Rørt Vande 1895

PERSONERNE:

BLOMQUIST, Operasanger FRU MELITTA BLOMQUIST, Malerinde
ANTON MUNTHE
Forfatter, (hendes Broder)
OSCAR HAMANN, Købmand
FRK. BIRGITTE STEIN SANDER, Journalist
PLUM, Billedhugger FRU ELLINOR PLUM, Forfatterinde
FRU MILLY KRUSE, Skuespillerinde FRU ADELAIDE MONTELLI, Koncertsangerinde
LOUIS PETERSEN, Pianist MARIE, Pige hos Blomquist
EN PIGE HOS PLUMS ET PAR OPVARTERE – DAMER & HERRER


1. AKT
7. SCENE
Hamann. Birgitte.
HAMANN Nej, bliv nu og fortæl mig lidt om Dem selv. Hvad er Deres Mening?
BIRGITTE Jeg vil uddanne mig til Malerinde.
HAMANN Ja, naturligvis.
BIRGITTE Hvorfor naturligvis?
HAMANN Fordi Alle vil male hertillands! Her synes at være flere Malere end Beskuere, for ikke at tale om Købere.
BIRGITTE De synes altsaa, jeg skulde holde mig blandt Køberne?
HAMANN Ja, gid De vilde. Disse Omgivelser er ikke de rette for en ung Pige.
BIRGITTE Kan man da aldrig komme ud over det gammeldags Begreb – en ung Pige som et Paaskelam med blaa Baand. Jeg vil sige Dem, jeg er ikke mere saa naiv, som jeg var dengang, at -(stanser.) jeg vil ikke være det.
HAMANN Nej, De ynder nok nu den Fanden i voldske Genre.
BIRGITTE Hvad enten man er gift eller ikke gift, saa er det da udviklende, naar man er ung, at færdes imellem begavede Mennesker, Digtere, Kritikere, Skuespillere, – alle dem, der lever for Ideen.
HAMANN Jeg tror, at det, naar man er ung, er mest udviklende at leve mellem fine Men-nesker, det være sig Kunstnere eller ej.
BIRGITTE (lidt usikker). Ja, men – her er De jo mellem Aandens Adelsmennesker.
HAMANN Ridderne af den frie Tone!
BIRGITTE Der maa være Zigøjnerblod i dem, der dyrker Kunst. (med Aplumb.) Kun gennem et frit Livssyn skyder den Blomst.
HAMANN Kan hænde! Ser De, naar en Zigøjnerlejr har til Huse et Sted, saa glæder Folk sig over deres sære Musik, men de lukker deres Døre godt. Er det altsaa sandt, at Kunstnere, aandeligt set, er Zigøjnere, eller, om De vil — Bohemer, er det saa, at de vil nedbryde alle Gærder, der ere satte om Hensyn og Pligt, saa maa vi Andre ogsaa have Lov til at hytte, hvad der er os kært, vore Sæder og Idealer og Freden i vore Hjem.
BIRGITTE Man mærker, De har levet i Egn, hvor man ikke bryder sig om Livets æstetiske Side.
HAMANN Mener De, at Verdens Udvikling bestaar i at skrive en lille Roman eller læse den? Ja, naturligvis! Man kredser hertillands om smaa literære Ideer og taabelige Skuespillertilbedelse, uden at kunne se, at det Folk, for hvem Livets Afglans er alt, det gør kun daarlig Fremgang i det, der for os andre er Livets – Nationernes store Kappestrid derude over Verdener og Have.
BIRGITTE Kan være! Man maa dog have Lov til at sætte Begavelse over alt.
HAMANN Fortvivl mig da lidt om disse begavede Mennesker. Kan De hitte Rede i deres ægteskabelige Forhold?
BIRGITTE (lidt usikker). Jo –
HAMANN Er nu for Exempel min aandfulde Kusine Fru Ellinor Plum gift eller skilt?
BIRGITTE Egentlig er hun gift.
HAMANN Er det egentlig med sin Mand, eller med Hr. – ham med Øjnene?
BIRGITTE Mener De Munthe?
HAMANN Ja, Hr. Munthe med det dybe Blik.
BIRGITTE (kort). Munthe elsker ikke hende.
HAMANN (ser hurtigt paa hende). Ikke det!
