INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ ANMELDELSER
PERSONERNE:
| WINGE | WANDA |
| ALEXANDER BLUME | AGGA HOLST |
| TANTE MOLLY | KARL |
| BJØRN |
| 3. AKT | Næste Morgen. Samme Stue. BJØRN gaar og støver af med en Fjerkost og nynner dertil. WANDA kommer fuldt paaklædt ind fra højre. |
| 1. SCENE | BJØRN, WANDA, |
| BJØRN | Godmorgen, Frue. |
| WANDA | Godmorgen. |
| BJØRN | Det er ellers længe siden, man har haft den Fornøjelse at se Fruen komme ud ad den Dør der. |
| WANDA | (lidt forlegen) Det er jo ikke — ikke saadan — Bjørn. |
| BJØRN | Ti bare stille! Hvordan mener Fruen? |
| WANDA | (slaar det hen) Det er vist blevet lidt sent. |
| BJØRN | Ja, Frøken Holst promenerer allerede henne ved Tørrepladsen. |
| WANDA | (lidt utaalmodig) Naa. Er Fru Patterson ogsaa staaet op? |
| BJØRN | Ork ja, for længe siden. Hun vilde gaa ned til Søen, før hun spiste, sagde hun. |
| WANDA | Er hendes Breakfast i Stand? |
| BJØRN | (forfærdet) — Hvad er det? Aa, nu ved jeg – det betyder Spejlæg og Flæsk. Paa Amerikansk. |
| WANDA | Og stærk The og Marmelade. |
| BJØRN | Frøken Holst — hun beordrede ellers blødkogte Æg og Kaffe. |
| WANDA | Naa, kom blot med det, De laver bedst. |
| BJØRN | Gudbevares, mig kan det være lige meget, naar blot jeg faar at vide, om det er Fruen eller det er Frøkenen, der er Fruen. Ja, saa tager jeg og laver begge Dele. |
| (Hun gaar ud til venstre med Fjerkosten. WINGE kommer ind fra højre i fornøjet Morgenstemning. Han er klædt i let Flonelsjakke og Tøfler.) |
| 3. AKT | |
| 2. SCENE | WINGE, WANDA |
| WINGE | Ah — Wanda — alene! Hvor er Tante Molly? |
| WANDA | Ved ikke. Nede ved Vandet, mente Bjørn. |
| WINGE | Lad hende blot beundre Naturen lidt, mens jeg bringer Dig min Morgenhyldest, Du min forlokkende Hustru. |
| WANDA | (vender Hovedet fra ham, ikke lidt flov). |
| WINGE | Kæreste Du — hvad er der i Vejen? Er Du allerede skæbnesvanger igen? |
| WANDA | Efter det, der er sket, kan jeg ikke se mig selv i Øjnene. |
| WINGE | Det er nu ogsaa svært. Se heller paa mig og se lidt fornøjet ud. Jo, et lille bitte Smil. Saa er Du dobbelt køn. |
| WANDA | Er Du da slet ikke ked af dette? Lider Du ikke ved det? |
| WINGE | Lider — naa — nej! Jeg bøjer mig gudhengivent for det, som Skæbnen og Tante Patterson vilde. Og jeg klager ikke. Det vilde være uridderligt overfor Dig. |
| WANDA | Hvordan skal jeg kunne forklare Alexander dette? Han vil ikke forstaa det. |
| WINGE | (ler lidt) Naa tror Du ikke? Det er ellers lige til. |
| WANDA | (hen til ham) Og hvad vil Du sige til Frøken Holst? |
| WINGE | Jeg siger sgu ingenting. Man er da et Mandfolk. |
| WANDA | Du taler som om de ikke var der — de to Andre. |
| WINGE | (galant, griber hendes Haand) Jeg har ganske glemt dem i Rusen af nogle lyksalige Timer. |
| WANDA | Men de indfinder sig nok. Stol paa det. |
| WINGE | (trækker paa Skulderen) Saa maa vi se at komme af med dem. |
| WANDA | Ja —? Kære — det er jo et glimrende Tema for et Opgør. Det er dog en af dine bedste Fornøjelser. |
| WINGE | Hvordan? |
| WANDA | (bortvendt fra ham) Har været! Ja maaske. |
| WINGE | Du siger — har været? |
| WANDA | (sætter sig i Sofaen) Der er noget i mig nu, som jeg ikke kan gøre mig Rede for. Og ved Du, hvad det vist er — at jeg ikke mere finder det saa nødvendigt at gøre mig Rede for det hele. |
