere Mennesker ved at løbe frit om og spille Pop?
FANNY	Uf nej, de spytter og er saa næsvise.
FRU KVIST	Og i saadanne Hjem skal de lære Moral og Træsnitteri og alle Slags nyttige Ting.
FANNY	Og nu, inden Selskabeligheden begynder, trænger Folk rigtig til en lille Lystighed.
FRU KVIST	Men vi maa endelig have Dem med, Oberstinde. –
FRU ROSENHJELM	Ja Tak, men —
FRU KVIST	Ikke noget men — vi, kan slet ikke undvære Dem.
VIBEKE	Aa, sig ja, Mama!
FRU KVIST	De er jo saa inde i det, saa dygtig.
FANNY	Moder siger altid, at det er saa fornuftigt al Dem, at De har slaaet Dem paa det Velgørende. Der falder altid lidt Fornøjelser af uden Bekostning.
FRU KVIST	(ser pas hende) Jeg mener, det kan være ret fornuftigt, naar man har en Datter og ikke har Lejlighed til at se Mange hos sig. Herregud, en ung Pige skal dog se sig lidt om og adspredes —
FRU KVIST	Vi er jo ogsaa selv med til en Del af den Slags.
FANNY	Ja, indtil Fader har faaet en Orden.
FRU KVIST	Fanny dog — hun er saa spøgefuld, Barnet.
	Komtesse Sparre kommer ind fra Entreen

1. AKT 5. SCENE	Fru Rosenhjelm. Vibeke. Annina. Fru Kvist. Fanny. Komtesse Sparre. Senere Løwener og Fabrikant Kvist. Tilsidst Festdekoratør Wulff.
KOMTESSE SPARRE	Goddag!
FRU ROSENHJELM	Ah, Komtesse Sparre — goddag! De kender jo Fru Kvist og Datter?
KOMTESSE SPARRE	Jeg har den Fornøjelse.
FRU ROSENHJELM	Maaske ogsaa min Niece, Fru Heide?
KOMTESSE SPARRE	(stift) Jeg tror, jeg i tidligere Dage har truffet Fruen. (Tager Plads) Kære Oberstinde, jeg kommer for at trække en Veksel paa Deres gode Hjerte, som man aldrig taler forgæves til, naar det gælder at hjælpe de ulykkeligt stillede her i vor By.
FRU ROSENHJELM	Sig ikke det.
FRU KVIST	Jo, De er utrættelig.
FANNY	Mageløs!
KOMTESSE SPARRE	Vi ved jo desværre, hvor mange Fristelser og nedbrydende Tendenser, der nu til Dags vildleder Ungdommen, og hvor ihærdigt man maa anstrenge sig for at modarbejde de slette Hjems Indflydelse. Derfor agter en Kreds at træde sammen for at foranstalte en lille Fest eller Aftenunderholdning til Fordel for et Hjem for Ynglinge i den farlige Overgangsalder.
FANNY	Paa Nørrebro!
FRU KVIST	Det er i Orden. Oberstinden er med. Jeg ogsaa.
KOMTESSE SPARRE	(fornærmet) Hvorledes. — ja, saa er jo min Henvendelse overflødig. Man havde ellers overdraget ulig at samle de Damer, der skal staa i Spidsen for Foretagendet.
FRU KVIST	Jeg skal nok spare Komtessen for lidt af Ulejligheden.
KOMTESSE SPARRE	Jeg takker. (til Fru Rosenhjelm) Det er mig nemlig magtpaaliggende, at Festen faar et Præg af den fineste Tone. Ellers kan jeg ikke være med.
FRU ROSENHJELM	Selvfølgelig, kære Komtesse!
KOMTESSE SPARRE	(tager et Papir frem) Her er en Liste paa de Damer, «jeg» henvender mig til. De ser — lutter udsøgte og formaaende Navne — en Grevinde, en Etatsraadinde, en Kammerjunkerinde, en Pastorinde —
FRU KVIST	Og paa min Liste har jeg en Hofblikkenslagerinde.