BIRGITTE (snakker lidt forlegen videre). Og Plum holder meget af hende, ja han har nok været gift før, men – og Sander skal have en gammel Fader med svage Øjne, som han er saa god imod, og – (ser lidt ubestemt paa ham.) Melitta lever rigtig nydeligt med sin Mand.
HAMANN Det fornøjer mig, men der er noget, jeg ikke forstaar: Naar det er saa nødvendigt for Aandens Udvalgte at hylde Sætningen: Forandring krydrer Livet, hvorfor gaar de saa gennem det Omsvøbsdepartement, der hedder Ægteskabet? Hvorfor i Djævelens Skind og Ben – ja tilgiv Birgitte, men hvorfor gifter de sig?
BIRGITTE (flot, idet hun tænder sig en Cigaret). Det er Damerne, der vil. Ser De, det kan være godt nok med den frie Kærlighed, men hvad Rettigheder giver den indtil videre os Kvinder – ingen. Nej, man maa begynde med Æteskabet.
HAMANN (med en Bevægelse). Og de Ord skal jeg høre fra Deres Læber! Kun nogle faa Dage, har der behøvedes for at gøre Deres Tanker saa omtaagede af Tobaksrøg og Kognaksdunst og Kaféluft og slibrige Hentydninger, at De ikke instinktmæssigt bøjer af, hvor Grunden er smudsig og glat! Hvor mange Gange kan De saa i Tidens Fylde naa at blive forlovet og gift og elsket og separeret og fraskilt og byttet som disse de Andre!
BIRGITTE (kaster Cigaretten). Maa jeg bede Dem moderere Deres Ord. Med hvad Ret taler De saadan til mig?
HAMANN Kun med den, at jeg holder af Dem. Anden Adkomst har jeg ikke.
BIRGITTE (mildere). De tror vist, jeg har glemt alt det derhjemme — det har jeg ikke, bestandig vil det være mig kært, men jeg maatte jo dog prøve noget nyt og andet end Livet i den lille By, hvor alt er stillestaaende og trivielt? Er det da ikke naturligt, at jeg vilde leve, hvor Tanker krydses og veksler! Hvad saa, om mine Øjne aabnes lidt før, naar blot jeg lever med, hvor der er rørt Vande med Bølgegang og Fart-
HAMANN Fart synes ganske vist ikke at mangle her!
BIRGITTE Ved De hvad, De er bleven lidt ubehagelig!
HAMANN De er ogsaa bleven en anden. Har De slet ikke mer en Skælm bag Øret?
BIRGITTE Hvordan mener De?
HAMANN Kan De ikke se, at der er en Smule komisk ved alle disse Koner med forhenværende Mænd og Mænd med aflagte Koner og al den Lidenskab og Staahej?
BIRGITTE Noget komisk, nu har jeg aldrig hørt saa galt – disse betydelige Mennesker, der lever saa rigt og fuldt!
HAMANN Naa, som De behager, saa tager vi Lidenskaben for Alvor og lader os imponere. Men det Komiske ligger nu en Gang lige op ad det Alvorlige i Menneskers Færden, og skulde det Øjeblik komme, hvor De kan se det, Birgitte, vil De saa indrømme mig det, og sige: De havde Ret?
BIRGITTE Det kan jeg rolig love, for det Øjeblik kan aldrig komme.
HAMANN Er det umuligt – vi faar at se.
De andre komme nærmere.

1. AKT
8. SCENE
Hamann. Birgitte. Plum. Fru Plum. Melitta. Munthe. Sander. Fru Kruse. Senere Blomquist og nogle Herrer.
PLUM (tager Hamann til Side). Hør, Hamann, der er en Bagatel, jeg vil Bede Dem om.
HAMANN (tager resigneret til Lommen). Til Tjeneste.
PLUM De skulde vel ikke have et illustreret Værk om Gudedyrkelsen i Hindostan?
HAMANN (slipper med lettet Mine Lommen). Nej, desværre – De ved, Pladsen i en Kuffert –
PLUM Det var kedeligt — jeg skal nemlig gøre Tegninger til et indisk Drama, jeg tegner nemlig ogsaa. Naa, saa maa jeg jo forskrive Bogen.
