I veldædigt Øjemed 4. akt

Scenen forestiller en af Salene, hvor Veldædighedsfesten afholdes. Paa venstre side er et Blomsterudsalg, til højre et Konditori med nogle Smaaborde og Stole foran. Paa begge Sider ere Døre. Salens Bagside optages næsten helt af en Bueaabning, hvorigennem man ser ud i en anden mindre Sal, hvor der i Baggrunden ses en Tombola.

PERSONERNE:

OBERSTINDE ROSENHJELM VIBEKE ROSENHJELM, hendes Datter
DIREKTØR HEIDE ANNINA (HEIDE), hans fraseparerede Hustru
FABRIKANT KVIST FRU KVIST
FANNY KVIST, deres Datter FULDMÆGTIG LØWENER
KANDIDAT TAGE HØST KOMTESSE SPARRE
FESTDEKORATØR WULFF MADAM SØRENSEN
JUSTITSRAAD ENGBØLLE LØJTNANT FRIIS
DAMER & HERRER EN PIGE – EN OPVARTER
4. AKT
1. SCENE
En Del Herrer og Damer i Selskabsdragt og med Sløjfe paa Brystet løbe frem og tilbage med Salgsgenstande. Alle Slags Ting ligge spredte paa Gulv og Stole mellem Papirsstumper. Komtesse Sparre ordner Blomsterboden sammen med et Par andre Damer. Vibeke lægger Blomster i en Kurv. Fru Kvist, Fanny og Annina gøre i Stand i Konditoriet. Løwener er i Færd med at sminke en ung Dame i Kostume. Justitsraad Engbølle staar til venstre, beskæftiget med sin Fløjte. Fabrikant Kvist læser i Smug over paa sin Tale. Festdekorator Wulff staar paa en Trappestige og ordner en Flagdekoration, hjulpen af en Dreng.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hovedet mere til Siden, Frøken! Hvor er Pudderkvasten, naa der! Se saa, nu vil De fortrylle Alle! –
DAMEN Tak, Hr. Løwener!
FRU KVIST Nej, Kagerne skal lægges paa de runde Fade, Fru Heide.
(ser sig om)
Hør, skynd Dem dog allesammen, om ti Minuter skal Basaren aabnes. Hr. Wulff, staar De endnu der paa Trappestigen?
EN DAME (kommer ind fra Baggrunden)
Hr. Wulff, kommer De ikke og sætter rødt Omhæng om vort Bord?
DEKORATØR
WULFF
Øjeblikkelig, Frue!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hr. Wulff, kalder De det at være færdig i rette Tid?
DEKORATØR
WULFF
Det er man aldrig, Hr. Fuldmægtig, og saa bliver man det dog alligevel.
EN DAME (kommer ind fra venstre i Kostume)
Hr. Wulff, nu maa De komme og prøve Belysningen.
DEKORATØR
WULFF
Øjeblikkelig, Frøken! Jakob, kom med Knappenaalene.
FANNY (til nogle Herrer, der stille sig op)
Naa, skal De nu igen til at øve Dem?
EN AF HERRERNE Ja, en af Kvartetterne, maa vi gaa igennem engang endnu.
De synge, en firstemmig Sang. Mens de endnu synge, tager Justitsraad Engbølle nogle Toner paa sin Fløjte. Sangen stanser.
EN AF HERRERNE Hør, Justitsraad Engbølle
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Ja, jeg maa ogsaa gaa min Fløjtesolo igennem. Den er ligesaa vigtig som Deres Kvartet, skulde jeg mene — De er dog fire om den.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(peger pea Døren til venstre)
Kan Justitsraaden da ikke gaa ind i den anden Stue?
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Derinde sagde de udtrykkelig, at her var bedre Akustik.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(peger paa Døren til højre)
Ja, men derinde er den endnu bedre
(til de andre)
Ikkesandt?
FLERE Jo!
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Saa lad Kvartetten gaa der ind.
EN AF HERRERNE Tak, det vil vi ogsaa.
De gaa ud til højre.
FABRIKANT
KVIST
(for sig selv)
Naar jeg paa Komiteens Vegne tillader mig i Goddædighedens Navn at sige –
(til Fanny)
naa, skub ikke til mig!
FANNY Om Forladelse!
(til Fru Kvist)
Her er en Kurv med Appelsiner og Lagkage.
FRU KVIST Det er godt, sæt den der.
(raaber ud ad Døren til højre)
Hør, en af Konerne maa komme og feje Gulvet her inde.
Madam Sørensen kommer ind fra højre mod en Fejekost.
MADAM
SØRENSEN
Hvor maa jeg begynde?
FRU KVIST Det er lige meget, vi maa have alt Papiret bort.
MADAM
SØRENSEN
(fejer)
Jo!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hej, fej mig dog ikke over Benene.
MADAM
SØRENSEN
Jøsses Herre, om Forladelse.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ih, det er jo Madam Sørensen! Er De her?
MADAM
SØRENSEN
(fejer)
Ja, Oberstinden har vaaren saa venlig at anbefale mig til Hjælp ved Opvaskningen derude.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Og De ser jo helt fin ud i Dag.
MADAM
SØRENSEN
Ja, den pæne Kjole har Saamænd Fru Heide foræret mig.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa —!
KOMTESSE
SPARRE
Hr. Løwener, gør mig den Tjeneste at binde dette Tov fast for mig.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg tør desværre ikke anstrenge mig, jeg skal jo synge! Men Justitsraad Engbølle gør det værne.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Jeg! Men min Fløjtesolo —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Den kan vist have godt af at puste saa længe.
Justisraad Engbølle lægger modstræbende Fløjten fra sig og gaar hen til Komtesse Sparre.
EN UNG HERRE (kommer ind fra venstre)
Hr. Wulff, vi mangler et Scepter til Kongen i Svinedrengen!
DEKORATØR
WULFF
(paa Stigen)
øjeblikkelig, Hr. Kammerjunker!
FANNY Kan De ikke vikle Guldpapir om en Stok?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nej, saa tag heller Justitsraadens Fløjte, saa er vi af med den.
HERREN Ja, den kan maaske bruges.
Han gaar ud med den til venstre.
FRU KVIST Fanny, vil Du lade være at spise af Kagerne.
FANNY (spiser)
De er saa dejlige.
Løjtnant Friis og en anden ung Herre komme ind fra venstre.
DEN UNGE HERRE Er Kandidat Jørgensen ikke her?
FLERE Nej.
DEN UNGE HERRE Løjtnant Friis kan bevidne, at han har taget mine lakerte Spændesko paa istedetfor sine egne gamle Sluffer. Se blot!
FANNY Man ser jo slet ikke Deres Ben i Tableauet.
DEN UNGE HERRE Det er det samme; hvor kan man komme i Stemning med de Sko! Jeg vil have mine egne, om jeg saa skal trække dem af ham.
(gaar videre)
LØJTNANT
FRIIS
Fru Kvist, maa jeg tilbyde Dem min Hjælp ved Opvartningen?
