PERSONERNE:
| FRU HEGER. | JØRGEN, hendes Søn. |
| REGITZE KROG, hans Forlovede. | FABER, Fabrikejer, Regitzes Formynder. |
| DAM, Grosserer og Dampmøller. | CECILIE, Dams Hustru, Fabers Datter. |
| VINGE, Landskabsmaler. | BONDRUP, Direktør. |
| TANTE LINE. | TANTE JANE. |
| Damer og Herrer. | En Tjener hos Fru Heger. |
| 1. AKT 3. Scene |
De Forrige. DAM. CECILIE (komme ind fra Entreen.) |
| CECILIE | Goddag, søde Fru Heger! Undskyld, vi kommer saa sent, men vi har været i Middagsselskab. |
| FRU HEGER | Saa, paaskønner vi blot dobbelt, at I kommer. |
| CECILIE | (til Faber) Ah, der er jo Fader! |
| FABER | Bondrup, jeg ved ikke, om Du kender min Datter Cecilie og hendes Mand, Grosserer Dam? |
| DAM | (trykker Bondrups Haand) Har ikke før haft den Ære – glæder mig overordentlig – |
| CECILIE | Da Direktøren sidst saa mig, var jeg vist kun en halvvoksen Pige. |
| BONDRUP | Som lovede meget, men har holdt endnu mere. |
| CECILIE | Det fornøjer mig at høre. |
| TANTE JANE | (sagte) Det er dog en dejlig Dragt, Fru Dam har paa. |
| TANTE LINE | Finder Du! Den er ikke efter min Smag. |
| CECILIE | (til Jørgen og Regitze) Der er jo vort unge Par! Naa, er Bryllupsdagen bestemt? |
| JØRGEN | Endnu ikke. |
| CECILIE | Min Kjole er bestilt, jeg tror nok, den bliver køn. Ja, jeg haaber da, det bliver et stort Bryllup – her hos Dem, Fru Heger? |
| FRU HEGER | Ja, jeg har rigtignok immer drømt om at fejre Jørgens Bryllup. Det er kun saa kedeligt, at min Kogekone nylig har brækket sit Ben. |
| FABER | Død og Pine, den vigtigste Person ved hele Festen. |
| FRU HEGER | Fy Faber, tal ikke letsindigt om en saadan |
| FABER | Mener De Kogekonens Ben? |
| FRU HEGER | Aa, skam Dem noget. |
| FABER | (rækker hende Haanden) Ja ja, kære Fru Heger, for os To bliver Det en Dag fuld af mange Forhaabninger og mange Minder. |
| FRU HEGER | Det gør det, Faber! |
| DAM | Min Svigerfader og Fru Heger maa have særdeles behagelige fælles Erindringer. Hvert øjeblik smelter de hen i Rørelse over Fortiden. |
| FRU HEGER | (lidt forlegen) Aa Passiar! |
| JØRGEN | Jeg synes næsten, Mama rødmer. |
| FRU HEGER | (tager DAM til Side) Hør, kære Dam, engang for alle — De maa ikke drive Spøg med Deres Svigerfader paa det Punkt. De ved, der er Strenge, som kan vibrere smerteligt ved den mindste Berøring. |
| DAM | Hvordan — mener De? |
| FRU HEGER | Jeg skal sige Dem, Faber har havt en stor og ulykkelig Kærlighed i sit Liv. |
| DAM | Saa – til hvem? |
| FRU HEGER | (forlegen) Ja, det behøver jo ikke at siges. |
| DAM | Aa, undskyld. |
| FRU HEGER | Han har baaret det saa kønt, og saa bør man jo ikke rippe op i Fortidens Sorger, vel? |
| DAM | Nej, naturligvis. |
| CECILIE | (til Regitze) Det var da nogle pragtfulde Nelliker, Du der har i Brystet. |
| REGITZE | Ikkesandt! Dem har Vinge plukket til mig i Onkels Have. |
| CECILIE | Saa – ! |
| (Der bliver budt The om.) | |
| JØRGEN | Undskyld, kære Hr. Bondrup, at vi her taler om Ting, der ikke kan interessere Dem. |
| BONDRUP | Jeg beder! |
| CECILIE | Direktøren er vel kommen her til Byen for at adsprede Dem lidt? |
| BONDRUP | Ak nej, Frue! De har maaske ikke hørt om det Tab, jeg har lidt! |