| WINGE | Hvad for noget — gider Du ikke trevle noget op? |
| WANDA | Jeg er bleven træt af at være saa sammensat. Her er saa dejlig fredeligt. Ja, det er, som jeg var kommen hjem efter en meget besværlig Tindebestigning. (smiler lidt) Er Du ked af, at jeg føler saadan? |
| WINGE | (tager hendes Haand) Ser jeg ud, som jeg var det? |
| WANDA | Nej — men — jeg har ligesom en svag Fornemmelse af, at jeg er en Smule latterlig, og at jeg vilde blive det endnu mere, hvis jeg — hvis nu jeg — |
| WINGE | Igen besteg Tinderne. Ja saamænd. |
| WANDA | Og det skulde jo være Dig, der var latterlig. |
| WINGE | Efter Recepten — ja. Men jeg ser muntert paa det. (meget elskværdig) Wanda, kan Du huske, hvor vi var forelskede og lykkelige? Kan Du huske, hvor vi troede fuldt og fast paa Kærlighedens Bestandighed, som de Unge jo gør, fordi de ved saa lidt. Ser Du, det er ligesom jeg føler et Genskin af det nu — i Dag, og dog noget nyfødt — noget mere forstaaende! |
| WANDA | (smiler varmt og ser op paa ham) Men Gud, Du er jo bleven til en hel Charmeur! |
| WINGE | (kysser hendes Haand) I saa Fald er det Dig, der har bragt mig til at blomstre paa Ny som Remontant. |
| KARL | (KARL kommer ind fra Baggrunden med aabenstaaende Snørestøvler, gnavende paa en haard Pære.) |
| 3. AKT | |
| 3. SCENE | WINGE, WANDA, KARL. Senere BJØRN |
| KARL | Godmorgen, begge To. |
| WINGE | Er Du gal, Dreng, spiser Du grønne Pærer straks paa Morgenstunden? |
| KARL | Det er Sommerbergamotterne. De er modne. Næsten. Mor, har I ikke set min latinske Grammatik? |
| BEGGE | Nej. |
| KARL | Tak Skæbne! Jeg kommer op i Dag, og jeg kan ikke et Muk. |
| WINGE | Det skulde Du have betænkt i Gaar, min Ven. |
| KARL | (ringeagtende) Jeg havde ikke Tid til Lektier — jeg spulede jo Baaden. Men hør, jeg maa skam have en Seddel, jeg kan ikke naa til den første Time, hvis jeg skal køre til Byen i Bil med Tante Molly. |
| WINGE | Tag Du med Toget. Vi skal ikke have noget af, at Du forsømmer. |
| KARL | Hvad saa — vi har Sang i første Time. Det er der dog ingen ordentlige Drenge, der kommer til. |
| WINGE | Naa — ikke! |
| KARL | (energisk) Hvis 1 ikke vil give mig en Seddel, saa beder jeg Agga om den. |
| WINGE | (gaar hen til Skrivebordet) Naa — lad gaa da. |
| KARL | Men jeg vil nu heller have, at Moder skriver den. Ja, Fader skrev jo ogsaa forleden, da jeg ikke havde forstuvet Haanden. |
| WANDA | (gaar hen og skriver) Lad saa blot mig — |
| KARL | (ivrig) Du skal skrive “Villa Fredbo” paa. |
| WANDA | Hvorfor? (giver ham Sedlen) |
| KARL | Jo, for at jeg kan vise den til Bastrup og de Andre i Klassen. De driller mig jo med det herhjemme og saa ryger jeg jo i dem. Men Bastrup, han er morderlig stærk. |
| WINGE | Var det ham, der gav Dig det blaa Øje forleden? |
| KARL | (stolt) Det var det. |
| WINGE | Det var nu godt sat. |
| KARL | Sommetider kan jeg blive saa ædende gal over det, de siger. Forresten — Tante Molly kunde skam heller ikke lide det, da hun fik det at vide — det med Moder — og Agga. |
| BEGGE | (forfærdede) Har Du sagt det? |
| KARL | Ja vel har jeg saa. |
| WINGE | Saa skulde da ogsaa den skinbarlige -! |