FANNY Det var yndigt.
FRU KVIST Men De skal jo med i det bibelske Tableau, det med Lea og Rachel.
LØJTNANT
FRIIS
(fornærmet)
Jeg har afgivet min Rolle.
FLERE Hvorfor?
LØJTNANT
FRIIS
Af en Grund, jeg ikke nærmere skal komme ind paa.
FANNY Jeg ved det godt. Løjtnanten vil ikke være Laban.
LØJTNANT
FRIIS
Jeg tilstaar, jeg finder det besynderligt at lade mig indstudere Partiet og anskaffe Dragten uden at lade mig vide, at jeg skal fremstille en saa tvivlsom Personlighed.
FRU KVIST Laban var vist et ganske net Menneske.
LØJTNANT
FRIIS
Undskyld, Frue, saa havde han vist ikke faaet det uheldige Rygte.
FANNY Løjtnanten risikerer jo at blive hængende ved Navnet.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det risikerer Løjtnanten maaske alligevel.
FABRIKANT
KVIST
(tager Løwener til Side)
Hør, min bedste Løwener — denne Fest er jo for Alderdomshjemmet paa Østerbro?
FULDMÆGTIG
LØWENER
(smiler)
Ja bevares!
FABRIKANT
KVIST
For jeg skal sige Dem, jeg er ogsaa med ved en Fest for Drengehjemmet paa Nørrebro, saa jeg blev bange, at —
FULDMÆGTIG
LØWENER
De mener vist: Pigehjemmet paa Vesterbro!
FABRIKANT
KVIST
Jeg er undertiden lidt distrait! Hvordan – naa maaske! Altsaa — jeg siger et Par gribende Ord om de gamle udslidte Stakler —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saadan som kun De kan det.
FABRIKANT
KVIST
(beskeden)
Aa, man har jo lidt medfødt Evne!
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
(sager)
Hvor er min Fløjte?
DEKORATØR
WULFF
(løber ned ad Stigen og betragter sit Arbejde)
Charmant!
FANNY Det er rigtignok smagfuldt, Hr. Wulff !
DEKORATØR
WULFF
Smagfuldt, Frøken, det er ingen Sag! Nej, paa engang barokt og smagfuldt, det er Kunsten! Vi maa have et flottere Foldekast der til højre.
(løber op paa Stigen igen)
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Jeg ved, jeg lagde den her. Har De ikke set min Fløjte?
LØJTNANT
FRIIS
Den er maaske gaaet fløjten.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
De skulde heller hjælpe mig at lede efter den end prøve paa at være morsom. Hr. Løvener; har De ikke set den?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nej, men hvis De har Brug for et forlorent Skæg, saa ligger der et paa Stolen der.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
(søger)
Min Fløjte!
EN UNG DAME (i Kostume)
Deres Fløjte, Hr. Engbølle, den staar Kammerjunker Steen og klistrer Guldpapir om der inde.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
Hvad er det, De siger — mit kostbare Instrument —
(Han løber ud til venstre.)
DEN UNGE DAME Fanny, hvordan ser jeg ud?
FANNY (prøvende)
Jo, saamænd —!
DEN UNGE DAME Jeg er saa bange — jeg har aldrig for staaet i Tableau! Jeg ved, jeg kommer til at le.
FANNY Hvad gør det!
DEKORATØR
WULFF
(gaar hen til Komtesse Sparre med en Kurv)
Deres Naade, maa jeg saa tillade mig at overrække Dem Buketten til Allerhøjstsamme.
KOMTESSE
SPARRE
Tak, gode Hr. Wulff!
DEKORATØR
WULFF
(aabner Kurven)
Haaber, den vinder Deres Naades Bifald — glæder mig særdeles. Jeg tillader mig at stille Kurven der henne under Stolen.
KOMTESSE
SPARRE
Godt.
DEKORATØR
WULFF
Maaske Deres Naade saa ved Lejlighed husker at antyde paa rette Steder, at det er mit længe nærede Ønske at blive kongelig Hoffestdekoratør!
KOMTESSE
SPARRE
Jeg skal støtte Dem, hvor jeg kan, bedste Hr. Wulff.
DEKORATØR
WULFF
Ærbødigst Tak.
FANNY Der er kommet et Akvarium med Guldfisk, men de fleste er døde.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa lad de Efterlevende endelig faa et Glas Portvin i Tide.
DEKORATØR
WULFF
(gaar hen til Fru Kvist med Kurven)
Frue, her er Buketten!
FRU KVIST Tak, kære WUlff.
DEKORATØR
WULFF
(aabner Kurven)
Hvis Fruen vil behage at se — hvid og rød Sløjfe med indskrift — stilfuld, ikkesandt?
FRU KVIST Nydelig!
DEKORATØR
WULFF
Jeg tillader mig at stille den der under Stolen, indtil Fruen skal bruge den.
FRU KVIST Ja Tak; De er en ubetalelig Hjælper, Hr. Wulff.
DEKORATØR
WULFF
Glæder mig særdeles! Fruen husker maaske saa med Deres Indflydelse at bidrage lidt til, at jeg bliver omtalt rosende i Pressen?
FRU KVIST Jeg skal anbefale Dem paa det varmeste.
DEKORATØR
WULFF
(bukker)
Ærbødigst forbunden, Frue! Jakob, bring saa vore Sager ind i den anden Stue, naa, staa ikke og sov. Hr. Løvener, tillad mig at henvende mig til Deres Kunstsans: Skal jeg der inde over Døren anbringe en slynget Palmegren eller en velgørende Sentens, for Eksempel: «Gud elsker en glad Giver.»
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ja, det passer; her er vi alle glade.
DEKORATØR
WULFF
Hi hi — Fuldmægtigen er altid skæmtefuld.
FANNY Skynd Dem — der er aabnet — Folk begynder at komme.
FLERE Aa
FRU KVIST Jeg er ikke halvt færdig-
ANNINA Gaa Deres Vej med Kosten, Madam Sørensen.
MADAM
SØRENSEN
Ja, men Jøsses Frue, Skidtet ligger endnu i Krogene.
ANNINA Det er det samme. Gaa ud og vask Kopperne af.
MADAM
SØRENSEN
De store eller de smaa, Frue?
ANNINA Jeg skal komme og sige Dem Besked. Gaa nu blot.
Madam Sørensen gaar ud til højre. Nogle gøre i Hast i Orden, Andre løbe ud. Fru Kvist og Annina stille sig op i Konditoriet med Løjtnant Friis og et Par andre unge Herrer som Hjælpere, andre Herrer gaa om med Lodsedler. Komtesse Sparre staar i Blomsterbutiken med et Par Damer. Vibeke, Fanny og flere unge Piger gaa om mod Kurve og falbyde Blomster. Besøgende Herrer og Damer ses i den ydre Sal. Enkelte komme forsigtigt frem paa Scenen, derpaa efterhaanden flere og flere. Man hører et Hornorkester begynde at spille.