KOMTESSE SPARRE	Saa — maaske flere ligesaa distingerte Titler?
FRU KVIST	Nej, ellers kun simple Fruer, ligesom jeg selv.
FRU ROSENHJELM	Hvad gør det, naar kun Hver gør Sit til at Fremme det smukke Formaal. Det er jo derfor, vi træder sammen.
FANNY	Og saa for at faa en Svingom.
FRU ROSENHJELM	Hvad har De tænkt at give?
FRU KVIST	Mener De til Øjemedet?
FRU ROSENHJELM	Jeg mener til Underholdningen.
FRU KVIST	Naa — lidt Komedie!
FANNY	Og Tableauer!
KOMTESSE SPARRE	Og Musik!
VIBEKE	Vi faar vel Sang af Hr. Løwener.
FRU KVIST	Og Justitsraad Engbølles Fløjtesolo.
FRU ROSENHJELM	Nej, han gør saa mange Ophævelser.
KOMTESSE SPARRE	Og han blæser falsk.
FANNY	Ja, men han giver hundrede Kroner til alle de Basarer, hvor han faar Lov til at blæse et Fløjtenumer.
FRU KVIST	Saa kan min Datter synge sin Valserie.
FANNY	Nej, min Lærerinde er syg, og hun forstaar saa godt at hjælpe efter paa de høje Toner.
FRU KVIST	Men De kan maaske akkompagnere min Datter, Fru Heide. De er jo saa øvet i det.
ANNINA	Det skulde ellers være mig en Glæde, men, jeg har ikke megen Interesse for den Art Velgørenhed og overlader den helst til Andre.
KOMTESSE SPARRE	(sagtere til Fru Kvist) Maa det idetmindste ikke være mig tilladt at blive taget med paa Raad angaaende de Assisterende. Hvis ikke, maa jeg give Afkald paa, at være med.
FRU KVIST	Den Sorg gør De os vel ikke.
	Fuldmægtig Lewener ug Fabrikant Kvist komme ind Fra Entreen.
FULDMÆGTIG LØWENER	(hilser) Mine Damer —
FRU ROSENHJELM	Ah, der har vi jo Hr. Løwener!
FRU KVIST	Og min Mand! Hvordan lever Du, Kvist? Jeg har saamænd ikke set ham i to Dage.
FULDMÆGTIG LØWENER	(sagtere) Hvad ser jeg — Fru Annina Heide! Det glæder mig meget at se Dem.
ANNINA	(giver ham Haanden) Mig gaar det ligedan.
FABRIKANT KVIST	Fru Oberstinde, Fuldmægtig Løwener og jeg mødtes her udenfor.
FULDMÆGTIG LØWENER	I samme Ærinde.
FABRIKANT KVIST	Ja, vi kommer for at appellere til Oberstindens varme Følelse —
FULDMÆGTIG LØWENER	Vi ved af Erfaring, at den fornægter sig ikke, hvor det gælder et veldædigt Øjemed.
FABRIKANT KVIST	Tillader De — maa jeg føre Ordet! Vor Tid er jo i saa mange Henseender sørgelig, og der er saa megen Nød og Kamp —
FULDMÆGTIG LØWENER	Hvor bliver «de nedbrydende Tendenser» af?
FABRIKANT KVIST	Giv dog Tid!
FANNY	Er det Drengehjemmet paa Nørrebro?
FABRIKANT KVIST	Ja, vi vilde anmode Oberstinden —
VIBEKE	Tak, vi har faaet det i tre Udgaver.
KOMTESSE SPARRE	Vi er netop i Færd med at drøfte Sagen.
FABRIKANT KVIST	Saa er den jo i de bedste Hænder. Maa jeg blot udtale, at det skal være mig en Fornøjelse at gøre alt, hvad jeg kan — skrive, deklamere, tale —
FULDMÆGTIG LØWENER	Tak, heller betale.