| WANDA | Hvornaar? Jeg passede jo saadan paa. |
| KARL | Hun sad her i Aftes, da jeg havde glemt min bog, og I Andre rendte rundt i Haven og legede. (søger paa Bordet) |
| BEGGE | Hvad sagde hun? |
| KARL | Shocking – sagde hun. Og den er jo ikke saa gunstig for jeg slog det efter, da jeg kom op. (løber hen til Døren til venstre) Bjørn, hvor har Du lagt min latinske Grammatik? |
| BJØRN | (kommer ind) Hvad for noget, min Snut? |
| KARL | En Bog med grøn Ryg. |
| BJØRN | Er det denne? (ser paa den) Kvinde – |
| KARL | Kvindesjæle – nej, Gu’ er det ej. |
| (De søger begge, KARL under Bordet) | |
| WANDA | (sagte til WINGE) Du almægtiskte! |
| WINGE | (søger at berolige sig) Naa, hvad saadan en Dreng staar og siger – Du skal se – (vender sig nervøs) Gaa nu Bjørn og lad Dig ikke sinke. Du lader Dig komplet kommandere af den Dreng. |
| BJØRN | (vender sig) Jeg lovede Fru Ulysses Petersen, da hun kaldte mig herind i Aftes, at jeg ikke skulde svigte Drengen, hvordan det saa end gaar. |
| W&W | Kaldte Dem ind. |
| WINGE | Hvad vilde hun? |
| WANDA | (samtidig) Hvad sagde De? |
| BJØRN | Jeg satte jo saa Fru Ulysses Petersen ind i det hele og sagde, som sandt var, at Fruen kuns var her i Gaar, fordi alle fire Forlovede havde Møde, sagde jeg. |
| BEGGE | (tilintetgjorte) Aa Gud – Bjørn – |
| (WINGE synker om paa en Stol) | |
| BJØRN | Jeg kunde jo da ikke vide, at De var hemmelig skilte. |
| KARL | (kommer frem under Bordet) Bjørn, jeg vil sige dig, jeg faar Anmærkning. |
| BJØRN | (faar en Idé) Men der inde, hvor Cigaretterne er? |
| KARL | (springer op med et Sæt) Hvorfor sagde Du ikke det straks? (De løber sammen ud til venstre og lader Døren staa) |
| WINGE | Alt er tabt. |
| WANDA | Vi skulde have sagt Sandheden straks. |
| WINGE | Det siger man altid bagefter, naar man er begyndt at lyve. |
| WANDA | Hvad skal vi gøre — hvad skal vi sige? |
| WINGE | (rejser sig) Allerførst maa vi se, hvordan hun tager det. Il, pil, flyv ud i Haven med Ild under Vinge og faa hende fat. |
| WANDA | Se at faa en Ide imens. Hvor er min Hat — naa der! |
| (Hun iler ud i Baggrunden, idet KARL kommer tilbage læsende i sin genfundne Grammatik.) | |
| KARL | Plusqvamperfektum: Fueram, fueras, fuerat — |
| WINGE | (misfornøjet) Hold Mund med det gamle Sludder! Dumme Dreng — at plapre ud med Ting, Du ikke har Begreb om. (truer) Ja, havde jeg blot Tid til at tage mig af Dig, men jeg maa skynde mig ind og klæde mig paa, og det kan Du takke din naadige Skaber for. |
| KARL | Sludder! Ja, det var Dig, der sagde Sludder! |
| (WINGE truer endnu engang, idet han gaar ud til højre. Drengen ser efter ham og Fløjter en lang Tone. Straks efter kommer ALEXANDER ind fra Baggrunden. Han er i Artilleriuniform og kortklippet.) |
| 3. AKT | |
| 4. SCENE | KARL, ALEXANDER |
| ALEXANDER BLUME | Karl, hvor er din Moder? |
| KARL | Godmorgen. Nej, nu har jeg aldrig — (ler) Sikke fin Du er bleven, Sander — Død og salte Pine. Og Du er klippet. Du ligner jo næsten et Mandfolk. |
| AGGA HOLST | (nervøs) Jeg spurgte — hvor er din Moder? |
| KARL | Her er hun ikke. Det kan Du jo se. |
| ALEXANDER BLUME | Hvor er de Andre da? |
| KARL | Det ved jeg heller ikke. |
| ALEXANDER BLUME | Find din Moder, saa er Du en rar Dreng. |
| KARL | Jeg læser jo. |
