Ægtestand 1. akt

INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ ANMELDELSER

I Winges sommerhus mødes fire mennesker for at ordne følgerne af et ægteskab, der er ved at gå i opløsning. Fabrikanten Winge og hans hustru Wanda er på vej mod skilsmisse, mens begge allerede har fundet nye forlovede: den praktiske Agga Holst og den følsomme pianist Alexander Blume. Samtalen om sønnen Karl udvikler sig hurtigt til et opgør mellem hverdagsliv og kunstnerdrømme, mellem ansvar og længsel efter “sjælens glød”. Men situationen bliver alvorligt kompliceret, da Winges amerikanske millionærtante uventet melder sin ankomst. For at beskytte både familieomdømme og mulig arv beslutter de fire voksne at skjule sandheden og spille lykkeligt ægtepar. Dermed er grundlaget lagt for et satirisk og psykologisk spil om kærlighed, illusioner og sociale masker.

PERSONERNE:

WINGE	WANDA
ALEXANDER BLUME	AGGA HOLST
TANTE MOLLY	KARL
ENKEFRU BJØRN

1. AKT	Køn, moderne Havestue med aabne Fløjdøre i Baggrunden ud til Haven. Klaver, Dame-Skrivebord, Sommermøbler, Planter. Paa Siderne Døre, tilhøjre til Winges Sove- og Toiletværelse, til venstre til Spisestuen. Winge og Agga sidder i magelige Lænestole og drikker Kaffe. Det er Søndag efter Frokost. Han er i den Alder, hvor Anskuelserne hat fæstnet sig, køn og velplejet, en smule førladen og Indehaver af den uforstyrrelige Ligevægt, som en Forretning i sikker Fremgang fører med sig. Hun rank, slank, graciøs, nærmest i den pikante Genre med lidt optrukne Øjenbryn. Næbbet Væsen og rask Talesæt.
1. SCENE	WINGE. AGGA.
AGGA HOLST	Hvad er Klokken?
WINGE	(ser paa sit Uhr) Snart to.
AGGA HOLST	Gud, saa kan de jo straks være her.
WINGE	Ja, det kan ikke vare længe. Toge er kommet.
AGGA HOLST	(rejser sig) Saa er det bedst, vi faar gjort lidt i Orden her inde. — (gaar hen til venstre og kalder) — Bjørn! Fru Bjørn, Enkefru Bjørn!
BJØRN	(et aldrende Familiestykke, diger af Gestalt, værdig fornærmet af Udtryk, kommer ind. Sort Kjole og hvidt Forklæde.)
AGGA HOLST	(høflig kommanderende) Kære Fru Bjørn, tag dette Kaffetøj ud og sæt Stole og Smaating lidt i Orden.
BJØRN	Kommer her maaske Fremmede?
WINGE	Nej — ja — jo — det vil sige, — kære Bjørn, jeg venter Fruen.
BJØRN	(ser paa AGGA) Maa jeg have Lov at spørge — hvem er Fruen?
WINGE	Jeg mener skam hende, jeg er gift med.
AGGA HOLST	(rask) Var gift med, mener Du.
BJØRN	(betinget tilfreds) Næh — kommer den unge Frue tilbage? Det var da godt. Ialfald bedre.
AGGA HOLST	Hun kommer aldeles ikke tilbage. — Hun ventes til et berammet Møde Kl. to sammen med sin Forlovede.
BJØRN	Naa saadan at forstaa. Ja, det er vel saa Hr. Blume?
AGGA HOLST	Ja, det er Pianisten. Hr. Alexander Blume.
BJØRN	Tør jeg spørge, om der skal laves frisk Kaffe til Fruen og Forloveden?
WINGE	(ser paa AGGA) Ja — nej — det ved jeg skam ikke.
BJØRN	Jeg kan jo ikke vide, om det er passende, at man drikker Kaffe sammen, naar man er skilt.
WINGE	Kærn Bjørn, det ved Ingen. Der savnes haardt en fastslaaet Etikette for fashionable Fraskilte.
BJØRN	(uforstaaende) Hvad for noget?
WINGE	Jeg samler paa Stof til en Ledetraad og noterer dette Tilfælde.
BJØRN	(stadig ved Tanken om Kaffen) For jeg har jo nok at gøre i dette store Hus alene.
AGGA HOLST	(utaalmodig til WINGE) Kan den dog ikke snart faa Ende, den Rengøring der inde i Lejligheden, saa Folkene kan komme tilbage?
WINGE	Gudved. De har vist ingen Hast. Og vi har jo vor uovertræffelige Bjørn saa længe.