FANNY	Det vil han ikke saa gerne.
FRU ROSENHJELM	Hr. Kvist er saa bekendt for sin altid redebonne Elskværdighed.
FRU KVIST	Han kan sagtens være elskværdig — han er aldrig hjemme.
KOMTESSE SPARRE	(sagte til Fru Rosenhjelm) Bedste Oberstinde, var det ikke tænkeligt, at vi kunde faa denne Fru Kvist og hendes Mand til at trække sig tilbage? Der bliver en mindre fin Duft over det hele, naar de er med.
FRU ROSENHJELM	Hvad skal man sige — vi kan jo ikke undvære den solide Pengeverden.
KOMTESSE SPARRE	Er det ikke Sennep, han fabrikerer?
FRU ROSENHJELM	Nej, Blanksværte.
VIBEKE	(til Fanny) Det værste er, at jeg maa have en ny Baldragt.
FANNY	Jeg har en, den er flot, kan Du tro!
FRU KVIST	(sagte til Fru Rosenhjelm) Hør, kan vi ikke blive fri for den opblæste Komtesse Sparre. Hun gør det hele stift og kedeligt.
FRU ROSENHJELM	Kære Frue, hun repræsenterer jo den fine Verden!
VIBEKE	Skal De være med i Komiteen, Hr. Løwener?
FULDMÆGTIG LØWENER	Frøken, vis mig en Komite, hvor jeg ikke er med.
FANNY	Men Gud ved om De egentlig udretter noget videre.
FULDMÆGTIG LØWENER	Jo Masser — i Tanken. De ved ikke, hvor mange veldædige Erfaringer dette Hoved rummer.
FRU ROSENHJELM	Lad dem saa komme os Andre lidt til Gode.
FULDMÆGTIG LØWENER	Bedste Frue, havde De ikke mig, kunde De pakke sammen. Min Barytonsolo er ligesaa nødvendig ved enhver Veldædighedsfest, som Gartner Olsens Lavrbærtræer.
FRU KVIST	Hør, dem maa vi huske at bestille i Tide.
FULDMÆGTIG LØWENER	Det behøves ikke. De spaserer derhen af sig selv tilligemed Valdhornene.
PIGEN	(kommer ind) Festdekoratør Wulff er derude og spørger, om det er Oberstinden belejligt at tage imod ham.
FRU ROSENHJELM	Ikke i øjeblikket. Sig, at jeg har Besøg.
FRU KVIST	Lad ham dog komme ind. Vi faar naturligvis Brug for ham ved Basaren.
FRU ROSENHJELM	Vel, saa bed Hr. Wulff komme ind.
	Festdekoratør Wulff kommer ind fra Entreen.
DEKORATØR WULFF	(hilser) Jeg beder aller ærbødigst undskylde, ifald jeg kommer til Ulejlighed, men jeg ved, der skal afholdes en Fest til Fordel for et Drengehjem, ikke?
FRU ROSENHJELM	Jo!
DEKORATØR WULFF	Det er ogsaa kommet mig for øre, at Fru Oberstinden bliver blandt de Indbydende — som sædvanlig, saa jeg vilde blot tillade mig at anbefale mig hvad Dekorationsarbejdet angaar.
FRU KVIST	Saa maa De ogsaa se at finde paa noget fikst.
DEKORATØR WULFF	Frue, De kan stole paa mig. Jeg er lige kommen hjem fra en Studierejse i Berlin og Paris, hvor jeg har studeret mit Fag paa de fineste etablissementer, og naar dertil kommer – jeg tror at kunne sige — en medfødt Skønhedssans, saa tør jeg nok love, at jeg skal give Dekorationsfaget et kunstnerisk Opsving her i Byen.
FANNY	Ja, De gør det jo saa nydeligt.
DEKORATØR WULFF	Frøken, det glæder mig. Her er ganske vist lidt smaa Forhold, men til Gengæld solide Entrepriser; Begravelser, Brylluper, Maskerader, Daabshøjtideligheder, Jubilæer, Skoleindvielser, Festoptog og saa videre, jeg arrangerer det altsammen stilfuldt med Emblemer, der svarer til Lejligheden.
