Rørt Vande 1895

Skuespil

PERSONERNE:

BLOMQUIST, Operasanger FRU MELITTA BLOMQUIST, Malerinde
ANTON MUNTHE
Forfatter, (hendes Broder)		 OSCAR HAMANN, Købmand
FRK. BIRGITTE STEIN SANDER, Journalist
PLUM, Billedhugger FRU ELLINOR PLUM, Forfatterinde
FRU MILLY KRUSE, Skuespillerinde FRU ADELAIDE MONTELLI, Koncertsangerinde
LOUIS PETERSEN, Pianist MARIE, Pige hos Blomquist
EN PIGE HOS PLUMS ET PAR OPVARTERE – DAMER & HERRER

3. AKT Samme Dags Aften hos Munthe. Moderne Arbejdsværelse. Langs Væggene Boghylder, midt i Stuen et stort Skrivebord, overstrøet med løse Papirer. I Baggrunden Udgang til Trappen, til venstre Munthes Soveværelse, til højre et Klaver, Længer tilbage Dør til Blomquists Lejlighed, hvorfra man hører Tale og Latter; Værelset er oplyst af et Par Lamper. Munthe kommer klædt i Aftendragt, ind fra venstre, gaar hen foran et Spejl og lægger den sidste Haand paa Toilettet. Marie kigger ind ad Døren til højre.
1. SCENE Munthe. Marie i Døren. Straks efter Fru Kruse.
MARIE (vender sig og taler ud). Jo, han er her inde.
MUNTHE Hvad er der, Marie?
MARIE Det er hende den flotte Dame fra i Formiddags, der vil herind.
MUNTHE Hvem?
MARIE Der er hun.
Fru Kruse kommer ind, klædt i elegant Aftendragt.
FRU KRUSE Godaften, kære Munthe.
MUNTHE (gaar hende i Møde). Ah, Fru Kruse.
FRU KRUSE Ja undskyld, jeg kommer herind til Dem – jeg vil saa gærne tale et Øjeblik med Dem, og inde hos Deres Søster er der ingen Ro. Det er blot – ja, jeg plager Dem da vel ikke?
MUNTHE Tværtimod!
FRU KRUSE Tak! Naa, jeg har hørt, at De arbejder paa et Skuespil med en sjælden virkningsfuld Hovedrolle. Ja, jeg kender allerede Sujettet, en ung Kone, der myrder sin lamme Mand for at blive gift med sin Elsker, og siden af Sainvittighedsnag pines til Vanvid. Ikkesandt?
MUNTHE Jo, saa noget nær. Jeg tror, det bliver gribende.
FRU KRUSE Det er mageløst. Jeg haaber da, De indsender Stykket til vort Teater og tænker paa mig med den Rolle?
MUNTHE Men Deres Talent er jo maaske snarere i den pikante Genre.
FRU KRUSE Sig ikke det, blot fordi mit Ydre er pikant, men mit Temperament – nej! Det er netop det yderliggaaende dristige, der drager mig, Angsten, Kampen, Fortvivlelsen! Ja, De som Digter kan forstaa mig, naar jeg siger, at Samvittighedskval er min Force. Men hvornaar er der epokegørende Roller ved et Privatteater – De kan tro, det er svært at sidde hen og vente paa Opgaver.
MUNTHE Sværere endnu som jeg at være født hundrede Aar for tidlig.
FRU KRUSE De kan dog selv vælge Deres Stof! – men vi! (sukker.) Mig giver de fade Elskerinderoller, blot fordi jeg – ja, til Dem. kan jeg nok sige det – blot fordi jeg ser nogenlunde godt ud.
MUNTHE (galant). Skal vi sige – særdeles godt!