BJØRN	Ja, det er saamænd ikke bar Plaser. Men jeg fik ikke at vide, om Fruen skal have Kaffe, om ogsaa at hun er skilt?
WINGE	Vi er forøvrigt ikke skilte. Endnu ikke.
AGGA HOLST	Det er netop Ordningen af de Forhold, Mødet drejer sig om, saa det passer vist ikke at holde Kaffe-Slapperas. Tag blot Kopperne væk. Saadan — Tak. Hold saa Udkig med Laagen og lad os vide, naar de kommer.
BJØRN	(idet hun gaar med Bakken) Man ved jo hverken ud eller ind mere, hvemses der er hvad for noget. (hun gaar ud tilvenstre.)
AGGA HOLST	Skal Karl være tilstede ved Mødet?
WINGE	Drengen? Er Du tosset — nej.
AGGA HOLST	Undskyld — jeg spurgte blot.
WINGE	Det er jo ham – det er Drengen vi skal tale om. Nærmest. Wanda sætter jo alt ind paa at faa ham.
AGGA HOLST	Det kan jeg godt forstaa. Han er sød.
WINGE	Det er han — ja. Han ligner mig.
AGGA HOLST	Aa ja saamænd. — — Hvordan er det. — Du har jo den juridiske Ret til ham?
WINGE	Jeg vil nødig tage min Tilflugt til Juraen, jeg vil ogsaa nødig af med ham. Han er min bedste Glæde — (galant) næst Dig naturligvis.
AGGA HOLST	Det kom lidt sent.
WINGE	(kysser paa Fingeren) Men det kom. Det er jo heller ikke noget rigtigt for et Barn saadant et Virtuosliv med Tournéer og Laurbærkranse med sjaskede Silkebaand.
AGGA HOLST	Det er vist. Det skal vi ikke have noget af.
WINGE	Oven i Købet kan det være, at han engang bliver meget rig, og Rigdom er jo altid et Ansvar.
AGGA HOLST	Naa, Du tænker paa hende den rige Enketante i Chicago. Aa Du – hvad — det er saa langt borte. Hun har vel Sit.
WINGE	Tja — hun er jo barnløs, og min Broder og jeg er de nærmeste. Han er Pebersvend og nyresvag, og Tante Molly har stadig bedt om Fotografier af Drengen og saadant noget, der viser Interesse.
AGGA HOLST	Saa kan der jo ikke være Tale om andet, end at Karl maa blive hos Dig. Det er jo din Tante og ikke Fruens.
WINGE	Forresten holdt Tante Molly meget af Wanda, sidst hun var her.
AGGA HOLST	Tror Du ogsaa, hun vil holde af mig?
WINGE	(en Tanke nølende) Ja — det haaber jeg.
AGGA HOLST	Har Du skrevet, at vi er forlovede?
WINGE	Endnu ikke. Jeg maa da først helt af med den ene Kone, før jeg kan melde den anden.
AGGA HOLST	Det behøves da ikke mere — Gud, hvor var hun dum, din Kone, at hun gik fra Dig og alt dette.
WINGE	Ja, hun havde det ikke daarligt — synes jeg. Men saa gik det jo op for hende, Ære være den kunstneriske Hr. Blume — og alle disse skæbnetunge Problembøger, her ligger og flyder endnu, at vort Ægteskab var tomt.
AGGA HOLST	Det var det vist ogsaa, takket være hende.
WINGE	Nej, takket være mig. ja, saa er det, det gaar i Skuddermudder, naar Konen faar den Ide, at hun har mere Sjæl end Manden. Det vil altsaa sige, naar han har meget at bestille og hun ingenting.
AGGA HOLST	Du maa huske, det er hverken interessant eller chic at være tilfreds.
WINGE	Det har jeg indset, selv om jeg ikke har læst “Kvindekval”.
AGGA HOLST	Det er en udmærket Bog, vil jeg sige Dig.
WINGE	(tager mellem Bøgerne paa Bordet) Eller “Tunge Veje” eller “Veranda Dige” og hvad de alle hedder, og saa var hun saa forfærdelig lidende, naar jeg var for træt til at gaa ind paa Aandrighed efter Middag. Tilsidst blev hun helt edderspændt, naar hun saa den staaende Annonce for min Fabrik: “Lucullus Margarine, bruner som Smør”.
AGGA HOLST	Saa havde hun det haardt, for den ses allevegne.
WINGE	(stolt) Det gør den.
AGGA HOLST	Du har saamænd gaaet meget igennem med hende.