| ALEXANDER BLUME | Gaa nu! Saa skal jeg gaa med Dig til Løve-Pantomimen. |
| KARL | Jeg lover, jeg skal gaa saa kangt som til Grønneklodetræet, for der skal jeg selv ned. (nikker til ham) Pluralis – Fuissemus – (Han gaar mumlende ud i Baggrunden.) |
| ALEXANDER BLUME | (iler hen til Døren til højre og lytter) Er hun derinde – (smertefuldt) Gode Gud! Jeg vil kalde med Toner – Musik er bedst. |
| (Han sætter sog til Klaveret og præluderer. WANDA kommer straks efter ind fra Baggrunden, bliver forlegen staaende, tager Hatten af og drejer den nervøst mellem Fingrene.) |
| 3. AKT | |
| 5. SCENE | ALEXANDER, WANDA. Senere BJØRN |
| WANDA | (omsider) Godmorgen, Alexander! Karl sagde, Du var her. |
| ALEXANDER BLUME | (rejser sig, kaster Kasketten og iler mod hende) Wanda — |
| WANDA | (taber Hatten af Forskrækkelse) Men Gud forbarme sig, hvordan er det, Du ser ud. Hvorfor har Du ladet Dig klippe? |
| ALEXANDER BLUME | (utaalmodig) Aah — det er dem, der har klippet mig. Svar mig, hvad har Du at sige mig? |
| BJØRN | (kommer ind fra venstre) Jeg vilde blot sige, at Fru Ulysses Petersen sidder inde i Spisestuen. |
| WANDA | Aa, er hun der! (til ALEXANDER) Du forstaar — som Værtinde — maa jeg — |
| BJØRN | (kommer nærmere) Næh! er det Hr. Blume eller er det en Soldat? Aa, nu ser jeg — synes Hr. Blume godt om Tjenesten? |
| ALEXANDER BLUME | (ærgerlig) Jeg har jo været der før. Jeg har været oppe Kl. 5. |
| BJØRN | Ih, saa maa De da være sulten. |
| ALEXANDER BLUME | Det er mærkeligt, men jeg er sulten. |
| BJØRN | Vil Hr. Blume da ikke have noget? |
| WANDA | Er der destilleret Vand og Bananer? |
| BJØRN | Nej, der er stegt Flæsk. |
| WANDA | Det spiser Hr. Blume ikke. |
| ALEXANDER BLUME | (har aabenbart Lyst) Jo, jeg maa sige — Flæsk og Spejlæg — det var ikke daarligt. |
| WANDA | (forbavset) Ogsaa det! |
| BJØRN | Det staar herinde — værsaaartig (Hun gaar ud til venstre. WANDA vil følge.) |
| 3. AKT | |
| 6. SCENE | WANDA, ALEXANDER. |
| ALEXANDER BLUME | Nej, Wanda, bliv. Jeg har Ret til at kræve en Forklaring. Hvad er hændet siden i Gaar? |
| WANDA | (ranker sig) Kræve! Du kræver — her i mit Hus! |
| ALEXANDER BLUME | (indigneret) Du tager det Parti at spille den Fornærmede, tror jeg, mens jeg, — mens det er mig — (tager sig til Kraven) — aa den Krave — mine Tanker er ved at kvæle mig. Men jeg vil beherske mig. Wanda, alt maa lægges klart mellem Dig og mig. |
| WANDA | For mig stod det ret klart, da Du gik til Andedammen med Frøken Holst i Maaneskin for at lade Dig inspirere. Og tror Du ikke, jeg ved, hvordan Du bliver inspireret? |
| ALEXANDER BLUME | Første Sats var en Adagio. Det var noget ganske andet. |
| WANDA | Da Du forsvandt Arm i Arm med hende og lod mig tilbage med min Tvivl og min Mand, saa forstod jeg først helt, at den Kærlighed, der skal erstatte en Kvinde alt, den maa ikke kende noget andet Maal end sig selv. — Og mig. |
| ALEXANDER BLUME | Wanda, se paa mig og vær sand. |
| WANDA | Jeg ser paa Dig, og jeg ser en Anden, end jeg saa i Gaar. |
| ALEXANDER BLUME | Ikke saa underligt! Denne Nats Kvaler har hærget mig (heftig) Men nu forlanger jeg at høre den fulde Sandhed, om den saa skal sønderflænge min Sjæl. |