FRU ROSENHJELM	Ja, men —
DEKORATØR WULFF	Dertil kommer min meget omfattende Forretning i Guldvarer. Jeg leverer Guld og Sølvbesætning til mindst fjorten Theatre i Indland og Udland, foruden Prækestoleomhæng og Messehagler, og saa er der jo desforuden Frimureremblemer og Faner, ogsaa Epauletter og trekantede Hatte. Til det altsammen bruges der et betydeligt Kvantum Forgyldning.
FULDMÆGTIG LØWENER	(smiler) Ja, baade ægte og uægte!
DEKORATØR WULFF	Mest uægte. Det tager sig ligesaa godt ud og koster det halve.
FULDMÆGTIG LØWENER	Men det drejer sig altsag her om en Velgørenhedsfest.
DEKORATØR WULFF	Velgørenhedsfest fortræffeligt! Netop i disse Dage har jeg syslet med et meget interessant Udkast til en filantropisk Bagvæg, noget ganske nyt.
KOMTESSE SPARRE	Naar blot det saa ikke bliver for dyrt.
DEKORATØR WULFF	Ikke hos mig, Deres Naade. Kunsten er at gøre det virkningsfuldt med smaa Midler. En veldædig Sentens i Midten, stærkt belyst, jeg har Sentenser i alle Arter fikse og færdige i Skabloner. Der omkring et halvhundrede Potteplanter, et Par Dusin Palmeblade flot henkastede mellem Flag med Guldkvaster, og som Afslutning seks Buster enten af kongelige Personer eller allegoriske Guder — efter Behag. Charmant — meget chic! (tager en Bog frem) Maaske jeg har Tegningen hos mig.
FULDMÆGTIG LØWENER	Ja, lad os se!
DEKORATØR WULFF	(blader) Her — nej, det er et Skovbal — Skøjtefest — hm — politisk Højrefest, politisk Venstrefest — Skib af Stabelen, nej, det maa være i den anden Skitsebog, men jeg har det i Hovedet; jeg skal i et Par Minuter gøre et lille Udkast for Fuldmægtigen, hvis Fru Oberstinden er saa naadig at have et Stykke Papir.
FRU ROSENHJELM	Ja der – i den anden Stue — paa Skrivebordet. Vibeke, vil Du ikke —
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, vi kan jo gaa derind, men jeg tager Fru Heide med som Smagsdommer.
ANNINA	Som saadan duer jeg vist ikke meget.
	Han gaar med Løwener ud til højre
FABRIKANT KVIST	Men nu en Tribune, Hr. Wulff, til Foredragene.
DEKORATØR WULFF	Det er netop mit særlige Talent! Nogle mørke douce Draperier, der fremhæver Talerens Fysionomi og Minespil — jeg har en i Blaat, der netop vil være noget for Hr. Fabrikanten.
	Han gaar med Kvist samtalende ud til højre.
FRU ROSENHJELM	Ønsker Damerne ikke ogsaa at se Hr. Wulffs Tegning.
FRU KVIST	Nej, Fanny og jeg maa afsted.
FANNY	Vi skal i Butiker.
FRU KVIST	Men først skal vi i Kirke og se paa et Bryllup Klokken tre.
FANNY	Og nu er den halv fire.
VIBEKE	Saa opgiv det heller.
FANNY	Nej, vi har lovet Frøknerne Birch ganske bestemt at se deres lyserøde Kjoler.
FRU KVIST	Farvel, kære Fru Rosenhjelm — saa bliver der vel snart et Komitemøde. Hør, sig til Kvist, at vi vist kommer for sent hjem til Middag.
FANNY	Han skal jo selv i Herreselskab.
FRU KVIST	Naa, det er sandt, saa gør det ikke noget. Kom saa, Fanny, farvel!