WINGE	(lidt stødt) Naa, Wanda er jo i Grunden sød. Der er noget kvindeligt ægte ved hende, som afvæbner.
AGGA HOLST	(lidt spids) Saa —!
WINGE	Før han kom til, Pianisten, var hun ligefrem uimodstaaelig sød.
AGGA HOLST	(meget spids) Saa — ! jeg synes nu ikke, man behøver at foragte din Margarinefabrik, som Du selv har banket op ved dit Arbejde.
WINGE	Nej, der var jo lidt vel meget med Begavelse.
AGGA HOLST	Det var ligesom jeg ikke var begavet!
WINGE	For mig gerne, Du Kære! Men helst uden Spillelærer.
AGGA HOLST	Du er for slem ved Alexander Blume. Lovende er han! Og smuk! Meget smuk.
WINGE	— ja.
AGGA HOLST	En Kunstnerfremtid som hans – saadan med Spænding — Angst — det har nu ogsaa sin Tiltrækning. Kampen for Udødeligheden.
WINGE	Det er nu de beskedne Dødelige, jeg har Brug for.
AGGA HOLST	Er det sikkert, at han kommer med i Dag?
WINGE	Wanda har skrevet det.
AGGA HOLST	Hvor bliver de forresten af?
WINGE	(skutter sig lidt) De kommer tidsnok. Jeg har været til mange drøje Generalforsamlinger; for Eksempel, da de forenede Snørelidsefabrikker likviderede med to Procent til Aktionærerne. Jeg siger Dig, jeg tog heller den om igen end dette her.
AGGA HOLST	Aa hvad — Skilsmisse hører jo med til Nutidens Bekvemmeligheder ligesom Elevator og Støvsuger.
WINGE	Nok muligt, at den hører med, men bekvem er den Pinedød ikke. Det maa jeg sande, her jeg sidder paa Ruinerne. — Ene.
AGGA HOLST	(lidt fornærmet) Ene! Du har jo mig.
WINGE	(galant) Det har jeg, mit Hjertes Udkaarne. Alle mit Livs Goder vil det være min Lykke at nedlægge for din smalle Fod.
AGGA HOLST	(bøjer sig over ham) Hvor er Du dog rar og sød —
WINGE	(vil tage hende om Livet) Lille Agga —
BJØRN	(kommer farende ind fra venstre) Der er de. Nu kommer Fruen med sin Forlovede.
WINGE	(rejser sig hurtigt og ruster sig) Naa, kom saa an!
	(WANDA og ALEXANDER BLUME kommer ind fra Baggrunden. Hun slank og interessant udseende med et vist Kunstnerindepræg over sig. Blid Stemme, drømmende øjne. Han mørk, smækker, skægløs, tungsindigt Blik, nervøst Minespil. — Smukt bølget Haar, dog ikke langt. Begge er klædte i moderne sommerlige Formiddagsdragter. Man siger Goddag med en vis Forbeholdenhed.)

1. AKT
2. SCENE	WINGE, WANDA, ALEXANDER. AGGA, BJØRN.
WANDA	(ser sig om) Saa er jeg da hjemme igen.
ALEXANDER BLUME	Kan Du med Rette kalde dette dit Hjem. Nej, Wanda, hvor Du har maattet lide saa meget, der er Du ikke hjemme.
WINGE	(med en Haandbevægelse) Saa værsaagod lad som De var hjemme, Hr. Blume.
BJØRN	Skal jeg ikke tage Fruens Hat?
WANDA	(hjertelig, gaar hen til hende) Aa Bjørn — tænk at jeg ogsaa fik Dem at se. Hvordan har De det?
BJØRN	Mener Fruen her ude? Jo. Tak, det er jo ikke saa helt nemt, naar man —
AGGA HOLST	(falder ind) Fru Bjørn, De kan vist godt trække Dem tilbage.
BJØRN	(krænket, idet hun gaar) Gudbevares — jeg skal saamænd ikke genere. (hun gaar ud tilvenstre.)
WANDA	Her er møbleret om.
AGGA HOLST	Ja, her var altfor interessant for mig.
WANDA	Det kan jeg tænke. Her er kommet et opretstaaende Klaver.
AGGA HOLST	Ja, Flygelet fulgte jo med Dem.
WANDA	Er Karl her ikke?
WINGE	Jo, han har travlt med sin Baad nede ved Vandet.
WANDA	(vender sig lidt) Jeg maa se ham.
WINGE	Ja, senere, Wanda.