| WANDA | (med en høflig og afsluttende Værtindegestus) Det skal være mig en Fornøjelse — senere. Undskyld — jeg tror, din Forfriskning staar og venter. (Hun gaar rank og værdig ud til venstre.) |
| ALEXANDER BLUME | (vil følge efter) Wanda, dette vil Du fortryde. — (Han standses af AGDA, der kommer ind fra Baggr.) |
| 3. AKT | |
| 7. SCENE | ALEXANDER, AGGA. |
| AGGA HOLST | Hr. Blume — Alexander — hør lidt. |
| ALEXANDER BLUME | (vender sig) Frøken Agga — |
| AGGA HOLST | (betragter ham) Aa, hvor De er nydelig! Det korte Haar giver Dem noget kækt. |
| ALEXANDER BLUME | (klasker Hælene sammen) Da jeg sidst var Soldat, var jeg ikke fri for at gøre en vis Lykke. |
| AGGA HOLST | Men hør nu — har De kendt Mage til det, man her har budt Dem og mig? |
| ALEXANDER BLUME | Mine Pligter kaldte mig jo bort. Hvad er sket — hvad kan vi bygge paa? |
| AGGA HOLST | cPaa det, vor sunde Sans siger os. |
| ALEXANDER BLUME | (stryger Haanden igennem det Haar, han ikke har) Gode Skaber! |
| AGGA HOLST | Hvordan har Fru Winge ikke her behandlet Dem, en Kunstner, saa betydelig, saa sjælsfornem — |
| ALEXANDER BLUME | Tal ikke om mig, men jeg dirrer af Harme, naar jeg betænker, hvor oprørende hensynsløst Winge er optraadt overfor Dem. |
| AGGA HOLST | Den Rolle, de har ladet os to spille, for at de kan redde en Arv til deres Hr. Søn, skal jeg sige Dem, hvad den er? |
| ALEXANDER BLUME | Den er uværdig. |
| AGGA HOLST | Den er værre. Den er latterlig. |
| ALEXANDER BLUME | (oprørt) Ja — jeg har saa vist ingen Glæde af deres Flæske-Dollars. |
| AGGA HOLST | Det er vist og sandt. |
| ALEXANDER BLUME | Men jeg finder mig heller ikke i det. Jeg træder op. Jeg fortæller Tanten alt. |
| AGGA HOLST | Hvor De ser mandig ud i Deres Harme. |
| ALEXANDER BLUME | De kender mig ikke. Naar jeg er i Oprør, er jeg et Krater. |
| AGGA HOLST | Men betving Dem. Foreløbig beder vi blot venligt om en Samtale. Der er Winge — nu rolig! |
| (WINGE kommer paaklædt ind fra højre.) |
| 3. AKT | |
| 8. SCENE | WINGE, AGGA, ALEXANDER, Senere WANDA. |
| WINGE | Godmorgen! Men hvad Fanden — er De der igen, min gode Blume. Nu troede jeg, vi var vel af med Dem. |
| ALEXANDER BLUME | Jeg bad mig fri hos Kaptajnen. |
| WINGE | Allerede! Det var en sjælden imødekommende Kaptajn. |
| ALEXANDER BLUME | (tvinger sig til at være rolig) Han spiller Fagot. Jeg skal akkompagnere ham i Fritiden. |
| WINGE | (lidt truende) Jeg raader Dem saa til at tilbringe den sammen med Deres Venner Kaptajnen og Fagotten, min kære Hr. Blume. |
| ALEXANDER BLUME | (glemmer Selvbeherskelsen) Hr. Winge — Deres Tone — den —! Maa jeg udbede mig en Forklaring angaaende Dem og Deres Frue — jeg mener — min — idetmindste forhen- værende — Tilkommende — |
| WINGE | (stiller sig fortrolig diskret imellem dem) Hr. Blume — i en ung Dames Nærværelse — De vil selv indse — de nærmere Omstændigheder — forbyder mig — ganske — |
| AGGA HOLST | Finder Du det maaske ikke selv passende at sige os, hvad vi har at holde os til? |
| WINGE | (ligesaa diskret) Tværtimod. Det er aldeles ikke passende. Kære Agga — naar en fremmed Herre er til Stede — Du forstaar — Enfin — |