EN DAME (ser sig om)
Hvor her er nydeligt!
EN UNG HERRE (til et Par Damer)
Skal Damerne ikke have Lodsedler paa en Kane?
EN ANDEN Eller en Buste af den store Napoleon?
EN TREDJE Eller en Herre-Spaserepels?
DAMERNE (afværgende)
Nej Tak.
VIBEKE Ønsker De ikke en Buket Violer?
FANNY Eller Roser?
VIBEKE Eller Reseda?
DAMERNE Nej mange Tak.
FRU KVIST (til et Par Besøgende)
Maa jeg ikke skænke Dem en Kop Chokolade, eller lidt Is maaske?
LØJTNANT
FRIIS
The, Champagne, Øl, Sodavand!
DE BESØGENDE Nej Tak.
KOMTESSE
SPARRE
Ønsker Damerne ikke en holdbar Potteplante?
EN AF DAMERNE (nærmer sig forsigtigt)
Hvor meget koster den Plante?
KOMTESSE
SPARRE
Tre Kroner.
DAMEN Det er ellers dyrt. Man kan faa dem paa Torvet for det halve. Hvis De vil sælge den for to Kroner, saa tager jeg den.
KOMTESSE
SPARRE
Det kan jeg virkelig ikke.
DAMEN To og en halv da!
KOMTESSE
SPARRE
Naa, lad gaa.
FØRSTE DAME (halvsagte)
Den fik jeg da for godt Køb.
ANDEN DAME Nu gælder det, om vi kan faa et strikket Schawl ligesaa billigt.
FANNY (til en tyk Herre)
Goddag, Hr. Grosserer, skal De ikke have en Rose til Knaphullet?
VIBEKE Nej, en Violbuket!
EN UNG DAME Eller en Lodseddel paa en talende Dukke!
DEN TYKKE HERRE (tager hende under Hagen)
Er det Dem selv, min smukky Dukke?
FANNY Aa, en lille Rose, hvad?
DEN TYKKE HERRE Ja ja, Frøken Fanny, men jeg vil selv plukke den.
(kysser hende)
Den skal De have hundrede Kroner for. Værsaagod!
(gaar videre)
FANNY (tørrer sig)
VIBEKE At Du vilde!
FANNY Aa pyt, det var jo i veldædigt øjemed.
LØJTNANT
FRIIS
Frøken, maa jeg ikke bede om en Rose af samme Slags.
FANNY Tag Dem i Agt! Den vilde blive dyr.
ANNINA (til en Dame)
Det var jo Dem, der ønskede et Stykke Kage! Vær saa god.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(tager hende til Side)
Fru Annina, jeg maa tale med Dem. Er det Deres Mening, at De vil tage hjem med Heide i Aften?
ANNINA Ja.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Blot for at ærgre Deres Tante — blot paa Trods?
ANNINA Af hvad Grund, jeg gør det, bliver jo min Sag.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nej, ogsaa min. Annina, De ved, hvor kær De er mig, jeg kan ikke slippe Dem. Jeg beder Dem, gør det ikke, De vil fortryde det Dag paa Dag Livet igennem! Gaa — gaa bort herfra, men giv mig blot først et lille bitte Ord, jeg kan haabe ved — leve ved! Sig blot — maaske engang.
ANNINA Det er for sent.
FULDMÆGTIG
LØWENER
De ser saa haard og kold ud — ligner ikke Dem selv. Hvor har De gjort af Deres smukke, fine Smil? Aa Annina, kan De gøre dette, saa kommer det aldrig igen, for saa kommer det ikke mere fra en smuk, fin Sjæl.
ANNINA Nej, De har Ret, jeg duer ikke, tænk ikke mere paa mig. Jeg er misundelig og drillesyg og trodsig og styg —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Vist ej.
ANNINA Jeg er bleven ægget til Kamp, og jeg vil ikke give tabt.
(Hun gaar ud til højre)
FULDMÆGTIG
LØWENER
(ser efter hende)
Hun skal give tabt!
Folk gaa lidt efter lidt ud i Baggrunden.
FRU KVIST Fanny, hvorfor løber Folk?
FANNY Det er Kvartetsangen, der skal til at begynde i den store Sal.
FRU KVIST Den vil jeg gaa ind og høre paa. Pas paa saa længe.
(Hun gaar ud i Baggrunden)
KOMTESSE
SPARRE
Jeg vil ogsaa gærve lidt derind. Frøken Vibeke, De passer nok mit Udsalg saa længe.
VIBEKE Gærne, her kommer vist Ingen, saa længe de synger.
FANNY Det tror jeg heller ikke. Jeg gider ikke staa her paa Vagt. Hr. Løvener, vil De ikke nok passe lidt paa Kagerne?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jo, gaa De kun.
LØJTNANT
FRIIS
Kom saa, Løjtnant Friis.
De gaa sammen med alle Andre undtagen Løvener og Vibeke ud i Salen i Baggrunden, hvor man under de følgende Scener al og til ser Folk gaa frem og tilbage.

4. AKT
2. SCENE
Løwener. Vibeke. Tilsidst Annina og Madam Sørensen.
FULDMÆGTIG
LØWENER
De er saa flittig, Frøken !
VIBEKE (binder Buketter)
Ja, og jeg er nok ene om det.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Har De Tid at høre et øjeblik paa mig?
VIBEKE Ih, hvor højtidelig! De vil da ikke fri?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jo helst, men ikke til Dem.
VIBEKE Det var heldigt. Men saa kan det jo paa en Maade være mig det samme, hvem der er Genstand for Deres Attraa.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nej, det kan det netop ikke. Det er En, som ogsaa staar Deres Interesse nær. Det er Deres Kusine Annina; hun har i mange Aar været mig kær.
VIBEKE Ah, det har jeg nok tænkt.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Men De ved, min Kærlighed staar i dette øjeblik paa Spil.
VIBEKE Ja, hun vil jo i Aften vende tilbage til sin Mand.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Og det blot paa Trods — mod en Anden.
VIBEKE Saa —? Tror De det?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Er dog ikke Kvinder uberegnelige — uden Bund, tror jeg. Der staar hun nu med sin kække Handlemaade og med sit ihærdige Arbejde, ja — med alt det, der har gjort hende til Den, hun er, og saa kaster hun det pludselig fra sig i Stumper og Stykker, blot for at tilfredsstille et misundeligt Lune, blot for ikke at stikke op for en Anden. Kan De forstaa det?
VIBEKE Maaske? Jeg skal sige Dem, jeg er ogsaa Kvinde.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Men for hende har det saa lille Betydning, det, han har at byde, det rige glimrende Liv, Luksus og Adspredelser, alt det, der maaske vilde betragtes som en Lykke af —
(ser paa hende) af en Anden.
VIBEKE (ser hastigt paa ham).