HAMANN (atter lidt betænkelig). Ja –
PLUM De kunde maaske saa forstrække mig med 50 Kr. dertil – blot foreløbig! I Morgen faar jeg sikkert bevilget Statstilskud.
HAMANN (tager sin Pung op). Med Fornøjelse – ja, De har vel ikke noget imod at faa dem i engelsk Guld?
PLUM Bevares — Englands Finanser kan vist ganske maale sig med mine. Naa
for at komme tilbage til det egentlige –
HAMANN De 50 Kr.?
PLUM Nej, den indiske Gudedyrkelse –
De fjerner sig lidt.
FRU KRUSE (til Sander). Vil De saa love at bedømme mig lidt mildt?
SANDER Hvem kan andet end rose saa daarende Øjne.
FRU KRUSE Det er godt nok med det Ydre — det er mit Talent, De skal tale om – min Kunst, det er mit Liv. Ja, naturligvis, De maa gærne sige, som forleden, at der er noget brillant ved min Fremtræden, for det er jo en Del af min Personlighed. (smiler koket.) Mener De det ogsaa virkelig?
SANDER Jeg forsikrer Dem, Frue, uæst Dyden er De det skønneste jeg ved.
FRU KRUSE Ligner jeg da Dyden?
SANDER Aldeles ikke. Gudsketak.
FRU KRUSE Husker De min Sortie efter den store Scene, der, hvor jeg siger: „Men nutildags, Hr. Greve, hvor elskes der helt og stort! Jeg gør det! Min Kærlighed kan drive mig til alt – alt, det skal De komme til at sande.” Jeg siger Repliken godt, ikkesandt?
SANDER Uforligneligt!
FRU KRUSE Det er fordi jeg ved de Ord tænker paa en Bestemt.
SANDER Paa hvem?
FRU KRUSE (med et 1illee Blik). Det siger jeg ikke.
SANDER Saa faar jeg gætte og haabe.
De fjerne sig.
FRU PLUM (kommer nærmere med Hamann). Ja, kære Oskar, Du har altid holdt af Kunst, det ved jeg.
HAMANN (lidt forbeholden). Ja – –
FRU PLUM Det vil interessere Dig levende at se den ældre Edda illustreret af en virkelig original Kunstner. Men det er et Arbejde, der kræver store Forarbejder, saa Du vilde gøre Dig meget fortjent af Kunsten, hvis Du vilde yde ham et lille Laan paa – for Eks. 50 Kr. Jeg skal erlægge Dig dem.
HAMANN (resigneret). Med Fornøjelse. (giver hende et Par Guldstykker.) Det er maaske det almindelige Beløb?
FRU PLUM Hvorledes – naa -! Ærlig talt, det er selve Plum, det drejer sig om.
HAMANN Ah, saadan!
FRU PLUM Ja, det er jo himmelraabende, at en Kunstner som han virkelig føler Trang – saadan er Tiden. Men Du maa endelig ikke nævne det, vel -? Plum er saa delikat med den Slags Ting.
HAMANN Bevares!
FRU PLUM Det var kønt af Dig. Jeg sender Dig selvfølgelig Bogen.
HAMANN Tusind Tak.
FRU PLUM (gaar hen til sin Mand). Se der, Plum, der har Du 50 Kr. De er rigtignok i engelsk Guld.
PLUM (putter dem tilfreds i Lommen). Jeg bruger gærne engelsk Guld – det synes at formere sig som Kaniner. Kommer der et Kuld til i Aften, saa er jeg til Tjeneste.
FRU PLUM (vender sig). Oskar, maa jeg ikke forestille Dig for Fru Kruse?
HAMANN En fjerntboende Landsmand, Frue, der higer efter at ligge for Deres Fødder, som hele Resten.
FRU KRUSE (smiler elskværdig). Dertil skal De være mig særdeles velkommen.
PLUM Kan vi nu ikke begynde at spise?
SANDER (ser paa sit Uhr). Nu maa de snart være her, de Andre.
FRU PLUM Hvor bliver din Mand af, Melitta?
HAMANN (vender sig til Melitta). Kommer Deres Mand, det var da morsomt. Hvorledes lever han?
MELITTA Tak godt. De kender ham altsaa?