| ALEXANDER BLUME | (forbitret) Ja, vi forstaar tydelig nok, at De søger at undgaa vore berettigede Spørgsmaal, og hvorfor De gør det. Men De regner uden os. Vi vil have Oprejsning for vor krænkede Ære. Vi forlanger en Samtale og vi fordrer, at ogsaa Deres Tante er til Stede og paahører det hele. |
| WINGE | (farer op) Hvad for noget? |
| ALEXANDER BLUME | Og den Samtale skal faa baade Næb og Kløer. |
| WINGE | Det var som Pokker, hvor De er bleven krigersk, siden De er kommen i Kongens Tøj. Apollo er bleven til Mars. |
| ALEXANDER BLUME | Jeg maa bede Dem — (beskyttende) Frøken, jeg skal vide at værne Dem — |
| WINGE | Saa tapper, som De er bleven, er De alene nok til at forsvare Fædrelandet — vi kunde spare Resten. Stil De Dem blot op for Fronten og syng “Hymnen til Maanen”, og De skal se, det virker paa Fjenden som en Kuglesprøjte. |
| (Han kaster sig lettet i en Lænestol og vifter sig med sit Lommetørklæde, idet WANDA kommer ind fra venstre og bliver lidt ubestemt staaende) | |
| ALEXANDER BLUME | (ser ringeagtende paa WINGE) Spids-borger! |
| AGGA HOLST | (vender sig) Fru Winge, vil De ikke spørge Hr. Winge, hvordan han vil forsvare sin Opførsel mod Alexander Blume. Naar man har set, hvordan Blume nobel og fuld af Tillid trak sig tilbage i Gaar Aftes, saa — |
| WINGE | (afbryder Ja, Tak for Tilliden, Hr. Blume. |
| ALEXANDER BLUME | Og De, Fru Winge, har her trængt Dem ind i et Hjem, som Agga var ved at bygge op. |
| WANDA | Ja, i mine Stuer, ved mit Bord, hos min Mand — |
| WINGE | Og det samtidig med at hun flirter i i Maaneskin med din Forlovede. |
| ALEXANDER BLUME | (tager sig til Panden) Aa — de haandfaste Ord om en Nattestemning — i Toner — |
| WINGE | Kan De i Toner forsvare overfor Wanda at sværme afsted med en gal Dame, fordi De ikke kan lave Deres Jammermusik alene? |
| ALEXANDER BLUME | Dette er et sandt Tankernes Kaos! |
| AGGA HOLST | Det er ren og skær Mangel paa Forstaaelse. |
| WINGE | (gaar hen til hende) Skulde Wanda — min Kone ikke kunne forstaa Hr. Blume og hans Kvinkeleren — nej, maa vi nu være her — |
| ALEXANDER BLUME | Nej, Wanda, du har aldrig forstaaet Adagioen, som Agga forstod Allegroen i Aftes. |
| (Alle fire taler samtidig i stærkt Sindsoprør, TANTE MOLLY kommer ind fra venstre. Hun bliver staaende midt i Stuen og ser fra det ene Par til det andet) |
| 3. AKT | |
| 9. SCENE | TANTE MOLLY, WINGE, WANDA, ALEXANDER, AGGA. Senere BJØRN og KARL |
| TANTE MOLLY | Godmorgen. (lidt højere) Godmorgen! (Pludselig Stilhed.) |
| WINGE | (vender sig forekommende) Kære Tante Molly — sovet godt? |
| TANTE MOLLY | Jo Tak. Det plejer jeg sædvanligvis at kunne glæde mig ved. |
| WANDA | (forlegen) Det er saadan en dejlig Morgen. |
| TANTE MOLLY | Det har jeg bemærket. Ogsaa inden Døre. I ser saa livlige ud. |
| WINGE | (usikker) Ja — vi — vi underholdt os — |
| TANTE MOLLY | Om behagelige Emner, lod det til. Men lad jer ikke forstyrre. Maa jeg være med? |
| WINGE | Med Fornøjelse — hvor kan Du spørge — Værsaagod — tag Plads. |
| AGGA HOLST | Vi vil netop gærne have Lov at tale lidt med Dem om det Emne, der optog os, Fru Patterson. |
| TANTE MOLLY | Ja, med Fornøjelse. (De sætter sig) |
| ALEXANDER BLUME | Sagen er — Frøken Holst og jeg vil gærne, mens De endnu er her, Frue, have Lov at oplyse Dem om — meddele Dem, at der skete noget her i Gaar, som — |