AGGA HOLST	Vil De ikke, før vi sætter os, lægge Deres Hat og rette paa Deres Haar inde ved Toiletspejlet, Fru Winge?
WANDA	Jo Tak — maaske! Hvis De tillader. (Damerne gaar ud tilhøjre. Herrerne bliver staaende. Forlegen Parse.)
WINGE	Maa jeg byde Dem en Cigar, Hr. Blume?
ALEXANDER BLUME	Tak, jeg ryger ikke.
WINGE	Maaske et Glas Vin?
ALEXANDER BLUME	Tak, jeg drikker ikke. Jeg nyder overhovedet kun et Par Frugter om Formiddagen. Det er mig nok.
WINGE	Har De da nydt Deres Frugter?
ALEXANDER BLUME	Jo, jeg takker.
WINGE	Hvad Huset formaar, staar ellers til Deres Tjeneste. Men De har jo rigtignok allerede forsynet Dem fra mit Hjem med de Par Smaating, De havde Brug for — en Kone og et Pæretræs Flygel.
ALEXANDER BLUME	Kan De sammenstille Deres Hustru — jeg mener — min Forlovede — med et Pæretræs Møbel!
WINGE	De havde i hvert Fald det tilfælles, at de ofte begge to var forstemte — idet- mindste i min Tid.
ALEXANDER BLUME	Ikke underligt. Der hører en nænsom og forstaaende Haand til at fremtrylle Harmonier.
WINGE	De, Hr. Blume, havde idetmindste den rette nænsomme Haand til at borttrylle Harmonien mellem mig og min Kone.
ALEXANDER BLUME	Ja, Gudskelov. Det var godt, at hun i Tide blev frelst ud af denne Hverdagslivets Trædemølle.
WINGE	Ved en Trædemølle plejer man ellers at forstaa et Sted, hvor der bliver bestilt noget.
ALEXANDER BLUME	De anede ikke, hvad der boede i Deres Hustru, men jeg har følt, at hun til sin inderste Fiber er Kvinde.
WINGE	Naa — det havde jeg dog ogsaa lagt Mærke til.
	(Damerne kommer tilbage. WANDA uden Hat.)

1. AKT
3. SCENE	WINGE, WANDA, ALEXANDER, AGGA, senere KARL.
WANDA	(idet hun kommer) Tak, jeg kender dog nok Vej i dette Hus.
WINGE	(halvsagte) Ogsaa ud af det.
AGGA HOLST	(værtindeforekommende) Vil De ikke tage Plads, Frue?
WANDA	Jeg takker, Frøken! (De sætter sig.)
WINGE	(anslaar den fra Møder kendte Tone) Altsaa — jeg skal herved have den Ære med forventet Tilslutning — fra de Tilstedeværende — at indlede Mødet. Situationen, der foreligger, er altsaa, som for de ærede Aktio — for de ærede Tilstedeværende vil være bekendt, ret — tilfredsstillende, idet to af — af de fire Tilstedeværende er gifte og alle fire forlovede. (Tilslutning.) Jeg maa altsaa bede dem, der ønsker at udtale sig, om at fremkomme med mulige Bemærkninger.
ALEXANDER BLUME	Jeg vil straks fastslaa, at den pekuniære Side af Sagen ser jeg ganske bort fra. — Det, Wanda og jeg har Brug for, det faar vi nok.
WINGE	Ja, hvis det kun er et Par Bananer, saa —
WANDA	Det jeg er kommen for at tale om, det er Karl, det er min Søn. Jeg maa have ham, Winge, jeg kan ikke leve uden ham.
WINGE	Saa kunde Du muligvis være bleven, hvor han er.
WANDA	Nej, jeg kunde ikke. Mit Liv var saa fortærende ensomt, saa fattigt og hult.
WINGE	Saa var det vel din egen Skyld. Kunde Du ikke gøre og lade, som De vilde?
WANDA	Hvad hjalp det. Der hang omkring mig en Slavelænke af blød Velvilje, som tyngede mig til Jorden.
ALEXANDER BLUME	(stryger sig med Haanden gennem Haaret) Istedetfor den Flugt fra Livet, som er Livet selv.
AGGA HOLST	Hvorfor giftede De Dem da dengang med Winge?
WINGE	(for sig selv) Nu kommer der en af de velkendte —
WANDA	(kan den udenad) Jeg blev vel betaget af en lønlig Higen mod Hverdagsro og lun Fred — Hjem og Børn — det, Gennemsnitskvinden sædvanligvis længes mod sig selv ubevidst.
WINGE	Ja vel!
AGGA HOLST	Det svarede altsaa ikke til Forventningerne ?