HAMANN Om jeg gør – det er en god gammel Kammerat, som jeg glæder mig til at se igen, saa meget mere som jeg har en Hilsen til ham fra Indien.
MELITTA Fra Indien?
HAMANN Ja, han har jo en Slægtning derude, en gammel ugift Tante, der bor i Kalkutta.
MELITTA Det har han aldrig fortalt mig.
HAMANN Hun har bedt mig opsøge ham for at faa lidt at vide om Familiens Liv og Forhold.
PLUM Er hun rig?
HAMANN Meget velhavende, saa vidt jeg ved.
MELITTA (resolut). Jeg skriver til hende i Morgen den Dag og fortæller hende alt om vort Liv.
HAMANN Det skulde De gøre — det bliver pikante Oplysninger.
Blomquist kommer ind fra højre og tager Tøjet af. Han er en førladen Skønhed med et lille Overskæeg og en selvtilfreds Mine. De omringe ham alle, da de se ham og tale omtrent semtidigt. Kun Birgitte og Hamann bliver staaende. Under det følgende komme endnu et Par Herrer ind fra højre og slutte sig til Selskabet.
BLOMQUIST (paa svensk). Godqväll, vänner –
MELITTA (ivrig). Blomquist, ved Du af, at Du har en Tante i Indien?
FRU KRUSE Ældgammel!
SANDER Ejegod!
FRU PLUM Hun har spurgt efter jer.
PLUM I skal arve hende.
SANDER Millioner!
FRU KRUSE Og et Palads ved Ganges!
PLUM „Auf Flügeln des Gesanges.”
FRU PLUM Og Elefanter at ride paa.
PLUM Og et Harem af Negre!
SANDER Og en fransk Kok!
BLOMQUIST (gør sig fri). Jag tror, ni är tokiga alla till hope! Har jag en tent i Indian – prat!
MELITTA Det siger Hr. Hamann.
FRU PLUM Han kender hende selv.
HAMANN Hr. Hamann, hväm är det?
FLERE (peger paa Hamann). Men Gud, der staar han!
BLOMQUIST (hilser stift). Her als inte den äran —
HAMANN (ligeledes). Jeg ikke heller!
FRU PLUM (forestiller). Min Fetter, Oskar Hamann – Operasanger Blomquist – vor fejrede Tenorsanger.
HAMANN (hilser). Hr. Blomquist er svensk?
BLOMQUIST Ja, men jag talar danska, som herran hør!
FRU KRUSE Korrekt Dansk er det dog ikke.
MELITTA Du sagde jo lige selv, Hr. Hamann, at De kendte –
FLERE (ivrigt). Ja –
HAMANN Undskyld, Frue, tør jeg spørge, er Hr. Blomquist Deres Mand – jeg mener nuværende?
ANDRE Ja –
HAMANN Det gør mig ondt, eller – jeg vilde sige – det glæder mig, men – ja, saa er det rigtignok den forhenværende, der har Tanten.
BIRGITTE (overrasket). Melitta, har Du ogsaa flere Mænd?
MELITTA (irriteret). Det er da kun to!
HAMANN Endnu, Frøken!
Et Par Opvartere komme ind med Østers og sætte dem rundt ved Kuverterne. Den krølhaarede Herre og nogle Flere komme ind fra de andre Stuer, saa at der efterhaanden er dannet et ret talrigt og madlystent Selskab.
BLOMQUIST (gaar Interesseret hen til Bordene). Det måste jag säga – skall vi ha ostron!
FLERE Østers!
BLOMQUIST Här vill jag sitta!
PLUM Der er altsaa de største Østers!
BLOMQUIST Visst into, men här drar det inte ifrån dørrarne.
SANDER Hør, sig mig, hvem betaler egentlig?
Alle se ud i Luften.
FRU PLUM Hvem her bestilt Østers?
BLOMQUIST (energisk). Inte jag!
man ser paa Sander
SANDER Jeg ikke heller!
FLERE Mig er det ikke.
PLUM (peger paa Hamann, der taler med Birgitte) Er det ikke Fætteren?
NOGLE (lettede). Det er naturligvis Fætteren!
SANDER Eller maaske Tanten fra Indien.
BLOMQUIST (ved Bordet). Kom, vänner – låt os nu äta!
Man gaar tilbords.
TÆPPE