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hvis dette skete, var det jo stik imod alt, hvad der er — hvad skal jeg sige, — smukt. Det er blot en Djævel af Trods, der er faret i hende; til det sidste vil jeg kæmpe for at jage den ud, og deri er De jo min svorne Forbundsfælle.
VIBEKE Jeg — hvorfor ?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Naturligvis fordi —
(stanser)
fordi jeg ved, at De ønsker hende alt Godt — baade hende og mig.
VIBEKE Det er sandt — det gør jeg.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Og De vil hjælpe mig?
VIBEKE Ja. Hvis jeg kan.
Annina kommer ind fra højre, fulgt af Madam Sørensen, der bærer en Bakke mod Kopper.
ANNINA Sæt Kopperne der, Madam Sørensen, og gaa saa ud og tør Limonadeglassene af.
MADAM
SØRENSEN
Ja, Frue.
Hun gaar ud igen til højre.

4. AKT
3. SCENE
Vibeke. Løwener. Annina. Straks efter Heide. Senere Madam Sørensen.
ANNINA Ah, Vibeke! Er Du her alene!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ikke ganske alene — undskyld!
ANNINA Skal Du ikke ud mellem de Andre og more Dig?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Maa jeg takke for Artigheden!
Heide kommer ind fra den anden Sal.
DIREKTØR
HEIDE
(lidt forlegen)
Ah, her træffer jeg — træffer Bekendte! Frøken Vibeke, maa det værre mig tilladt at købe en Buket af Dem?
VIBEKE (rejser sig)
Med Fornøjelse. Synes De om denne?
DIREKTØR
HEIDE
Meget net.
(giver hende en Pengeseddel)
VIBEKE Paa saa mange Penge kan jeg ikke give igen.
DIREKTØR
HEIDE
(bukker)
Det var heller ikke Meningen.
(vender sig) Annina, jeg tør maaske bede Dem — Dig om ikke at forsmaa denne Buket Blomster. I Forhold til Prisen er den maaske lidt tarvelig, men det er jo ikke derpaa, det kommer an
ANNINA Jeg takker.
DIREKTØR
HEIDE
(sætter sig)
Her lader jo til at blive i høj Grad livligt ved Festen, men varmt! Jeg tror, jeg vil bede om et Glas Sodavand.
ANNINA Saa bliver det mig, der faar Fortjenesten.
(Hun sætter Flaske og Glas foran ham)
DIREKTØR
HEIDE
Mange Tak.
Madam Sørensen kommer ind fra højre.
MADAM
SØRENSEN
Er det disse hersens, Fruen kalder Lemonadeglas?
ANNINA Ja.
VIBEKE (med Vægt)
Hr. Løwener, der er Madam Sørensen. De ønskede jo at tale med hende.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg —!
VIBEKE (sagte)
Lad hende hjælpe Dem — hun kan vist bedst.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ah! De har Ret — Tak.
VIBEKE Vibeke sætter sig hen igen og binder Buketter, mens hun af og til kaster et lille Blik hen til de Talende.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Madam Sørensen, aa, kom lidt her!
MADAM
SØRENSEN
(ser sig om)
Ja, men Jøsses —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ja, kom kun nærmere, jeg vil gærne tale med Dem. Det er om den Lirekasse, De ved, til Deres Mand.
MADAM
SØRENSEN
(kommer nærmere)
Aa!
FULDMÆGTIG
LØWENER
(peger paa Heide)
Kender De den Herre der?
MADAM
SØRENSEN
Jeg synes, jeg skulde kende Herrens Ansigt, men det er kanske kuns her, at jeg har set Herren.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det er en af mine Venner. Han har mange Penge, og han er ligesaa god, som han er rig.
MADAM
SØRENSEN
Tænk dog!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Fortæl ham blot, hvor uheldigt det er gaaet for Dem, saa skal De se, De faar Lirekassen.
MADAM
SØRENSEN
Aa, skulde det være at tænke paa.
DIREKTØR
HEIDE
(til Løwener)
Jeg maa bede Dig —
MADAM
SØRENSEN
(til Heide)
Herren skal vide, at min Mand kan ikke arbejde, ved det at han er kommen til Skade med sine Fingre, ved det at han er Skræder, og jeg er svag i Benene, ved det at de bliver hovne, naar jeg staar og vasker, og vi har otte Børn og en, der er pukkelrygget —
DIREKTØR
HEIDE
(ligegyldig)
Jeg har rigtignok saa meget at give til.
MADAM
SØRENSEN
Ja, det forstaar sig, siden at Herren er saa god af Hjerte, men jeg mente heller ikke saadan helt til Gi’endes, for hvis man var saa heldig at faa en Kasse med kønne Melodier og Bævretoner, saa kanske vi kunde betale af paa den efterhaandens, naar vores Tøj blev løst ind, for Fruen, som staar der,
(peger paa Annina)
hun ved selv, at det er gaaen saa slemt tilbages for os, uden at det er vores egen Skyldighed.
DIREKTØR
HEIDE
Saadan hedder det sig rigtignok altid.
MADAM
SØRENSEN
Ja, men det ved den Højeste i Himlens Rige, at det er den reneste Sandhed, at Herren selv kan spørge Fruen der, om at ikke de Penge, vi arvede efter Sørensens Onkel, der uventet dronede, dem blev vi af med paa den mest skammeligste Maner, som vi vel kunde.
DIREKTØR
HEIDE
(studser og ser paa hende)
FULDMÆGTIG
LØWENER
(iagttager Annina)
Hvordan da det, Madam Sørensen?
MADAM
SØRENSEN
Jo, for dem var der en meget rig Herre, Fruens Mand der, som satte ind for os i noget skidte Dampskibsvæsen, saa de spillede Fallit, hver en eneste Øre. Ja, det ved Fruen selv.
ANNINA Ja, det er sandt!
DIREKTØR
HEIDE
Det kunde han vel ikke — ikke vide.
MADAM
SØRENSEN
Nej, naturligvis, det kunde han ikke, men han kunde vide, at det er kreperligt for Fattigfolk at miste det, man har, paa en saa uformodendes Manér, naar man selv er ganske uforskyldte, og han kunde ogsaa vide, at naar han havde Formuen til det, saa havde det ikke været mere end hans honnette Skyldighed at hjælpe os til vores Penge igen, hvis at han havde været rigtig renhjertet af Sind. Det sagde ogsaa Fruen selv.
DIREKTØR
HEIDE
Men De kunde jo ikke — ikke have nogen Ret.
MADAM
SØRENSEN
Ret — nej kanskesens! Men det er ikke alletider, det er sagt, at Retten, den har rigtig Ret, og Herren maa selv medgi’e, at naar man kommer om og om igen og staar og venter i sin Hjertens Elendighed for at høre Besked om sine fattige Skillinger, og man saa hører paa, at der bliver sagt der inde ifra: «Er nu den Kælling her igen! Giv hende 10 Kr. for Pokker og sig, at jeg er kørt ud,» sagde han, ja, det hørte jeg med mine egne Ørne, saa kan man da ikke andet end som blive oprørendes!