ALEXANDER BLUME	Tværtimod. Wanda —
WINGE	Aa Tak, Hr. Blume, min Kone kan saa godt alene.
WANDA	Det bragte Hvile for en Stund, men saa saa jeg, at jeg maatte gaa til Grunde. Jeg havde store Fordringer til min egen Udvikling.
WINGE	Maaske ogsaa til min!
WANDA	Der var øde mellem os To.
WINGE	Hør nu, Wanda, jeg elskede Dig jo, dengang jeg fik Lov til det.
WANDA	Aa, Du elsker jo saa mange Ting, Arbejdet, Rigdommen — Paaskønnelsen —
ALEXANDER BLUME	(haanlig) Og Margarinefabrikken.
WINGE	(stolt) Ja — hør!
ALEXANDER BLUME	„Bruner som Smør”.
WANDA	Og dine Venner, din Bridge, dine Drivkasser. Jeg takker Dig for, at Du sammen med det andet ogsaa har elsket mig.
WINGE	Aa, jeg beder —!
ALEXANDER BLUME	Naar man virkelig elsker, vil man være ene med den Elskede som under en Glasklokke.
WINGE	Som et Par Flødeboller hos Konditoren mener De!
ALEXANDER BLUME	Det er den Slags Udtalelser, der stempler en Mand. Wanda, hvor maa Du have lidt.
WINGE	Den Arme!
WANDA	Saa var det, at skjulte Tanker bar mig bort herfra, ud til noget nyt, som jeg nu kæmper for at leve mig ind i. Jeg kæmper, Winge, men jeg maa have min Søn hos mig. Du har maaske den ydre Ret, men jeg den indre.
WINGE	Saa bør jeg vist holde mig til den ydre. Jeg er overfladisk, siger Du.
WANDA	Jeg ikke. Men min Ret bunder dybt. Og husk, Du agter at gifte Dig.
AGGA HOLST	Det gør De jo ogsaa.
WANDA	(ænser hende ikke) Med en ung Dame, som maaske ikke forstaar at tage en Dreng.
AGGA HOLST	Hr. Blume — forstaar han da at tage en Dreng?
WANDA	Drengen elsker Alexander.
AGGA HOLST	Han elsker ogsaa mig.
WANDA	(bitter) Ja, fordi De og Winge forkæler ham ud over alle. Grænser, overdænger ham med Lommepenge og Gaver, altsarnmen for at holde ham fast.
WINGE	Ja, noget maa der jo gøres, navr Du lader ham ride paa en Pony for at holde ham hos Dig.
WANDA	Drengen er livfuld og videlysten bør opdrages i Omgivelser, hvor lige Interesser er det vigtigste.
AGGA HOLST	Kan man kalde en Pony for en aandelig Interesse?
WINGE	Der er een Ting, som Børn fremfor alt trænger til ligesom andre Planter, og det er Ro. Derfor bliver han her og i Borgerdydskolen.
AGGA HOLST	Ja, det har vi bestemt, Winge og jeg.
WANDA	Bestemmer De, hvor min Dreng skal gaa i Skole?
AGGA HOLST	Nej, men hvor Winges Dreng skal gaa.
WINGE	Frøken Holst maa vel have samme Ret til at tale med som Hr. Blume.
WANDA	Alexander, hvad vil Du gøre for at forsvare min moralske Ret. Sig det Afgørende.
ALEXANDER BLUME	(tager sig til Panden) Det kan jo ikke afgøres paa en Studs – mine Nerver er meget oprevne i Dag. Husk, jeg spillede Litzts store Rapsodie i Gaar Aftes.
WANDA	(lidt ærgerlig) Det maa jeg lade Winge, at naar det gælder noget vigtigt, saa er hans Nerver ikke i mindste Maade oprevne.
ALEXANDER BLUME	Nej, for han har vist ingen.
WINGE	Der er jo Karl. Hvad skal Du?
	(KARL kommer ind fra Baggrunden med nogle Breve og Aviser. Rask Dreng paa 11 á 12 Aar med livlige Øjne og forslagent Smil. Sundheden selv. Skjorteærmer, opkiltrede Benklæder og bare Ben)
KARL	(idet han kommer) Det er blot Posten, Fader. Jeg saa Postmanden og lovede at gaa op med dem. — (lægger Posten paa Bordet og ser Gæsterne) Men er I to her? — Ih — dog —
WANDA	(overstrømmende) Goddag, min egen Dreng — aa — Karl —
KARL	(behersket som Drenge er) Goddag Moder, Goddag Sander. Nu skal Du høre, Agga, jeg har lavet mig et Sejl af et Rullegardin, og det gaar saa brillant.