| CECILIE | Nej! Er det paa Dampskibsaktier? |
| FRU HEGER | Kære Cecilie, Bondrup har nylig mistet sin Hustru. |
| CECILIE | Aa, Gud det var da sørgeligt. |
| BONDRUP | Aldrig har Savnet forekommet mig saa stort, som her i Hovedstadens Støj og Tummel. Jeg har længe gruet for disse Dage, men jeg maatte hertil. |
| FABER | Bondrup skal nemlig have en ny Bogholder. |
| CECILIE | Naa, saadan! |
| BONDRUP | (tager en Kop The) Men, der er ogsaa et andet – et højere Formaal, der har kaldt mig hid. Jeg vil nemlig lade udføre en smuk Gravsten over Jakobine, min uforglemmelige Hustru. Tak, jeg bruger aldrig Fløde. Jeg besøger hver Dag hjemme hendes Grav – har selv plantet de Roser, hun nu hviler under. (drikker) Men jeg ønsker et varigere Monument med hendes kære Træk mejslede i Marmor. (drikker igen) Derfor – hm – maatte jeg selv hertil for at tale med Billedhuggeren, naar det er sket, rejser jeg straks, senest i Morgen med Toget 7.20. |
| CECILIE | De skulde heller blive lidt her hos Deres Venner, Hr. Direktør, istedetfor at sidde alene og ruge over Deres Sorg. |
| BONDRUP | (sukker) Jeg duer ikke til andet, kære Frue. (sagte til Faber) Hvor Din Datter dog er allerkæreste! |
| FABER | Synes Du! Det var jo rart. |
| BONDRUP | Fortryllende. Hende kan Du være stolt af gamle Ven. |
| FABER | Aa, Du ved, jeg er saa beskeden. Skal vi gaa lidt ind til Herrerne? |
| BONDRUP | Som Du vil. |
| (De gaa ind i Jørgens Værelse. Damerne ere under den sidste Samtale lidt efter lidt gaaede Ind i Kabinettet.) |
| 1. AKT 4. Scene |
DAM. JØRGEN. |
| JØRGEN | Vil Du spille. Kort? |
| DAM | Nej, jeg vil heller snakke lidt med Dig om vore Forretninger. |
| JØRGEN | Noget Ubehageligt? |
| DAM | Tverthnod. Vi har tjent over tre tusinde Kroner ved den sidste Kornspekulation. |
| JØRGEN | Det var sgu rart, Hvornaar kan jeg faa Pengene? |
| DAM | Det var det, vi skulde tale om. Jeg har gjort Omsætningen med vore Venner Winkelmanns i Hamborg, og de har ladet mig vide, at der igen om nogle Dage bliver et glimrehde Kup at gøre i Hvede. |
| JØRGEN | Godt, saa lader jeg min Portemonnaie sove de Retfærdiges Søvn saa længe. |
| DAM | Jeg vaager over den. |
| JØRGEN | Men, er det nu ikke for mange Æg, vi lægger under een Høne, hos de Winkelmanns? |
| DAM | Hvor vil Du hen – grundmuret Firma – |
| JØRGEN | Naa, ja – Du maa jo vide det. |
| DAM | Idetmindste tror jeg nok, jeg ser paa det, med et lidt større Syn, end de fleste Folk her hjemme. Intet er nemmere end at gøre Penge – Du ser det jo! Der behøves blot et hurtigt Blik og noget Mod, og naar man saa har en fast Basis for sine Spekulationer, som vi jo har i Dampmøllen, jeg købte af Regitzes Onkel – |
| JØRGEN | Sig mig, hvorfor rejser Faber Børster hver Gang, der er Tale om den Dampmølle? |
| DAM | Aa, fordi han ved, at Din Onkel Smith i sin Tid kom til den ved Blodsugeri. Men, man kan jo ikke regne Faber, han er umulig i Forretninger. Du ved, nu har han bygget en ny Fløj til sin Sæbefabrik. |
| JØRGEN | Ja. Den skal indvies paa, Fredag med en Fest. |
| DAM | Ja, Gud fri os – jeg kender den Punsch. Og han vil give Arbejderne Del i Udbyttet – jeg beder Dig! Og de skal have Badeværelse og Læsestue, og Gudved hvad – en ren Fornøjelsesanstalt. Og altid snakker han til dem om Rettigheder, aldrig om Pligter. |