FANNY	Farvel!
	De gaa ud i Entreen, fulgte ud af Vibeke, med hvem de tage Afsked, mens Fru Rosenhjelm og Komtesse Sparre gaa samtalende ud til højre. Vibeke kommer tilbage og ordner noget i Stuen. Straks efter kommer Tage Høst ind fra Entreen.

1. AKT 6. SCENE	Vibeke. Tage Høst.
KANDIDAT TAGE HØST	Goddag, Frøken Vibeke!
VIBEKE	(vender sig rask om) Aa, Tage Høst! Det var da rart at se Dem igen.
KANDIDAT TAGE HØST	De ser helt fornøjet ud ved at se mig. Man skulde næsten tro, De har savnet mig der ude paa Landet.
VIBEKE	Det skal De ikke smigre Dem med.
KANDIDAT TAGE HØST	Tør jeg da smigre mig med, at De i Ny og Næ har skænket mig en Tanke?
VIBEKE	Det ved jeg virkelig ikke.
KANDIDAT TAGE HØST	Takker for Æren.
VIBEKE	Hvor ved man, hvad man tænker paa. Det gør man jo som oftest, ligesom man ser og hører, ganske uvilkaarligt, og det er vel tidt de bedste Tanker, man har paa den Maade.
KANDIDAT TAGE HØST	Uden at tænke!
VIBEKE	Uden at tænke efter, undskyld! Men hør, er det rigtig høfligt og passende, at De aldeles ikke spørger, om min Moder er til Stede?
KANDIDAT TAGE HØST	Kunde det ikke ogsaa varre høfligt at sige, at det er mig vigtigst, at De er til Stede.
VIBEKE	De skulde være lidt elskværdigere mod Mama, saa indbød hun Dem oftere. Hun kan ikke rigtig lide Dem.
KANDIDAT TAGE HØST	Nej, saa snart hun ser mig, bliver hun fornærmet over, at jeg ikke vil være Urtekræmmer istedetfor Timelærer.
VIBEKE	Ja, hun synes, at naar Deres Onkel vil tage Dem ind i sin indbringende Købmandsforretning, saa er det meget egenkærligt af Dem, at De ikke vil, naar De har en Moder og tre Søstre, som De kunde hjælpe til et behageligere Liv.
KANDIDAT TAGE HØST	Jeg har en Moder, som ikke vilde købe et behageligere Liv med sin løfterige Søns Fremtid. Saa dumme kan Mødre være.
VIBEKE	Men, synes De da ikke, det var dejligt at tjene mange Penge? De kunde jo godt ved Siden af skrive og studere.
KANDIDAT TAGE HØST	Ja, mens jeg vejede Svedsker.
VIBEKE	I Deres Fritid!
KANDIDAT TAGE HØST	Det, man kalder Kunst og Videnskab, holder nu engang ikke af at dele.
VIBEKE	Hvis De faar den Universitetsgrad, som De studerer til, giver den Dem saa noget at leve af?
KANDIDAT TAGE HØST	Nej.
VIBEKE	Men naar De saa skriver en Bog?
KANDIDAT TAGE HØST	Saa giver den mig vist heller ikke noget at leve at.
VIBEKE	Men hvis den nu var rigtig god og ny?
KANDIDAT TAGE HØST	Saa især ikke.
VIBEKE	Men saa ender det jo med, at De sulter.
KANDIDAT TAGE HØST	Naa ja, saa faar jeg at sulte lidt. Jeg synes nu ikke, at Penge betyder saa overmaade meget.
VIBEKE	Det gør jeg.
KANDIDAT TAGE HØST	Vilde De da, ogsaa De, råade mig til at opgive det, jeg vil og tror, at jeg kan, for at faa et pænt Udkomme og en saakaldt borgerlig Stilling?
VIBEKE	Nej, i al Evighed ikke.
KANDIDAT TAGE HØST	Der ser De! De gjorde det ikke selv.