AGGA HOLST	Det er bedre, Du faar et rigtigt Sejl, min Dreng, hvis Du maa for din Fader.
KARL	Aa hvad — Fader!
WINGE	Vi skal tale om det.
WANDA	(sluger ham med Øjnene) Karl, hvordan har Du det?
KARL	Tak, glimrende. Hvordan har Hesten det? Faar hun nu Hakkelse og Havre blandet? Er der Nogen, der rider paa hende?
WANDA	Det ved jeg ikke. Lad mig se paa Dig. Aa, han er bleven mager herude.
AGGA HOLST	Aldeles ikke. Han har taget to Pund paa.
ALEXANDER BLUME	Og solbrændt er han! Det klæder ham ikke.
WINGE	Bruner som Smør. Gaa ind og tag noget paa Benene, min Dreng.
KARL	Næ Du kan tro nej — jeg spuler jo Baaden. Ferdinand og Christian de hjælper mig. Du skulde bare se, hvor de ser ud. (han løber ud igen i Baggrunden)
ALEXANDER BLUME	Hvor han dog bliver vild og uvorn herude.
AGGA HOLST	En rask Dreng maa have Lov at tumle sig.
ALEXANDER BLUME	Jeg tror dog nok, stille Sysler er mere udviklende.
WINGE	Ja, han skal maaske sidde og høre paa Dem spille. Og nu skal De jo oven i Købet paa Tournee til Amerika.
ALEXANDER BLUME	Drengen vilde saamænd kun have godt af at se andre stortskaarne Lande, hvor der er mere Blaat i Himlen og mere Muld under Ploven end i dette skrækkelige Milieu.
AGGA HOLST	Skal De til Amerika? Aa, gid det var mig. Jeg sværmer for Amerika.
ALEXANDER BLUME	Jeg har glimrende Engagementstilbud. 38 Koncerter i 27 Byer i 6 Uger. En Lyn-Tournee med 3 andre Stjerner.
WANDA	Vil Du ikke forklare, at Karl imens skulde —
ALEXANDER BLUME	(ænser hende ikke) Sansen for Musik er vidunderlig derovre. Forbavsende. Det er ikke som her, hvor man neppe kan faa Folk til at hente Fribilletter, naar man byder dem stor Kunst og slider sit Hjerte itu under Tangenterne.
AGGA HOLST	Nej, her er det rædsomt.
ALEXANDER BLUME	Tænk Dem, Frøken, 14 Kr. Underskud havde jeg forleden, da jeg spillede mine egne Kompositioner.
WINGE	Saa prøv Andres næste Gang. Saa gaar der maaske bedre.
AGGA HOLST	Spillede De Sonaten?
ALEXANDER BLUME	Ja, den i G. Moll. Gik storartet.
WINGE	(lidt utaalmodig) Hør, skal vi saa ikke se at komme til en Ordning?
WANDA	Alexander vi maa virkelig —
ALEXANDER BLUME	(ikke til at stoppe) Ogsaa i det private Selskabsliv har jeg i de forenede Stater vundet intime og formaaende Venner ved min Kunst.
AGGA HOLST	Det forstaar jeg saa godt.
ALEXANDER BLUME	Det er et storartet Land. Der var blandt andre Deres Tantes Hus, Hr. Winge — Mrs Ulysses. F. Patterson.
WINGE	Ja vist — Tante Molly —
ALEXANDER BLUME	De gør Dem vistnok ikke ganske klart, hvad det vil sige.
WINGE	Jo. Hun er skam udmærket.
ALEXANDER BLUME	Hun var i Chicagos Selskabsliv ligefrem Musikdronningen.
AGGA HOLST	(haanlig) Og hendes Mand Svineslagterkongen, ikke?
ALEXANDER BLUME	Man kan da nok sætte sin Hu til Kunst, fordi man tjener Penge ved at slagte Svin.
WINGE	Alt er fint, naar blot det er tilstrækkelig en gros.
ALEXANDER BLUME	Han døde jo i Forfjor. En lidet fremtrædende Mand med Dobbelthage og rød Nakke, men vist ret dygtig paa sit Omraade. — I hvert Fald havde han tjent Milliarder eller Millioner eller hvad det nu er. Rent fyrsteligt Hjem. Jeg gik ind og ud hos dem. Ja, jeg kender Deres Tante ret nøje.