| JØRGEN | Dem føler de maaske tilstrækkelig. |
| DAM | (tager on Kage fra en Skaal) Aa, Gud, Lykken bestaar saamænd ikke i Rigdom og Luksus, det foreholder jeg dem altid. Men de bliver dog aldrig tilfredse, de Mennesker! Hør, det er nogle rare Smaakager, disse! Nej, tror Du ikke, jeg forleden saa en af mine egne Arbejdere sidde og spise røget Skinke og Koteletter med bajersk øl til. Det kalder jeg ligefrem Fraadseri – ja, det gør jeg. |
| JØRGEN | (ler) For mig gerne. |
| DAM | Og dem dyrker han. Gudved hvor han gider. |
| JØRGEN | Ja, for jer, der er hans Arvinger, saa – |
| DAM | Aa, for den Sags Skyld har jeg forlængst opgivet at faa anden Arv efter ham end hans gamle Hestehaars Sofa. Men idetmindste kunde han dog optræde en Smule mere passende og Med lidt Tilnærmelse til et civiliseret Køkken. Du kan tænke Dig, i Søndags, jeg var saa ubesindig at tage mine to Hamborger Venner med der hen til Middag – to ægte Gourmander, forstaar Du! Ved Du, hvad han bød os – Skinke og Kalvekoteletter – og øl til. |
| JØRGEN | (ler) Det kalder jeg ligefrem Fraadseri. |
| DAM | Hvadbehager? Naa, Du mener, hm – hør, skal vi nu ikke gaa ind til de Andre? |
| JØRGEN | Gaa Du, jeg bliver heller her. |
| (Dam gaar ind i Jørgens Værelse, idet Regitza kommer ind fra Kabinettet.) |
| 1. AKT 5. Scene |
JØRGEN. REGITZE. Straks efter FABER. |
| REGITZE | Hvorfor sidder du her alene? |
| JØRGEN | Fordi jeg nok tænkte, Du kom ind til mig. Tak skæbne, der er Faber! |
| (Faber kommer ind i Jørgens stue) | |
| FABER | Naa her er i To, saa kan vi jo snakke lidt sammen. Jeg kommer vel ikke til Ulejlighed? |
| REGITZE | Det gør De aldrig, Faber. |
| JØRGEN | Jo, naar De kommer for at skænde. |
| REGITZE | (ler) Og det vil jo hænde. |
| FABER | Ikke i Aften, jeg er saa from som et Lam. Jeg vilde blot spørge, hvad Jørgen, nu efter Brylluppet, har tænkt at sætte sig som Maal |
| REGITZE | At gøre sin Kone lykkelig, ikke Jørgen? |
| FABER | Det er jo meget kønt, men maaske han kunde tage sig noget til ved Siden af. |
| JØRGEN | De glemmer, at jeg er paa Vejen til at blive Landmand. |
| FABER | Jeg vidste ikke, at den Vej gik om ad Østergade. |
| JØRGEN | Jo, for enkelte Udvalgte. |
| FABER | Dem løber Du vist an paa, at Du i enhver Henseende hører til. |
| JØRGEN | Ja, Gudskelov. |
| FABER | (ærgerlig) Men, det gaar ikke i Længden at tage Livet som en Spøg; der maa noget Alvor til Baggrund. |
| JØRGEN | Ja, undskyld – Baggrunden er jeg ikke naat til endnu. (Peger paa Regitze) Jeg er foreløbig fuldt beskæftiget med Forgrundsfiguren, og De vil indrømme, at til den kan kun bruges Ungdommens og Lykkens lyseste Farver. |
| REGITZE | Pænt sagt! |
| FABER | Det ligger nu ikke for mig at sige noget Pænt; derfor skal I faa min Mening lige ud. (BEGGE) Aah nej. |
| JØRGEN | Vi har hørt den. |
| FABER | Saa kan Du saagu’ have godt af at høre den engang endnu. |
| JØRGEN | Det tvivler jeg ikke om, men da jeg ogsaa har andre Gæster, vil jeg heller overdrage til Regitze at lytte til Deres vise Ord. (Han hilser let og gear ind i sit Værelse.) |