FRU KRUSE Nu maa De ikke smigre! (sukker igen.) Faar man saa en enkelt Gang Lov at tolke de store Mestre, saa aner De ikke, hvad for en Lidelse det er, ved Tæppets Fald at staa ensom mellem de andre Skuespillere, ak ja, De kan tro, der er Misundelse ved et Teater. Og saa den Sløvhedens Aand, der raader! Hvem værner om de sande Ævner! Ja, hvis De, Hr. Munthe, med Deres kunstneriske Indsigt, der netop opfatter det Særegne, hvis De i et anset Organ vilde skrive en Artikel om det centrale i min Kunst, saa ved jeg, at baade jeg og Publikum –
BLOMQUIST (stikker Hovedet in ad Døren til højre). Jaha, Anton sitter här – med den skönna Fru Kruse!
FRU KRUSE (rejser sig misfornøjet). Saa!
Blomquist kommer ind fra højre sammen med nogle samtalende Damer og Herrer, blandt dem en Dame, der af og til kaster beundrende Øjekast til ham. Munthe hilser paa dem.

3. AKT
2. SCENE		 Blomquist. Fru Kruse. Munthe. Straks efter Sander og Melitta. Senere Plum og Birgitte.
BLOMQUIST (forekommende). Kanske herrskapet vil slå sig ner här – ah, mycket angenämt! (byder dem tage Plads og gaar hen og raaber ud). Melitta, får vi be om litet punsch och kognak i det här rummet.
Melitta og Sander kommer ind.
MELITTA (idet de kommer). Nej, kære Sander, naar Du hævder, at den bitre Livsanskuelse i den Bog staar i Samklang med –
BLOMQUIST Melitta, får vi be –
MELITTA Ja, nu kommer Punschen.
FRU KRUSE Godaften, Hr. Krogstad –
Et Par Herrer omrige hende. Pigen bringer en Bakke med Flasker og Glas, som hum sætter paa et Bord. I del samme kommer Plum ind fra Baggrunden med mørk Mine. Pigen hjælper ham Tøjet af og bærer det ud.
PLUM (kommer nærmere). Godaften!
NOGLE Maa vi gratulere?
ANDRE Hvordan er det gaaet?
PLUM Forkastet!
SANDER Ventede Du egentlig andet!
PLUM Men er det da ikke ligefrem lumpent af de Svinemikler! Her staar jeg med to Koner – Børn er der begge Steder, og ikke desto mindre nægter de mig rent ud Statsunderstøttelse.
SANDER Men gav Du egentlig Konerne noget?
PLUM Det kunde godt hænde -naar jeg havde noget.
MUNTHE Men det har Du aldrig.
MELITTA Saa ere de jo egentlig lige vidt.
SANDER Trøst Dig. Jeg skal i en bidonde Artikel flette Dig en Martyrkrone, der skal lyse vidt over Lande.
PLUM (gaar hen og skænker et Glas Kognak). Tak, den Hovedbeklædning er gaaet saa forbandet af Mode.
MELITTA Men hvor er Birgitte?
BLOMQUIST Jag tror, hon stannade ensam quar i den andra salongen!
MELITTA Men bevares –
Hun gaar hurtigt ud til højre, og kommer straks efter ind med Birgitte, der følger hende lidt modstræbende.
BIRGITTE Jeg vil meget hellere blive derinde.
MELITTA Nej, vist ej, søde Birgitte. (til de andre.) Hun blev lidt ilde tilpas i Formiddags, da hun malede, saa jeg beholdt hende for at passe paa hende.
SANDER (med Vægt). Det var vist ogsaa det klogeste.
FRU KRUSE Hvordan har De det nu?
BIRGITTE (sætter sig). Jo tak, bedre.
FRU KRUSE Hun ser bleg ud, Barnet!
BLOMQUIST Får jag inte bjuda, frøken Stein på et glas punch?
BIRGITTE Nej Tak!
BLOMQUIST En cigarett?
BIRGITTE Heller ikke.
BLOMQUIST Into det – nå!
Han skænker og byder et Glas til den beundrende Dame, der sætter en Rose i hans Knaphul, som han naadigt modtager. Selskabet gaar hen og drikker.