DIREKTØR
HEIDE
(forlegen)
Det var jo ikke noget heldigt — heldigt Træf.
MADAM
SØRENSEN
For jeg er nu af dem, der siger, og det vil Herren ogsaa give mig Rettighed i, siden Herren er af dem, der helst giver en Haandsrækning i det Skjulte, hvor som der trænges til den, at det kan daarligt hjælpe at give til de Fattige, saa man bliver ophejet for det og kommer til Ros i Avisen, naar at Hjertelavet, det er ikke mere bevendt, end som en Slik.
DIREKTØR
HEIDE
Nej, paa en Maade, Hjertet, det —
(rejser sig)
ja, undskyld, jeg har ikke godt Tid —
MADAM
SØRENSEN
Nej, det forstaar sig, Herren maa undskylde, at jeg besværer Herren, som saa ganske ubekendt, men det var ved det, at Herren der sagde, at Herren er saa sjælden god af Hjerte, og ved det at Sørensen saa godt kunde haandtere en Lirekasse med de Fingre, han har tilbages.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Lirekassen, den skal De faa, Madam Sørensen, stol paa det!
MADAM
SØRENSEN
(glad)
Tror Herren! Uden A’betalning?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Til Arv og Eje.
MADAM
SØRENSEN
Nej tænk, aa, jeg siger saa mange Tak.
(til Heide.) Ja, Fruen der ved, at det har sin Rigtighed med det, jeg har sagt.
ANNINA (med Vægt)
Ja, det ved jeg.
MADAM
SØRENSEN
Og hun har ogsaa vores Adresse: Skræder Sørensen, Dannebrogsgade seks og halvtreds, femte Bagsal til højre.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Vel!
MADAM
SØRENSEN
Ja, saa skynder jeg mig ud til Opvaskningen, Frue!
(til Heide.)
Herren husker nok Skræder Sørensen, femte Bagsal til højre. Og saa siger jeg saa mange Tak og ogsaa Tak, fordi Herren har talt saa magesløst pænt med mig.
DIREKTØR
HEIDE
Ingen Aarsag!
Madam Sørensen gaar ud til Højre.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(halvsagte)
Annina, kaldte hun ikke Fortiden frem?
ANNINA Jo, og Fremtiden med! Hvor kunde jeg dog lade mig friste, hvor kunde jeg bære mig saadan ad — aa, jeg skammer mig for mig selv og for Dem. Men nu er det forbi, nu er jeg mig selv igjen!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Gudskelov!
ANNINA (gaar hen til Heide)
Farvel eller rettere levvel!
DIREKTØR
HEIDE
Hvordan har den simple Kone forandret Deres Beslutning?
ANNINA Den simple Kone har, uden at vide det, for anden Gang sagt mig Sandheden — nej, os begge.
DIREKTØR
HEIDE
Men fordi en saadan Person —
ANNINA De Ord, der kommer med mindst Bram, slaar En ofte mest.
DIREKTØR
HEIDE
Godt, som De vil.
ANNINA Vi tales maaske aldrig mere ved. Tilgiv mig saa, hvad Modgang jeg har forvoldt Dem ved at krydse Deres Vej. Gid De maa finde en Hustru, som passer bedre til Dem. Mine bedste Ønsker om Lykke skal følge hende — og Dem.
DIREKTØR
HEIDE
(bukker)
Som Fruen behager.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(sagte)
Annina, vi ses igen, ikkesandt?
ANNINA (ser paa ham og giver ham Haanden)
Maaske — engang.
Hun gaar ud til højre.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(ser efter hende)
Gudskelov for Madam Sørensens Lirekasse.
DIREKTØR
HEIDE
(tager Løwener til Side)
Hør — (peger paa Vibeke) Tror Du, hun har mærket noget?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nej, hun aner ingenting.
DIREKTØR
HEIDE
Jeg maa sige Dig, jeg er Dig i høj Grad forbunden.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Mig!
DIREKTØR
HEIDE
Jeg forstod godt, at det var Dig, der reddede mig.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(smiler)
Ja. Unægteligt!
DIREKTØR
HEIDE
Ganske vist var Situationen forbigaaende en smule — Smule generende, men lige meget, jeg var korrekt til det sidste, og Du handlede som en Ven.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(trykker hans Haand)
Jeg kan med Sandhed sige, at det kun har været mig en Glæde at vise Dig den lille Tjeneste.
(Han hilser og gaar ud til venstre)

DIREKTØR
HEIDE
(næermer sig Vibeke)
Frøken Vibeke —
Fru Rosenhjelm kommer ind fra Baggrunden

4. AKT
4. SCENE
Heide. Vibeke. Fru Rosenhjelm. Senere Festdekorator Wulff.
FRU
ROSENHJELM
Ah, er Du her, Vibeke; men hvor er Annina?
(kølig)
Hr. Heide, vil De ikke være saa god at sige hende, at der maa udleveres gratis Forplejning til Musiken.
DIREKTØR
HEIDE
Men hun er gaaet.
FRU
ROSENHJELM
(studser)
Saa — hvorfor?
DIREKTØR
HEIDE
Fordi jeg fik hende til at indse, at det ikke var rigtig passende eller — eller heldigt at blive her, naar jeg var til Stede.
FRU
ROSENHJELM
Altsaa — hun kommer ikke igen?
DIREKTØR
HEIDE
Nej. Hun kommer aldrig igen.
FRU
ROSENHJELM
Ah — saaledes!
Festdekoratør Wulff kommer ind fra højre.
DEKORATØR
WULFF
Aa undskyld, jeg maa vist have lagt min Hammer her!
FRU
ROSENHJELM
Ja, saa maa jeg nok ind igen til mit Udsalg!
DEKORATØR
WULFF
(tager Buketten i Kurven)
Fru Oberstinde, blot et Ord! Jeg tror, at jeg ganske imødekommer Direktørens ønske, naar jeg leverer Dem denne Buket, for at Oberstinden, som den Nærmeste til det, kan overrække den ved Modtagelsen.
(til Heide)
Ikkesandt, Hr. Direktør?
DIREKTØR
HEIDE
Naturligvis.
FRU
ROSENHJELM
(tager Buketten)
Godt, jeg paatager mig det med Fornøjelse. Tak Hr. Wulff.
(Hun gaar ud i Baggrunden.)
DEKORATØR
WULFF
(følger hende til Døren)
Glæder mig særdeles, hvis mit Arrangement har vundet Direktørens og Oberstindens Bifald.
(vender sig)
Jeg beder om Forladelse — det var blot min Hammer, her er den — jeg beder undskylde
(Han gaar med diskret Mine ud til højre.)

4. AKT
5. SCENE
Heide. Vibeke. Senere Tage Høst og Fanny.
VIBEKE Vil De ikke ind og høre Sangep?
DIREKTØR
HEIDE
Tak, jeg foretrækker at blive hos Dem, hvis De tillader det.