| TANTE MOLLY | (venlig) Nej — er det sket! Jeg saa jo nok i Aftes, hvor det bar hen. Ja, Maaneskin er farligt — hvad sagde jeg! |
| WINGE | (med en henrykt Bevægelse mod WANDA) Er det sket! Gratulerer! |
| WANDA | (samtidigt) Det var da en Glæde — til Lykke. |
| AGGA HOLST | Jeg maa virkelig — |
| TANTE MOLLY | (gaar rask videre) Det fornøjer ogsaa mig, at jeg faar Lejlighed til at ønske Husets to bedste Venner til Lykke, før jeg rejser. (griber deres Hænder) Alle gode Ønsker! |
| ALEXANDER BLUME | Vi maa oplyse — jeg maa forklare — |
| TANTE MOLLY | Kære Hr. Blume, Forklaringer er der ikke Tid til — Damperen starter snart. De nærmere Omstændigheder ved Deres Kærligheds Kamp og Lykke kan De fortælle mig, naar vi snart ses i Chicago. |
| ALEXANDER BLUME | Ja, men jeg — jeg tror ikke — |
| TANTE MOLLY | Vis vas, hvad kan det blive til i det gamle mosgroede Evropa. Desuden vil det vist være sundt for Dem og Andre, at De kommer lidt ud at lufte Dem. |
| ALEXANDER BLUME | Men — |
| TANTE MOLLY | Kom De kun. Jeg skal lancere “Hymnen til Maanen” ved en Monstre Koncert i Victoria Hall. 3000 Pladser. |
| ALEXANDER BLUME | (med et Sæt) Vil De! Er det muligt — |
| TANTE MOLLY | Og De skal faa saa mange Harpenister i Orkestret, som De vil have. |
| ALEXANDER BLUME | Fem? |
| TANTE MOLLY | Ti, om De vil, hvis De kan finde dem. Jeg skal nok faa noget virkeligt prominent ud af Dem i Chicago. |
| ALEXANDER BLUME | (i Ekstase) Fru Patterson — aa! (vender sig mod Agga) Men saa — Agga — |
| AGGA HOLST | Det maa jo overvejes — |
| WINGE | (straks urolig) Det skal man aldrig i Hjertesager. |
| ALEXANDER BLUME | (med et Blik mod det Fjerne) Store Perspektiver aabner sig for mig. |
| TANTE MOLLY | Ja, Plads har vi nok af. Og dennegang skal jeg nok huske Dem, Hr. Blume, naar De besøger mig med Deres Frue. At sige — hvis det er den samme unge Dame, som jeg her har den Fornøjelse at se, for hvis De møder med en anden, saa husker jeg Dem vist ikke. |
| ALEXANDER BLUME | Hvor kan De tro – |
| WINGE | (energisk) Blume er saa trofast |
| TANTE MOLLY | (lige ved at le) Det er rart at høre. For man siger mig ellers, at alle mine gamle Venners Børn er enten lige skilte eller skal til det eller er gifte med Numer To — saagar Tre. Det synes at være en Epedemi. |
| WINGE | Ja, en Slags Begavelses-Mæslinger, der grasserer. Særlig mellem Damerne. |
| TANTE MOLLY | Saa – hvad hedder den Sygdom? |
| WINGE | (ser paa WANDA) Den hedder: Den uforstaaede Hustru. |
| AGGA HOLST | Hustruen maa da kræve Forstaaelse af sin Personlighed og sit Livsindhold. |
| ALEXANDER BLUME | Agga! Du maa tro, at — |
| AGGA HOLST | Nej, Alexander. Jeg er en sammensat Natur. |
| ALEXANDER BLUME | Det er jeg ogsaa. To følsomme Instrumenter. |
| WINGE | To Fagotter! |
| TANTE MOLLY | (med et lille Sideblik til WANDA) Ja, Miss Holst, jeg er jo fra en Tid, hvor der ikke var slet saa mange Ophævelser med de kære Damer. Og Gud ved om det ikke var, fordi de simpelthen fandt, at det ikke var et saa daarligt Livsindhold endda at være en tapper Kone for sin Mand og en god Moder for hans Børn. |
| WINGE | Kære Tante, Du siger lige det, Frøken Holst som nyforlovet har godt af at høre. Ikke, Wanda? (giver hende et lille Puf) |