VIBEKE	Jo, det tror jeg — jo, jeg gjorde det. Jeg beundrer Dem for, at De kan ofre saa meget for en Idé. Det kunde jeg ikke.
KANDIDAT TAGE HØST	Jo, vist kunde De saa. Skam Dem at sige det.
VIBEKE	Nej, jeg skammer mig ikke — De skal ikke tro mig bedre, end jeg er. Jeg ønsker at høre til de Rige, de Fremtrædende, de Priviligerede. Jeg er saa bange for en ringe smaatskaaren Tilværelse, fuld af Slid og Savn. Og jeg er saa bange for, at jeg ikke skal blive gift.
KANDIDAT TAGE HØST	Ja, det er jo Kvindernes Embedseksamen.
VIBEKE	Mama siger, at bliver jeg ikke gift, saa maa jeg være Lærerinde. Tænk Dem, der er ikke andet for. Vi har jo næsten ikke andet at leve af end Mamas Pension.
KANDIDAT TAGE HØST	Naa, saa bliv Lærerinde.
VIBEKE	Ja, men det vil jeg saa forfærdelig nødlig. Jeg vil slet ikke. Passer jeg maaske til at hærpe A. B. C. med nogle dumme Smaaunger?
KANDIDAT TAGE HØST	Og De kan naturligvis selv ingenting?
VIBEKE	Aa, det samme som de fleste andre unge Piger.
KANDIDAT TAGE HØST	Det vil sige, De kan spille seks Klaverstykker, hvoraf de tre udenad, og De kan male Blomster paa Terrakotta saadan, at man uden for stor Risiko tør gætte paa, om de forestiller en Rose eller Forglemmigej.
VIBEKE	De tager fejl, jeg er virkelig meget flink.
KANDIDAT TAGE HØST	I hvad?
VIBEKE	I — i Sprog og Geografi og den Slags.
KANDIDAT TAGE HØST	Lad os saa høre — hvor ligger for Eksempel Kuba?
VIBEKE	I Vestin — eller i Ostindien! Netop de Øer løber altid lidt rundt for mig.
KANDIDAT TAGE HØST	Derfor vil De ikke trække dem paa?
VIBEKE	Nej Tak, de trykker.
KANDIDAT TAGE HØST	De er en underlig En. Der kan være noget saa fint og ægte ved Dem, noget, som er helt Deres eget, og saa med eet er det borte, og De er kun et lille Pjankehoved.
VIBEKE	Heldigvis er der dem, der har bedre Tanker om mig.
KANDIDAT TAGE HØST	Det er, ligesom der afvekslende lød to Slags Musik for Deres Øren, en ren smuk Toneklang og saa en banal Polka. Tag Dem i Agt, at ikke Polkaen faar Overtaget.
VIBEKE	Og hvad saa — hvad saa! Jeg holder nu med Deres Tilladelse af det, De kalder Polkaen. (sætter sig til Klaveret og spiller) For Eksempel denne, er den ikke køn? Den hedder «Til Ballets Dronning».
KANDIDAT TAGE HØST	Hold dog op.
VIBEKE	(bliver ved og vender sig af og til imod ham) Nej, aldeles ikke. Jeg er, som jeg er. Jeg holder af Pynt, ja, og af Dans og Fornøjelser, ja, og af Smiger og Luksus, ja, og jeg har Lyst til alt muligt, til at være med og more mig og nyde og leve, ja, (synger Melodien med)trade di da, og hvis det behager Dem at sidde oppe paa Ideens højeste Tinder og foragte mig der dybt nede, saa vær saa god, ja!
	Direktør Heide kommer ind fra Entreen.

1. AKT 7. SCENE	Vibeke, Tage Høst. Heide. Senere Fru Rosenhjelm, tilsidst Kvist, Løwener, Annina, Komtesse Sparre og Festdekoratør Wulff.
DIREKTØR HEIDE	(hilser) Frøken Vibeke, maa jeg tillade mig at hilse paa Dem og Deres Fru Moder!