VIBEKE Ja, bevares!
DIREKTØR
HEIDE
Men finder De ikke, her er lidt varmt? Vi kunde gaa lidt ud i Vinterhaven — jeg tør maaske byde Dem min Arm?
VIBEKE Jeg har rigtignok lovet at blive her, og min Moder —
DIREKTØR
HEIDE
Jeg tror at kunne byde Dem min Arm med Deres Fru Moders fulde Billigelse. Frøken Vibeke, De maa uden Tvivl have lagt Mærke til, at De indgyder mig en stærk — stærk Interesse —
EN UNG HERRE (kommer ind fra venstre)
Naa, her er Direktøren! Her er kommet en Regning paa 377 Kr. 35 Øre for rødt Tøj til Beklædning af Borde m.m.
DIREKTØR
HEIDE
(ærgerlig)
Jeg har bedt om Regningerne maa blive sendte til mit Kontor.
EN UNG HERRE (kommer ind fra venstre)
Naa, her er Direktøren! Her er kommet en Regning paa 377 Kr. 35 Øre for rødt Tøj til Beklædning af Borde m.m.
DIREKTØR
HEIDE
(ærgerlig)
Jeg har bedt om Regningerne maa blive sendte til mit Kontor.
EN UNG HERRE Aa saadan!
(Han gaar ud igen til venstre)
DIREKTØR
HEIDE
Frøken Vibeke, naar jeg, trods denne Interesse, ikke giver mine Følelser — Følelser Luft paa den Maade, som stemmer med — med det, jeg føler, saa er Grunden den, at — der, som De ved, er lidt delikate Forhold til Stede, ganske vist Forhold, som ikke mere paalægger mig noget Baand med Hensyn til et fremtidigt Forhold, men dog Forhold, som gør det mest korrekt foreløbig at indtage en afventende afventende Holdning, selv om mine Følelser —
DEN UNGE HERRE (kommer tilbage)
Undskyld, men skal ogsaa Regningen for Knagerækkerne bringes paa Kontoret?
DIREKTØR
HEIDE
(irriteret)
Det har jeg jo sagt!
DEN UNGE HERRE Godt!
(i Døren)
Men da ikke for Tæpperne?
DIREKTØR
HEIDE
Jo, for Pokker.
(for sig selv)
Klodrian!
Den unge Herre gaar.
DIREKTØR
HEIDE
Ja, Frøken Vibeke, det er jo saaledes, at naar først Ens Hjerte — Hjerte taler, saa er det, at —
FANNY (kommer ind fra flaggrunden)
Hr. Heide, jeg skulde bede om Penge til seks Kurve Champagne til Udskænkning. De har jo Nøglen til Kassen.
DIREKTØR
HEIDE
(ærgerlig, men høflig)
Nu skal jeg komme! Frøken Vibeke, jeg tør maaske bede Dem vente mig her et øjeblik.
Han gaar ud i den anden Sal. Under de sidste Repliker er Tage Høst kommen ind og bliver staaende i Baggrunden, idet hart iagttager Vibeke.
FANNY (til Vibeke)
Du skal straks faa ham tilbage!
VIBEKE Naa ja — hvad saa!
FANNY Hvordan — bryder Du Dig ikke om, at han gør Kur til dig?
VIBEKE Jo vist, men det var især — fordi —
FANNY Aa, der gaar Løjtnant Friis — saa maa jeg derind!
(vender sig)
Glem endelig ikke, hvad Du vilde sige!
Hun løber ud i Baggrunden. Tage Høst kommer nærmere

4. AKT
6. SCENE
Vibeke. Tage Høst.
VIBEKE (farer sammem)
Tage Høst — er De her — vil De mig noget?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg vil kun sige Dem Farvel.
VIBEKE Vil De allerede gaa? Hvorhen?
KANDIDAT
TAGE HØST
Hjem og arbejde.
VIBEKE Har De saa travlt?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aa, baade ja og nej. Jeg vil gaa hjem og begynde paa min Bog.
VIBEKE Hvorfor netop i Aften?
KANDIDAT
TAGE HØST
Fordi jeg nu har fundet Stof til den.
VIBEKE Hvad skal den handle om?
KANDIDAT
TAGE HØST
Om den menneskelige Lumpenhed.
VIBEKE Ih bevares! Synes De, Folk er saa lumpne mod hverandre?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg synes, at de endnu eftertrykkeligere er det mod sig selv. Det er det, jeg vil søge at vise.
VIBEKE Hvordan det?
KANDIDAT
TAGE HØST
Ved at fortælle noget af en Kvindes Liv.
VIBEKE Hvordan er da hun? En sort Sjæl altsaa?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aldeles ikke! En fin og frisk, ung Pige, fuldt ud. Kvinde med alle Kvindens Svagheder — netop saa indtagende gennem dem og alligevel med Stof i sig til at blive til noget godt. Og hvordan hun skal blive det — det ved hun — der er kun een Maade.
VIBEKE Hvilken Maade?
KANDIDAT
TAGE HØST
At være ærlig mod sig selv. Hun ved godt, at hun bar Spiren i sig til en virkelig Kærlighed, af den Slags, man skal bygge Livet paa, men den lyver hun sig fra. Den Kærlighed er nemlig ret generende.
VIBEKE Hvorfor?
KANDIDAT
TAGE HØST
Fordi den forlanger meget af hende — et nøjsomt Liv og en hel Del Modstandskraft. Og det behager ikke den smukke Frøken, hun tænker som saa: Naar jeg fulgte mit Hjerte, hvad blev der saa af de fine Kjoler og Køretøjet og af det Armbaand, jeg saa i Butiken i Gaar —
VIBEKE Det er ikke sandt. Saadan er jeg ikke.
KANDIDAT
TAGE HØST
De, Frøken, hvem taler om Dem. Men min unge Dame, hun tænker fremdeles: For at faa alt det, jeg attraar, behøver jeg kun at give mig selv; det kan da ikke kaldes meget for et helt Livs Luksus og Velvære, hvor jeg faar alt at bedste Sort, undtagen Lykke.
VIBEKE Aa, hvad er Lykke! Det maa hun jo om.
KANDIDAT
TAGE HØST
Netop, jeg vil kun tale om hende, for at hun bedrager Den, hun sælger sig til og ødelægger en Andens bedste Haab, det er en Sag for sig. Jeg ser kun det komiske i, at jo mere hun tror at handle til eget Bedste, jo mere umuligt var det for nogen Anden at være saa lumpen mod hende, som hun er det mod sig selv, for ingen Anden kunde saadan dræbe det i hende, som duede.