| WANDA | (tager sig sammen) Ja, hvis Kvinden virkelig er et saa uforstaaeligt Væsen, saa er det vist ikke til Ros for os, kære Frøken Holst. |
| WINGE | (peger stolt paa hende) Der talte den sande Hustru. |
| AGGA HOLST | (meget spids) De skulde holde en Foredragsrække om Kvinden og Hjemmet, Fru Winge. |
| WANDA | Jeg overlader Ideen til Dem — i Amerika. |
| ALEXANDER BLUME | Hvorfor ikke. Det lønner sig glimrende derovre. Jeg har Forbindelser — |
| TANTE MOLLY | Well, Miss Holst, saa vilde jeg raade Dem til at gaa ud fra det Synspunkt, at naar man først har giftet sig, saa er det for Livet, og saa er den Potte ude, selv om Anfegtelser kan komme. Hver Kvinde har vel sin Pianist i det givne Øjeblik. |
| WINGE | Ak! |
| TANTE MOLLY | Men hvis Ægtemand Nr. Eet ikke har behaget, saa gør som oftest Nr. To det heller ikke, og saa er jo for saa vidt Ulejligheden spildt. Derfor — tag De nu Deres Blume, som elsker Dem saa trofast, og hold fast ved ham, selv om han ikke skulde forstaa alle Finesserne ved Deres Livsindhold. |
| ALEXANDER BLUME | (med et forbitret Blik paa WANDA) Men det gør jeg — nu — med hver Fiber i min Sjæl. |
| AGGA HOLST | Tak for Deres Solstraalemoral, Frue. |
| TANTE MOLLY | Ja, Miss Holst, noget i den Retning har Livet og Ulysses nu lært mig. |
| (De Andre rejser sig ligeledes) | |
| AGGA HOLST | Det er jo saa kønt (mumler fornærmet) Aldrig kendt Mage — bliver formelig overfaldet — |
| ALEXANDER BLUME | (beroligende) Kære Agga — husk Monstre Koncerten — 12000 Siddepladser — og Harperne — |
| (Han overtaler hende sagte, mens han hjælper hende med Overtøjet) | |
| WANDA | (gaar hen til Tanten) Ja, Tante Molly, Du har jo vidst Besked. (lidt flov) Og Du har vist moret Dig over os? |
| TANTE MOLLY | Ja, det ved Gud jeg har, min Pige. |
| WANDA | Jeg forstod godt, at det var til mig, Du talte nu. Og tro Du mig — jeg hørte efter. |
| TANTE MOLLY | (klapper hende paa Kinden) Saa gem lidt af det i dit Hjerte, forlanger jeg ikke. |
| (BJØRN kommer ind fra venstre) | |
| BJØRN | Ja, nu holder Bilen derude. |
| TANTE MOLLY | All right — jeg er parat. (tager sin Kaabe paa) Aa — Hr. Blume — |
| ALEXANDER BLUME | (drejer sig som et Lyn) Fru Patterson — |
| TANTE MOLLY | Vil De og Frøken Holst gøre mig den Fornøjelse at følges med mig til Byen? Saa fortsætter vi undervejs med “Hymnen til Maanen” eller “Livsindholdet”, ganske som De vil. |
| ALEXANDER BLUME | Vi vil være henrykte (vender sig) Agga — |
| AGGA HOLST | (mut) Det havde jeg ellers ikke tænkt — |
| TANTE MOLLY | (venlig bestemt) Det er vist det fornuftigste. |
| ALEXANDER BLUME | (ALEXANDER besværger AGGA sagte) |
| WINGE | Men maa jeg da ikke — |
| TANTE MOLLY | (med Vægt) Nej, min Ven, Du bliver her hos din Kone. |
| BJØRN | Jeg kan ikke huske, om Fru Ulysses Petersen havde Paraply med? |
| TANTE MOLLY | Jeg heller ikke, Jeg ved kun, at her var Solskin, da jeg tog herfra. |
| (KARL kommer ind fra Baggrunden med Bøger og Kasket) | |
| KARL | (ivrig) Hør, vi maa skam afsted. |
| TANTE MOLLY | Ja, min Dreng (peger paa Forældrene) Men se først, hvad jeg har foræret Dig i Afskedsgave. |
| KARL | (farer hende om Halsen) Aa, Tante Molly, det er Dig, der har klinket Postelinet! |
| TÆPPE | SLUT |
INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ ANMELDELSER