WINGE	Saa — ja, det foreligger jo ikke direkte, og jeg synes — oprigtig talt — at vi nu — heller —
ALEXANDER BLUME	Desværre træffer jeg hende ikke i Chicago, hvis jeg tager derover med det første, for jeg ved fra en Ven derovre, at hun er taget paa en Evropatur med en Turist-Oceanflyver. Til Midnatssolens Egne, tror jeg.
WINGE	Saa — er hun det? Gudved —
ALEXANDER BLUME	Det er sikkert. Min Ven skrev, at Skibet maaske kommer hertil — blot for en Dag — saa at hun faar Lejlighed til at hilse paa sin Slægt paa et Lynbesøg.
WINGE	Det havde jeg vist nok hørt om. Men hør nu —
ALEXANDER BLUME	Sjælden aandslivlig og virksom Dame, storstilet gæstfri, men stræng i sine sædelige og ethiske Principer, — saadan som de er derovre. Oh! Hun følger med i vore Aviser og Bøger og er aldeles forbløffet over den Mangel paa Stabilitet, vi har i Ægteskabet.
WINGE	(mere opmærksom) Ja saa!
ALEXANDER BLUME	Hun siger, at alting ramler sammen, naar Familielivet ikke mere er helligt, og naar Konerne først begynder at rende fra Mand og Børn.
WINGE	Hm!
AGGA HOLST	Det finder jeg er et sneversynet Blik. — Personligheden maa da have sin Ret.
ALEXANDER BLUME	Saadan ser de nu paa det derovre. De mangler Overblik.
WINGE	Gudved, hvad de gør.
ALEXANDER BLUME	Og de synes, selskabelig set, ligefrem ikke om fraskilte Koner.
AGGA HOLST	Saa er det godt, at hun ikke er her i Dag.
WINGE	Men tør jeg nu ikke bede Dem komme hjem fra Chicago, Hr. Blume, og holde Dem noget mere til det Foreliggende.
WANDA	Det er jo Karl, vi taler om, kære Alexander!
ALEXANDER BLUME	(utaalmodig) Ja, jeg vilde virkelig ønske, vi kunde komme til et Resultat.
WINGE	Saa skulde De sgu holde Dem til Sagen, Hr. Blume!
ALEXANDER BLUME	(med værdighed) Jeg turde maaske bede Dem laane mig et af Bladene, Hr. Winge, for at jeg kan se Toglisten. Jeg skal melde mig som Soldat i Morgen tidlig til Efteraars-Manøvrerne, og De kan forstaa, at jeg har overordentlig meget at tage Vare.
WINGE	Aa ja — Posten – værsaagod! (giver ham Aviserne og taber derved et Brev paa Gulvet) Saa hæver vi altsaa Mødet saa længe.
WANDA	(tager Brevet op) Her er et Brev. Det er fra din Broder Theodor. Det er hans Haand.
WINGE	(forfærdet) Død og Pine! — nu skal Du høre — hun er her! Theodor skriver, at hun er her.
De andre	Hvem?
WINGE	Min Faster sgu. Milliontanten fra Chibago, Mrs Ulysses. F. Patterson, Tante Molly.
WANDA	Men Gud, hvad staar der da?
WINGE	At Turistdamperen ligger her paa Reden til i Aften, og det godt kan være, hun aflægger os et Besøg herude.
ALEXANDER BLUME	(afgjort) Hvad sagde jeg! Men mig vil De naturligvis ikke tro. — Og det vil jeg blot sige Dem, at naar hun faar Færten af Skilsmisse og nye Forlovelser og alt dette her, saa ryger Millionerne i Lyset, hvis De da ellers havde tænkt paa at arve nogen af dem.
WINGE	(klør sig bag Øret) Saa skulde da ogsaa —
AGGA HOLST	Man kan jo lade være at fortælle hende det.
ALEXANDER BLUME	Før eller senere faar hun det dog at vide.
WINGE	(højst betænkelig) Lidt efter lidt — ja. Men naar hun saadan plumper lige ned i det, hvad —
WANDA	Theodor har maaske allerede sagt det.
WINGE	Theodor siger aldrig noget.
ALEXANDER BLUME	Jeg foreslaar, at De begge rejser bort. Øjeblikkelig. Nu. Før hun kommer. Hver sin Vej. Borte er borte.
AGGA HOLST	Jeg foreslaar, at Fru Winge straks tager hen paa en Nerveklinik og modtager hende der. Sindssyge er Skilsmissegrund allevegne.