VIBEKE (ser bort, og tier)
KANDIDAT
TAGE HØST
Men det mest komiske er, at det i Grunden ingenting gør, for alt som Tiden gaar, og hun er bleven en velklædt og velnæret Frue med Titulatur og Diamanter, saa ved hun ikke mere af, at hun har løjet for sig selv, da det galdt, fordi hun i sin forlorne Glans efterhaanden mister Sansen for saa prisbillige Ting som sin egen Sjæl. Selvtilfreds og fornøjet udfylder hun sin vigtige og attraaede Plads i Samfundet, den for Enden af et veldækket Spisebord, hvor Andre har baade betalt og lavet Maden.
VIBEKE Og dermed er Fortællingen ude, kan jeg tænke.
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja. Tror De ikke, den kan blive morsom og sand?
VIBEKE Nej, ingen af Delene. Og inden De begynder paa den, vil jeg give Dem et Raad.
KANDIDAT
TAGE HØST
Og det er?
VIBEKE Det er at forsøge at forstaa den unge Kvinde lidt bedre først. Hvad ved De om, hvor svært det kan være for hende at finde Rede i sig selv og det omkring hende, hvad ved De om, hvor trangt Livets Pinagtighed kan have snoet sig om hende, hvad kender De til hendes Tvivl og hendes Længsel efter Lykke —
(kæmper med Graad, men tager sig sammen)
Maaske hun ikke er saa lumpen, som De mener.
KANDIDAT
TAGE HØST
Det har jeg aldrig ment.
Heide kommer ind fra Baggrunden.

4. AKT
7. SCENE
Vibeke. Heide. Tage Høst.
DIREKTØR
HEIDE
Her har De mig, Frøken, tilgiv, at det varede saa længe. Ah — den unge Hr. — Hr. Høst! De har maaske underholdt Frøkenen saa længe?
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja, saa godt jeg kunde.
DIREKTØR
HEIDE
Frøken Vibeke, vil De saa, ikke gaa med ud i Vinterhaven?
VIBEKE Tak, jeg bliver heller her.
DIREKTØR
HEIDE
Naa, som De behager. Hr. Høst, skal De ikke ind i den store Sal — jeg tror, der er Koncert, der er overordentligt livligt.
VIBEKE (rejser sig)
Tage Høst vil vist helst blive, hvor jeg er, og det kan ikke undre Dem, naar De hører, at han er min Forlovede.
KANDIDAT
TAGE HØST
(med en Bevægelse)
Vibeke —
DIREKTØR
HEIDE
(studser)
Hvordan – ah! Jeg tilstaar — ja, det kan ikke forbavse Dem, at det kan forbavse mig — en saa uventet Meddelelse — jeg havde ikke den fjærneste – fjærneste Anelse —
VIBEKE Nej, der er Ingen, som ved det, og Ingen faar det at vide undtagen min Moder. Vi vil ikke være forlovede paa almindelig Vis, men vi har gjensidig lovet, at vi vil vente paa hinanden og stole paa hinanden, saa kommer vor Tid vel ogsaa. Jeg fortæller det kun til Dem, Hr. Heide, her mellem os, fordi De flere Gange har været saa venlig at sige mig, at De har Interesse for mig og ønsker mig Lykke. Nu ved De, at jeg har fundet den.
DIREKTØR
HEIDE
Ja — saamænd! Glæder mig særdeles —
VIBEKE (halvvejs til Tage)
De mener, det ser lidt magert ud for os — ja, det gør det ogsaa. Vi indser godt, at vi har mange Hindringer at kæmpe imod og maaske en lang Vej foran os, men hvad! Ved Enden af Vejen, der ser vi noget, vi haaber paa, noget, der er morsomt og lyst og rigt — ikke paa Penge — nej, desværre, men paa glad Samliv
(peger paa Tage)
— det er maaske bedre, og det er jo saadan, ikkesandt, at den Lykke, man har stridt for, den er En dobbelt kær —
KANDIDAT
TAGE HØST
Endnu mere, den er En kær, imens man strider for den, maaske allermest, og, om saa vor Lykke ligger hinsides Bjerge af Modgang og Møje, saa skal jeg naa den.
VIBEKE Nej, vi – vi skal naa den —
(tager ham under Armen)
saadan! De gaa Arm i Arm ud i Baggrunden.
DIREKTØR
HEIDE
(ser efter dem)
Naa, det maa jeg sige! Jeg havde dog ikke trot, at hun var dum!
Løwener kommer ind fra venstre omtrent paa samme Tid som en ung Dame fra højre.
DEN UNGE DAME Hr. Løwener, jeg skulde spørge, hvad Pris der skal sættes paa Frue Kirke i Sukker?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det den plejer at staa i. Det er Synd, at sætte Prisen ned for den næste Basar, den kommer paa.
DEN UNGE DAME Naa!
(Hun gaar ud igen.)

4. AKT
8. SCENE
Heide. Løwener.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg ser ikke Frøken Vibeke. Kan jeg gratulere?
DIREKTØR
HEIDE
Nej, Du, det bliver ikke til noget! Mellem os sagt, jeg har opdaget, at hun er en lille Gaas.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Opdagede Du det — nu?
DIREKTØR
HEIDE
Ja. Ved at tale noget nærmere med hende, stod det mig klart, heldigvis i Tide, at en Dame, der har Verden og odenhed, dog vil være at foretrække, hvor det gælder saa alvorlige — alvorlige Skridt.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa gak da med alvorlige Skridt ind til den modne Komtesse Sparre.
DIREKTØR
HEIDE
Du har undertiden en mindre heldig Udtryksmaade. Komtessen er en Dame, jeg sætter i høj Grad — højt.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(slaar ham paa Skulderen)
Godt, saa ønsker jeg Dig al mulig Lykke i din Stræben mod det Høje.
Komtesse Sparre, Fru Kvist og flere af de Assisterende komme ind fra den anden Sal.

4. AKT
9. SCENE
Heide. Løwener. Komtesse Sparre. Kvist. Fru Kvist. Efterhaanden Fanny. Løjtnant Friis. Fru Rosenhjelm. Vibeke. Tage Høst. Justitsraad Engbølle. Fest dekoratør Wulff, samt Assisterende og Besøgende.
FRU KVIST Saa, nu er Sangen forbi — nu begynder Handelen.
KOMTESSE
SPARRE
Men, hvor er de unge Damer, min Butik er ganske tom.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg kan bevidne, at Direktøren har passet den — og i det hele tænkt paa Komtessens Tarv!
DIREKTØR
HEIDE
(nærmer sig hende)
Ja, Komtesse —
FRU KVIST (ordner i Konditoriet)
Men hvor er de allesammen henne!
Løwener, hvor er Fru Heide?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hun fik Hovedpine og gik. Jeg skulde hilse saa flittigt.
FRU KVIST Det er ogsaa en Ide at faa Hovedpine, nu strømmer Folk til, og ingenting er i Orden. Fanny, hvor er Fanny, jeg er allerede saa anstrengt, at jeg knap kan staa paa mine Ben.
(Til en Dame)
Hvad ønsker De — to Stykker Sandkage, ja lige straks. Løjtnant Friis, hvad bliver det til med Deres Opvartning?