FRU KRUSE (til Sander). Hvornaar kommer De og ser min Papegøje?
SANDER Snakker den om Teatret?
FRU KRUSE Nej. I mit Hjem eksisterer Teatret ikke. Der er jeg kun mig selv.
SANDER Frue – saa kan De glæde Poppedrengen med, at jeg kommer med det allerførste.
De gaa hen til de Andre.
MUNTHE (sætter sig hos Birgitte).Frøken Birgitte, hvorfor vil De slet ikke tale med mig?
BIRGITTE (venlig, ligegyldig). De tager fejl. Jeg vil ovorordentlig gærne tale med Dem.
MUNTHE De maa give mig Lov at forklare Dem alt. Det er da ingen Forbrydelse, at jeg er gift.
BIRGITTE (venlig). Paa ingen Maade – det kom blot lidt uventet. Hvorfor havde De ikke sagt mig det?
MUNTHE Det skulde komme senere. Desuden – jeg troede ikke, det vilde gøre nogen Forskel i Deres Følelser.
BIRGITTE De mente, det var en Bagatel! Ja, hvorfor ikke!
MUNTHE De er jo storstilet og fordomsfri.
BIRGITTE Der er maaske de Fordomme, der er fornuftige – hvem ved!
MUNTHE De vil forstaa alt, naar De hører af mig selv, hvad jeg har lidt.
BIRGITTE (ligegyldig). Det skal interessere mig særdeles.
MUNTHE (ser inderligt paa hende). De alene har jo det i Deres Væesen, der i blødt vibrerende Toner bringer Bud til min Sjæl og faar alle mørke Punkter til at forsvinde.
BIRGITTE (smiler lidt). Dog ikke Dens Kone.
MUNTHE Nævn ikke hende nu. Vil De, som Pant paa, at De ikke er vred, give mig en at de Blomster, som De drejer der imellem Deres Fingre?
BIRGITTE (giver ham en Blomst). Værsaagod – der er en endnu – og nok en! (Kaster alle de Blomster til ham, som hun har i Haanden.) Tag dem kun! For mig er alle Blomster visnede, men gid De altid maa finde fuldt op paa Deres Vej.
Hun rejser sig og slutter sig til de Andre. Munthe set efter hende og gaar lidt efter hen til hende.
BLOMQUIST (drikker). Hvad vore denna usla verld, om inte man finge ett glas punsch emellanåt! (begejstret.) När den klara Ijusgula drücken sänker sig mjukt i vårt inre, så lägger den sig som bomull bring hjertat i ädel tjusning för det ideella och det sköna.
Et beundrende Blik fra Damen.
MELITTA Hvordan gik det saa paa Teatret i Dag?
BLOMQUIST Hur det gick! Jag bad tala vid direktøren, och så sa jag honom sanningen, så att han baxnade. Inte skall han inbilla sig, att han på det där sättet skall kunna få hanskas med Hemming Blomquist – inte! För en talang som min står hela verlden öppen.
MELITTA Tror Du!
BLOMQUIST Tör jag fråga, om det i hela Skandinavien fins en enda tenor med så snekande tonfall som mitt!
SANDER (vender sig drillende). Hvad siger Du om Thomsen, Lille Blomquist!
BEUNDRENDE DAME (ringeagtende). Thomsen, kære Hr. Sander.
FRU KRUSE Han har en dejlig Stemme.
BLOMQUIST (indigneret). Våger ni nämna. Thomsens röst i samma andedrag som min! Inte en styfver ger jag för en tenor, som totalt saknar det outsägliga, som smällter samman med sopranen i erotisk känsla.
SANDER Thomsen er virkelig meget erotisk.
PLUM Ikke uden Held.
FRU KRUSE I „Trubaduren” synger han da charmant.
BLOMQUIST (mere og mere irriteret). I „Trubaduren”! Det är den eländigaste pöjta, jag någonsinn hört och sett, båda når han sjunger och när han presenterar smala ben i ljusgrå trikå.