WANDA	Mange Tak, Frøken Holst. (Det ringer paa Telefonen)
WINGE	(tager Røret) Winge her! Er det Theodor! Aa Goddag. Hvad siger Du — er Tante Molly paa Vejen ud til os — pr. Automobil? Vorherre bevares — ja – vist saa — Tak for Underretningen. Jo — vi er hjemme — Nogle for mange endda. Tak skal Du have! Farvel!
WANDA	Hvad saa?
WINGE	Ja, den er jo lige oppe over Byen.
WANDA	(rejser sig hurtigt) Alexander, skynd Dig, vi maa afsted. — straks.
ALEXANDER BLUME	Ja — ja —
WANDA	Sig, jeg er bortrejst. Jeg vil ikke risikere at skade min Søn. Jeg henter blot min Hat. (hun iler ud til højre)
BJØRN	(i Døren til venstre) Madam Jensen siger, at der holder en Automobil med en Dame i ved Laagen og spørger sig for.
WINGE	Det er hende.
AGGA og ALEXANDER	Det er hende.
WINGE	Saa er det Pinedød for sent at slippe bort.
ALEXANDER BLUME	Ja, hun møder os jo i Haven. — Hvis vi ikke vil sætte over Assesorens Plankeværk.
	(Klokken paa Havelaagen ringer)
WINGE	(tager en Beslutning) De maa blive her, slaa Dem til Ro. — Jo, der er ikke andet for. Saa maa vi lade saalænge, Wanda og jeg, som vi stadig er lykkelig gifte. (til Alexander) Jeg tør maaske laane min Kone et Par Timer?
ALEXANDER BLUME	(tørt høflig) Til Tjeneste — Gudbevares! Naar det ikke kan være andet, saa —
AGGA HOLST	(spids) Og vi Andre?
WINGE	Eksisterer ikke. Jo, Venner af Huset, Statister.
AGGA HOLST	(misfornøjet) Nej hør nu —
WINGE	(afgjort) Ikke et Ord, min Kære —
ALEXANDER BLUME	Vi maa protestere!
WINGE	(resolut) For Fanden, vi kan da ikke lade Karl gaa glip af et Par Millioner, mens det uskyldige Barn gaar dernede paa bare Ben og spuler sin Baad. Og det er jer, der siger, at I holder af ham.
Begge	Men —
WINGE	(peger paa Døren til højre) I har at sige til Wanda, naar hun nu kommer ind, at hun og jeg er et lykkeligt Ægtepar. Ingen Snak. Færdig. Afringning! (Han farer ud i Baggrunden, da Klokken atter ringer)
AGGA HOLST	(eftertænksom) Dette holder jeg ikke af.
ALEXANDER BLUME	Vi gaar.
AGGA HOLST	(bestemt) Ikke Tale om det. Vi bliver. Og er paa vor Post.
ALEXANDER BLUME	(lidelsesfuldt) Der kan ske baade det ene og det andet i Løbet af et Par Timer.
AGGA HOLST	(indigneret) Jeg ved ikke, hvad De mener med det ene, men det andet — det var dog for galt.
	(WINGE kommer ind fra Baggrunden med sin Tante, en smuk ikke helt ung Dame med beslutsomt Udtryk og muntert Smil. Hun er i elegant Rejsedragt af kosmopolitisk Smit, gør Indtryk af at være en Personlighed.)

1. AKT
4. SCENE	WINGE, TANTE MOLLY, ALEXANDER, WANDA.
WINGE	Kære Tante Molly, hvor er vi glade ved at se Dig. Maa jeg forestille Dig Pianisten Hr. Alexander Blume og Frøken Agga Holst, to meget nære Venner af Huset.
TANTE MOLLY	(hilser venligt) Glæder mig meget. Fortrolige Venner som disse udgør Hjemmets bedste Lykke.
WINGE	(med Vægt) Det er vist.
ALEXANDER BLUME	Fornøjer mig at se Fruen igen —
TANTE MOLLY	(spørgende) Igen?
ALEXANDER BLUME	Jeg er jo kommen hos Fruen i Chicago.
TANTE MOLLY	Saa — hvorledes — aa jo, nu tror jeg, at jeg husker. Undskyld — der kommer saa mange.
ALEXANDER BLUME	(ser lidt misfornøjet ud) Jeg beder —
WANDA	(kommer ind fra højre med Hat paa. Ser lidt uforstaaende ud)
WINGE	(fører hende frem) Og her har jeg det bedste, kære Tante, min søde lille Hustru.
TANTE MOLLY	(aabner Armene) Min kære Wanda — saa ser jeg Dig igen!
TÆPPE	Efter 1. akt

INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ ANMELDELSER