Klods-Hans, 1904.
Kære Fru Ellen Reumert!
Glædeligt Nytaar til den frugtbareste danske forfatterinde! Tvillinger behøver en Moders Kærlighed.
Emma Gad.
En Anti-Karikatur-Forening.
Efter Indbydelse af Cirkusdirektør, p. t. Ridelærer Baron Knuth afholdtes for et Par Aftener siden et Møde med det Formaal at faa vedtaget en Protest mod den hos Nutidens Tegnere omsiggribende Tilbøjelighed til at karikere,
Baron Knuth indledte med et længere Foredrag, efter at han havde meddelt Forsamlingen, at han ønskede selv at være Dirigent og bedt den undskylde, at han i Stedet for en Klokke betjente sig af en Chambriére, der faldt ham bekvemmere i Haanden. Et Knald vilde være Tegnet til, at en ny Taler fik Ordet. To Knald betød, at det fratoges ham. Tre Knald tilkendegav, at Forsamlingen skulde forholde sig rolig. En fortsat Række Knald var Udtryk for Dirigentens Tilslutning.
Baronen formodede det bragt til de Tilstedeværendes Kundskab, at han havde anlagt Sag mod et herværende Ugeblad, som havde bragt et Karikaturbillede af ham. Han mente, at han meget godt kunde være sit Ydre bekendt (Bifald), og han vilde ikke finde sig i, at det latterliggjordes paa Tryk. Han havde Lov til at have saa kort en Hals og saa lange Bukser, som det passede ham, og han agtede at fordre vedkommende Tegner eller Bladet idømt den strængeste Straf, som kunde idømmes i Henhold til Hans højsalig Majesæt Kong Christian den Femtes danske Lov. Han havde engageret en Sagfører, som nok skulde vide at give Retten af Sporerne.
Censor, Overretssagfører Carl Levin, var kun bleven karikeret nogle ganske faa Gange.
Han ansaa det imidlertid for overflødigt og begreb ikke, hvad det skulde være godt for. Han havde talt med Justitsministeren om Sagen og kunde meddele Forsamlingen, at en Resolution imod Karikaturtegninger vilde have Hans Ekscellences fulde Sympati (Haandklap og tre lange og ni korte Knald fra Dirigenten).
Direktør Martinius Nielsen kunde i og for sig godt lide Ordet Karrikatur. Det var et raskt Ord, og man kunde efter Behag anbringe saa mange r’er i det, som det skulde være.
Dirigenten (to Knald) kunde ikke tillade Taleren at fortsætte. Dette var en alvorlig Forhandling.
Direktør Thrane satte ikke Pris paa at blive karikeret. Men det kostede jo ganske
vist ikke noget, og det forekom ham, at dette var en Omstændighed, man ikke helt burde overse.
Professor Karl Larsen var bleven karikeret af en norsk Tegner ved Navn Blix. …
Dirigenten maatte et Øjeblik afbryde Taleren. Hvis bemeldte Blix paa nogen Maade var i Familie med Blixen-Finecke’rne, der stod vort Kongehus saa nær, vilde det næppe være heldigt at fortsætte med Omtale af ham.
Professor Karl Larsen troede ikke, der eksisterede nogen saadan Slægtskabsforbindelse. Han vilde forøvrigt blot bemærke, at han fandt det urimeligt at karikere en Mand, der var Professor og som blot ved en Fejltagelse ikke var bleven Ridder. Han foreslog Dannelsen af en Forening, der mest passende kunde hedde Anti-Karikatur-Foreningen, og han vilde tillige stille Forslag om straks at optage to Mænd som Æresmedlemmer i den, nemlig d’Herrer Bjørnstjerne Bjørnson og Jeppesen-Borgbjerg (Bifald).
Dirigenten fandt Forslaget om Foreningen godt og kunde tiltræde ogsaa Forslaget om
de to Æresmedlemmer, der var ham personlig ubekendte, forsaavidt de Tilstedeværende vilde garantere for deres Respektabilitet.
I den nystiftede Forening indmeldte sig straks Størstedelen af de Tilstedeværende, saaledes foruden de fleste af de allerede nævnte bl. a. Hr. og Fru Aggerholm, Bagermester Gætje og Fru Emma Gad.
Derefter samledes man til en Souper, ved hvilken der indløb følgende Telegram:
»Hele Livet er en Karikatur.
Herman Bang«.
Fixfax
Ragnvald Blix
Med berømmelse følger en voksende interesse fra omgivelserne. Det er jo ikke i sig selv en ulempe, for en øget interesse giver en større kendisfaktor, der øger værdien af individets gøremål.
“For at være en god Karikaturtegner maa man være kold som Is”, sagde Ragnvald Blix selv om sit felt.
Tegningen viser ganske præcis hvordan en del umiddelbart opfatter Emma Gad; en forstokket tante fra provinsen. Ordensreglernes korsfarer.
Imidlertid er det ikke Takt og Tone der kan have ‘inspireret’ Ragnvald Blix, men måske den oversatte ‘Man skal aldrig..’, eller hendes skuespil.
Skal man finde den rigtige Emma Gad, skal man nok lige læse et par sider mere.
Ragnvald Blix.
1882 (Kristiania) – 1958 (København).
En norsk satiretegner der udnyttede den indbyggede manglende sprogbarriere i sin kunst, og arbejdede kosmopolitisk.
I 1904 fik han udgivet et tegnehefte: Nordiske forfattere, hvor tegningen af Emma Gad er fra.
Den store berømmelse fik han med sine antinazistiske tegninger uder 2. verdenskrig.
Blæksprutten
Paven var saa livlig som en Kat i Vandet,
Da Emma Gad besøgte ham i Vatikanet.