VIBEKE	(rejser sig forlegen) Aa Goddag — og velkommen!
KANDIDAT TAGE HØST	(betragter dem og studser)
DIREKTØR HEIDE	Jeg beklager, at jeg afbrød Frøkenen! Jeg er selv en stor Ynder af den Slags lette, livlige Musik, en køn — en køn Vals —
KANDIDAT TAGE HØST	Det var en Polka!
VIBEKE	Jeg ved ikke, om Herrerne kender hinanden — Direktør Heide, Kandidat Tage Høst.
DIREKTØR HEIDE	(ligegyldig) Ved ikke, om jeg før har haft den Ære — De studerer.
KANDIDAT TAGE HØST	Ikke lige i Øjeblikket. Ellers engang imellem.
DIREKTØR HEIDE	Oberstinden er maaske ikke til Stede?
VIBEKE	Jo, nu skal jeg hente min Moder. Der kommer hun!
	Fru Rosenhjelm kommer ind fra højre.
FRU ROSENHJELM	Nej, hvad ser jeg — Direktør Heide! Maa jeg ønske Dem hjertelig velkommen. Goddag, Høst!
DIREKTØR HEIDE	Jeg har tilladt mig at se herop, for at — for at høre, hvordan Deres Frøken Datter befinder sig efter Rejsen.
FRU ROSENHJELM	Det var da elskværdigt af Dem.
VIBEKE	Mama, Tage Høst har tilbudt at hjælpe til ved Basaren. Han siger, han er saa dygtig til det.
KANDIDAT TAGE HØST	Jeg — —!(lidt overrasket).
FRU ROSENHJELM	(kølig) Saa — jeg takker. (til Heide) Det er en lille Aftenunderholdning med Dans, som vi arbejder paa.
DIREKTØR HEIDE	Ah — saaledes !
FRU ROSENHJELM	(sagte til Vibeke) Sæt, Annina kommer herind. (nervøst til Heide) Naar det gælder et veldædigt Øjemed, har man jo ikke Lov at sky lidt Anstrengelser og Ofre.
DIREKTØR HEIDE	Nej, tilvisse.
FRU ROSENHJELM	Men er her ikke lidt varmt for Direktøren? Skal vi ikke gaa ind i den anden Stue? (peger paa Døren til venstre)
DIREKTØR HEIDE	For min Skyld ikke.
FRU ROSENHJELM	(sagte til Vibeke) Gaa saa ind til hende! (konverserende til Heide) Jeg gaar altid ud fra, at der er saa mange sørgelige Forhold og saa mange Farer, der i vore Dage truer Samfund og Familieliv, at det sandelig maa være Enhvers alvorlige Pligt, at — (skotter til Døren) at træde til, og — og arbejde paa —
KANDIDAT TAGE HØST	Paa smaa Aftenunderholdninger med Dans!
	Annina, Komtesse Sparre, Kvist, Løwener og Wulff komme ind fra højre.
FRU ROSENHJELM	(for sig selv) Saa!
DEKORATØR WULFF	Hvis nu Oberstinden vil kaste et Blik paa dette Udkast —
FRU ROSENHJELM	(forestiller) Jeg formoder, Direktøren kender Komtesse Sparre — Fabrikant Kvist —
DIREKTØR HEIDE	Har allerede den Ære!
FRU ROSENHJELM	(til Annina) Jeg ved ikke, om — om jeg maa forestille — jeg mener, om — om at —
ANNINA	Tak, vi kender ogsaa hinanden.
FULDMÆGTIG LØWENER	(for sig selv) Vist kun altfor godt!
DEKORATØR WULFF	(hilser) Og jeg har nyligt haft den Ære at arrangere Direktørens Gardiner.
TÆPPE

I VELDÆDIGT ØJEMED: INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ 4. AKT ■ ANMELDELSER

Emma Gad

Bannerføreren for anstændig adfærd

I veldædigt Øjemed 1. akt