LØJTNANT
FRIIS
Jeg forsikrer Fruen, jeg gør Frøkenen min Opvartning, alt det jeg kan.
Flere Besøgende komme ind. Nogle gøre Indkøb hos Komtesse Sparre, Andre tage plads foran Konditoriet.
EN UNG DAME (til en Besøgende)
Vil De ikke tage en Lodseddel paa et Stueorgel?
EN UNG HERRE Hos mig vinder De ganske bestemt en levende Gris.
DEN BESØGENDE Det haaber jeg sgu ikke.
DEN UNGE HERRE Aa hvad — i velgørende Øjemed.
(Den Besøgende gaar)
Frøken, De husker da — første Dans med mig.
DEN UNGE DAME Ja, gid vi kunde begynde med det samme.
LØJTNANT
FRIIS
Ønsker Herskaberne ikke en Forfriskning? The, Kaffe, Chokolade, Kager!
FRU KVIST Øl, Sodavand, Limonade — Fru Schneider, skal det ikke være en Kop Kaffe?
Et Marionettheater bliver bragt ind og stillet op af et Par Herrer.
EN UNG DAME Aa, Louise, Skuespiller Klausen skal spille Marionetkomedie. Ham sværmer jeg for.
ANDEN UNG DAME Det maa vi endelig se! Saa, der tabte jeg mine Lodsedler.
FØRSTE UNGE DAME Pyt, lad dem ligge.
FRU KVIST (til en opvartende Herre)
Student Iversen, en Flaske Sodavand og tre Glas til de Madamer der henne. Pas paa, de ikke gaar uden at betale. Aa, jeg kan næsten ikke mere. Fanny, Du skulde komme og hjælpe mig istedetfor at staa og fjase.
(Til en Dame)
Vafler, nej, dem har vi ikke, men Flødeboller i Massevis.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
(til Løjtnant Friis)
Vil De give mig et Glas svensk Punsch, det giver god Luft.
LØJTNANT
FRIIS
Hvor — tør jeg spørge?
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
I Lungerne, naturligvis! Jeg skal blæse paa Fløjte. Naa, skynd Dem!
FRU
ROSENHJELM
(tager Vibeke til Side)
Naa, sagde Heide noget før — er det afgjort?
VIBEKE Ja, Mama, det er afgjort. Jeg skal fortælle Dig det, naar vi kommer hjem.
FRU
ROSENHJELM
Aa, mit elskede Barn!
(gaar hen mod Heide)
VIBEKE (ængstelig)
Nej nej, Mama!
FRU
ROSENHJELM
Vær rolig, blot et Ord.
(Til Heide)
Kære Direktør, jeg kan ikke sige Dem, hvor jeg er glad.
DIREKTØR
HEIDE
Hvordan, naadige Frue —
FRU
ROSENHJELM
Jeg forstaar Dem, her er ikke Tiden og Stedet til at give efter for sine Følelser.
(Trykker hans Haand)
Jeg siger kun — hvilken Lykke, at jeg skulde opleve denne Stund.
VIBEKE (trækker i hende)
Mama —
FRU
ROSENHJELM
(vender sig til hende)
Aa, min kære Pige —
DIREKTØR
HEIDE
(til Løwener)
Hør, jeg tror, den gode Oberstinde er bleven lidt — lidt tummelumsk.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det, synes jeg, er i god Overensstemmelse med det øvrige Selskab.
EN UNG HERRE En levende Gris — vær saa god!
EN UNG DAME Roser til Knaphullet!
Festdekoratør Wulff kommer ind fra højre.
DEKORATØR
WULFF
(til Heide)
Maa jeg tillade mig et lille Minut at lægge Beslag paa Direktøren — som Kasserer! Det var blot denne lille Nota —
DIREKTØR
HEIDE
Jeg vil helst have Deres Regning sendt til mit Kontor.
DEKORATØR
WULFF
Regning! Herrerne ved jo, at jeg i Betragtning af det veldædige Øjemed ikke har beregnet mig selv en Øre. Det er kun en lille Fortegnelse over mine Omkostninger.
DIREKTØR
HEIDE
Naa — !
DEKORATØR
WULFF
Undskyld, at jeg ulejliger Dem med Forretninger midt i Festens Glæde, men i Morgen tidlig skal jeg rejse bort for at arrangere en Sørgehøjtid paa Landet — ung Stamherre — meget beklageligt —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Maa jeg se Regningen — jeg mener Fortegnelsen —
DIREKTØR
HEIDE
(ser paa den)
Den var ikke kortfattet!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ej heller billig! Naa!
DEKORATØR
WULFF
(krænket)
Finder Hererne, det er dyrt! Det havde jeg ikke ventet. Jeg kommer ikke fra det uden Tab.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Herregud!
DEKORATØR
WULFF
Og, det tør jeg sige, at det er et veldædigt Øjemed, der er arrangeret med en sjælden Elegance og Smag, saa at jeg roligt imødeser saavel Pressens som Publikums Dom.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ja, ja!
DEKORATØR
WULFF
Jeg beder undskylde, at jeg trækker mig tilbage, jeg skal endnu i Aften sørge for fire floromvundne Rustninger. Mine Herrer — en god Fornøjelse!
Han hilser og gaar ud til højre.
DIREKTØR
HEIDE
(ser paa Regningen)
Tror Du, der bliver meget tilovers til Drengehjemmet paa Nørrebro?
FULDMÆGTIG
LØWENER
(peger omkring sig)
Nej, men der bliver vel allenfals til en glad Aften — i veldædigt øjemed.
FANNY (højt)
Skynd jer — der er de! Nu kommer de Kongelige.
FRU KVIST Hvad siger Du — er de her! Hr. Heide, skynd Dem, De skal jo tage imod.
Almindelig Uro. Marionettheatret bliver skubbet til Side, Folk stimler sammen ved indgangen til den ydre Sal. Enkelte løbe hurtigt gennem Salen.
FABRIKANT
KVIST
Tillad mig at komme frem, det er mig, der skal byde velkommen!
Komtesse Sparre og Fru Kvist løbe begge hen til Kurven efter Buketten.
KOMTESSE
SPARRE
Hvad søger Fruen?
FRU KVIST Buketten, jeg skal overrække.
KOMTESSE
SPARRE
De tager fejl, det er mig.
FRU KVIST Nej, De maa undskylde
(aabner Kurven.)
Men Gud, den er der ikke!
KOMTESSE
SPARRE
Hvadbehager?
FRU KVIST (ser sig om)
Der staar saa min Sandten Fru Rosenhjelm med den.
BEGGE Det er dog for galt!
ET PAR DAMER (løbe over Scenen)
Er de der —? Ja, de er der!
Man hører Hornorkestret spille Fanemarschen. Folk trænger sig frem for at faa den bedste Plads. Enkelte bukke og neje.
TÆPPE

I VELDÆDIGT ØJEMED: INTRO1. AKT2. AKT3. AKT4. AKTANMELDELSER