FRU KRUSE Han er netop meget velskabt.
BLOMQUIST Men låt honom bara sjunga för tomma bänkar – låt honom bara det!
SANDER Der var da, udsolgt sidst.
BLOMQUIST (ude af sig selv). Ja så – ni tycks vilja chikanera mig! Skogstad, var så snäll och kom hit och ackompanjera mig.
EN HERRE (nærmer sig).Med Fornøjelse.
BLOMQUIST Jag ämner sjunga en of Manricos stora arior för härskapet.
BEUNDRENDE DAME Aa tænk!
MELITTA Skal vi så ikke heller gaa ind til mig?
BLOMQUIST Nej, stanna, jag vill sjunga genast här, mens jag är i affekt, men jag sjunger endast med half röst – för att ekonomisera.
Han konfererer et Øjeblik sagte med Herren er har sat sig til Klaveret, og synger saa til hans Akkompagnement en Arle af Trubaduron. Honimod Slutningen knækker Stemmen en Smule over paa en meget høj Tone.
BLOMQUIST (stanser fornærmet). Jag kan alls inte sjunga i det här rummet. I allt detta fördömda skräp af mattor och bokhyllor finns där ju hvarken akustik eller resonnans.
Pavse.
BEUNDRENDE DAME Det var yndigt alligevel. Tusind Tak. (vender sig til de Andre.) Storartet!
Blomquist hilser hende værdigt, skænker et Glas Punsch og sætter sig med kränket Mine.
BEUNDRENDE DAME Det er en mageløs Klang.
FRU KRUSE (til sin Sidemand). Med Smør – hvad!
MELITTA Nu maa virkelig Fru Kruse ogsaa give noget til Bedste.
FRU KRUSE (afværgende). Jeg – Gud nej, jeg kan kun paa Teatret.
FLERE Aa jo –
SANDER Naar Fru Kruse ikke vil, saa –
MELITTA Ja, saa maa vi jo give Afkald.
Pavse.
FRU KRUSE Hvilke Digte har De?
MUNTHE (gaar hen til en Boghylde). Alle, tror jeg.
FRU KRUSE Ogsaa Plougs Digte?
MUNTHE (bringer hende en Bog). Værsaagod, Frue her er de.
FRU KRUSE Naa, saa skal jeg da deklamere et Par Strofer, saa godt jeg kan.
ALLE (opmuntreude). Aa –
FRU KRUSE (stiller sig op). „Et Kys”!
Hun fremsiger Digtets første Afdeling i bravurmæssig Tone og slutter med en let Nejen for Selskabet.
ALLE Bravo!
BLOMQUIST Til sin Sidemand). Jag tyckor, hon är ryslig pretentiøs!
PIGEN (kommer ind fra højre med et Maleri). Frue, nu er her igen kommet et Skilderi af Herren.
MELITTA (slaar Hænderne sammen). Ih, Gud forbarme sig.
BLOMQUIST (springer op). Får jag se!
Betragter det ivrigt sammen med de Andre.
SANDER Det er da i Ridderdragt?
BLOMQUIST Ja, det är ifrån „Lohengrin”.
SANDER Naa, Gudskelov.
BLOMQUIST Halskedjan fattes, men annars är det en treflig likhet.
BEUNDRENDE DAME Sandelig ikke flatteret.
BLOMQUIST (lader spøgefuld). Hvad! Är det inte tillräcklig veckert? Här är alldeles för svagt ljus. Melitta, hvar är reflektorn?
MELITTA I Atelier’et.
BLOMQUIST Kom vänner!
Mod Undtagelse af Sander og Munthe gaa Alle ud til højre efter Blomquist, der bærer Billedet. Munthe vil gaa hen til Birgitte, men da han ser hende nærme sig Sander, sender han hende et bebrejdende Blik og slutter sig til at Par tilbageblevne Gæster. Han gaar derpaa ud sammen med dem.